Kronik

Hvem har ret til at lave vores penge?

Ifølge loven er det udelukkende National-banken, der har ret til at udstede penge. I praksis udsteder hver eneste private bank elektroniske penge dag ud og dag ind. Det kan skabe kriser som den nuværende, da Nationalbanken reelt har mistet kontrollen over pengemængden og dermed også over samfundsøkonomiens stabilitet. Løsningen er simpel: håndhæv loven og giv Nationalbanken magten tilbage
Forestiller vi os, at der af en eller anden årsag opstår mistillid til de elektroniske penge, og at der ikke er én, men 100 kunder som samtidig går ind i banken for at veksle de elektroniske kontopenge til pengesedler, så opstår problemet, for bankerne har dem slet ikke. Der findes kun 53,5 milliarder kroner til at dække elektroniske kontopenge for 810 milliarder kroner.

STINE LARSEN

Debat
1. juni 2013

I et retssamfund må der nødvendigvis være nogle regler for, hvem der har tilladelse til at udstede samfundets betalingsmidler – altså vores penge. Hvis alle og enhver kan lave penge, mister vi tilliden til dem, og dermed er der ingen, som ønsker at modtage pengene som modydelse for en vare eller tjenesteydelse.

Når vi i dagligdagen modtager sedler og mønter som betaling, har vi fuld tillid til, at vi igen kan komme af med dem, uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved værdien. Vores penge er udstedt af Danmarks Nationalbank, som jfr. Lov om Danmarks Nationalbank § 8 er eneberettiget til at udstede pengesedler. I samme lov er det bestemt, at Nationalbankens pengesedler »er lovligt betalingsmiddel mand og mand imellem, samt ved ind- og udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.« Skulle nogen alligevel formaste sig til at lave betalingsmidler, så fastsætter § 170 i Straffeloven, at man i så tilfælde straffes med bøde eller fængsel indtil tre måneder.

Over de seneste 50 år har pengesedler haft en stadig mindre betydning som betalingsmiddel. Efterhånden anvender vi kun pengesedler til småindkøb i butikker og kiosker, idet vi i langt de fleste tilfælde anvender vores Dankort. Regninger betales hjemme via Netbanken, og faste betalinger sker gennem BetalingsService.

Vores betalingsmidler er langsomt gledet fra at være Nationalbankens pengesedler til at blive noget helt andet – uden vi egentlig har haft en diskussion omkring det.

I Danmarks Statistik er der en opgørelse over mængden af penge, som cirkulerer i vores samfund. Den samlede mængde penge er i øjeblikket på omkring 863 milliarder kroner, hvoraf blot 53,5 milliarder kroner udgøres af Nationalbankens pengesedler. De resterende ca. 810 milliarder kroner er de betalingsmidler (penge), som vi har stående på vores betalingskonti i bankerne, og som vi trækker på vores Dankort og Netbank. Altså er kun omkring seks procent af vores penge Nationalbankpenge, og de 94 procent er et eller andet elektronisk, som vi kan se på en skærm.

Hvis vi nu bliver i tvivl om, hvorvidt de elektroniske penge reelt findes, kan vi gå ind i vores bank og få dem udbetalt i kontanter. Forestiller vi os, at der af en eller anden årsag opstår mistillid til de elektroniske penge, og at der ikke er én, men 100 kunder som samtidig går ind i banken for at veksle de elektroniske kontopenge til pengesedler, så opstår problemet, for bankerne har dem slet ikke. Der findes kun 53,5 milliarder kroner til at dække elektroniske kontopenge for 810 milliarder kroner.

Denne situation er hverken ny eller ukendt, men hvad er grunden til, at vi tør overlade bankerne vores betalingsmidler? Det gør vi dels, fordi de elektroniske penge er bekvemme at håndtere, og dels fordi bankerne har stillet en garanti, hvor de i fællesskab hæfter for et indestående på op til omkring 750.000 kroner for hver kunde. Skulle denne garanti ikke være tilstrækkelig i en krisesituation, ja så står den danske stat bagved og sikrer vores pengesystem, hvilket vi oplevede under den nuværende krises første tid i 2008.

Der er altså en god sikkerhed bag vores betalingsmidler – pengesedlerne er sikret af Nationalbanken og vores indestående i bankerne er ligeledes sikret. Begge steder står staten bagved som garant for sikring af pengesystemet. Derfor har vi fuld tillid til pengene, og vi stiller ikke spørgsmål til værdien bag. Sådan skal det også være.

Den største privatisering

Pengesedlerne kommer fra Nationalbanken, men hvor kommer de elektroniske penge fra?

De elektroniske penge skabes ud af den blå luft. Det sker på den måde, at hver eneste gang, en bank låner penge ud til en kunde, skabes der elektroniske penge – dvs. at vores pengemængde forøges – og hver gang en kunde nedbringer et lån eller kredit i banken, bliver den samlede mængde af penge lidt mindre. 94 procent af vores pengemængde er altså skabt ud af den blå luft, og alligevel har vi tillid til disse penge, fordi hele den finansielle sektor med Nationalbank og staten står bag og garanterer for dem.

Vi kan også betragte udviklingen af pengeudstedelsen sådan, at hvor den tidligere stort set alene lå på Nationalbanken, er den hen over årene blevet privatiseret og i dag næsten fuldstændig lagt i hænderne på de private banker. Altså en privatisering, der ikke har været truffet politisk beslutning om, og som borgerne ikke er blevet hørt om. Vel nok den største privatisering, som vores samfund har været igennem, og den er kommet ind af bagdøren – uden at nogen har stillet spørgsmålstegn ved det.

Systemfejl

Den ene følge af denne privatisering er, at indtægten ved at udstede samfundets penge nu går til de private banker i stedet for til Nationalbanken og dermed staten. Den anden følge er, at Nationalbanken mister styringen af pengemængdens størrelse, og jfr. Lov om Danmarks Nationalbank, er det bankens opgave på samfundets vegne at regulere mængden af penge, således at vi får et stabilt pengesystem. Følgen af den manglende styring så vi i perioden fra 2001 til 2008, hvor pengemængden stort set blev fordoblet og skabte en voldsom overophedning i økonomien med store stigninger i priser på ejendomme og aktier til følge. Det var netop penge, der blev skabt ud af den blå luft, som forårsagede denne boble i økonomien. Nationalbankens måde at styre pengesystemet på er, at når der opstår overophedning – som vi så i disse syv år – så hæver de renten, og dermed bremser de ifølge teorien den uhensigtsmæssige vækst. Det, som rent faktisk skete, var, at Nationalbanken sænkede renten og dermed var den med til at skubbe yderligere til den accelererende økonomi.

Man kan ikke forvente, at de private banker af egen fri vilje ville dæmpe udlånsstigningen, for alt gik jo godt, og der var penge at tjene til aktionærerne – det er deres opgave. Der, hvor fejlen ligger, er, at systemet giver dem mulighed for at øge pengemængden i den grad, som det var tilfældet. Det nuværende system, hvor private banker skaber samfundets betalingsmidler, kan ikke undgå at få en accelererende virkning opad, når det går godt, og på samme måde ser vi det i disse år, hvor den accelererende virkning i stedet går nedad med faldende udlån til følge. Et andet problem i denne nedgangsperiode er, at Nationalbanken ikke er i stand til at stimulere markedet gennem nedsættelse af renten, idet renten allerede ved krisens begyndelse var i bund.

Ulovlig pengeudstedelse

I erkendelsen af at private banker skaber penge ud af den blå luft på en for samfundet uhensigtsmæssig måde, kan vi ty til den lovgivning, som regulerer pengeudstedelsen. Loven er helt klar – ingen andre end Danmarks Nationalbank har ret til at udstede vores betalingsmidler. Konklusionen må så være, at de private bankers udstedelse af betalingsmidler ikke er lovligt jfr. Straffelovens § 170, men det er hverken politikere eller myndigheder tilsyneladende opmærksomme på.

Det er ikke alene i Danmark, at udstedelsen af samfundets betalingsmidler er lagt i hænderne på de private banker. Sådan er det i hele den vestlige verden, men det gør ikke situationen mindre problematisk. I Sverige føres der netop nu en sag ved Högsta Domstolen (Sveriges Højesteret), idet en advokat ved navn Henning Witte har nægtet at betale et rentebeløb, som hans bank kræver betalt. Advokaten hævder, at banken ifølge loven slet ikke er berettiget til at udstede elektroniske penge, og derfor skal de heller ikke betales tilbage eller forrentes. Det bliver interessant at følge denne sag i Sverige.

Skal vi undgå en ny økonomisk krise på et senere tidspunkt, er det helt afgørende, at loven om udstedelse af betalingsmidler håndhæves, og at pengeudstedelsen i det fulde omfang trækkes tilbage til Nationalbanken, hvor den hører hjemme. Det er en forudsætning for, at Nationalbanken kan opretholde en stabil økonomi i samfundet.

 

Uffe Madsen er civiløkonom og var direktør i Folkesparekassen i Silkeborg i 28 år. Han er nu på efterløn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Feder

Søren J:

"Som jeg har forstået det er stort set alle de nuværende penge i omløb skabt som gæld, dvs. de skal i sidste ende tilbage til banken med renter tillagt. Men pengene til at betale renterne findes ikke allerede, så for at kunne betale de X penge i omløb tilbage skal der tages nye lån for mindst X."

De penge som Nationalbanken udlåner til almindelige banker skal ganske rigtigt betales tilbage med renter. Men det er jo ikke ensbetydende med at der skal stiftes ny gæld. Den gængse måde at tilbagebetale et lån er ved at sælge noget, eks. sin arbejdskraft. En del af den indtægt man har på salget bruges så til at betale af på lånet.

Så det er rigtigt at der skal skabes ny værdi for at "pengene passer". Men det er ikke rigtigt at det nødvendigvis skal dækkes ved at stifte ny gæld.

Andreas Trägårdh

Thomas K

Fantastisk virkelighedsflugt du udøver.
Hvis det forholdt sig som du hævder, havde de sidste 30 års bobble økonomi ikke fået lov at løbe løbsk og så havde vi ikke været i den krise som vi står foran.

Andreas Trägårdh

I et demokratisk retssamfund ville bankerne blive holdt til ansvar (!) I andre samfund skal der helt anderledes midler til.

Andreas Trägårdh

Er der en statestik over hvor mange tusinder der i realiteren afslår at betale deres bank gæld!? Fordi de ikke kan!
Tælles de i 100.000'er .. eller mer!?

Hej Thomas og Anders, jeg tror ikke helt I har forstået det problem jeg skitserer. Naturligvis kan systemet midlertidigt fungere på det personlige niveau. Men spørgsmålet er hvor Thomas' 5000 kr. kommer fra, og hvor de ekstra rentepenge kommer fra - som jeg forstår det eksisterer de fordi der et eller andet sted i systemet er nogen der har taget et (realkredit-)lån. Dvs. alle pengene i omløb - også Thomas' 5000 - skal tilbage til banken (realkreditinstituttet) inklusive rentepenge, som ikke allerede eksisterer.. min tanke var at vi derfor i fællesskab er nødt til at 'låne nye penge i eksistens' med eksponentiel hast, men mens jeg skriver dette kan jeg selvfølgeligt godt se at det ikke nødvendigvis er nødvendigt, fordi de penge der betales tilbage til banken sætter banken jo i omløb igen via forskellige investeringer..

Men tænk alligevel over hvilken magt bankerne (aktiehaverne - folk der er rige nok til ikke at behøve at låne) har - hvis de vælger ikke at sætte pengene i omløb har alle de gældsatte mennesker vitterlig et problem med at finde de nødvendige penge. De rige kan akkumulere deres penge og vente på at de gældsatte mennesker er desperate nok til at sælge alle deres ejendele for en slik, og er det ikke det der sker nu - er de personlige opsparinger for tiden ikke meget høje..? Systemet hjælper de rige med at blive rigere, på behostning af de fattige.

Og i øvrigt, er det ikke stadigt et lidt enormt privilegie at give nogle enkelte rige mennesker retten til at lave vores penge. Vi (staten) kunne spare mange ressourcer hvis vi i stedet selv laver pengene og sætter dem i omløb ved at købe ting fællesskabet har brug for - skoler, veje osv.

Anders Feder

Søren J: Hvad mener du med at nogle enkelte rige mennesker har "retten" til at lave vores penge? Retten til at lave penge er vel Nationalbankens. Jeg køber ikke artiklens præmis om at bankers udlån er det samme som at lave penge.

Anders: ja det er svært at fatte ikke sandt? Artiklens forfatter er civiløkonom og forhenværende bank-direktør, så mon ikke han (og jeg) har forstået det ret.. og hvis alle almindelige mennesker vidste hvad der faktisk foregår der...

Anders Feder

Søren J: Det er også svært at fatte at 2+2=5. Netop fordi det ikke er sandt. At forfatteren er civiløkonom befrier ham (eller dig) jo ikke fra at skulle kunne forsvare sin argumentation hvis den skal kunne tages seriøst. Selv (tidligere) bankdirektører kan jo have andre motiver end samfundets bedste.

Thomas Krogh

Søren J

Men spørgsmålet er hvor Thomas' 5000 kr. kommer fra, og hvor de ekstra rentepenge kommer fra - som jeg forstår det eksisterer de fordi der et eller andet sted i systemet er nogen der har taget et (realkredit-)lån. Dvs. alle pengene i omløb - også Thomas' 5000 - skal tilbage til banken (realkreditinstituttet) inklusive rentepenge, som ikke allerede eksisterer..

Det er da muligt at pengene skal "tilbage til banken" som led i en større cyklus, men hvis jeg vælger at bruge X DKK af min løn på Y på at betale et lån til 3. part - hvad enten det er en bank eller en privatperson - så giver det ikke automatisk en eksponentielt stigende gæld eller rentebyrde i samfundet.

min tanke var at vi derfor i fællesskab er nødt til at 'låne nye penge i eksistens' med eksponentiel hast, men mens jeg skriver dette kan jeg selvfølgeligt godt se at det ikke nødvendigvis er nødvendigt, fordi de penge der betales tilbage til banken sætter banken jo i omløb igen via forskellige investeringer..

Præcis, plus der daglig sker uanede mænger af transaktioner og lån som ikke berører banken overhovedet.

Og i øvrigt, er det ikke stadigt et lidt enormt privilegie at give nogle enkelte rige mennesker retten til at lave vores penge.

Pengeudstedelse sker gennem Nationalbanken. Andre "laver" ikke penge.

At så andre kan udstede lån ja, men det kan såvel en bank som dig selv.

Vi (staten) kunne spare mange ressourcer hvis vi i stedet selv laver pengene og sætter dem i omløb ved at købe ting fællesskabet har brug for - skoler, veje osv.

Uhm??? Du vil vel ikke bruge et "pengetrykkeri" til at betale for offentlige udgifter? Så har du en inflationsmaskine. Ikke en velfærdsgenerator.

Thomas Krogh

Andreas

Fantastisk virkelighedsflugt du udøver.

Nej. Se dig om. Hvilke lande på kloden er kommet bedst igennem kriserne?

Hvis det forholdt sig som du hævder, havde de sidste 30 års bobble økonomi ikke fået lov at løbe løbsk og så havde vi ikke været i den krise som vi står foran.

Fordi de planøkonomiske lande med statsbanker blomstrer i alt deres vælde? :-)

Soren Andersen

Søren J

"Artiklens forfatter er civiløkonom og forhenværende bank-direktør, så mon ikke han (og jeg) har forstået det ret.. og hvis alle almindelige mennesker vidste hvad der faktisk foregår der..."

Nu ved jeg ikke hvad du forstår ved helt almindelige mennesker, men såvidt jeg husker bliver man introduceret til de forskellige pengemængde-begreber i gymnasiet. Artiklens forfatter understreget også dette ved at understreget "at det er der ikke noget nyt i".

Du burde også se lidt på sammenhængen mellem økonomisk vækst og renter. Det er ret basalt, og mange af dine bekymringer om hvor pengene til renter skal komme fra vil nok forsvinde hvis du satte dig ind i det.

Til dem der har glemt hvad der blev sagt i samfundsfag om M0, M1...osv. ;-) ...

http://en.wikipedia.org/wiki/Money_supply

http://da.wikipedia.org/wiki/Pengem%C3%A6ngde

Soren Andersen

jeg har så muligvis glemt hvad der blev sagt i danskundervisningen

Brian Larsen

"Nej. Se dig om. Hvilke lande på kloden er kommet bedst igennem kriserne?"

Krisen? Kriserne? Det er svært at følge med. Om det er en eller flere, er dog nok ligegyldigt. Det er langt fra slut endnu. Jeg kan "Bumpe" tråden når omstændighederne har ændret sig tilstrækkeligt.

Men helt galt går det nok ikke. DR er ved at lære folket hvordan man sparer på maden...

Thomas Krogh

Brian Larsen

Krisen? Kriserne? Det er svært at følge med. Om det er en eller flere, er dog nok ligegyldigt. Det er langt fra slut endnu. Jeg kan "Bumpe" tråden når omstændighederne har ændret sig tilstrækkeligt.

Fint nok. Og?

Brian Larsen

Ikke noget. Jeg bumper den om nogle år :D

Nej, men som jeg forstod det, mente du at krisen allerede var slut, og derfor kunne konkludere noget ud fra det. Det mener jeg ikke man kan, da den ikke er slut endnu.

Andreas Trägårdh

Thomas Krog

?

Hvem taler om plan økonomi.
Det gør eu. Og det gør bankerne i eu.

Andreas Trägårdh

Det cleptokratiske bankvælde er planøkonomisk.

Sider