Læserbrev

Der er kønsbias i dansk forskning

Hvis udviklingen fortsætter, risikerer universiteterne at miste endnu flere dygtige kvindelige forskere og undervisere, og det er et problem for forskningsmiljøerne og for demokratiet
2. maj 2013

Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening

Kønsfordelingen i toppen af dansk forskning er helt skæv. Mens vi har set en vækst i kvindelige ph.d’er de senere år, er kvinder stadig underrepræsenterede blandt lektorer og professorer. Det bliver bekræftet i en ny rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation, hvor kønsfordelingen i forskningen kortlægges.

Mens kun 29 procent af lektorerne er kvinder, er dette kun tilfældet for 16 procent af professorerne. Det generelle billede af, hvordan kvinder og mænds forskningsresultater vurderes, og hvordan deres karriereprogression ser ud, har ikke ændret sig i årtier.

Det vidner om, at forskningsverdenen ikke adskiller sig synderligt fra det øvrige arbejdsmarked, der er præget af direkte og især indirekte kønsbias. Eksempelvis har kvinder der rekrutteres til forskningsprojekter dobbelt så meget erfaring som mænd.

Færre kvinder end mænd er ledere af en forskningsgruppe, og mandlige ledere af forskningsprojekter modtager flere eksterne bevillinger end kvindelige ledere. Ifølge rapporten kan én af årsagerne til denne forskelsbehandling være, at de fleste fag og bedømmelseskomiteer har en overvægt af mænd, og at der hermed kan være tale om en ubevidst bias i udvælgelsen. Kvinder fravælger karrieren

En anden bias ses i medierne, hvor kvindelige eksperter citeres langt mindre end deres mandlige kolleger. Hermed bidrager også medierne til en fastholdelse af status quo og optræder ikke repræsentativt.

’Who Makes The News-rapporten’, der blev lavet i 2010 i over 100 lande, viste, at danske nyhedsmedier i 31 procent af tilfældene brugte kvindelige kilder.

Mens hver tyvende kilde er en kvindelig ekspert, er hver ottende en mandlig ekspert. Dermed tegner medierne et billede af, at kvinder har mindst ekspertise, når det gælder faglig viden og analyse. Mange kvinder fravælger forskningskarrieren efter 3-4 år grundet manglende karrierefremgang og manglende jobsikkerhed.

Dermed bliver rekrutteringsgrundlaget til forskerstillingerne naturligvis også smallere for kvindernes vedkommende.

Men en ting står klart. Hvis udviklingen fortsætter, risikerer universiteterne at miste endnu flere dygtige kvindelige forskere og undervisere, og det er et problem for forskningsmiljøerne og for demokratiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Der er forskelsbehandling overalt. Kunne man forestille sig en kvinde få en hel privat serie programmer i tv som f.eks. Blachman? Så vidt jeg har hørt, skal vi også snart belemres med et program med Søren Fauli.

Så vidt jeg kan se, så er der store bestræbelser for at promovere og tilgodese mænd overalt.