Læserbrev

Læserbreve

28. maj 2013

Korruption er alment kendt

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Daværende udviklingsminister Søren Pind (V) er kommet under kritik for i 2010 at have hemmeligholdt en af de største danske korruptionssager i Afghanistan for Folketinget. Sagen drejer sig om en af Danmarks nærmeste samarbejdspartnere, den afghanske minister for landdistriktsudvikling Jarullah Mansoori, der fra dag ét på posten viste sig at være dybt korrupt.Enhedslisten er rystet, og Udenrigsudvalgets formand, Per Stig Møller (K), kræver, at Folketinget får besked om større korruptionssager.

Der, hvor jeg færdes, har alle længe vidst, at der fandtes omsiggribende korruption, nepotisme, magtmisbrug og valgsvindel i lande som Afghanistan og andre af Vestens kæledægger. Det opsigtsvækkende i sagen er den forargelse, der pludselig udvises overfor dette alment kendte og desværre accepterede fænomen.

Men det skyldes jo nok, at korruption trives bedst uden for rampelyset.Og når først alle, der godt vidste, at det fandtes, begynder at snakke om, at det findes, så er helvede løs, og katten slået af tønden.

Fleksjob giver muligheder

Jannie Henriksø, Sundbyøster

Den 24. maj understreger Lene Witte, der er direktør i Gigtforeningen, at fleksjob, seniorjob og andre job på særlige vilkår ikke er socialhjælp. Tværtimod er det en måde at sikre, at alle kan bidrage på arbejdsmarkedet med de ressourcer, de har. Årsagen til Wittes indlæg er en snigende tendens til at skære alle over en kam og forestillingen om, at du er en ’social sag’, hvis du ikke kan arbejde på 100 procent normale vilkår. Den tendens viser sig blandt andet, når de konservative i København angriber ansatte på særlige vilkår.

Jeg har selv cystisk fibrose og er nyuddannet cand.mag. i lingvistik. Jeg vil rigtig gerne have et fleksjob, fordi jeg gerne både vil kunne arbejde og have overskud til at passe min sygdom og tage min medicin. Alternativet kan være, at jeg arbejder fuldtid, indtil jeg knækker mig selv og ikke længere kan passe et arbejde. Og hvad så? Førtidspension findes jo stort set heller ikke mere. Skulle min far så forsørge mig?

Fleksjob er ikke socialhjælp. Fleksjob er en mulighed for, at så mange som muligt i den arbejdsdygtige alder kan arbejde. Det er jo ikke, fordi vi sanseløst hiver alle de penge, vi kan, ud af det offentlige. Vi vil bare gerne gøre noget, der er normalt. Og at arbejde er vel noget af det mest normale, man kan foretage sig i tilværelsen.

Ødelæggende EU-patenter

Sven Skovmand, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

I artiklen ’Det her er ikke nemt at forklare’ fremlagde Sebastian Gjerding den 18. maj en række fordele og ulemper ved at sige ja til den kommende patentdomstol for EU. Men han glemte at nævne det måske væsentligste forhold:At danske erhvervsvirksomheder kan benytte patentdomstolen, hvad enten vi siger ja eller nej til den.

Valget står altså ikke mellem at søge patent i 27 forskellige lande og så kun at søge ét sted. Det består mellem at søge patent i EU alene og at søge patent i både EU og Danmark. Det sidste vil være en beskyttelse for små virksomheder, som vil stå over for store vanskeligheder ved at føre patentsager på de af EU valgte sprog – engelsk, fransk og tysk.

Patenter kan nemlig ikke kun bruges til at beskytte opfindelser. De kan også bruges til at gøre det svært at udnytte opfindelser. Store virksomheder kan finde et hav af begrundelser for at protestere mod små virksomheders patenter. Og da de har råd til de dygtigste advokater, vil de tit vinde på et forkert grundlag.Hvis vi siger nej til patentdirektivet, vil de store virksomheder være nødt til ikke kun at føre retssagerne i EU, men også at føre dem i Danmark, hvor de små og mellemstore virksomheder vil stå langt stærkere.

Netop beskyttelsen af det lokale erhvervsliv er formentlig grunden til, at Spanien og Italien har sagt nej til EU-patentdomstolen og bevarer deres egne patentdomstole. De frygter for problemerne ved at skulle føre retssager på et andet sprog end deres eget.

Danmark i skammekrogen

Anne Albinus, Herning

Professor Philippe Grandjean advarer i Information 25-26. maj mod bly og opfordrer til at sætte fokus på metallets skadevirkninger på hjernen.

I det kommende slutdepot for radioaktivt affald skal der deponeres 50-70 ton bly. Om de potentielle farer ved slutdepotet sagde sundhedsminister Astrid Kragh (SF) ved en høring på Børsen 22. oktober 2012: »Derfor er det affald, vi taler om, ikke farligt, hvis vi behandler det rigtigt. Men hvis vi ikke behandler det rigtigt, kan det skade miljøet om måske 100 eller 200 år. Derfor skal vi vælge den sagligt set sikreste løsning«.

Den ’sikreste løsning’ er efter Sundhedsministeriets mening nedgravning, også kaldet ’slutdepot’. Men ifølge sagkyndiges vurdering kan ind- og udsivning ikke undgås. Danmark vælger derfor en dårlig og risikabel løsning ved at vælge nedgravning frem for mellemlager, hvor man kan holde øje med affaldet.

Siden Astrid Krags tale på Børsen har man dog besluttet at undersøge en såkaldt mellemlagerløsning.Men da mellemlager er koblet af den strategiske miljøvurderingsproces, kan man frygte, at det ikke vil blive undersøgt på lige fod med slutdepotet.

Vil vi have mere vækst?

Tor Brandt, Aarhus

USA’s republikanere og Europas borgerlige og socialdemokrater bliver ved med at tale om krisen som en gældskrise. Men krisen er i virkeligheden en bankkrise, siger professor Mark Blyth fra Brown University i et interview 25. maj, og den eneste vej frem mod fornyet vækst er at opgive den upopulære sparepolitik.

Det vigtigste bagvedliggende spørgsmål må være, om vi overhovedet ønsker at skabe mere vækst? Alt imens det diskuteres vidt og bredt, hvordan man skaber vækst, antages det nærmest for at være en naturlov, at vækst er den eneste måde at drive økonomi på. Men vækstparadigmet er logisk inkonsistent, så det skriger til himlen. Selv jeg, som ved Gud aldrig har studeret økonomi, kan gennemskue, at en hvilken som helst form for uendelig vækst er en praktisk umulighed på en endelig planet.

Vi skriver ikke længere1700-tallet, hvor fornuften og oplysningen varslede liv og glade dage. Det er 2013, og vi er død og pine nødt til at se realiteterne i øjnene: bæredygtighed eller den totale katastrofe.

Vi kan ikke længere tillade os at abstrahere økonomien fra den virkelige verden.

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu