Kronik

Nye regler om statsborgerskab: for lidt, for langsomt

De nye mere lempelige regler om statsborgerskab ændrer ikke på, at Danmark fortsat har et af Europas mest strikse regelsæt i forhold til at give adgang til de privilegier, der knytter sig til det rødbedefarvede pas
De nye regler om statsborgerskab erstatter kravet om Danskprøve 3 med et krav om Danskprøve 2. Flere kan blive statsborgere, selv om vi stadig spørger os selv, om nogle af de mennesker, der er kommet hertil som analfabeter, nogensinde kan blive i stand til at leve op til kravene, skriver dagens kronikører. Her får en gruppe kvinder på Café Nora ved Mjølnerparken i København hjælp til danskprøven.

Jacob Ehrbahn

25. maj 2013

Gennem de seneste 20-30 år er det systematisk blevet gjort sværere at krydse landegrænser.

Ikke for os med de rødbedefarvede EU-pas, naturligvis, men for statsborgere fra de fattige lande, hvorfra der kommer mange asylansøgere og indvandrere. Og ikke mindst for dem, der slet ikke har noget statsborgerskab – de statsløse.

Forskellen mellem de rettigheder, der gives til danske statsborgere og til mennesker uden dansk pas, er vokset. Passets farve kan være afgørende for, om man kan komme med klassen, studiet eller fodboldholdet til udlandet. Statsborgerskab giver også andre vigtige rettigheder. Stemmeret ved folketingsvalg er en af de vigtigste.

Uforståelig ventetid

Gennem de seneste cirka 15 år er det paradoksalt nok samtidig blevet gjort meget sværere at opnå dansk statsborgerskab. Så selv om stadig flere privilegier knyttes eksklusivt til statsborgerskabet, er antallet af nye statsborgere faldet drastisk – fra 19.323 i 2000 til 3.006 i 2010.

I den periode på mere end halvandet år, der er gået siden valget, har SRSF-regeringen fortsat administreret efter VKO’s strikse regler.

Først i december 2012 blev Enhedslisten indbudt til forhandlinger. Siden har justitsministeren nidkært fastholdt, at de nye regler ikke måtte blive lempeligere end det, der står i regeringsgrundlaget.

Vi støtter regeringsgrundlagets lempelser og dermed de nye regler. Enhedslisten stemmer for enhver forbedring. Men det er unægtelig svært at forstå, hvorfor vi og tusindvis af ansøgere skulle vente mere end halvandet år.

Nu er det så klar, det nye ’cirkulære om naturalisation’. Og der er ingen tvivl om, at det indeholder fremskridt. Det såkaldte selvforsørgelseskrav er lempet, så ansøgere kan have modtaget kontanthjælp i op til to et halvt af de seneste fem år og alligevel få dansk pas. Det er en klar forbedring, selv om mange mennesker, der uforskyldt er ramt af arbejdsløshed eller sygdom, fortsat vil blive afvist.

PTSD kan give dispensation

Adgangen til at få sin sag forelagt som dispensationssag for Folketingets Indfødsretsudvalg er forbedret, og reglerne er tydeliggjort. Rollefordelingen mellem embedsmændene i Justitsministeriets Indfødsretskontor og politikerne i Indfødsretsudvalget er jo den, at langt de fleste sager håndteres af Indfødsretskontoret. Cirkulæret bestemmer, hvem der skal have afslag, og hvem der skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Men i en lille gruppe sager bestemmer cirkulæret, at der skal ske forelæggelse for udvalget, som afgør, om der skal gives dispensation fra f.eks. kravene om danskkundskaber.

Det nye cirkulære får betydning for mennesker, som lider af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og andre langvarige funktionsnedsættelser. PTSD-ramte og andre med sygdom og handicap kan nu få forelagt deres sag på baggrund af en lægeerklæring. VKO bestemte, at PTSD-ramte skulle have afslag.

De nye regler erstatter kravet om Danskprøve 3 med Danskprøve 2. Flere kan blive statsborgere, selv om vi stadig spørger os selv, om nogle af de mennesker, der er kommet hertil som analfabeter, nogensinde kan blive i stand til at leve op til kravene.

Indfødsretsprøven, hvor Dansk Folkeparti fik indført spørgsmål om den ældre danmarkshistorie som stopklods, bliver erstattet af en statsborgerskabsprøve, der lægger vægt på nutidige forhold og dermed er mindre irrelevant. Desværre kan den nye prøve først afvikles fra juni 2014. Indtil da venter flere meningsløse spørgsmål om enevælden og Dybbøl-slaget.

Det nye cirkulære præciserer også, hvilke krav statsløse børn født i Danmark skal leve op til – en problemstilling, Informations læsere kender.

Endelig indgår det i aftalen, at der bliver gjort noget effektivt ved de alt for lange sagsbehandlingstider i Indfødsretskontoret. I øjeblikket er de oppe på 14-16 måneder, hvilket er helt uforståeligt for ansøgerne – og uantageligt for os.

Husker dobbelt statsborgerskab

Det var så, hvad der er at glæde sig over i aftalen.

Nogle af regeringsgrundlagets forbedringer er ikke kommet med. Det gælder nye regler om dobbelt statsborgerskab, som kunne sikre, at flygtninge og indvandrere bevarer kontakten til det gamle land og samtidig bliver velintegrerede i det nye. Vi ønsker ikke, at kommende danske statsborgere – som tilfældet er i dag – skal spilde mange måneder og tusindvis af kroner på at bane sig vej gennem en bureaukratisk og ofte korrupt jungle i deres (eller deres forældres) gamle hjemlands statsadministration. Regeringen har stillet os i udsigt, at der kommer et lovforslag i den kommende folketingssamling. Og glemmer du, Morten Bødskov (S), så husker vi.

Også regeringsgrundlagets løfte om, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, ’automatisk’ skal have dansk statsborgerskab, når de består folkeskolens afgangsprøve, eller når de bliver 18 år, er udskudt til den kommende samling. Det er helt urimeligt, at der skal gå mere end to år efter valget.

Regeringsgrundlaget lover også, at »kravene til statsborgerskab vedtages ved lov frem for ved skiftende politiske aftaler«. Det ville styrke retssikkerheden for ansøgerne. Vi forstår desværre på regeringen, at man siden 2011 har fået forfatningsretslige betænkeligheder.

Vi er imidlertid sikre på, at man kan fortolke vores grundlov på en sådan måde, at regeringsgrundlaget også på dette punkt kan blive til virkelighed. Et synspunkt, der bakkes op af Eva Ersbøll, indfødsretsekspert ved Institut for Menneskerettigheder.

Så er der alt det, der hverken er med i regeringsgrundlaget eller i det nye cirkulære.

Det gælder først og fremmest det såkaldte vandelskrav – altså det forhold, at selv mindre lovovertrædelser (f.eks. færdselsforseelser) udsætter muligheden for statsborgerskab i årevis. Og at lidt mere alvorlig kriminalitet kan betyde, at man aldrig kan gøre sig forhåbninger om nogensinde at blive dansk statsborger.

Det betyder i praksis, at en ung mand, der som 18-årig idømmes halvandet års fængsel, bliver straffet på livstid ved aldrig at kunne få dansk pas. Hvad er det for et integrations- og resocialiseringsperspektiv at give et ungt menneske, der har dummet sig?

Ingen ændring af proceduren

Heller ikke den dybt betænkelige PET-procedure vil regeringen ændre. Den betyder, at personer, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste er til fare for statens sikkerhed, fjernes fra lovforslag om indfødsrets meddelelse, uden at hverken Indfødsretskontoret eller Indfødsretsudvalget kender de nærmere omstændigheder. Enhedslisten har – som det eneste parti – konsekvent stemt imod, hver gang sådan en sag er blevet behandlet.

Det er også grotesk, at regeringen ikke vil gå med til, at mennesker på revalidering – der kæmper sig tilbage på arbejdsmarkedet – som en fast praksis kan få forelagt deres sag i Indfødsretsudvalget.

Regeringen ønsker også at fortsætte mistænkeliggørelsen af de læger, der engagerer sig i ansøgernes problemer.

Dansk Folkeparti fik sat det grimme fingeraftryk i cirkulæret, at man skal se bort fra en lægeerklæring, hvis lægen »har engageret sig personligt i sagen«. Det er uforståeligt, at også S, R og SF vil så mistillid til dygtige læger, der ikke kan undlade at føle omsorg – og, ja, engagement – for deres patienter. Men DF-fingeraftrykket er blevet stående.

Danmark har desværre stadig et af Europas mest strikse regelsæt om statsborgerskab.

I forhold til de øvrige nordiske lande har vi en langt mindre inkluderende og integrerende holdning til at give adgang til de privilegier, der knytter sig til statsborgerskabet.

Til mennesker, der overvejer at søge dansk statsborgerskab, er der kun at sige: Gør det nu! Efter næste valg bliver reglerne strammet igen, hvis højrefløjen får flertal, hvad alt jo tyder på.

Og vær sikker på én ting: Højrefløjen venter ikke halvandet år med at ændre reglerne.

 

Johanne Schmidt-Nielsen er Enhedslistens indfødsretsordfører. Niels Rohleder er rets- og migrationspolitisk rådgiver i Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • Gunnar Bagge
  • Erik Jensen
Niels Mosbak, Gunnar Bagge og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Dobbelt statsborgerskab synes kun ret og rimeligt - og statsborgerskab efter f eks lang tids vellykket og velintegreret ophold i Danmark vil være fint ? - o s v , o s v

Problemet er vel dybest set, at danskerne fornuftigvis ikke vil være denne verdens "socialkontor" og sygehus , hvor man tager hen, hvis ens eget land ikke har de fornødne sociale og sundhedsmæssige tilbud ?

Vi er kun ca 5,5 mio mennesker i Danmark ,og antallet af nødstedte mennesker i denne verden tælles givet i milliarder ???

J. A. Hansen, thomas pedersen og Charlotte Vestergaard anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Forbehold overfor "sikkerhedstrusler" eller rent ud sagt folk der kommer med fjendtlige hensigter virker i sig selv ganske rimelige. En gang kunne vi måske antage at ingen der forsøgte at bosætte sig her, og slet ikke blive statsborgere ville komme med sådanne hensigter, men den holder vist ikke længere. Hvor hemmeligt det så skal være og nærmere detaljer er det da muligt man kan se på. Men at man vælger grundlæggende at acceptere og gå det samfund man siger man vil være en del af virker som en rimelig betingelse.

Tom Paamand

Terrorangreb bliver på ingen måde forhindret af, at PETs påståede terror-suspekte ikke kan bliver statsborgere i Danmark. Teknisk set er dette en helt ligegyldig og rent symbolpolitisk detalje at fokusere på - fx var ingen af de anklagede 911-folk amerikanske statsborgere.

Bortset at muligheden bliver brugt til sindelagskontrol ud fra uoplyste kriterier, der ikke er en retsstat værdig. Når Grundloven i sin tid påbød, at "Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov" var det netop for at få den tids vilkårlige afgørelser lagt uden for magthavernes personlige rækkevidde, og gjort gennemskuelige.

I stedet har vi i dag et system, hvor folketingsmedlemmer fungerer som sagsbehandlere i individuelle personsager, hvilket på enhver måde strider mod moderne forvaltningsskik, og sammenroder magtdeling og ansvar. Pinligt for Danmark.

For øvrigt er vi formodentlig hundredetusinder af formelt indfødte danskere, der efter de hemmeligholdte kriterier burde fratages statsborgerskab og udvises af landet, hvis PETs skjulte regler blev anvendt generelt.

christel gruner-olesen, Tonny Helleskov, Per Møller og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Merete von Eyben

Og så er der os udlandsdanskere, der under ingen omstændigheder vil opgive vores danske statsborgerskab, fordi vi føler os så stærkt knyttet til vores fædreland, men hvis hverdag bliver både dyr og besværlig, når vi ikke kan få dobbelt statsborgerskab. Jeg har boet i USA i 30 år, og når jeg går igennem immigration efter mit årlige besøg hjemme, bliver jeg tit spurgt, om jeg da ikke ved, at jeg for længst kunne være blevet amerikansk statsborger. Uden noget tjek af mit sindelag eller evne til at forsørge mig selv. For de krav opfyldte jeg jo, da jeg fik mit grønne kort.Og så har jeg forøvrigt ellers tilbragt tiden herovre med at udbrede kendskabet til Danmark. Undervist i dansk, fået en Ph.D med speciale i dansk litteratur, fået udgivet en bog om Karin Michaëlis og holdt talrige foredrag om hendes bøger for interesserede amerikanere. Faktisk er det aldeles forbløffende, så patriotisk man bliver, når man bor i udlandet. Samtidig lærer man selvfølgelig at holde af sit nye land, for hvis man ikke bliver ordentligt integreret, kan man slet ikke fungere. At have to pas er som at holde af mere end et familiemedlem. Men tilsyneladende opfatter regeringen det som en amoralsk form for promiskuitet eller udenomsægteskabeligt forhold. En dansker skal være nationalt monogam. Eller falder hammeren.

Robert Kroll og christel gruner-olesen anbefalede denne kommentar

@ Merete von Eyben 27. maj, 2013 - 19:21
Enig i det du skriver, dog, du skriver:
- Men tilsyneladende opfatter regeringen det som en amoralsk form for promiskuitet eller udenomsægteskabeligt forhold. En dansker skal være nationalt monogam. Eller falder hammeren.

Du må mene den tidligere OVK-regering.
Den nuværende regering vil fremstille et lovforslag om mulighed for dobbelt statsborgerskab.
Nu kan jeg begynde at overveje at anskaffe mig et danskt statsborgerskab.
Jeg er indvandrer her i DK med et udenlandskt statsborgerskab som jeg gerne vil beholde.
Det statsborgerskab jeg er født og opvokset med ønsker jeg ikke at afskrive, da dette statsborgerskab er en del af mig. Kan genkende det du skriver, tak!

Robert Kroll, Merete von Eyben, christel gruner-olesen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Merete von Eyben

Tak for din update, Ingrid! Du har ret, jeg mener den forrige regering. Så må vi bare håbe, at det lovforslag går igennem.