Læserbrev

Ø støtter ikke voldelige protester

11. maj 2013

Det er direkte forkert, når Niels Jespersen i Informations kronik påstår, at Enhedslisten deler verdensbillede med AFA og Libertære Socialister, som gennemførte en aktion mod Socialdemokraternes og SF’s talere 1. maj i Fælledparken. I modsætning til disse organisationer afviser Enhedslisten utvetydigt anvendelse af vold i Danmark. Vi står urokkeligt fast på, at samfundsforandringer skal besluttes eller godkendes ved frie valg. Derfor tog vi også utvetydigt afstand fra nogle af de metoder, som AFA og Libertære Socialister benyttede sig af 1. maj, hvilket formodentlig medvirkede til, at også Johanne Schmidt-Nielsens tale (Ø) blev forsøgt overdøvet. Niels Jespersen gentager den socialdemokratiske påstand om, at SUF var med til at planlægge AFA og Libertære Socialisters aktion. Det er løgn.

Det er dog vigtigt at understrege, at de folkelige protester mod regeringens politik 1. maj langt de fleste steder skete fredeligt og derfor både var fuldt berettiget og rimelige. Jeg er således enig med Niels Jespersen i, at det er fint, at pifte og buhe af en taler. Blandt de lærere, arbejdsløse og andre, der deltog i dette, har der givetvis været mange medlemmer af Enhedslisten. Niels Jespersens kritik af Enhedslisten baserer sig på den logik, at vi ikke mener, hvad vi siger, og at vi er ansvarlige for alt, hvad folk, der har kaldt sig kommunister, har foretaget sig siden 1930’erne. En sådan kritik er umulig at forholde sig til, fordi det ikke gør noget indtryk på Niels Jespersen, hvad vi siger og gør; ligesom han heller ikke forholder til, at vi allerede ved vores stiftelse tog klart afstand fra den såkaldte socialisme i Østeuropa.

Forvrøvlede påstande

I stedet for at forholde sig til vores politik påstår Niels Jespersen at vide, hvem jeg drikker øl sammen med. Disse påstande er lige så forvrøvlede som påstandene om, at Enhedslisten skulle arrangere demonstrationer sammen med AFA og Libertære Socialister i tide og utide. Det gør vi ikke, men om der skulle snige sig medlemmer af disse organisationer med til demonstrationer og aktioner, som andre arrangerer, vil jeg ikke afvise.

Efter at have gendrevet disse påstande, der også har været fremsat af andre socialdemokrater, håber jeg, at vi i fællesskab med mange socialdemokrater og SF’ere kan komme i gang med at redde de titusindvis af arbejdsløse, som er ved at falde ud af dagpengesystemet på grund af regeringens manglende vilje til at rydde op efter VKO’s politik.

 

Per Clausen, Gruppeformand i Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • Steen Sohn
  • Inger Sundsvald
  • Holger Madsen
  • Grethe Preisler
Niels Mosbak, Steen Sohn, Inger Sundsvald, Holger Madsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

De må godt nok være bange for Enhedslisten, når de på den måde må benytte sig af syge formodninger og direkte løgn.

Inger Sundsvald

Og hvis ikke medierne og S og SF gerne ville have det til at fremstå som om medlemmer af Enhedslisten er en flok ”kommunister og socialistiske voldspsykopater”, så ville partiet være dobbelt så stort.

Men socialdemokrater og SF'ere kan lige så godt se det i øjnene. Der er kun Enhedslisten tilbage, hvis I vil kunne se jer selv i øjnene fremover uden at skamme jer. Vestager bakker Løkke op om flere usolidariske reformer.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/05/10/0510233453.htm