Klumme

Overhørt i New York

Må Hollywood filme med rigtige rifler i New York, når almindelige borgere ikke må eje selvsamme? Får MoMA’s vokseværk det berømte museum til at begå kulturel vandalisme? Og har en borgmesterkandidat, der er kendt for at sende semipornografiske billeder af sig selv til yngre kvinder, en chance i New York?
24. maj 2013

Smuthul for Hollywood

Trafikstøj og politisirener hører til alle metropolers fortrædeligheder. Men New York adskiller sig på et punkt fra andre storbyer: Der optages flere spillefilm og tv-serier på gaderne end noget andet sted.

I går blev næsten halvdelen af parkeringspladserne på Deres korrespondents gade i Harlem fyldt op med tv-selskabet Cinemax’ lastvogne.

Beboerne ser ikke med milde øjne på de gener, det medfører, som når der f.eks. ikke er en ledig parkeringsplads at finde. Klager til Cinemax’ Location Department er nytteløse, fordi selskabet på forhånd har indhentet tilladelse fra myndighederne. Filmbranchen beskæftiger 41.000 newyorkere – en vigtig indtægtskilde.

Inden torsdag var det uklart, om episoden af serien Banshee, som Cinemax optager, vil involvere de militæragtige AR-15-rifler. Siden massakren på en skole i Newtown i december er disse våben nemlig blevet forbudt i staten New York.Og i amerikanske actionfilm benytter man ægte våben.

»Skydevåben er en vigtig del af vores kulturhistorie. Så hvis man skal fortælle en god historie, bruges der rigtige våben,« siger Ryder Washburn til The New York Times. Hans firma, Specialists Ltd., leverer våben til filmproduktioner på Manhattan.

Men den nye lov blev vedtaget i sådan en hast efter Newtown, at lovgiverne glemte at lave et smuthul til filmbranchen. Så nu truer selskaberne med at filme i andre storbyer, medmindre loven revideres, så de får lov at bruge rigtige våben fremfor attrapper.

New Yorks fremmeste våbenforening protesterer: »Våbenejere skal følge forbuddet, mens Hollywood slipper, selv om det er dem, der gør reklame for vold i film,« siger Thomas King, leder af Rifle and Pistol Association.

Kulturel vandalisme

På en regnvåd eftermiddag for nylig kunne man se en en tre-fire-mand bred kø sno sig langs fortovet fra hovedindgangen til Museum of Modern Art (MoMA) på 53. gade og forbi en slank bygning. Inde i MoMA’s foyer var det ikke til at komme frem for amerikanske og udenlandske turister.

Før den sidste udvidelse i 2004 af det gigantisk moderne museum var det muligt at slendre rundt og se på værker af Andy Warhol, Jackson Pollock, Willem De Kooning, Mark Roth, etc. uden at falde over andre gæster. I dag er MoMA vokset i størrelse, men det er antallet af årlige gæster også – fra 1,5 millioner i 2006 til tre millioner i 2012.

Det er tilsyneladende ikke nok. I 2011 købte MoMA nabobygningen på 53. gade, en arkitektonisk juvel opført i 2001 og tegnet af arkitektparret Tod Williams og Billie Tsien, og som tidligere har huset American Folk Art Museum.

Kunstkendere elskede bygningens relieffacade med brune stålplader i forskellige geometriske størrelser. I april meddelte MoMa’s direktion, at den skulle rives ned for at gøre plads til en ny bygning med en glasfacade svarende til museets.

Der lød et ramaskrig i pressen. »Hvordan kan et museum som MoMA, der er tilegnet moderne kunst, design og arkitektur, finde på at rive et arkitektonisk pragtværk ned,« skrev Michael Kimmelman i The New York Times, og arkitektkritikeren James Russell fra Bloomberg News beskyldte MoMa for »kulturel vandalisme«.

Efter voldsomme protester lovede museet at genoverveje beslutningen. Men fans er ikke overbevist om, at den beskedne bygning vil overleve MoMA’s nye udvidelse. Tværtimod vil den blive klemt inde mellem hovedbygningen og et 88-etager tårn tegnet af Jean Nouvel, der skal være opført i 2018.

The Great Gatsby

Alle taler om filmatiseringen af F. Scott Fitzgeralds bog The Great Gatsby, og om, hvor relevant denne fortælling om en ung millionær fra 1920’erne er for USA i dag.

Det var i en anden sammenhæng, den store forfatter skrev, at enhver amerikaner, der er dumpet ved sin første sceneoptræden, godt kan pakke sammen. Det diskuteres stadig, hvad han egentlig mente.

I denne uge stillede det forsmåede demokratiske kongresmedlem Anthony Weiner op til borgmesterposten i New York. Posten bliver ledig, når Michael Bloombergs tredje embedsperiode udløber i november.

Weiner mener, tiden er inde til politisk genrejsning. For to år siden blev han grebet i – med erektion – at udstille sig selv i underbukser på billeder, han sendte til unge kvinder via Twitter.

Et flertal af byens kvindelige vælgere er imod hans kandidatur, men målinger giver ham en chance. Og selvfølgelig vil Weiners opponenter rode op i den gamle sexsag og kaste mudder.

»Hvis han kan trænge ind (penetrere) på feltet, er jeg klar til at tage kampen op,« siger en anden borgmesterkandidat, Adolfo Carrion, til New York Post med slet skjult henvisning til omtalte Twitter-foto.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu