Kommentar

Regeringens pyrrhussejr over lærerne

Når historien skal skrives, vil det stå klart, at KL’s og regeringens egentlige svinestreg under lærerlockouten bestod i obstruktion af en mæglingsskitse, der ville have forpligtet regeringen til at lave et afbalanceret indgreb
6. maj 2013

Ingen er længere i tvivl om, at der har været urent trav i forbindelse med hele det forløb, der torsdag d. 25. april endte med den sorteste dag i folkeskolens historie. Men præcis hvor i forløbet var det, arbejdsgiversiden gik over stregen?

Det er ikke i sig selv et brud på spillereglerne, at arbejdsgiversiden drøfter sin kravopstilling med regeringen. Der er heller ikke noget uanstændigt i det forhold, at lønmodtagersiden er økonomisk underlegen, og regeringsindgreb i en fastlåst konflikt er nærmest business as usual. Men når regering, folketing og arbejdsgivere rotter sig sammen og begår decideret matchfixing, så knækker filmen.

Tykt hykleri

Det afgørende brud på spillereglerne fandt sted i forligsinstitutionens lukkede rum uden for offentlighedens søgelys. Beskyttet af referatforbud, camoufleret i en teknisk manøvre, som den almindelige befolkning ikke kan gennemskue og på en måde, som i sagens natur er umulig at dokumentere, uagtet at den er åbenlys for enhver, der gider interessere sig for sagen.

Alle har hørt regeringen påberåbe sig den manglende mæglingsskitse som begrundelse for indgrebets karakter. Regeringen er ’meget ked af, at parterne ikke kunne nå til enighed om noget som helst’, hvilket skabte den ’ærgerlige’ situation, at regeringen var nødt til at skrive indgrebet selv. Ak, havde der dog blot ligget en mæglingsskitse, så kunne regeringen bare have ophøjet den til lov jf. almindelig praksis!

Hykleriet er så tykt, så det kan skæres ud i skiver. Enhver, der har fulgt processen tæt, ved, at arbejdsgiversiden med fuldt overlæg og sikker hånd styrede processen direkte ud i denne ’beklagelige’ situation. Obstruktionen af forligsmanden er den egentlige svinestreg.

Ingen kompromisvilje fra KL

Forligsmanden kan kun udarbejde en mæglingsskitse, hvis de to parter hver især undervejs bidrager med kompromisforslag, som gør det muligt for forligsmanden at beskrive et midterstandpunkt i konflikten, hvor begge parter skal give og tage. I de sølle fire timer, Bondo og Ziegler reelt sad overfor hinanden gennem mere end tre måneders ’forhandlinger’, fremsatte KL på intet tidspunkt så meget som antydningen af et kompromisforslag, som forligsmanden kunne notere sig. KL undlod sågar konsekvent at besvare DLF’s præcise, bekymrede spørgsmål med andet end uforpligtende, mundtlige tilkendegivelser såsom ’arbejdet skal normalt afvikles på hverdage’ og tilsvarende personalepolitiske almindeligheder. KL umuliggjorde med fuldt overlæg en mæglingsskitse helt og holdent. Til trods for, at DLF flere gange fremsatte kompromisforslag, der lå lysår fra DLF’s udgangspunkt, fastholdt KL sine ultimative krav alene ved hjælp af korslagte arme og sammenknebne læber. Ja, DLF’s desperate kompromisforslag blev af regeringen imod bedre vidende til slut udlagt som lærernes egne ønsker og som sådan taget til indtægt for overgrebet.

På denne baggrund mente regeringen sig frigjort fra den danske models krav om, at et regeringsindgreb skal lægge sig på en midterlinje og begik derefter det planlagte overgreb mod konfliktens ene part, mens krokodilletårerne over den manglende mæglingsskitse sejlede ned over skrivebordet. De såkaldte ’værnsregler’, der blev indsat i teksten for at skabe forudsigelighed i arbejdsdagen, rækker som et plaster på et åbent kraniebrud.

Legitimiteten er tabt

Herefter vil intet være som før. Fremover vil lærernes løn- og ansættelsesforhold ikke længere være reguleret ved overenskomst, men ved lov, rullet ud som en ren magtdemonstration. Folk, der ikke vil indse, at Moderniseringsstyrelsen med fuldt overlæg har lagt den danske model i graven på det offentlige område, stikker sig selv blår i øjnene. Regeringen og KL har med det aftalte spil i forhold til lærerne sat enhver legitimitet over styr. Vi bevæger os ind i ukendt land, hvor det eneste, der synes sikkert, er, at den civiliserede, danske konsensuskultur på det offentlige arbejdsmarked er en saga blot. Folkeskolen har udsigt til en afsporing værre end den, man oplevede i begyndelsen af 90’erne, da skridttælleriet første gang blev presset ned over lærerne. Grasserende bureaukrati, ævl og kævl og frustrationer i lange baner kommer til at præge skolens hverdag i lang tid fremover. I dette klima tror regeringen nu, den kan sætte en folkeskolereform i søen. Den fremstår som lægen, der måtte konstatere, at operationen lykkedes, men patienten døde.

 

Niels Christian Sauer er lærer og medlem af skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærer Forening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Benny Larsen
  • John Hansen
  • Marianne Rasmussen
  • Jørgen Garp
  • Majbritt Nielsen
  • Casper Fryd Rækjær
  • Steffen Gliese
  • Peter Taitto
  • leni jensen
  • Steen Sohn
  • Inger Sundsvald
  • Eva Bertram
Jens Falkesgaard, Benny Larsen, John Hansen, Marianne Rasmussen, Jørgen Garp, Majbritt Nielsen, Casper Fryd Rækjær, Steffen Gliese, Peter Taitto, leni jensen, Steen Sohn, Inger Sundsvald og Eva Bertram anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Det næste skuespil vi kan se frem til bliver med lægerne.
Lægerne beder om forhandling i stedet for diktatur.
Det skal nok blive godt.

John Hansen, Rasmus Kongshøj, Martin Mørch, Janus Agerbo, Bjarne Nielsen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
Peder Kruse

Velkommen til konsekvenserne af en grænseløst naiv, EU-liderlig dansk regering. Hvis i vil se afsættet til regeringens strækmarch mod minimalstaten, bør i læse om Det Europæiske Semester samt De Landespecifikke Henstillinger for de senere år. Her kan i også finde svaret på, hvorfor regeringens farve ikke længere har nogen som helst betydning i Danmark.

Magtovertagelsen er meget langt fremme, og befolkningen er kun, i det meget små, begyndt at skimte sammenhængen. Landet stander i våde og har ikke længere nogen lokalt orienteret regering. Jeg kan godt forstå, Holger Danske rører på sig.

Claus Jørgensen, Benny Larsen, Peter Jensen, n n, Karsten Aaen, Michael Madsen, Marianne Rasmussen, Mads Kjærgård, Janus Agerbo, Carsten Mortensen, Bjarne Nielsen og Dennis G. M. Jensen anbefalede denne kommentar
Dennis Berg

Lærerne må bare erkende, at de er magtesløse, stoppe hyleriet og organisere sig, så man får magten tilbage. Det er mildest talt ved at være ynkeligt.

Jeg er i og for sig helt enig med lærerne i, at de blev kørt over af en modpart, som var uvillig og som sandsynligvis havde en kollaborativ køreplan med regeringen klar.
Nu ved lærerne - og alle de andre parter på arbejdsmarkedet, især det offentlige for nu - det så, og så må de lægge en ny plan. Den danske model er borte, og hvis man fremover vil have sin magt igennem, bliver det ikke ad den samme vej, som åbenlyst er lukket.
Det træ, som var det ret højt udviklede system vi har haft i Danmark, er hugget om, i dets sted er der ingenting. Fagbevægelsen må starte forfra og genopbygge sig igen. Man kunne passende gøre som man gjorde i starten og i bedste trediver-stil for alvor strejke. Ikke alt det nødberedskab og samfundet-skal-stadig-køre-pis, nej VIRKELIGE strejker. Luk egne sektorer af samfundet og blokér andre dele af samfundet, indtil modparten kommer til forhandlingsbordet.

Neoliberalismen forstår eet sprog: Magt. At sidde og tude vil intet give.

Jens Falkesgaard, Claus Jørgensen, Sascha Olinsson, Benny Larsen, Peter Jensen, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen, Carsten Mortensen, Bjarne Nielsen, Bjarke Hansen, Casper Fryd Rækjær, Steffen Gliese og Dennis G. M. Jensen anbefalede denne kommentar
Casper Fryd Rækjær

Der er vel ikke behov for flere analyser. Dennis Berg har på én gang lukket tråden og startet en ny:

"Neoliberalismen forstår eet sprog: Magt."

Hvad mere er der egentlig at sige?

Jens Falkesgaard, John Hansen, Peter Taitto, Rasmus Kongshøj, Martin Mørch og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Grunden for en gedign A og B skole er hermed grundlagt.
For den enkelte kommune kan nu selv bestemme om der skal skæres i skolen. Om det er undervisning eller andet. Bare rolig.
I kommuner med ressourcestærke forældre vil det nok ikke ske så slemt.
Men i andre hvor der ikke er så mange ressourcestærke forældre. Der skal det nok blive spændende at være elev i fremtiden.

Lidt som med vaccinen for HPV, den er nærmest ikke eksisterende visse steder. Det er så nok de samme steder som skolen bliver skraldet helt i bund.

Mand, jeg er glad/taknemlig for jeg ikke har børn der er skolesøgende.

Bjarne Nielsen

Det virkeligt uhyggelige perspektiv med lægekonflikten er, at regeringen sandsynligvis vil bruge den til at afskaffe den frie adgang til lægehjælp og gradvis indføre brugerbetaling. Evt. med nogle undtagelser, så nogle modtager tilskud, mens de fleste skal betale.

Et sundhedssystem, som vi danskere kunne være overordentligt stolte af, er nu ved at blive smadret af nogle partier, der samtidig begår det mest ynkelige selvmord i landets historie.

Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Benny Larsen, Steffen Gliese, Peter Taitto, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Marianne Rasmussen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Bjarne Nielsen

Regeringen vil muligvis - inden dens partier smuldrer hen til ingenting ved næste valg - kunne prale af at have nået at ødelægge mere af velfærdsstaten end det lykkedes de borgerlige partier på 10 år.

Og vi danskere står med ruinerne af en knust venstrefløj, vi hurtigst muligt skal genopbygge.

Jens Falkesgaard, Benny Larsen, Steffen Gliese, Peter Jensen, Rasmus Kongshøj, Dennis Berg og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brian Jensen

@Michael Pedersen
Det er ikke DLF, der har tabt ledelsesretten. Fagforeningen har ikke og skal ikke have ledelsesret.

Det er lærerne, der har tabt medbestemmelsesretten. De har også tabt en ret til en garanteret mindstetid til forberedelse.

Det næste, der sker er at politikerne pålægger skolelederne at lede arbejdet så lærerne "får mere tid sammen med børnene", som det så positivt hedder. Det som det egentligt betyder er at man lader de engagerede lærere bruge deres fritid på forberedelse. De uengagerede lærere, bliver bare dårligere forberedte.

Jens Falkesgaard, Claus Jørgensen, Benny Larsen, Steffen Gliese, John Hansen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

I det private går konflikt ud over begge parter, uanset om der er strejke eller lockout.
Sådan er det ikke i det offentlige.
KL (og regeringen) lockoutede. Lærerne betalte. KL sparede tværtimod lønkroner.
Nu snakker man om i kommunerne, hvad de sparede kroner skal gå til.
Mange foreslår at de skal komme eleverne til gode. Ekstra undervisning mv.
Beløbene burde helt eller delvis gå ind i DLF´s kasse, hvis der er retfærdighed til.
Ellers svarer det til, at politiet presser en trafikant ud i en ulovlighed og bagefter idømmer trafikanten en bøde.

Robert Kroll

Den danske model med forhandlinger og forligsinstitution er kun brugelig i det private regi , hvor begge parter føler "økonomien knirke" , hvis man ikke får en løsning.

Lærernes forhandling med "det offentlige" var ulige
-dels fordi "det offentlige" råder over ubegrænsede midler ( skatternes og afgifternes provenu)
-dels fordi "det offentlige" reelt er det politiske flertal, som det er sammensat af vælgerne

Det offentlige vandt tykt på konflikten med lærerne - dels fik man sin vilje på alle afgørende punkter, dels fik man signaleret til andre grupper, at "det offentlige" har magt til at tromle igennem, hvis man ikke giver sig frivilligt.

Lærernes "fejl" var, at man skulle have kørt sagen politisk og dermed have skabt holdbare alliancer i de relevante politiske partier - i stedet kørte man lige ind i betonmuren ( en politisk front bestående af det politiske flertal).).

Dennis Berg

Robert Kroll skriver:
"-dels fordi "det offentlige" reelt er det politiske flertal, som det er sammensat af vælgerne."

Det passer ikke. Regeringen handler stik modsat sit historiske ståsted og stik imod alle løfter op til valget. Denne regering repræsenterer ikke sine vælgere.

Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Benny Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Kære Dennis Berg.

Du kan måske med rette hævde, at S og SF med deres nuværende politik ikke er i overensstemmelse med deres vælgeres ønsker . Disse vælgere samt EL's vælgere er imidlertid et mindretal.

Flertallet af vælgerne har valgt et Folketing, der har blåt flertal, så S og SF har ikke en jordisk chance for at føre en rød politik - og i øvrigt, så var der ret gode grunde til at gøre op med skolelærerne, så store dele af S's vælgere ( de privatansatte organiseret i 3F) støtter sikkert overvejende op om indgrebet.

Steffen Gliese

Der var tværtimod grund, Robert Kroll, at udbrede lærernes rimelige ret til at tilrettelægge eget arbejde.

Steffen Gliese

Robert Kroll, jeg nar omtalt det før, men ingen har rigtig bidt på: lærerne har indtil for kort tid siden været samfundets salt: aktive i kulturelt og politisk liv landet over, den største faggruppe i valgte forsamlinger m.m. Nu er det pol.erne i stedet, og de har gjort kort proces med deres mest åbenbare konkurrent om magten i demokratiet.

men Bondo var med sin manglende politiske tæft med til at sikre, at lærerne solgte deres arbejdstid alt for billigt, Han gav selv fra starten udtryk for at han var klar over, hvad det ville ende med, hvofor f... satte han sig så ikke til bordet med en erkendelse af arb.tidsproblematikken var uomgængelig og så krævede en masse til gengæld i stedet for at give det væk.

Steffen Gliese

Fordi, Søren Bro, det er godt, at vores lærerstand fremdeles er ubestikkelig.

Benny Larsen, Peter Jensen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Nej Leo. Bondo kvajede sig og bildte sine medlemmer ind at der desværre ikke ville være nogen penge at hente i denne omgang, men at det handlede om at fastholde nogle idiotiske arbejdstidsregler. Det har været lige omvendt hele vejen igennem. Det burde DLF og andre have forstået.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, hvis man er aktiv i kulturelle og politiske sammenhænge ved man, at lærerne har udgjort vandbærerne i civilsamfundet i alle årene, dels pga. deres traditionelle lokale rodfæstethed (det decentrale seminariesystem), dels pga. berøringsfladerne med alle dele af samfundet, kampen imod kedsommeligheden m.m. Det kan ikke afvises, at der bag de fleste initiativer har stået en eller flere lærere.

Leo Nygaard

Nej, Niels P - Lærerer er da ikke dumme. De har vidst, hvad det drejede sig om. Og demonstreret imod i samlet flok.
Iøvrigt har det intet med mit tema at gøre. Jeg talte om den danske model, som er en parodi i det offentlige. Som Robert også beskriver det.

Flemming Andersen

Saltvand har nu egentligt båret flere byrder længere end noget andet transportsystem og gør det mere og mere.
At sige det der bærer de største byrder ingen værdi udgør, er ret komisk

Karsten Aaen

Finansministeriets folk skulle efter sigende havde sagt dette her til nogle forhandlere fra enten Uddannelsesforbundet eller Frie Lærerskolers Forening:

- vores finansminister tror ikke på aftaleret....-

Kan I ikke se hvad der er ved at ske her, den aftaleret fagforeningerne har kollektivt til at aftale kollektive overenskomster for deres samlede antal medlemmer, ja den er under pres nu.....og sine steder måske helst afskaffet...

Det har aldrig været hverken Uddannelsesforbundetl, GL, eller DLF som har bestemt over skolerne/gymnasiet mv. - kommunerne har bestemt over folkeskolen, amterne har bestemt over gymnasierne (nu: bestyrelserne) osv. og mv. I de enkelte kommuner og på de enkelte skoler/gymnasier har man forhandlet sig frem til en aftaleløsning.....via den aftaleret som finansminister [Corydon] ikke er så glad for....

Måske nogen skulle bede ham om at læse Hovedaftalen af 1899 med senere ændringer...

Niels P Sønderskov

Desværre har konflikten vist, at lærerene ikke er for kloge. I gamle dage kom degnen næst efter præsten, men det er meget længe siden. Uddannelsen er forringet og niveauet for lavt.

Fejlen er imidlertid først og fremmest DLF-toppens, men det er nærmest en hønen/ægget-diskussion.

Den danske model har aldrig været tænkt i det offentlige, hvor man for ikke så længe siden var tjenestemænd. De offentligt ansatte har i stor udstrækning selv valgt deres nuværende status som almindelige lønarbejdere. Dog er det stadig sådan, at man skal udvise en helt usædvanlig uduelighed for at blive fyret fx som lærer.