International kommentar

Sådan kan Guantanamo blive lukket

Om hvorfor Barack Obama godt kan opfylde sit løfte uden om Kongressen
7. maj 2013

Tirsdag brød Barack Obama endelig tavsheden om behovet for at lukke Guantanamo. Som et ekko af udtalelser, han kom med for flere år siden, da han på andendagen som præsident lovede at lukke anlægget inden for et år, sagde Obama:

»Vi har ikke brug for Guantanamo for at sikre, at USA forbliver trygt. Det er dyrt. Det er ineffektivt … Det er nødvendigt at lukke det.«

Længe ventede ord, men det er usandsynligt, at de vil bringe en lysere fremtid med sig for de 100 mænd, der lige nu sultestrejker i Guantanamo. Ud af dem bliver 21 tvangsfodret gennem slanger – en fremgangsmåde som indebærer at blive låst fast i en særlig stol, mens en plasticslange bliver ført ind gennem fangens næse og ned i hans mave.

Med sine udtalelser sendte Obama ansvaret videre til Kongressen og sagde, at den havde været »fast besluttet« på ikke at lade ham lukke faciliteterne ned. Nok har Kongressen lagt forhindringer i vejen for en lukning, men der er stadig en række skridt, Obama-regeringen kunne have taget – og stadig kan tage – for at forberede en lukning af Guantanamo og sætte en stopper for fængslinger uden rettergang og på ubestemt tid.

Accepter risikoen

Først og fremmest kunne man gå i gang med at overføre de 86 ud af i alt 166 Guantanamo-fanger, som allerede er klar til at blive frigivet til deres hjemlande eller til tredjelande.

De forhindringer, Kongressen hidtil har lagt i vejen for dette, er langtfra uoverstigelige. Og når Obama nu endnu en gang påpeger, at Guantanamo er skadelig for USA’s sikkerhed, forekommer det som en oplagt vej fremad at påbegynde frigivelsen af flere end halvdelen af fangerne.

Ja, der er en vis risiko for, at de fanger, der bliver løsladt fra Guantanamo, bliver involveret i terrorisme. Regeringen hævder, foreløbig uden dokumentation, at nogle af de fanger, som er blevet løsladt fra Guantanamo, allerede (atter) har været involveret i terrorisme.

Pointen er, at regeringen er nødt til at acceptere en vis risiko for, at nogle af de løsladte kommer til at blive involveret i terrorisme – og risikoen er objektivt set lille. Desuden handler beslutningen om, hvorvidt en fange skal løslades eller ej, om individuelle skøn og kan ikke baseres på, hvad andre fanger har gjort.

Regeringen kunne også ophæve sit selvpålagte stop for overføring af Guantanamofanger til Yemen. Omtrent 56 ud af 86 fanger er indstillet til at blive frigivet netop til det land.

Præsidenten indførte moratoriet om fangefrigivelser til Yemen, efter at Umar Farouk A dulmutallab, en nigerianer trænet i Yemen, juledag 2009 forsøgte at bombe et fly på vej mod Detroit med sprængstof gemt i sit undertøj. Abdulmutallab blev dømt af en føderal domstol og afsoner nu på livstid.

Yemens regering har anmodet om at få sine borgere udleveret fra Guantanamo og har lovet at bygge et rehabiliteringscenter til at understøtte processen.

Ud af de resterende 80 fanger på Guantanamo har regeringen udpeget 46 til detention på ubestemt tid. De blev placeret i denne kategori, fordi de vurderes for farlige til løsladelse, og alligevel har regeringen enten ikke haft tilstrækkeligt bevismateriale til at rejse tiltale eller har vurderet, at deres handlinger ikke er nok til at udgøre en strafbar forbrydelse.

Manglende retsbeskyttelse

I foråret 2011 underskrev Obama en bekendtgørelse, som gav disse fanger mulighed for at anke kategoriseringen, men det såkaldte Periodic Review Board, som de i givet fald skal anke til, er end ikke blevet dannet endnu.

Og mens 31 fanger er udpeget til rettergang, er kun seks – herunder de fem, der er anklaget for angrebet på World Trade Center i 2001 – blevet forelagt et formelt anklageskrift. De tre sidste mænd på Guantanamo afsoner livstidsdomme afsagt af militære kommissioner.

Regeringen bør enten retsforfølge disse fanger under domstole, der følger retfærdige retsprincipper – eller løslade dem.

På trods af at de militære kommissioner ved Guantanamo er blevet revideret tre gange siden oprettelsen i 2005 – og er blevet forbedret under Obamas regeringsperiode – står det klart, at de ikke lever op til principper om retfærdig rettergang. Blandt andet savner de juridisk uafhængighed, de tillader brug af bestemte former for vidnesbyrd afgivet under tvang, og de er ude af stand til at beskytte fortrolige samtaler mellem klient og advokat.

Så sent som i februar opdagede en forsvarsadvokat, at der var installeret lytteudstyr i det rum, han skulle møde sin klient i. Og i midten af april blev en række høringer udskudt i to måneder, fordi en stor mænge anklage- og forsvarsdokumenter var forsvundet fra den server, som begge juridiske parter er forpligtet til at bruge.

Ineffektivt system

Det er desuden ubegribeligt, hvorfor selv det nuværende systems støtter ønsker at bevare status quo. De eneste militære domme, som er opnået efter en fuldt gennemført rettergang, er for nylig blevet underkendt. Appeldomstolen vurderede, at anklagerne om konspiration og materiel støtte til terrorisme ikke falder under kategorien krigsforbrydelser, som de anklagede var dømt under, og at sagerne dermed faldt uden for kommissionernes jurisdiktion.

Føderale domstole er ikke perfekte, men de tilbyder langt mere omfattende processuel beskyttelse end de militære kommissioner, og med 200 års retspraksis bag sig er der langt større sandsynlighed for, at deres domme kan holde til en appelsag.

Obama kan ikke nøjes med ord alene eller med at skyde skylden på Kongressen. Som præsidenten selv har sagt: Guantanamo »skader os alle hvad angår vor internationale anseelse« og »forringer samarbejdet med vore allierede i antiterrorbestræbelserne«.

Hvis han virkelig selv tror på de ord, han her bruger, burde han bruge sin autoritet til at få overført nogle af fangerne med det samme og indlede arbejdet med Kongressen for at få styr på resten.

 

Laura Pitter er antiterrorrådgiver i Human Rights Watch

© Foreign Policy og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu