Kommentar

Svinene er lykkeligt glemt

En ny rapport fra Natur- og Landbrugs-kommissionen foreslår, at dansk landbrugs udledning af drivhusgasser nedbringes. Problemet er bare, at man samtidig foreslår, at der ikke skal være en øvre grænse for, hvor mange svin og andre husdyr en bedrift må fremstille – hvilket vil føre til en samlet forøgelse i udledningen af drivhusgasser
15. maj 2013

At fremstille fødevarer udleder drivhusgasser, som forårsager global opvarmning. Det ved alle, og alle erkender, at landbruget skal bidrage væsentligt til at nedbringe sin udledning af drivhusgasser. Af Natur- og Landbrugskommissionens rapport, som blev afleveret til regeringen sidst i april, fremgår det da også, at udledning af drivhusgasser fra landbruget vil skulle reduceres med 208.000 tons CO2-ækvivalenter om året, hvis man vil realisere kommissionens mange anbefalinger til genopretning af landbrugets økonomi og den danske natur. CO2-ækvivalenter er et mål for den samlede udledning af drivhusgasser som metan, lattergas og kuldioxid, omregnet til netop kuldioxid (CO2).

208.000 tons lyder af meget, men det er det ikke. Dertil skal man jo vide, hvor meget landbruget i forvejen udleder, og det fortæller kommissionen ikke. Det er dog mindst 10 millioner tons årligt. Reduktionen, som kunne følge af kommissionens forslag, er derfor højst to procent af den aktuelle udledning.

Værre er det dog, at kommissionens mange forslag med betydelig sikkerhed vil øge – ikke nedbringe – landbrugets udledning af drivhusgasser. Kommissionen foreslår nemlig, at der ikke skal være en øvre grænse for, hvor mange husdyr en landbrugsbedrift må fremstille, så længe selve bedriften ikke overskrider nogle endnu ikke fastsatte grænser for endnu ikke målbare udledninger af næringstoffer og drivhusgasser.

Som en skrædder i helvede

Hvor meget vil kommissionens forslag øge landbrugets udledning af drivhusgasser? Det afhænger for det første af, hvor mange flere husdyr man vil producere. Lad os nøjes med at se på svinene. Danske universiteter og dansk landbrug regner med, at der kun udledes 3,6 kg CO2-ækvivalenter pr. kg svinekød. Eftersom Danmark producerer ca. to millioner tons svinekød om året, er der tale om udledning af 7,2 millioner tons CO2-ækvivalenter alene fra produktion af svin. Hvis svineproduktionen øges med eksempelvis 20 procent, vil udledning af drivhusgasser øges med ca. 1,44 millioner tons. Det er syv gange mere, end de 208.000 tons, kommissionen regner med at spare. Tilmed skal man nok også regne med, at Fødevareministeriet og Dansk Landbrug gerne vil øge svineproduktionen med mere end 20 procent.

Sydamerikansk foder

For det andet afhænger forøgelsen af, hvorledes man indregner klimaeffekten af produktion af foder til dyrene. Eller om man i det hele taget regner den ind i sin rådgivning til regeringen. Det har kommissionen ligesom de forskere, som betjener ministerierne, nemlig ikke gjort.

Husdyr skal fodres, og danske svin fodres med bl.a. soyaskrå fra Argentina og Brasilien. Der udledes drivhusgasser, når et stykke savanne eller regnskov omlægges til en mark med soyabønner. Kommissionen skriver imidlertid, at »den danske landbrugssektors eventuelle påvirkning af produktion, beskæftigelse, miljø, natur og klima i udlandet er ikke indgået i kommissionens vurderinger«, selv om produktionen af soyabønner til den danske svineproduktion lægger beslag på arealer i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Der er legitim usikkerhed og en hel del politisk uenighed om, hvorledes man skal beregne klimaeffekterne af »ændret arealanvendelse«, som det hedder i faglitteraturen, til fremstilling af foder. Den usikkerhed angives som grund til, at danske universiteter ikke tager ændret arealanvendelse med i deres beregninger af 3,6 kg CO2-ækvivalenter pr. kg svinekød. De færreste fagfolk er dog uenige i, at ændret arealanvendelse i virkeligheden tegner sig for mindst halvdelen af den udledning af drivhusgasser, som følger med produktion af svin.

Man skal derfor regne med udledning af mindst 7,2 kg CO2-ækvivalenter pr. kg svinekød, når omlægning af savanne eller regnskov til landbrugsarealer tages med i beregningerne. Så bliver det nemt at se, at den danske svineproduktionen allerede nu tegner sig for mindst 14,4 millioner tons CO2-ækvivalenter om året. Endvidere at en 20 procent forøgelse af produktionen af svin vil øge udledningen med 2,9 millioner tons om året. Det vil sige en stigning på næsten tre millioner tons drivhusgas frem for den reduktion på 0,2 million tons, som kommissionen har stillet regeringen i udsigt.

Betragtninger af denne art burde som en selvfølge have været med i kommissionens rapport til regeringen, hvis Folketinget skal kunne vedtage love for natur, landbrug og Danmarks udledning af drivhusgas, som bygger på oplyst grundlag. Vi foreslår derfor, at de indgår i de kommende måneders politiske diskussioner af oplægget fra Natur- og Landbrugskommissionen.

Ole Færgeman er professor, dr.med. og næstformand i Frie Bønder Levende Land. Hans Jørgen Nygaard er landmand og formand i Frie Bønder Levende Land

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Henrik Darlie
John Hansen, Niels-Holger Nielsen og Henrik Darlie anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Det er på dette rådne fundament, man ønsker at rejse en såkaldt bæredygtig biogasindustri. Sygt!

John Hansen

Hvornår får vi den Bæredygtighedskommission, fru Vestager? EL vi rejse spørgsmålet endnu engang , hvis og såfremt der bliver nogle finanslovsforhandlinger mellem den nuværende regering og EL. Vestager skød jo problematikken til hjørne med endnu en arrogant udtalelse: "Vi har jo kommissioner nok" sic.