Kronik

Syv måneder for et frit Østtyskland

Informations tidligere korrespondent i Østberlin, Per Michaelsen, fortæller om, hvordan han for præcis 45 år siden blev udvist for ’undergravende virksomhed’, fordi han stod bag trykningen af systemkritikeren Robert Havemanns banebrydende manifest ’Socialisme og Demokrati’ i Information og det tjekkoslovakiske tidsskrift Svet v Obrazech
For 45 år siden blev Per Michaelsen registreret som uønsket i Østberling, og han blev udvist for det, der blev kaldt ’undergravende virksomhed’. Her Stasis hovedkvarter i det daværende Østberlin. 
 Privatfoto
Debat
31. maj 2013

Det var natten til den 1. juni 1968. Jeg havde netop været i Vestberlin for at besøge min gode ven Eike og spise pizza, da jeg på vejen hjem til min lejlighed i Koppenstrasse i Østberlin blev tilbageholdt af DDR’s grænsepoliti ved Checkpoint Charlie. Der gik mere end en time, så kom en højtstående officer ud fra et lokale i barakken og sagde iskoldt: »Sie sind hier unerwünscht!« (De er uønsket her!).

Sådan endte mine syv måneder i Østberlin som dagbladet Informations korrespondent. Jeg var oprindeligt taget til Vestberlin på min SU for at skrive speciale til professor Erling Bjøl ved Institut for Statskundskab i Aarhus om østtysk udenrigspolitik, men var flyttet over på den anden side af Muren for at være tættere på stoffet. I forbindelse hermed fik Informations udenrigsredaktør J.B. Holmgaard mig akkrediteret ved presseafdelingen i DDR’s Udenrigsministerium.

Jeg blev smidt ud af DDR, fordi jeg havde ladet systemkritikerne kemiprofessoren Robert Havemann og visesangeren Wolf Biermann komme til orde i Information. For regimet var det »statsfjendtlig hetz«, og Stasi-afdeling HA XVIII/5 havde startet en »operativ sag« for at straffe mig for »undergravende virksomhed«. I sådan en sag blev der sat stikkere på ’objektet’, etableret telefon- og rumaflytning, breve blev åbnet, boligen ransaget i al hemmelighed, og der blev foretaget skjult fotografering.

De operative detaljer om Stasi-aktionen mod mig er blevet slettet, men det øvrige materiale viser, at Stasi må være gået særdeles grundigt til værks. Således beretter ministeren for statssikkerhed, Erich Mielke, i en personlig meddelelse den 23. maj i kun ét eksemplar direkte til politbureauets sikkerhedschef Erich Honecker, at jeg, journalist Per Michaelsen, stod bag, at systemkritikeren Robert Havemanns manifest Socialisme og Demokrati blev bragt samtidigt i Information og det tjekkoslovakiske tidsskrift Svet v Obrazech den 21. maj 1968. Det var absolut fortroligt, at manifestet skulle offentliggøres samtidig i København og Prag. Stasi må have opsnappet de samtaler, jeg førte med Informations udenrigsredaktion fra en telefon i Vestberlin.

Inspirationen fra Prags forår

I manifestet udfordrede Robert Havemann for første gang nogensinde det stalinistiske Ulbricht-regime for fuld hammer, idet han krævede dubcekske tilstande og demokrati, retsstat og frihedsrettigheder indført i DDR. Det var meget modigt gjort. Det er senere kommet frem, at Stasi på det tidspunkt ville have ham fængslet alene for kritiske udtalelser på dagligstuemøder blandt gode venner. Nu stod han frem i fuld offentlighed. Det historisk banebrydende dokument blev oversat til dansk i min lejlighed i Østberlin på den lille rejseskrivemaskine, jeg havde med fra Aarhus.

I Prag var Alexander Dubcek blevet valgt til partichef den 5. januar 1968, og han stod for en socialisme med et menneskeligt ansigt. Jeg fulgte Pragforårets indvirkning på situationen i DDR på nært hold og skrev i bladet den 4. april, at hvis gnisten fra Prag fængede hos den ’unge garde’ af fagfolk i parti- og statsapparatet, stod Walter Ulbricht for fald.

Fire dage efter denne analyse blev jeg kaldt op i Udenrigsministeriet, hvor chefen for presseafdelingen, Heinz Harms, gav mig en advarsel. Akterne afslører, at souchefen for det østtyske Handelskammer i København, Peter Hintzmann, parallelt hermed lagde pres på Informations chefredaktion for at standse mine artikler, men Børge Outze gav østtyskeren den kolde skulder.

Da jeg trods advarslen bragte et dobbeltinterview med Robert Havemann og Wolf Biermann den 17. april, hvor de to systemkritikere solidariserede sig med ungdomsoprøret i Vestberlin og krævede rejsefrihed til Vesten, alarmerede Stasi-minister Erich Mielke politbureau-medlemmerne Paul Verner, Albert Norden og Kurt Hager. Samtidig startede Stasi-afdeling HA XVIII/5 sin ovennævnte sag mod mig. Jeg var registreret (erfasst) i den afdeling som »statsfjende« i adskillige år, derefter ved Stasi-afdeling HA XX/7, hvis speciale var bekæmpelsen af den »politiske undergrund«.

Ulbrichts personlige udvisning

En måned senere – og blot to dage efter Robert Havemanns manifest i Information/Svet v Obrazech den 21. maj 1968 – havde Udenrigsministeriets presseafdeling udarbejdet et beslutningsgrundlag til SED’s centralkomité-sekretariat angående min udvisning.

Det blev bestemt, at jeg skulle ud »inden fem dage«.

Den 30. maj kom sagen op i Politbureauet, men eftersom Walter Ulbricht var i Moskva den 29.-31. maj i spidsen for en parti- og regeringsdelegation, kunne man først træffe endelig beslutning efter dens hjemkomst.

Næppe havde Walter Ulbricht sat foden på østtysk jord, før der blev givet besked til grænsepolitiet. Han har selv underskrevet udvisningsordren. Jeg fik ikke engang lov til at hente mine sager i Koppenstrase 66, hvor jeg boede, men fik dog nogle dage efter udleveret oversættelsen af Rudi Dutschkes Rebellion der Studenten, som jeg var i gang med for Gyldendal. Mine private breve, notater og andet materiale samt møblerne var beslaglagt. Først måneder efter fik jeg mine ting tilsendt som banegods.

I alle årene derefter fulgte Stasi min færden. Talrige artikler fra min hånd i Information og senere hen i Ekstra Bladet blev analyseret og stemplet som ’DDR-fjendtlige’ og lagt i Stasi-afdelingen HA II/13’s database tilføjet min ’profil’. Og det var ikke noget godt, man havde at sige om min person. Næppe nogen anden dansk journalist er blevet omtalt så hadefuldt.

Men i 1973, da Danmark havde etableret diplomatisk forbindelse med DDR, fik jeg undtagelsesvis tilladelse til at overvære de X. Verdensfestspil for ungdommen i Østberlin. Det fortrød Udenrigsministeriets presseafdeling bitterligt, for jeg var uforbederlig i mit negative syn på DDR og »smædede Fri Tysk Ungdom og statens ungdomspolitik«, som der står i et dokument fra den 22. december 1975, hvor hele mit synderegister blev gennemgået, afsluttende med nedrakningen af en artikel fra min hånd i Information om tvangsadoptioner i DDR. Ifølge de østtyske kontrollanter »overgik artiklen i sin negativitet endog de vesttyske tirader«.

Jeg, en ’fanatisk antikommunist’

I 1982 planlagde Eksta Bladets chefredaktør Sven Ove Gade en artikelserie om oprustningen i Vest- og Østeuropa, og jeg skulle skrive om DDR. Altså formulerede jeg et brev til DDR-ambassaden i København, hvori jeg bad den være så venlig at skaffe mig adgang til en af Den Nationale Folkehærs baser. Ansøgningen blev sendt videre til DDR’s udenrigsministerium, der straks informerede Stasi, og til sidst endte sagen, dateret den 4. maj 1982, hos Central-komiteens Agitationsafdeling. Det blev et afslag, hvilket ikke undrer, for i det pågældende dokument er jeg omtalt sådan:

»Michaelsen besøgte DDR flere gange, og hans reportager må sammenlagt karakteriseres som usaglige, forkerte, fornærmende, provokerende, fanatisk antikommunistiske, til dels endnu mere ’højreorienterede’ end grundtonen i EB’s generelle journalistik. M. har tidligere haft indrejseforbud«.

Samme dag gav chefen for kontraspionagen HA II, generalmajor Günther Kratsch, ordre til, at jeg skulle efterlyses ved alle DDR’s grænseovergange. Jeg havde efter hans mening tidligere foretaget »illegal research« i DDR, og nu, hvor målet var Den Nationale Folkehær, gjaldt det om at være ekstra på vagt.

Der stod fra da af skyggehold klar til at tage imod mig, næste gang jeg begav mig ind i DDR. En enkelt fodfejl, og Stasi ville have arresteret mig, men jeg holdt mig klogeligt væk i forbindelse med Ekstra Bladets øst-vest-projekt.

Jeg tror ikke, at jeg kunne have skrevet bøgerne Stasi og Danmark (1996) og Ugræs. Danske Stasi-kontakter (1999) sammen med min kollega Mette Herborg uden erfaringerne fra mit sammenstød med Walter Ulbricht-regimet i 1968. Men at Stasis had til mig var så enormt og varede ved så længe, overraskede mig alligevel, da jeg læste akterne om mig selv efter Murens fald i de nu åbnede østtyske arkiver.

Per Michaelsen har arbejdet for Information, DR, den tyske tv-station ZDF og Ekstra Bladet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Berettiget ros til Michaelsen for at have hjulpet gode kritiske stemmer mod betonkommunisterne i DDR frem til den danske offentlighed. Og desværre en lige så berettiget tilslutning til STASIs negative karakteristik af Michaelsens journalistiske evner i øvrigt.

Torben Nielsen

Skitse for en spændende film.

Per Torbensen

Du skal ikke have så ondt af dig selv,fremtiden efter 1989 har vist sig at være meget værre.

Din mobil telefon registreres 4 gange pr.time-systemet ved altid hvor du befinder dig..

Dit elektroniske betalingskort fortæller også hvor du befinder dig og hvad du forbruger og der kan der jo konkluderes en eksakt personligheds profil og etc.-vi er kun ved begyndelsen slutningen kan ikke engang anes i horisonten.

Vi befinder os allerede i det totale kontrol samfund og hvor er protesten??.

Robert Havemann udtalte de berømte ord i 1989 og vesten er kun 20 år efter vores bankerot,forøvrigt et gammelt italiensk ord.

Men det er naturligvis historie og mennesket hukommelse er desværre kort alt for kort.

Så al den halløj om DDR og deres sindelags kontrol,er pepper nødder,i forhold til vores dages gennem kontrollerede samfund i vesten.

I Vesten udskriver man blot 3 girokort,som ødelægger personen for altid,vesten er og har altid været mere raffineret i sin afstraffelse og har og praktiserer en større grad af destruktion ,som selv STASI må stille sig måbende overfor.

Claus Oreskov, Niels Mosbak, Toke Andersen, Mads Kjærgård og Martin Hansen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Din mobil telefon registreres 4 gange pr.time-systemet ved altid hvor du befinder dig.."
Ja, vel at mærke hvis man har den med.... ;-)

"Dit elektroniske betalingskort fortæller også hvor du befinder dig og hvad du forbruger...."
Ja, vel at mærke hvis man aldrig nogensinde betaler med kontanter.... ;-)

Men ellers, Per - ja, du har jo sådan set ret....

Mads Kjærgård

Ja DDR og Stasi var squ de rene amatører i forhold til hvordan det er i dag og nu hvor hele verden er blevet "fri", så er der ikke mange der bekymrer sig om undertrykkelse og overvågning mere. På mange måder var den kolde krig, hvad skal man sige, vitaliserende for den folkelige psyke, folk var lidt mere på dupperne dengang om jeg så må sige!

Og det bliver meget værre:
Den næste XBox kræver at være "Always Online", hvilket betyder, at den skal være opkoblet til internettet for at kunne bruges. Samtidig kræves den nye Kinect for at den kan bruges.

For de uindviede er Kinect et kamera, som kan aflæse spillernes bevægelser til brug i computerspil. Man kan med bevægelser og talte kommandoer (dvs. også mikrofon) styre spillet.

Min fantasi rækker nu til at forestille sig en række andre dystre brugsmåder.
Faktisk er vi med den nye XBox (og den nye PlayStation vil have lignende funktionalitet) teknologisk fuldt på højde med scenariet i "1984". Kombineret med stor computerkraft er vi endda endnu længere, da overvågningen kan automatiseres.
Nu mangler vi bare obligatoriske gymnastik foran skærmen om morgenen :)

http://en.wikipedia.org/wiki/Kinect#Kinect_for_Xbox_One
"Kinect for Xbox One

The Xbox One will ship with an updated version of the Kinect sensor; the new Kinect uses a 1080p wide-angle time-of-flight camera (in comparison to the VGA resolution of the previous version), and processes 2 gigabits of data per second to read its environment. The new Kinect has greater accuracy over its predecessor, can track up to 6 skeletons at once, perform heart rate tracking, and track gestures performed with an Xbox One controller. The Kinect microphone will remain active at all times so it can receive voice commands from the user when needed, even when the console is in sleep mode (so it can be woken back up with a command).[123][124]

The Xbox One will not function unless the Kinect sensor is plugged in.[125] However, users retain the software capability to turn off all Kinect functions while the sensor remains connected to the console.["

Sabine:
Det var vel nok en kommentar, som viser overskud.
Det er sgu da lige meget om du personligt har en XBox. Hvad hvis dine børn har? Så er du lige ramt. Eller hvis ikke børnene, hvad så med dine venner? Dine venners børn?

Ved at lytte til deres skypesamtale med dig, kan man stadig få oplysninger om dig, selvom det er fra den anden ende. Eller hvad hvis kameraet filmer teksten på deres facebook?
Eller hvis du besøger dem. Eller hvis de fortæller om, hvad du sagde, sidst i mødtes, selvom du ikke er til stede.