Klumme

Er tiden løbet fra produktions-Danmark?

Vi snakker altid om at bevare såkaldte produktionsarbejdspladser i Danmark. Men nogle gang kan prisen blive for høj
18. maj 2013

Som avisjournalist kender jeg alt for godt kendetegnene ved at arbejde i en profession, branche eller butik, som tiden er løbet fra. Først svigter kunderne. Så forsvinder de fleste kolleger. Og til slut ryger kvaliteten af varerne (her skal ikke nikkes genkendende). Avisjournalister er som skibsværftsarbejderne i 1980’erne: Vi ved ikke, at vores historie er ovre.

Det har selvfølgelig aldrig stoppet, og stopper ikke, hverken værftsarbejdere eller avisjournalister i at kæmpe en retrætekamp mod denne historie. Eller for den sags skyld venstrefløjen i det samme.

Da den tidligere konservative britiske premierminister Margaret Thatcher i sidste måned døde, mindede kritikerne om, hvordan lukningen af landets urentable kulminer i 1984-85 for evigt forandrede Storbritannien. Forfatteren Andrew O’Hagan, som voksede op Ayrshire, beskriver i The New York Review of Books, hvordan hun ikke blot lagde hans egen by i Skotland øde:

»Der er ikke nogen butikker, der er faldefærdige huse, rådhuset står foran lukning og kirken er tom. Og det er blot én af hundrede byer i Storbritannien, som mærkede resultatet af Thatchers revolution. ’Maggie, Maggie, Maggie. Væk, væk, væk’. Jeg kan stadig høre det, hver gang jeg tænker på hende, råbt af mænd og kvinder som bragte noget ondt frem i hende«.

Herhjemme var det, som sagt, i samme periode, værftsarbejderne, som stod for tur. Siden blev det syerskerne, og i dag er strømmen af såkaldte udflytningstruede brancher taget til, så vi blot taler om produktionsvirksomheder.

Da de radikales energiordfører, Rasmus Helveg Petersen, sidste år kom for skade at sige, at prisen for en grøn energiaftale kunne blive, at Aalborg Portland måtte lukke – fordi dansk cementproduktion nu engang ikke er »fremtidens arbejdspladser« – svarede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hurtigt igen: Danmark skal fortsat være et »produktionsland«.

Efterfølgende har statsministeren forsvaret vækstplanen – og ikke mindst den omstridte lempelse af selskabsskatten – med henvisning til, at »det sikrer, at vi fremadrettet har flere private produktionsarbejdspladser«. Og i sin tale den 1. maj advarede hun – så vidt det kunne høres – om, at vi står midt i en ny virkelighed, hvor »arbejdspladser og virksomheder flytter«. Hvilket vist igen var et forsvar for samme sænkelse.

Men når Helle Thorning- Schmidt forsvarer at bruge penge på produktionsvirksomheder, Andrew O’Hagen på kulminer, eller for den sags skyld Lars Løkke Rasmussen (V) på landbruget, så fortæller de aldrig, at disse penge skal tages fra andre steder. Det er det, man kalder smide gode penge efter dårlige – og netop værftarbejdspladserne er skrækeksemplet. I mere end 30 år blev der ydet en støtte, der årligt var på mere end 100.000 kroner pr medarbejder. Men den samfundsøkonomiske gevinst var, som ved mange andre erhvervsstøtteordninger, svær at få øje på.

Den konservative nobelpristager i økonomi, Milton Friedmann, har nemlig ret i, at der ikke er noget som hedder ’en gratis frokost’. Ikke blot kan støtten være spild af penge. Ifølge Milton Friedmann forvrider støtten »kapitalfordelingsprocessen ved at forfordele den ene virksomhed frem for den anden«.

Hvis du giver penge til en bestemt branche – enten direkte i form af tilskud eller indirekte i form af skatterabatter – bliver det privatøkonomisk rentabelt for denne branche at øge investeringerne og beskæftigelsen. Også selv om de ekstra penge og arbejdere har en lavere produktivitet end i andre brancher. På den måde risikerer du at fastholde begge dele i brancher med lav produktivitet. Hvad der er godt for den enkelte profession, branche eller butik behøver altså ikke være godt for hele samfundet.

Endelig skal vi passe på med ikke at romantisere disse arbejdspladser. Vi har jo ingen kulminer i Danmark, men det var de færreste syersker eller skibsværftsarbejdere, der oplevede det som noget drømmejob. Min mor var ufaglært syerske, og det bedste hun kunne sige om jobbet var, at det var lønnet. Og EU-parlamentarikeren Søren Søndergaard har fortalt, hvordan han som svejser på B&W opdagede, at det at ligge nede i bunden af en tank en januarmorgen i 20 graders frost, mens gløderne løb ned af ryggen, netop ikke var så romantisk. Men som en af de gamle på værftet sagde til Søren Søndergaard:

»Søren, det er bare de første 10 år. Så vænner man sig til det«

Kim Kristensen er journalist på Informations Christiansborg-redaktion

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Jarl Artild
  • Per Jongberg
  • Slettet Bruger
  • Poul Schou
Henrik Brøndum, Jarl Artild, Per Jongberg, Slettet Bruger og Poul Schou anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nic Pedersen

Og alternativet til produktion skulle så være hvad?

Manna fra himlen?

Donationer fra gavmilde kinesiske hjælpeorganisationer?

Salg af pyramidespilsandele?

Genoptagelse af vikingetogterne?

Torben Poulsgaard Jensen, Per Torbensen, Thomas Østergaard, Kristine Skøtt-Jensen, Steffen Sørensen, Jørn Boye, Brian Pietersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Alternativet til nuværende produktion ? Intelligent produktion som i miljø -og socioøkonomisk bæredygtig. Der er ingen vej uden om - alt andet er en dødsspiral.

Bjarne Nielsen, Jens Falkesgaard, Sascha Olinsson, Brian Pietersen, Torben Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Og? Hvad vil Information med denne kommentar/artikel? Tilfredsstille kapitalejerne i
JP/Politikens Hus? Milton tager grundlæggende fejl i og om alting - manden går (gik) ind for en ureguleret kapitalisme, som i teorien skulle medføre at kapitalejerne, aktieejerne, af sig selv ville investere i flere maskiner, flere fabrikker mv. Og hvordan er det så lige gået med det? Aldrig har danske firmaer haft mere bugnende pengetanke, aldrig har C20-aktieindekset været større, aldrig har dansk eksport været større! Hvor er investeringerne henne.........ingen steder....!

Ift. kulminerne, ja Thatcher lukkede urentable kulminer i Nordengland, men hvorfor lukkede hun dem? Og hvorfor lukkede hun så også de rentable kulminer? I en tv-udsendelse om Thatcer-årene (eller var det i en Michael Moore dokumentar eller om The Great Miners' Strike?) fortalte en af de medvirkende at der nu lå et atomkraftværk der hvor der før havde ligget en kulmine.....Og lad os så heller ikke glemme at hendes mand, Dennis Thatcher, var ansat i olie-industrien....og via sine forbindelser til Maggie T. - the prime minister of England - nok har overtalt hende til at gøre noget godt for olie-industrien. Og er der ikke noget med at der er olie ud for Las Islas Malvinas....også kaldet Falklandsøerne......

Og så er jeg altså den forkerte at fortælle noget om jobbet som (ufaglært) syerske til; mine forældre havde nemlig en kjolefabrik som lukkede i 1988. Og bortset fra den totalt unfair konkurrence fra kinesiske, vietnamesiske, polske og jugoslaviske syersker, så havde mine forældres syersker det godt og varmt - i modsætning til de kinesiske - og polske? - arbejdere som måtte sy i + 5 graders varme i montagehallerne. (der skulle jo spares, for ellers kunne de her fabrikker jo netop ikke klare sig i konkurrencen med de danske syersker....

Søren Kristensen, Bjarne Nielsen, Per Torbensen, Jens Falkesgaard, allan if jensen, Carsten Mortensen, Torben Bruhn Andersen, Torben Arendal, Kim Houmøller, Kristine Skøtt-Jensen, Carsten Munk, Brian Pietersen, Ib Christensen, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

er ikke enig i, vi altid snakker om bevarelse af industriproduktion i Danmark.
I debatter om, hvad vi skal leve af i fremtiden, og om konkurrence med udlandet fremføres jævnligt, at Danmark skal være et vidensamfund i stedet for industrisamfund.

Nu er spørgsmålet, hvad samfundet skal gøre med de mennesker, der ikke er kvalificerede til jobs i et vidensamfund. Det vigtigste politiske mål er arbejdspladser, mens arbejdsløshed ikke accepteres.

Andre aspekter er, at bl.a. mange europæiske lande stadig har industriproduktion, og spørgsmål, om det er hensigtsmæssigt, hvis lande som Danmark overlader sin industriproduktion til andre lande og scorer gevinsten. Det er lidt for nemt at prale med afkobling af økonomisk vækst fra udledning af CO2, når afkoblingen er opnået ved flytning af udledning af CO2. Det gælder især i forhold til lande, som kæmper med begrænsning af sine CO2-udledninger uden lukning af industriproduktion. Østeuropa og Kina kan formentlig vanskeligt slippe af med sin industriproduktion, og bl.a. Tyskland arbejder hårdt med reduktion af CO2-udledning fra energi og transport til sine store industriområder.

Derudover er vidensamfund meget afhængig af industriproduktion, både fordi de fleste samfund har brug for forarbejdede varer, og fordi de fleste om ikke alle brancher baseret på viden er leverandører til industrivirksomheder.

Noget andet er, at alle jobs ikke er drømmejobs, men kan være bedre end intet job, og formentlig har fået nyere teknologi i løbet af de seneste 30 år. Aalborg Portland bad vist ikke om decideret statsstøtte, men ønskede bare ikke en ny, stor afgift.

Per Torbensen, Jens Falkesgaard og Levi Jahnsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Nic Petersen:

Det mest realistiske er formentlig en blanding af donationer fra KIna og pyramidespilsandele. Nogle danske virksomheder placerer sin produktion og salg i Kina, og andre virksomheder leverer serviceydelser til disse industrivirksomheder. På den måde kan hele samfundet forhåbentlig leve af overskud fra produktionen i Kina.

Henrik Klausen

Kim Kristensen: Lav produktivitet er ikke det samme som lavt produkt.

Eksempel: Danmarks stat har et stykke tid givet høreapparatproducenter masser af støtte gennem massive tilskud til høreapparater. Resultatet er, at vi nu har 3 af de 6 fremmeste firmaer indenfor høreapparater, og de skovler penge ind til nationen.

Det er en klyngeeffekt, læs om det, samtidig du slår forskellen på produktivitet og produkt op. Og ja, Friedman tog fejl om mangt og meget.

Karsten Aaen, Kristian Rikard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

I øvrigt vil jeg give Kim Kristensen ret i, at det er forkert at fokusere så meget på produktion i modsætning til service. Begge dele er noget, som andre vil betale for (eller ej!). Det er hovedsagen. Hvorfor skulle et land bedre kunne klare sig, fordi det sælger ydelser til andre lande i stedet for produkter? Så længe man har noget at handle med. Der er jo ingen, der ved, om et bestemt produkt bliver ved med at være populært.

Problemet er de mange ufaglærte, som der efterhånden ikke er arbejde til. Rentabel produktion vil mere og mere udføres af robotter, så det er ikke løsningen. I stedet bør man se på toldmure og nedsat arbejdstid. Gennemsnitsindkomsten vil falde, mens medianindkomsten vil stige - og det er godt. Fritid også.

Torben Nielsen

Det med at indføre robotter og ny teknologi sker ikke, så længe der er mennesker, der kan udnyttes og slavegøres. Motivet er penge, forskel og magt. Ikke samfundsdeltagelse, fællesskab, venskab og opbyggelighed. Slet ikke når man kan tjene mere ved at smadre og bekrige hinanden. Så føler reptilhjernerne sig blandt eliten og på toppen.

Jens Falkesgaard, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Brian Pietersen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

For øvrigt ville Søren nok ikke være i live i dag hvis han var fortsat med at svejse i bunden af skibe.

Jesper Wendt

Er det ikke lidt søgt, at tale om et samfund - af individualister. De to ting hænger kun sammen, med en etik. Det fungerer desværre ikke, slet ikke på ryggen af en liberal bølge.

Pladsen til individet, må begrænses, for almenvellet, i et differentieret system.

Ideologi er fint - men når det bliver samfundsskadeligt, må det være grundlæggende sikrede rettigheder, som den enkelte borger, altid kan føle sig tryg ved.

Ellers synes jeg man skal stikke piben ind med sundhedstips.

Kristian Rikard

Så vidt jeg ved, er der ikke lighedstegn mellem produktion og masseproduktion. Lige så lidt som der er lighedstegn mellem fagjournalistik og "jack og all trades" journalistik. Den flom af journalister der render rundt på Christiansborg
kontribuerer jo ikke møjt til BNP - og dog, det gør de selvfølgelig pr. definition, men det kan nu ikke ses på betalingsbalancen :-)
Jeg kan ikke se, at der er noget som helst til hinder for at satse på specialproduktion koblet med vidensudvikling. Jeg kan endda se mange fordele, og det kan koryfæer som Grundfos, Danfoss og LEGO jo øjensynligt også. Det er jo ikke kun for "arbejdernes" blå øjnes skyld, at de opretholder en grund- og prøveproduktion i Danmark!
Og hvor mons tro de første serier af nye stomiposer fra Coloplast bliver fremstillet?
Iøvrigt har Danmark indtil for nyligt i hvert fald været kendetegnet ved mange SMECer, som netop er gearet til små serier og specialproduktion, . Så når Kim Kristensen synger vemodige sange fra Syden om de underbetalte syersker på Heden, eller svejsearbejdere på B&W, virker det en smule "last century" på mig.

Jens Falkesgaard, Brian Pietersen, Niels Jespersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler om at få de nødvendige produkter frembragt i tilstrækkeligt antal på mindst belastende måde - både for arbejdskraften, samfundet og naturen. At vi tilfældigvis opgør udgifterne på baggrund af den velfortjente ret til at kunne opnå goder, der kan forsøde tilstedeværelsen i verden, er nok et koncept, vi skal gentænke.

Jørn Sonny Chabert, Erik Jensen , Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Den her vækst politikerne igen siger er på plads lige straks og løser alle problemer, hvad behov vil den dække?

Der skal vel findes et behov som kan udnyttes til, at give et udbytte, før fornuftige mennesker vil investerer i det. Det er jo trods alt kun det offentliges aktiverings cirkus som kan finde på at producerer til skraldespanden.

Alle der har brug for det og en del der ikke har, har allerede fladskærm. Og pc'er skal ikke skiftes halve til hele år for at følge med, snarer 3 - 5 år. Biler har vi også nok af, osv..

Virksomhederne har nok pengene til investeringer, men behovene for varerne kniber det med.

Hvad mangler vi?

Bjarne Nielsen, Brian Pietersen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

så skulle man måske til kun at bruge skattepengene på dansk arbejdskraft i offentligt regi..... alt andet er at skyde os selv i foden...og det vil jeg ikke støtte.

Brian Pietersen

der sker ikke noget fra mediernes side af før de begynder at blive erstattet af billig arbejdskraft....... de skal smage de pis de lukker ud og støtter.

der er vel egentligt kun et medie i danmark som det økonomisk er ved at støtte, de eneste der virkeligt kæmper for et ordentligt danmark.

Søren Kramer

Kære Kim Kristensen og andre.

Hvis i ikke ønsker at Jeres børn og børnebørn skal ligge i bunden af en sydkoreansk tanker i 40 graders varme med gnister flyvende omkring, - så lær det her:

Når Novo producerer selv - og ikke har outsourcet det for længe siden - er det fordi det er nødvendigt for at holde fuldstændig renhed i produktionen. En perfekts konsistent produktion uden fejl. Det beskytter samtidigt produktet mod kopier. Egen produktion er helt tæt knyttet til verdensklasse designet af produktet. Produktionen er udadskillelig fra opfindelserne. Novo er i et marked som er massivt stigende. Og vi har rigtigt mange arbejdsplader investeret der i fremtiden.

Når Grundfos producerer sine pumper selv er det fordi du ved tilpas automatiseret produktion kan lave pumper med en høj energi effektivitet til lave priser. Uden en egen produktion kan du ikke implementere det design af pumpen der giver den høje effektivitet. Pumpen kan kopieres. De teknologier der kan producere pumpen kan kun meget vanskeligt kopieres. Teknologiudvikling og produktion er helt tæt knyttet sammen. Fremtiden i traditionel produktion ligger i det felt der ligger mellem design (opfindelse) og produktion. Det at flytte vand og spildevand bruger 10% af verdens energiforbrug. Vi ønsker alle de arbejdspladser der ligger i det i fremtiden.

Eksemplerne er nøjagtigt de samme for Danfoss, Vestas mm. Alle vores specialiserede små værktøjsvirksomheder, maskinindustri mm.. er tæt knyttet til at de ligger geografisk tæt på produktionsvirksomhederne og udvikling af produkterne. Fordi udvikling af et produkt i dag, kræver et tæt samspil fra produktions - og fx. vedligeholdelsesfolk - til udviklere i forskelllige stadier i produktets tilblivelse.

Produktion er helt, helt afgørende for at der sker denne vidensudveksling, - også fordi der i vidensdelingen sker en vidensudvikling. Produktion er altså vidensudvikling og innovation. Mere end nogensinde.

Det er så afgørende at de tynde historier omkring produktion (kulminer, værfter) bliver begravet. Ellers mister vi hele vores økonomiske grundlag i fremtiden.

Produktion i dag er helt anderledes end den var for 10-15 år siden. Den arbejdsintentive del ligger ikke i produktionen men i automatiseringen, planlægning og hvilke egen teknologier der skal laves selv for at have en konkurrencemæssig fordel ift. konkurrenterne.

De virksomheder og lande, der vil vinde økonomisk i fremtiden er dem der har den bedste integration mellem samfundsmæssige betingelser, uddannelsesmæssigt platform og univercitsspecialiseringer, teknologiudvikling og produktion.

Set herfra var det måske en ide at starte med at tænke i integrationssøjler. Det afgørende vil her være at tage fat de steder hvor der i forevejen er en kompetencebase. Og den kompetencebase skal også være forankret i en produktion.

Vi har faktisk kun to virksomheder der kan det nummer, og det er Novo og Grundfos. Det er medicin (health området) og energimarkedet. Rigeligt store områder, specielyt i fremtiden. De områder skal nurses nu og have fuld fokus.

Jens Falkesgaard, Torben Bruhn Andersen, Erik Jensen , Henrik Klausen, Brian Pietersen, Peter Ravn Mikkelsen, Nic Pedersen, Kristine Skøtt-Jensen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Niels Jespersen, Børge Rahbech Jensen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Nu hører avisjournalister ikke til de dårligst uddannede og burde selv kunne se nye veje.

Som arbejdsløs arbejder med lav uddannelse, skal jeg gerne komme med et par tip:

Når man er en del af en koncept som for eksempel Information er på denne side, er det nye måder at tjene penge man skal se efter. Det ser vi flere andre prøve på for eksempel BT og Ekstrabladet, de vil snart have penge for alt, da de kun ser til spidsen af næsetippen, ender det med lukning af samme grund, det sker inden for få år!

Jeg tror man skal arbejde i helt andre retninger, se på hvor der tjenes penge på internettet og lave konkurrerende sider, for eksempel flere køb og salg annoncer, datingsider, webshop, salg af reklamer til andre sider, eller andet, der tjenes mange penge på.

Yderligere det al lave siderne så brugervenlige som muligt, her er Information langt fremme i skoen, men fald ikke i søvn over det
.
Også at forbyde annoncer fremstillet i flash, eller på anden måde så man ikke kan se det link man kommer til ved klik. Personligt har jeg sat *.flv til at være blokkeret, hvilket vil sige al flash.
Dette af 2 årsager:
1; Det er totalt irriterende at se på noget som hele tiden bevæger sig.
2; Man ved ikke hvor et link leder hen.

Nærmere betegnet, Journalisterne har sovet i timen og hvilet på laurbærrene, så i er selv ude om situationen, der kan kaldes en langsom form for selvmord.

Salg af nyheder vil være en meget lille del i fremtiden, men samtidig det der skal få brugerne til at besøge lige netop jeres sider, hvorfor der stadig vil være brug for journalister. Meget tekst på et site, vil give bedre chancer for at søgemaskinerne finder det.

Men at tro man kan tjene penge, ved at lave tingene som de altid har været lavet, er noget primitivt, det gør man ikke selv i de laveste uddannelser.

Erik Jensen , Niels Duus Nielsen, Brian Pietersen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Det kan på ingen måde nytte at store dele af befolkningen aldrig vil komme ud på arbejdsmarkedet. Så vil de blive medlemmer af bander, narkomaner, drankere og på alle mulige måder stå udenfor samfundets øvrige befolkning.

Derfor er det så vigtigt vi har alle de arbejdspladser til medborgere med lave eller ingen uddannelse, vi kan jo ikke alle sammen være overlæger.

Skal vi drive virksomheder med statsstøtte for at gennemføre dette, må vi gøre det.
Alene for de menneskers skyld, der ellers bliver udstødt af resten af os.

Ud over dette:
Vi kan også dele alle de arbejdspladser vi allerede har.

Udmeldelse af EU, så vores arbejdsmarked for lave uddannelser ikke er overtaget af Østeuropæere, eller i det mindste ændre betingelserne internt i EU så den slags ikke sker, jeg er sikker på at andre EU-lande vil være med på dette.

Naturligvis betyder det ikke at Østeuropa bare skal lades i stikken, vi skal selvfølgelig hjælpe dem med selv at få en produktion op at stå, så de kan leve på samme fod som resten af den vestlige verden.

Men at det går ud over vores dårligst uddannede, kan overhovedet ikke bruges til noget.

For øvrigt hjælper det heller ikke noget bare at uddanne folk helt hovedløst, som vi gør nu, der skulle gerne være noget at bruge de uddannelser til.

Bjarne Nielsen, Niels Duus Nielsen, Brian Pietersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

For øvrigt, statsstøtte skal først og fremmest gives til virksomheder der konkurrere med andre som er flyttet ud, så kan de lære det..

Bjarne Nielsen, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Brian Pietersen og Jens Lerdorf anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Ja, randi christiansen, og er for længst ført ud i praksis.
Det må næsten være på den måde, der kan bo mange rige mennesker i Nordsjælland, som mest har små og mellemstore virksomheder.

Nic Pedersen:
Ja, service er et produkt, der kan tjenes penge på. Det er bare ikke et fysisk produkt, og i de fleste tilfælde sker ingen værdiforøgelse på samme måde, som værdien af råvarer og dele forøges ved forarbejdning, eller varer købes til en lavere pris, end de sælges for.
Det kan være bl.a. reklamefinancierede radio- og tv-stationer, pengeoverførsler mellem Danmark og udlandet, informationsteknologi til sammenkobling af produktion og salg i udlandet med et hovedkontor i Danmark og konsulentbistand til rationaliseringer og etablering af afdelinger i udlandet. Fælles for sådanne serviceydelser er, at de betales af produktionsvirksomheder el. detailhandel. Det samme gælder markedsorienteret forskning. Det var mest sådanne erhverv, der havde vækst i Danmark i 00'erne.

Jan Høgfeldt Pedersen

Kan ikke forstå, at man ladder Danmarks stolte skibsbygger tradition, med bygning af kvalitets skibe dø. Er virkelig skuffet over Lindø lukningen. Som Kennedy sagde: Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men spørg hvad du kan gøre for dit land. Jeg tror A.P Møller Mærsk glemmer det. OK de giver så et operahus, som de ikke selv skal betale driften af, jeg havde hellere set værftet bevaret.
At det skulle være dårligt arbejde, at være værftsarbejder kan jeg ikke genkende. De fire et halvt år jeg var skibsbygger på Århus Flydedok, står som de bedste arbejdsår jeg har haft. Vil gerne bytte mit værkførerjob, og mit skrivebord i autobranchen væk for en skærebrænder og et svejsehåndtag, så kunne man da lave et håndgribeligt produkt, som man kan se på med stolthed, ved stabelafløbningen.

John Vedsegaard, Jens Falkesgaard, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Brian Pietersen, Jens Lerdorf, Torben - Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

John Vedsegaard: Du er ude på meget tynd is i din kommentar kl. 9:46.

For det første bliver arbejdsløse ikke automatisk kriminelle el. misbrugere. De kan mødes om fritidsaktiviteter.

For det andet er det ikke EUs skyld, at Danmark ikke udnytter EUs muligheder. Tværtimod svækker det Danmarks konkurrenceevne, at andre EU-lande samarbejder om forskning, produktudvikling og infrastruktur, mens Danmark knap ved, hvad der foregår uden for landets egne grænser. Det er ikke Østeuropas skyld, at vi danskere er mere optagede af hygge og utilfredshed end arbejde. Det var ikke EU, der fjernede grænsehegn og mure mellem Vesteuropa og Østeuropa, og nedlagde Sovjetunionen i 1991. Det er hverken EUs el. Østeuropas skyld, at arbejdsledige danskere ikke søger arbejde i andre EU-lande. Den voksende nationalisme udgør en langt større trussel mod dansk økonomi, end EU gør. Desværre er den danske befolkning opdraget til modvilje mod EU, men ikke opdragede til at være selvstændige individer og forholde sig kritisk til pressen.

jasper bertrand

Forfatteren beskriver med det kolde svejseeksempel nogen af ulemperne ved et produktionssamfund, men viden er jo heller ikke gratis. Hvis vi skal være et samfund der har så meget viden at vi kan få andre til at producere varer for os, skl uddannelsesystemet indrettes med mere pres på eleverne, konkurrence og elitetænkning, dvs klassisk akademisk lidelse. Det er den anden side af mønten.

Michael Bruus

Jeg tror ikke tiden er løbet fra produktions Danmark, men jeg tror tiden er løbet fra podukdutivet og konkurrence tænkningen og dermed også dele af produktions Danmark.

Danmark er et gammel landbrugsland og med øget omlægning til økologi kan sårbare jorde dyrkes ude at belaste miljøet, hvilket vil være en uvurderlig investering i fremtidens drikkevandsforsyning, en resurse som pt. er stærkt under vurderet.

Og på et helt andet plan, er Danmarks vigtigst resurse ikke det vi producere, men de mennesker vi er, så her kan der skabes vækst.

Miljøet og mennesket: ”Den spiselige park” en bevægelse, som hvis jeg husker rigtigt, stammer fra England. Hvor man plantede æble, blomme og pære træer, samt solbær og rebs buske og meget andet i parker, i stedet for de sædvanlige pyntetræer; et lavpraktisk udviklings potentiale til by miljøerne.

Mennesket: Det er helt almindeligt i Indien, at ungerne gå på templet og synger Kiartan, en spiatuelle praktiks, eller Kavli den muslimske Pang dent eller lære at mediter, de har som 5-6 årige en støre selvindsigt end den danske Ph.d. studerende har som 35 årig, hvad Indien ikke har, er et veludbygget socialt samfund.
Ved at kombiner helt enkel tekniker med vores veludbyggede sociale net, kan der skabes betragtelige besparelser på hele sundhedssektoren.

Det jeg prøver at sige er: Hvis vi undgår at gøre mennesker syge til at begynde med, behøver vi ikke at tjene nær så mange penge til landet for at opretholde vores levestandart.

Og til den mere gængse forståelse af produktion, har Danmark nogle velafprøvede og velfungerende resurser, tænk blot på hele vores fjernvarme teknologi, det er meget unikt for Danmark, blot for at nævne en.

Samspillet: Mennesket, miljøet/naturen og det sociale samfund, tror jeg bliver omdrejningspunktet for en resursestærk civilisation og jeg tror, at den teknologiske udvikling skal i andre baner for at passe ind i fremtidens civilisation.

Bjarne Nielsen, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Lerdorf

Er aviserne uafhængig af økonomisk interesser!
Avisbudenes overenskomst er jo noget de fleste abonnement aviser forsøger at omgås, ikke osse!

En gangs pakistanere, kaldte B&W arbejderne i spøg gæstearbejderne, der sagde ja til at svejse nede i tankene og skibenes sandwich konstruktioner, uden ordentlig udluftning.

Statens konfektion blev nedlagt fordi det er meget billigere at få fagligt uorganiseret underbetalte hovedsagligt unge teenagere i udlandet, til at sy statens konfektion.

Et ½ år inden Lindø skibsværk blev lukket, landede Mærsk en ordre på 10 store container skibe i Syd Korea p.g.a. ja prøv at gæt, koreansk stats tilskud til at fremme deres skibs industri.

Så alt andet lige er et land uden en industri ligesom en is uden en vaffel og der går altså symbolsk sagt 10 arbejderes indsats til at betale 1 akademikers løn, glem nu ikke det.

Det var f.eks. vores dygtige fag uddannet smede på landets maskinstationer, der tog Tvind lærernes elektriske 'genopfindelse' af vindmøllen op, og skabet det danske vindmølle eventyr.

Så meget meget uklogt at undervurdere betydningen af dansk industri, vores knowhow, erhvervsskoler og ikke mindst vores fagforeninger.

John Vedsegaard, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Brian Pietersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Nok det ringeste journalistik indtil nu i 2013. Ingen research - ingenting overhovedet.

Artiklen er et ekko af de teorier fremtidsforskere begyndte at fremsætte i slutningen af 90-erne, og som netop har vist sig at være katastrofalt forkerte:

"Vi kan outsource produktionen til fjerne egne, mens vi beholder innovation og produktudvikling her i Danmark".

Virkeligheden har vist, at innovation og produktudvikling følger - ja simpelthen lever af - produktionen. M.a.o. en kinesisk student opnår ingen komparative fordele ved at rejse til Danmark og tage sin uddannelse her, frem for at læse ved et kinesisk universitet, som:

1) Ligger klods op af de produktionsfaciliteter, hvor ny viden høstes.

2) Bytter medarbejdere med industrien - folk med erfaring fra praksis forelæser for teoretikere mens studerende kan gå lige ud af døren og - bogstavelig talt - røre ved de produkter de designer.

Journalisten har overhovedet ikke fulgt med de seneste 15 år !

Begejstringen for Milton Friedman er ligeledes en anakronisme. Fremtidens historieskrivere vil måske kunne påvise, at han har medført mere død og ødelæggelse - global ulighed - børnearbejde - dereguleret banksektor - den 3-die verden - you-name-it end selveste Hitler.

Per Torbensen, Jørn Sonny Chabert, Niels Duus Nielsen, Brian Pietersen og Peter Ravn Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Det, der gør spåmænd så irriterende, er at de altid ender med at få ret.

Flg. minikronik blev bragt i den trykte i Februar 2004:

Hvad stregkoden skulle dække over.

Myten om den teknologiske udvikling.

Jeg får knopper når jeg hører fremtidsforskere og andre eksperter med docerende stemme forklare, at udflytningen af industri til lavtlønslande er en naturlig følge af globaliseringen og "den rivende teknologiske udvikling" (og i øvrigt hele tiden har været forudset).
Kun det med globaliseringen er sandt, resten er lodret løgn!

Udviklingen gik i stå.
Udflytningen sker, fordi den teknologiske udvikling gik i stå for over 10 år siden, og det var IKKE forudset. Fremtidsforskere forudså helt frem til for 15 år siden, at manuelt arbejde ville være bortautomatiseret ved årtusindeskiftet. Nutidens fabrikker ville være, om ikke fuldautomatiske så i det mindste enmands-betjente. Man forudså fremkomst af prisbillige serieproducerede høj-fleksible robotter, som ville kunne overtage enhver form for manuelt arbejde. Var dette gået i opfyldelse, var der ingen grund til at flytte til lavtlønslande.

Virtuel viden.
Det bliver endnu mere komisk når eksperterne mener, at vi andre skal leve af at sælge "virtuelle ydelser" herunder viden til bla. de kinesiske fabrikker (nødvendigt for at pengene også kan strømme ud af Kina). Hvor skulle den viden komme fra ? Forestiller eksperterne sig, at erhvervs-relevant viden er noget, der dannes i lukkede tænketanke, som dybt under universiteternes kældre arbejder helt uden nogen form for ydre stimuli ? I virkelighedens verden foregår udvikling af salgbar viden altid i nært samspil med brugerne. Flytter disse til Kina, bliver vore ydelser mere "virtuelle" end godt er. Vore universiteter vil ikke have en "kinamands" chance i konkurrence med universiteter, der grundet naboskab, kan samarbejde intimt med industrien, udveksle medarbejdere o.s.v.. Det bliver der, en eventuel fremtidige genoptagelse af den teknologiske udvikling kommer til at foregå.

Nedturen.
Det begyndte at gå galt i midten af firserne. Nogle former for industri, f.ex. procesindustri lod sig let automatisere (og er i dag stort set enmandsbetjent). Andre former gik det ikke så godt med. Særlig noget med at skrue små duppeditter sammen var et problem. Det var her fremtidens fleksible og selv-programmerende robotter skulle træde til.
Desværre udeblev disse robotter.
Der var fiasko over hele linien. På styringssiden levede de såkaldte "regelbaserede ekspertsystemer", som skulle have gjort robotterne selvprogrammerende, ikke op til forventningerne (er i dag stort set skrottede). På den mekaniske side kneb det, blandt meget andet med at kombinere fleksibilitet med nødvendig slidstyrke (en menneskekrop udskifter løbende sine sliddele). Det gik op for folk i branchen, at det var meget sværere end man havde troet, at automatisere en "stik-i-rend dreng".
Frustrationerne steg (ikke så meget hos teknikerne, det er nemlig sjovt at lave robotter) men hos investorerne, som ønskede hurtigt afkast af deres investeringer. En af kapitalismens system-fejl er investorernes manglende tålmodighed.

Branchen i panik.
Det begyndte at blive kritisk. Der var ingen tvivl om hvad folk efterspurgte: Bedre og billigere varer, d.v.s. i realiteten større velstand. Når jeg i dag kan gå i et byggemarkede og købe en vanvittigt billig boremaskine, er det udtryk for større velstand. Det er bare ikke robotterne jeg kan takke, men de kinesiske børne-arbejdere.
Hvad skulle hele teknologi-branchen gøre. Smide håndklædet i ringen og sige "vi kunne ikke" (eller vore investorer gad ikke vente længere) ?
Teknikerne kunne så lade sig omskole til f.ex. pædagog-medhjælpere (som der var mangel på dengang).

Løsningen:
Sidst i 80-erne fik nogen en bedre - ja faktisk rigtig smart - ide: "Når vi nu ikke kan levere det, folk efterspørger, så lad os i stedet få folk til at efterspørge noget, vi kan levere."
Løsningen blev "registrering og sporbarhed". Uden at gøre produktionen mere effektiv, kan vi få brugerne til at købe nye systemer, som kan registrere alle mulige oplysninger om produktionsforløbet, og putte oplysningerne i store databaser. Her bruges b.la. stregkoder. Nutidens fabrikker producerer enorme mængder data, som puttes i store databaser, sikkerhedskopieres i årevis, men for mere end 99.999% af disse data gælder, at de efter en årrække bliver slettet, uden nogensinde at have været brugt til noget.

En farlig sovepude.
Det er selvfølgelig meget sjovt at jeg i dag kan sende en pakke med posten, gå ind på internettet, indtaste pakkens stregkode, og så få at vide hvilket posthus pakken nu ligger på. Problemet er bare, at mens jeg bruger tid på denne form for underholdning, flytter de tekniske og økonomiske magtcentre til Kina. Magten følger altid den, der kan levere den vare, folk virkelig har brug for.

Straffen.
Teknologi-branchen vandt tid med den lille "afledningsmanøvre" med stregkoderne. Det lykkedes at dække over, at det oprindelig lovede projekt med at automatisere manuelt arbejde, var slået fejl. Når først produktionen er flyttet til Kina, vil incitamentet til at genoptage den teknologiske udvikling sandsynligvis genopstå. Desværre bliver det nu kun kineserne, der har de nødvendige "feed-back" miljøer til at komme videre. Hvis de kinesiske investorer er mere tålmodige end vore, vil det måske lykkes for dem at gennemføre den automation, vi andre valgte at opgive.

Guderne må vide hvilke "virtuelle ydelser" vi andre skal leve af imens.

Per Torbensen, Erik Jensen , Karsten Aaen, Sascha Olinsson, Ib Christensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

jorunalister og djøfer skaber ingen arbejdspladser... spørgsmålet er om der snart er nogle tilbage der tilføre os noget reelt positivt og konstruktivt ved det de foretager sig.

Niels Duus Nielsen og Peter Ravn Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Herre Jeremi, sikke en masse bekymringer om fremtiden for indbyggere i et land med et gigantisk handelsoverskud. Det er del af hele den tankegang, hvor lande skal (ud)konkurrere hinanden, deraf lavere selskabsskatter, mindre velfærd og kapløbet mod bunden. Imens er det reelle problem arbejdsløshed pga. lavt indenrigsøkonomisk privatforbrug.

Jørn Sonny Chabert, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

Der var en god nyhed i denne artikel - Avisjournalister er som skibsværftsarbejderne/vi ved ikke, at vores historie er ovre. Jeg for mit vedkommende vil græde tørre tårer over dette, i alt for mange år har journalisterne ligget i seng med avisejerne og som en gøgeunge hjulpet disse med skubbe andre faglige grupper ud. De fik selvfølgelig deres rigelige løn for dette, men i processen prostituerede de sig selv, så masser af journalister ikke laver journalistisk arbejde og en stor del af det der skrives af dem der skriver er komplet ligegyldigt. Med hensyn til produktionen, kan man sige, desværre har kapitalen både i vesteuropa og USA haft travlt med at flytte denne til Kina hvor de har produktions betingelser som i kapitalismens barndom. Desværre kan man sige da det er viden der går tabt, kun et land har beholdt en rimelig produktion, nemlig Tyskland, hvad der er godt for dem, men det hjælper jo ikke os andre som troede på sirenesangene om videnssamfundet fri for produktion.

Brian Pietersen

Peter
Det er den ikke, de kræver ordentlige håndværkere i samarbejde med ingeniører.... så kører det faktisk...

det værste er vel egentligt aktionærer.. så dem vil jeg undgå så de ikke ødelægger en god forretning og virksomhed.

John Vedsegaard, Per Torbensen, Jesper Frimann Ljungberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Man skulle måske støtte nye dansk ejede firmaer meget mere end man støtter udenlandske multinationale firmaer.... bare lige en strøtanke... hvis i vil have noget at leve af i fremtiden.... :-)

Leif Højgaard

Ja - tiden er løbet fra produktions-Danmark. Las os sætte tæring efter næring og nyde friheden med kreative aktiviteter. Der er så mange muligheder som venter på at blive nyttiggjort så på med vanten og tænkehatten.

Jesper Frimann Ljungberg

@Brian Petersen

Problemet er bare at de reelle aktionærer er i høj grad dig og mig. Med fare for at gentage mig selv, så skal vi bare ha' magten tilbage over vores egne midler.

Forskellen på dig, mig og Peter Hansen for den sags skyld, set i forhold til en finansielt supermarked er, at vi både har en interesse i f.eks. et godt pensions afkast og at vores penge ikke gør os selv arbejdsløse, ved f.eks. at offshore vores egne arbejdspladser.

// Jesper

Thomas Krogh

Gorm,

Løsningen blev "registrering og sporbarhed". Uden at gøre produktionen mere effektiv, kan vi få brugerne til at købe nye systemer, som kan registrere alle mulige oplysninger om produktionsforløbet, og putte oplysningerne i store databaser. Her bruges b.la. stregkoder. Nutidens fabrikker producerer enorme mængder data, som puttes i store databaser, sikkerhedskopieres i årevis, men for mere end 99.999% af disse data gælder, at de efter en årrække bliver slettet, uden nogensinde at have været brugt til noget.

Jeg tror det vil komme lidt bag på de fleste der rent faktisk arbejder med industriel automation. Moderne logistik handler ikke kun om sporbarhed, men i langt højere grad noget så grundlæggende - og for de fleste sikkert banalt - som sortering, routing, lagerstyring etc. Når 99,9.. % af al flybagage - trods de tilbagevendende agurketids-historier - kommer med de rette fly, så skyldes det ikke mindst de så forhadte stregkoder. Men jeg indrømmer at der er da en del mere nostalgisk romantik i forestillingen om den blonde blåøjede kontrollør med notesblokken der registerer ind- og udgående varer og kufferten til Timbuktu, end en kønsløs EAN128 eller andet....

Nic Pedersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Thomas Krogh

Kan ikke forstå, at man ladder Danmarks stolte skibsbygger tradition, med bygning af kvalitets skibe dø. Er virkelig skuffet over Lindø lukningen. Som Kennedy sagde: Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, men spørg hvad du kan gøre for dit land. Jeg tror A.P Møller Mærsk glemmer det. OK de giver så et operahus, som de ikke selv skal betale driften af, jeg havde hellere set værftet bevaret.

Mærsk himself var meget imod at man nedlagde Lindø, og holdt hånden over (eller vel rettere under..) værftet i årevis, trods enorme underskud. Containerrederiet fik mere end een gang en "henstilling" om at lægge ordrer på Lindø (selvom det er en offentlig hemmelighed at de synes de fik meget bedre kvalitet til færre penge i Sydkorea) med den forventning at andre rederier ville følge, men de andre ordrer udeblev jo, og i sidste ende kunne man ikke retfærdiggøre opretholdelse af et værft med alene APM-hus-skibsværft som forretningsgrundlag.

Det ville også være lidt sært at APM koncernen - som i kraft af at være en virksomhed fra et så lille land, med en så uforholdsmæssig enorm anden af verdenshandlen på sine skibe - skulle gå i brechen for protektionisme. Næppe nogen virksomhed i den størrelse er *så* afhængig af netop frihandel....

Nic Pedersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Produktion flytter i mange tilfælde til udlandet for at ligge tæt på de primære markeder. Det gælder fx for Vestas og Grundfoss. Jeg har besøgt en Grundfoss fabrik i Kina og led af den vrangforestilling, at det har nok har noget at gøre med lave kinesiske lønninger. Det viste sig at være helt forkert. Produktionen kørte robotstyret 24 timer i døgnet og blev passet af kun to processingeniører. Den kinesiske direktør fik en højere løn end den danske, idet han foruden kinesisk også talte perfekt engelsk. Den danske direktør kunne kun tale engelsk (og dansk) og var derfor mindre brugbar i Kina. Fabrikken ligger i Kina fordi Grundfoss så kan levere en ordre, der kommer om formiddagen, allerede samme eftermiddag. Det ville ikke være muligt, hvis fabrikken lå i Danmark.
Vi får da i øvrigt et problem med at leve af viden i fremtiden, når en stor gruppe går ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter.

Nic Pedersen, Jesper Frimann Ljungberg og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Frank Hansen.

Det sjove (eller måske rettere tragiske) er når jeg snakker med min chef linje og bruger samme argumenter, som du bruger her, for at holde på arbejdspladser, og knowhow i Danmark. Altså så man faktisk kan lave seriøs forretning, så er disse argumenter ikke længere valide :)=

// Jesper

Nic Pedersen

"sætte tæring efter næring... var der mange der skulle ha gjort de sidste 20 år... :-)"

Ja, eller endnu bedre 50!

Nic Pedersen

Danmark er selvsagt et for lille marked til at kunne føre protektionistisk politik på egen hånd!
Det er eller rettere var EU og resten af "Vesten" imidlertid ikke.
Der blev blot ikke udvist rettidig omhu der for 30-50 år siden , og det mærkes konsekvenserne nu af. Uanset skåltalerne.

Jens Lerdorf

Underleverandør Danmark

Måske skulle vi bryde ud af vores underleverandør eksport rolle og sagt sige til os selv, vi kan og vil sælge flere danske 'færdig' produkter i udlandet.

Vores innovation, design og kvalitet er jo helt i top så flere danske virksomheder burde springe mellem leddene over i direkte B2C online fabriks salg.

Flere danske 'free-shipping' fælles ejet B2C portaler kunne være vejen frem, hvis man ikke er stor nok til at have sin egen.

Ved direkte B2C 'fabriks' salg kan selv dansk produceret modetøj ret let sælges igen, fordi de tøjs brands der får 'lavpris' produceret deres kollektioner, er jo så skammeligt chokerende grådige.

I gamle dage stjal vi de fattige landes rå mineraler, nu om dage rå udnytter vi deres arbejdskraft, som jo ikke længere er nødvendigt, når online shopping er i så stor vækst og gør B2C salg seriøst mere og mere muligt.

John Vedsegaard

Børge Rahbech Jensen
20. maj, 2013 - 10:37 #

"For det første bliver arbejdsløse ikke automatisk kriminelle el. misbrugere. De kan mødes om fritidsaktiviteter."

Det har jeg heller aldrig påstået, men der er større chancer for det sker. Lige som arbejdsløse unge oftere havner i noget lort, end dem der har fået en læreplads!

At man "kan mødes om fritidsaktiviteter" er jo ikke ensbetydende med at man gør det, ligesom det ikke er ensbetydende med at at man bliver narkoman af arbejdsløshed!

Bjarne Nielsen

Noget af det destruktive ved det globaliserede markedssamfund er, at velfungerende virksomheder bukker under, hvis deres varer ikke kan klare sig til markedspriserne.
Der er ingen fornuftig økonomi i, at mange tusind arbejdere skal gå fra at producere lidt mindre konkurrencedygtigt til at producere ingenting.

Samfundet og arbejderne ville være bedre tjent med at man kunne støtte produktionen i stedet for at bruge penge uproduktivt på dagpenge og alle de omkostninger, der kommer af at mennesker går ledige og får sociale og psykiske problemer.

Vi har flere hundrede tusind medborgere, som er uden arbejde.
Det offentlige kunne fx bruge 100.000 som arbejdskraft i fabrikker og projekter til energibesparelse og forbedringnaf forbedring af vores miljø. Selv med ganske ringe produktivitet ville det kunne betale sig, frem for at have dem til at gå arbejdsløse.

Det offentlige kunne starte med at beskæftige alle de arbejdsløse over 50 år, som det private arbejdsmarked påviseligt ikke ønsker at ansætte.

Thomas Krogh

Nic

Danmark er selvsagt et for lille marked til at kunne føre protektionistisk politik på egen hånd!
Det er eller rettere var EU og resten af "Vesten" imidlertid ikke.
Der blev blot ikke udvist rettidig omhu der for 30-50 år siden , og det mærkes konsekvenserne nu af. Uanset skåltalerne.

Eftersom EU er netto energi- og råvareimportør, og alligevel har et handelsoverskud, hvad tilsiger så at det skulle have været en succes at gå protektionist-vejen?

Thomas Krogh

Jens Lerdorf

Ved direkte B2C 'fabriks' salg kan selv dansk produceret modetøj ret let sælges igen, fordi de tøjs brands der får 'lavpris' produceret deres kollektioner, er jo så skammeligt chokerende grådige.

På nogle niecheområder måske, men er der belæg for at tro at det kan lade sig gøre på det helt ekstremt konkurrenceprægede marked, alt tøjsalg udenfor haute couture, er? Jeg er ikke ekspert i tekstilindustrien (det er een af de få brancher jeg ikke har lavet automation til), men mit indtryk er da at netop b2c trenden presser priserne endnu mere.

Sider