International kommentar

Vesten lader Syrien bløde for at svække Iran

Hvis vestlige politikere reelt var interesserede i at redde liv, ville de bruge deres indflydelse hos oprørerne til at forhandle en løsning på plads
Debat
13. maj 2013

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at Syriens brutale borgerkrig allerede er ved at udvikle sig til en mere omfattende mellemøstlig konflikt, bør de seneste ugers begivenheder have gjort sagen klar. Mest ildevarslende var Israels række af luftangreb på syriske militæranlæg ikke langt fra Damaskus, som angiveligt kostede flere end hundrede mennesker livet.

Bombeangrebene, der var uprovokerede og ulovlige, nød naturligvis opbakning fra den amerikanske og britiske regering. Måske kan et par ekstra luftangreb ikke vække de store moralske kvaler, eftersom Israel i forvejen ulovligt har besat Syriens Golanhøjder i 46 år.

Men man behøver blot overveje, hvad Vestens reaktion havde været, hvis det havde været Syrien, for slet ikke at tale om Iran, der havde iværksat den slags angreb mod Israel – eller et af de arabiske regimer, som lige nu forsyner de syriske oprørere med våben – for at indse, hvor lidt disse politiske positioner har at gøre med international lov, rimelighed eller retten til selvforsvar.

Regional steppebrand

Angrebene fulgte i kølvandet på Hizbollahs leder Hassan Nasrallahs erklæring forrige uge om, at hans soldater støtter regeringstropperne i Syrien – som tillige støttes af Iran, Rusland og Kina. Det er Syriens funktion som motor for iransk indflydelse i Mellemøsten, der har forvandlet den syriske krig til en potentiel steppebrand i hele regionen.

Israel er nu ved at slå fast, at landet anser perspektivet om islamistisk og jihadistisk overtagelse af magten fra Assad-regimet som et mindre onde i forhold til den nuværende ’Syrien-Iran-Hizbollah-akse’, som talsmanden for Israels forsvarsministerium, Amos Gilad, for nylig udtrykte det.

Dette falder sammen med tale om oprettelse af en israelsk bufferzone inden for Syriens grænser, samtidig med at israelske talsmænd har fremsat påstande om, at Syriens regime har brugt kemiske våben. Siden Obamas udtalelser om, at brug af kemiske våben er at gå for vidt, er beskyldninger om dette blevet et centralt våben for dem, der kræver vestlig intervention optrappet – hvilket på mærkværdig vis vækker mindelser om måden, invasionen af Irak blev iscenesat på et årti forinden.

Dette forsøg på mistænkeliggørelse af Assad-regimet kom imidlertid på glatis i sidste uge, da FN’s undersøger Carla Del Ponte offentliggjorde »stærke konkrete mistanker om«, at det faktisk var de syriske oprørere, som havde brugt nervegassen sarin. Den påstand blev hurtigt dysset ned af USA.

Fælles sag med al-Qaeda

Sagen er, at intervention længe har været et centralt aspekt af krigen. Regimets tropper er støttet af Syriens gamle allierede Rusland og Iran. Rebellernes økonomiske og militære støtte kommer fra USA, Storbritannien og Frankrig samt deres regionale allierede: Tyrkiet, Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Jordan.

Luftbroer med våbenforsyninger til de syriske oprørere, koordineret af CIA, er blevet optrappet betydeligt de seneste måneder. Britiske og amerikanske tropper træner oprørssoldater i Jordan. Omfanget af amerikansk støtte til den syriske opposition er blevet fordoblet til 250 millioner dollar, mens EU har fjernet sin olieembargo, så eksporten fra de oprørskontrollerede områder kan genoptages.

Den udenlandske indblanding har forudsigeligt nok været med til at eskalere konflikten. Nu stiger presset på Obama-administrationen om at tage yderligere skridt og indlede direkte våbenforsyninger. Blandt dem, der presser på for øget intervention, er David Cameron, som – ivrig efter at indynde sig hos Golfstaternes diktatorer – har presset på for at fjerne EU’s våbenembargo.

Hensigten er at opbygge Vestens foretrukne grupper og svække jihadisterne, som har fået en central position i løbet af krigen. Disse grupper omfatter blandt andet Jabhat al-Nusra, der lige nu sidder på dele af de oprørskontrollerede territorier, og som har svoret troskab mod al-Qaeda.

Ironien i, at USA og andre vestlige regeringer – ikke mindst Israel – endnu en gang gør fælles sag med al-Qaeda, efter et årtis ’krig mod terror’, er en af de ting, der holder Obama tilbage. En anden er risikoen for at blive trukket ind i en fuldskala krig og en tredje er den amerikanske befolknings modvilje.

Et kynisk magtspil

Virkeligheden er, at det, som for to år siden startede som en brutalt undertrykt folkelig opstand i Syrien, for længst har forvandlet sig til en modbydelig sekterisk krig, der bliver manipuleret af kræfter udefra med henblik på at rykke ved den regionale magtbalance, og som allerede er begyndt at sprede sig til nabolandene Libanon og Irak.

I Syrien har konsekvenserne været adskillige massakrer, etnisk udrensning, tortur, en humanitær krise og risiko for deling af landet. Jo længere krigen står på, desto større er faren for en opsplitning i sekteriske og etniske grupper i stil med Jugoslavien.

Assad-regimet har naturligvis ansvar for alt dette. Men det har de, som har støttet og opmuntret krigen, også. Cameron og andre vestlige politikeres krav om at øge strømmen af våben er uansvarlig og kynisk. Udfaldet vil utvivlsomt blive stærkt stigende dødstal og en spredning af krigen. Hvis de virkelig bekymrede sig om at redde liv – og ikke bare om at neutralisere Syrien for at undergrave Iran – ville vestlige ledere bruge deres indflydelse blandt oprørernes regionale støtter til at forhandle et politisk forlig igennem, som åbner mulighed for, at syrerne selv kan bestemme over deres fremtid.

Det bliver ikke nemt hverken at opnå eller håndhæve i praksis. Men en løsning med international og regional opbakning ser lige nu ud til at være det eneste, der kan bringe krigen til ophør. Hvis øget intervention reelt handler om primært at forbedre Vestens forhandlingsposition, bliver prisen endnu mere syrisk lidelse – hvilket med garanti vil give endnu et bagslag.

 

Seumas Milne er britisk journalist og medredaktør på The Guardian

© Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her