Kommentar

Adam (Smith) i Paradiset

Og på Bornholm
Debat
11. juni 2013

Just modtaget på mailen med opfordring til videre spredning er denne invitation:

»DR og Information vil gerne invitere dig til lancering af projektet Hvad gør vi nu? – vores omstilling til et bæredygtigt samfund. Det sker på: Folkemødet på Bornholm lørdag den 15. juni kl. 14.00-15.00 i DR’s telt på Indermolen i Allinge Havn.

Her kan du bl.a. møde klimakommissær Connie Hedegaard, DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn, administrerende direktør på Information Mette Davidsen-Nielsen, tænketanken Vores Bornholm, ungenetværket Omstilling Nu og eksempler på bornholmske omstillingsinitiativer. Du kan desuden smage æblemost fra Bornholms Mosteri og andre bæredygtige snacks.

Invitation til briefing den 26. juni kl. 8.30-9.30 hos Information.

Hvis du vil høre mere om Hvad gør vi nu? – vores omstilling til et bæredygtigt samfund, så kom til morgenbriefing, hvor vi fortæller mere om projektet. Det sker hos: Information onsdag den 26. juni fra kl. 8.30-9.30 St. Kongensgade 40C, 1264 København K.

Her kan du møde DR og Information og høre mere om, hvad din organisation, virksomhed, kommune, forening eller lokale fællesskab kan gøre for at deltage i projektet med gode eksempler eller faglige input.

Hvad gør vi nu? er en konkurrence på DR’s P4 og i Information, der begynder i august 2013. Danskerne kan indstille deres egne projekter, der er med til at gøre Danmark mere grøn og bæredygtig. DR og Information dækker forslagene, og en dommerkomité udvælger de bedste projekter fra alle P4’s ni distrikter.

Se mere på voresomstilling.dk eller kontakt Elisabeth Steiner (este@dr.dk) eller Lars Højholt () for mere information om projektet og de to arrangementer.«

Underskrevet DR, Information, Velux Fonden.

Markedet klarer det

Bidrag til den opfordrede spredning af deres invitation være hermed foretaget.

Men er det dog nødvendigt? Hævder Mia Amalie Holstein, chefkonsulent i CEPOS, cand.polit. og stud.fil., ikke i Informations kronik i torsdags den 6. juni, at omstillingen til bæredygtig økonomi og grøn livsstil klarer det kapitalistiske marked snildt og bedst alene? I anledning af at markedsøkonomiens liberalistiske bibel fra 1776, Nationernes Velstand af Adam Smith, lige er udkommet på Informations Forlag, skriver Holstein i hvert fald:

»Ofte forveksles højrefløjens mål og middel, idet det hævdes, at the economic man kun er interesseret i profit. Dette er dog ifølge Smith ganske misvisende, for på markedet finder man også sympatien i alle dens manifestationer. Alene i byttehandlen må the economic man udvise interesse for den anden, idet sproget for enhver udveksling på markedet er: ’Giv mig, hvad jeg ønsker, og du skal få, hvad du ønsker.’ Personen, som handler på markedet, må derfor gøre brug af sympatien og sætte sig i den andens sted for at kunne tilfredsstille den andens behov og gøre handlen til en succes. Vælger the economic man at snyde og svindle, vil det skade hans ry, og ingen vil fremover handle med ham. Han er derfor nødt til at være optaget af, hvad andre tænker om ham og handlen. Den største egoist på markedet er den, der er bedst til at forstå, fornemme og leve sig ind i andres behov.«

Herunder behovet for omstilling til den forbrugsbegrænsning af de materielle naturgoder, som hovedparten af naturvidenskaberne nu finder påkrævet. Blandt andet, men ikke alene hvad angår overbelastningen af naturens gode evne til at absorbere ellers drivhusopvarmende CO2-ekvivalenter. Det behov for begrænsninger i menneskehedens materielle naturforbrug klarer de største egoister i det adamsmithske paradis uden slanger, men med ’markedets skjulte hånd’ ifølge CEPOS-chefkonsulenten åbenbart snildt og bedst alene.

Adskilte systemer

Eller gør de? Oversætteren af Nationernes Velstand, Claus Bratt Østergaard, siger i bogtillægget i fredags:

»Økonomien som system og den moralske lov om næstekærlighed er adskilte systemer. Smiths beskrivelse af det økonomiske menneske er derfor heller ikke en psykologisk kategori, men handler om den position, man som økonomisk aktør indtager i forhold til markedet. Og lader man sig vejlede af næstekærlighed i økonomiske sager, holder økonomien op med at være økonomi.«

Men bag den økonomiske krise lurer en økologisk krise, og de to kunne meget nemt flette sig ind i hinanden i årene, der kommer. De, der siger, at man først skal løse den økonomiske krise, og så har man råd til at tage den økologiske krise, stikker sig selv blår i øjnene, siger Østergaard.

»Den aktuelle krise er formentlig anderledes end de kriser, man kender fra tidligere. Vi må stille nye og mere radikale spørgsmål til samtiden: ... Er vækst overhovedet godt?«

Man kunne også sige det på den måde, at Adam Smiths paradisforestilling om en egoisme, som i sidste ende kommer alle til gode, i virkeligheden forudsætter muligheden for et stadig øget materielt naturforbrug uden grænser. Når de nu melder sig – på Bornholm og omliggende klode – afsløres det, at hverken marxismen eller socialdemokratismen hidtil i praksis har opbudt et modstykke til Smiths falske paradis, hvad netop naturforbruget angår.

Men på Bornholm finder de inviterede forhåbentlig, hvad der i sandhed kan forbinde økonomien som system og den moralske lov om næstekærlighed.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Menneskeheden bliver herre i naturen, men mennesket bliver slave af mennesket eller slave af sin egen nederdrægtighed. Endog videnskabens rene lys kan, således synes det, kun stråle foran uvidenhedens mørke baggrund. Resultatet af alle vores opfindelser og vores fremskridt synes at være, at materielle kræfter bliver udstyret med åndeligt liv og den menneskelige eksistens bliver fordummet til en materiel kraft.

KARL MARX

Kristian Rikard

Ja, det er ganske meget de to gamle herrer må stå model til i disse spalter.

John Fredsted

CEPOS: Center for the Enhancement of Potent Opportunistic Stupidity.

John Fredsted

"Den største egoist på markedet er den, der er bedst til at forstå, fornemme og leve sig ind i andres behov."

Nåh, så er det altså derfor, at "There is more plastic in the oceans than phytoplankton. Reflect on this: the oceans are being killed." Kilde: http://blog.terrain.org/2013/05/02/thoughts-on-the-apocalypse-fight-for-... (som Niels-Holger henledte min opmærksom på forleden). Så the economic man har været ude og spørge alle de levende væsener i havene om de hver især var parate til at dø under frygtelige smerter efter at have fået deres fordøjelsessystem tilstoppet af plastic. Og the economic man, denne (påståede) sympatiens mester, har klart og tydeligt hørt alle disse dyr sige: "Ja!"

Ole Falstoft

Problemet er vel også at når både købers og sælgers behov begrænser sig til en 'her og nu' tilfredsstillelse og ikke tænker produktion og forbrug i en større sammenhæng vil den såkaldt 'economic man' vedblive med at efterspørge produkter der ikke er bæredygtige

John Fredsted

"Hvad gør vi nu? er en konkurrence på DR’s P4 og i Information, der begynder i august 2013."

Det er i virkeligheden så sørgeligt: End ikke i bestræbelserne på at komme med forslag til, hvorledes vi skal redde stumperne, kan man tilsyneladende undlade at gøre brug af netop det, der frem for alt er årsagen til destruktionen: konkurrencen. Man kan åbenbart ikke lade være. Ligger det virkeligt så håbløst dybt i vores arts dna?

Michael Kongstad Nielsen

Hvis man ikke kan få en røget sild med sol på, så gider jeg ikke tage til Bornholm. Mette Davidsen-Nielsen kommer næppe til at rykke det store, og med hensyn til CEPOS´ forsøg på at rehabilitere egoisten som et godt menneske må man bare sige, at den, der tænker markedsvilkår ind i menneskelige forhold, er og bliver umenneskelig.

Niels-Holger Nielsen

'Ligger det virkeligt så håbløst dybt i vores arts dna?'

Nej, det tror jeg ikke John. Jeg kunne forestille mig at hunden kan være begravet mange andre steder,

Niels-Holger Nielsen

Jeg forestiller mig, at Ejvind Larsens demonstrative trailer er et svar på min utilfredshed med forrige afvigte 'Frie ord', men jeg er nok bare indbilsk.

Niels-Holger Nielsen

Jeg har ikke noget principielt imod Burgundarholmtræffet, men det savnes endnu at se, om det er endnu et ufokuseret gedemarked for lobbyister af enhver slags. Sovsen, Jensen!

Michael Kongstad Nielsen

Det hele ordnes på Bornholm, i det omfang, det ikke allerede er ordnet på Bilderberg-mødet i Hertfordshire;
http://www.bilderbergmeetings.org/meeting_2013.html
Bornholm kåres til folkemødested, fordi det ligger så langt væk fra alt, hvad der betyder noget, og fordi hemmeligheden er, at ingen skal have glæde af disse møder ud over medierne og reklameindustrien

Niels-Holger Nielsen

Hvaæh, glemte du ikke G8-topmødet i Irland i begyndelsen af næste uge, Michael? G7+Rusland!?!

Niels-Holger Nielsen

John, konkurrence er alt for ofte en sølle erstatning for kamp! Den ber' du mig nok om at uddybe.

John Fredsted

@Niels-Holger: "Nej, det tror jeg ikke John. Jeg kunne forestille mig at hunden kan være begravet mange andre steder."

Jeg ved godt, at vi ikke er enige på dette punkt (for det er jo ikke første gang, at det er oppe at vende): Du lægger, såvidt jeg har forstået dig (ellers korriger mig venligst), vægten på systemerne, mens jeg lægger vægten på individerne, sådan i grove træk. Men når bare vore ønsker om en anden verden er nogenlunde sammenfaldende, hvilket jeg så bestemt tror, at de er, så gør det måske knap så meget!?

"John, konkurrence er alt for ofte en sølle erstatning for kamp! Den ber' du mig nok om at uddybe."

Du har ret: det må du gerne uddybe.

Ole Falstoft

@John og Niels-Holger: Selvfølgelig ligger det i generne.
Har man en smule kendskab til evolutionens principper (survival of the fittest) er den uundgåelige konklusion at udviklingen er drevet af konkurrence direkte og inddirekte, og må ligge dybt i vores gener
Altruismen har svære vilkår i den sammenhæng. At fænomenet overhovedet eksisterer trods alt - at vi ikke kun er egoistiske individer - skyldes først og fremmest at vores nærmeste ikke kun er konkurrenter men også vores hjælpere. Vi kan som sociale individer ikke klare os i konkurrencen hvis ikke vi kan samarbejde med andre. Individer med lav 'social intelligens' har dårlige chancer uanset hvor konkurrencemindede de ellers er.
Når vi nu er sådan indrettede må vi i stedet for at forfalde til mørk pessimisme på menneskeheden vegne (som John) - spørge os selv om ikke dette 'konkurrencegen' kan bruges til noget positivt? Det tror jeg det kan. Det er kun spørgsmålet om hvad vi skal konkurrere om. Hvem er bedst til at sikre vores fælles fremtid f.eks.?

Jeg forstår ikke skelnen mellem konkurrence og kamp - Er spørgsmålet ikke skelnen mellem vores evne til konkurrence og kamp, op imod vores evne til at organisere os - eksempelvis i en stærk stat. Er opgaven ikke at beskrive de institutioner og lover, der skal være tilstede hvis vi skal betvinge en uhensigtsmæssig konkurrence.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil nu mene, der er forskel. Konkurrence er mere en leg, hvor kamp en voldelig konflikt. Konkurrence kommer fra latin concurrere 'løbe væddeløb', egentlig 'løbe sammen', dannet af con- 'med' og currere 'løbe', og det bruges til at skærpe evnerne til at løse forskellige opgaver, f. eks. i sport, hvor de olympiske konkurrencer netop hedder "lege".

Kampen opstår, når der er liv eller død på spil, eller i hvert fald livsvilkår. Det kunne være magtforhold i samfundet, der udvikler sig ulige til fordel for en lille gruppe, der holder andre nede på en urimelig måde. Det opgør, der kan komme ud af det, er ikke konkurrence, men kamp. At kampen så har taget moderne former i civiliserede samfund, er en anden ting, nu kan magtforholdenes ændres gennem demokratiske virkemidler, so oder so, jf. Tyrkiet, Syrien (ikke specielt fredeligt), Egypten, Grækenland (måske).

Den konkurrence, liberalister og kapitalister tilbeder, griber dybt ned i menneskers moral og tankegang også i menneskelige relationer, men den har efter min mening ikke været oprindelig, og kan ikke ligge i generne. Det oprindelige er samarbejde og måder at finde løsninger på, der forbedrer overlevelsesevnen for arten. De arter, der spiser hinanden eller bekæmper hinanden konstant, klarer sig ikke særligt godt.

John Fredsted

@Ole: "Når vi nu er sådan indrettede må vi i stedet for at forfalde til mørk pessimisme på menneskeheden vegne (som John) - spørge os selv om ikke dette 'konkurrencegen' kan bruges til noget positivt? Det tror jeg det kan. Det er kun spørgsmålet om hvad vi skal konkurrere om."

Jeg tror egentlig ikke, min pessimisme vedgår menneskehedens fremtid som sådan. Jeg tror snarere, at den - personligt selvoptaget, velsagtens - handler om en dyb sjælelig træthed over at være nødt til at deltage i en eksistensform baseret på et koncept - konkurrence og kamp - som jeg finder aldeles uantageligt. En lede ved at vide sig placeret i en situation, hvor man på intet tidspunkt kan vide sig grundlæggende sikker på, at man ikke skal tabe, bare fordi man intet behov har for at vinde.

John Fredsted

Rettelse: ... hvor man på intet tidspunkt kan vide sig grundlæggende sikker på, at man ikke skal tabe, selvom man intet behov har for at vinde.

@ MKN, Kamp er blot konkurrence ført med andre midler...

...vores evne til at organiserer os i store strukturer og begrænse vores udkonkurrering af andre individer, er en evne som er opbygget ved vores fornuft, og uden om et egentligt gen, ud over vore sociale gener, som jo nok oprindeligt har været et familieorienteret gen. Fakta er jo at vi er vilde med at bo i store strukturer. Mennesker vandre i millionvis ind til de store byer - også selv om tilbuddet er et skur i en slumby. Vi er bidt af de stærke bystater.

Ole Falstoft

@Bill: Jo jeg giver dig ret. Netop vores dybe og uforbederlige lyst til at konkurrerer må reguleres af samfundet - ellers havner vi i et socialdarwinistiskt mareridt. Så vi må bygge institutoner og strukturer ud fra en grad af mistillid til vores altruistiske natur.
Sat på spidsen er vi alle potentielle mordere - det kommer an på betingelserne. Hvor mange af os ville komme moralsk rene ud af en situation som 30'ernes Tyskland?
Man tror og håber jo at man har den moralske rygrad men erfaringerne viser noget andet
Adam Smith's 'Paradis' er jo en beskrivelse at et 'førkapitalistisk' samfund før eksistensen af multinationale selskaber. Dengang hvor den meste handel foregik på de lokale markeder hvor producenter og forbrugere mødtes ansigt til ansigt. Der fungerede den sociale kontrol sikkert fordi ingen producent kunne komme afsted med at snyde en køber han skulle se i øjnene på næste markedsdag. Markedet idag er helt anderledes ugennemskueligt

Kristian Rikard

Hvorfor ikke starte ved starten? Gode gamle Malthus. Han var også både skriftklog og præst og en slags økonom.
Der kan man tale om venskabelig dyst versus overlevelseskamp!

Michael Kongstad Nielsen

Mordere og mordere - det er vel lettere overdrevet. Men Rousseau havde jo den grundtanke, at menneskene fra en oprindelig naturtilstand havde indgået en pagt, en social kontrakt, som gjorde muligt for dem at leve sammen i et mere eller mindre organiseret samfund. Vi må huske, at familien ikke var den eneste sociale form, derudover var der stammen, klanen, slægten, fællesskabet i videre forstand. Men så kom jordejendommen og kapitalismen og liberalismen og markedet (det sidste er ikke så slemt, da det vil forekomme i alle typer af samfund), og ødelagde vores oprindelige natur, hvilket også religionen og gejstligheden bidrog til, og så gjaldt det om at finde tilbage til naturtilstanden, som var sund og god. Dermed kom Rousseau frem til tankerne om demokrati. Kontrakten er loven. Og den gives af den fælles vilje. At loven er nødvendig hører vi i Danmark allerede om i fortalen til Jyske Lov:

"Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre han åbenbart handler mod Gud...."

Ja, jeg må jo erkende at jeg tror ikke på at et ureguleret marked kan fungere som retfærdig formidler af livsnødvendigheder mellem mennesker med forskellig mental og økonomisk formåen.

Matthæuseffekten vinder over Adam Smiths 'usynlige hånd'.

Problemet med de enorme markeder som bystaterne jo er, er at de renser sig for mennesker, der ikke formår at leve over en vis standard. I visse byer er det nu forbudt at være fattig.

I Rio kan man jo ikke fordrive alle de millioner af mennesker, der lever i farvelaerne oppe ad bjergsiderne, og i et forsøg på at få byen til at hænge sammen som et egalt samfund, har man etableret svævebaner mellem bjergsiderne og downtown. Væk med isolering i ghettoerne.

Hvis vi skal komme de store økonomiske forskelle til livs, må vi sikre at der er en naturlig kontakt mellem alle sociale lag inden for en organisme, som sådan en kæmpemetropol som Rio er.

Kristian Rikard

Jeg tror heller ikke på et ureguleret marked. Det er derfor jeg allerede i begyndelsen af diskussionen skrev (efter dig) at damen fra CEPOS var for bastant i sin udlægning af Smith. Der var altså Tea party i Boston havn samme år, og en fransk revolution et par år efter. Hvis man ikke sætter de her gutter ind i en ramme, så begår man efter min mening en stor fejl, og får kun et ufuldstændigt billede.
Og ikke mindst en langt mindre spændende historie ud af det!