Læserbrev

Ensidigt fokus på konkurrence

Produktivitetskommissionens rapport fokuserer meget stærkt på sammenhængen mellem konkurrence og produktivitetsstigninger. Men vi kan ikke være sikre på, at mere konkurrence på længere sigt vil hjælpe, og i teorien kan det modsatte ligefrem være tilfældet
Debat
11. juni 2013

Produktivitetskommissionens seneste rapport rummer mange fornuftige forslag. Det overordnede perspektiv forekommer imidlertid noget enøjet, da kommissionens rapport fokuserer meget stærkt på sammenhængen mellem konkurrence og produktivitetsstigninger. Generelt forudsættes det, at konkurrence er godt for produktiviteten og mere konkurrence endnu bedre. Den forudsætning er tvivlsom af i hvert fald to grunde.

For det første er den statistiske sammenhæng mellem konkurrence og innovationsindsats relativt svag. Der er stærkt konkurrenceudsatte erhverv som for eksempel landbruget, der har haft en betydelig vækst, og andre – som byggeriet eller frisørbranchen – som ikke har. Omfanget og karakteren af innovation skyldes et kompleks af faktorer som for eksempel de tekniske muligheder for at innovere, efterspørgslen efter nye produkter og processer, arbejdsstyrkens kvalifikationer og meget mere. Disse faktorer har tilsammen langt større betydning for innovation og produktivitet end graden af konkurrence.

For det andet holder den entydigt positive effekt af konkurrencen ikke, selv når alt andet holdes konstant. Innovationsteoriens fader, Joseph Schumpeter, bemærkede i sin tid, at vi under fuldkommen konkurrence ikke ville have haft nogen biler: Vi ville alle have kørt i hestevogn på den optimale måde. Siden har forholdet mellem konkurrencens intensitet og innovationsindsatsen været analyseret indgående, og kommissionen trækker selv i sin argumentation på studier, der blandt andet påviser, at for lidt konkurrence er skidt for innovationsindsatsen – men det er for megen konkurrence også.

Overlevelse kommer først

Bliver virksomheden for presset på økonomien, viger de langsigtede satsninger for hensynet til overlevelsen på kort sigt, og det økonomiske råderum for eksperimenter bliver for trangt. Den erkendelse er af uransagelige grunde ikke rigtig kommet med ind i kommissionsrapportens hovedtekst.

Vi kan altså ikke være sikre på, at mere konkurrence på længere sigt vil hjælpe – i hvert fald ikke generelt. I teorien kan det modsatte ligefrem være tilfældet. Men selv hvis man køber argumentet, må man erkende, at dets forklaringskraft er meget begrænset. En række andre faktorer burde derfor have en mere fremtrædende plads i overvejelserne.

 

Villy Søgaard, lektor ved Syddansk Universitet, Esbjerg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her