Læsetid 4 min.

Fiktionens støtte til USA’s krigførelse

Efter drabet på Osama Bin Laden er der for alvor kommet medvind til USA’s krigsførelse – i film såvel som bøger. Her lærer vi om nødvendige ofre til gavn for almenvellet
25. juni 2013

Når man studerer den seneste strøm af kulturtilbud fra bøger, film og tv, er der meget, der tyder på, at der det sidste par år er sket et skred i den almene opfattelse af den amerikansk ledede krigsindsats. Det er som om, at forrige århundredes amerikanske kulturimperialisme har fået nye kronede dage. Det er primært sket efter drabene på al-Qaeda-lederen Osama bin Laden og den næstkommanderende Anwar al-Awlaki i 2011.

I en tid, hvor USA’s økonomi og produktion er tvunget i knæ af krise og krigsdeltagelse, og lande som Kina og Indien truer som stormagter, kan en fornyet kulturimperialisme være meget gavnlig for omdømmet og hermed førerpositionen.For når alt kommer til alt, må man nok ikke forvente at se USA som krigsførende med landtropper i fremmede brændpunkter som Iran, Syrien og Mali. Med den nuværende medvind er der meget at sætte over styr. USA skal ikke nyde noget. Det går jo lige så godt. Det kan vi i hvert fald opleve i succesrige bøger og film.

Efter Anden Verdenskrig blev hjemvendte amerikanske soldater hyldet med pomp og pragt, for man havde bidraget til afslutningen på det tyske krigseventyr. Det var en entydig god sag. Hitler og nazismen var ond, så de amerikanske soldater var rendyrkede helte.

Den amerikanske krigsdeltagelse i Vietnamkrigen fik befolkningen imod sig i kraft af talrige, ucensurerede og skræmmende tv-billeder. Fjendebilledet var mudret, for man havde svært ved at se, hvad USA skulle med en halv million soldater i fjernøsten og et tabstal på ca. 50.000.

Tendensen er fortsat under såvel Golfkrigen såvel som i forbindelse med invasionerne i henholdsvis Afghanistan i 2001 og Irak 2003, og selvom der i såvel USA som størstedelen af den vestlige verden har været politisk opbakning til krigsdeltagelsen, har den til tider været tynd og i Irak-tilfældet forklaringsmæssigt meget svagt funderet.

Heroriserende værker

I perioden fra 2001 frem til bin Laden-drabet i 2011 har såvel det amerikanske bogmarked som filmmarkedet været domineret af en række biografiske værker, som alle har søgt at forklare krigsdeltagelsen og fortælle om det farlige soldaterliv. Samtidig hermed har der også været en kritisk distance til de mange eftervirkninger for veteranerne.

Medvindstendensen startede dog allerede herhjemme med den såkaldte ’Jægerbogs-sag’ i 2009, hvor den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack skulle forestille at fortælle konkrete krigshistorier om elitesoldaternes successer i Irak og Afghanistan.

Efter drabet på bin Laden udkom der i september 2011 en opfølgning af Rathsack med titlen Shadow Army, der denne gang skulle forestille fiktion – også denne gang med succes. I begge disse værker var den tidligere bekymrede og til tider nervesvækkede danske soldat blevet transformeret til en topprofessionel kriger med værktøjskassen i orden og en mission om at løse fædrelandets problemer. På verdensplan og også oversat til dansk har vi tilsvarende i 2012 set den nærmest drengerøvsagtigt glorificerende pendant og bestseller American Sniper.

I en god sags tjeneste

I 2012 kom på dansk to amerikanske bogværker, som på hver sin måde søger at fortælle om eftersøgningen af og drabet på bin Laden, nemlig En svær dag af den tidligere Navy Seal-soldat Mark Owen, som var medvirkende ved drabet, og Afslutningen af Mark Bowden. Sidstnævnte fortæller hele historien om bin Laden, som nærmest fremstilles som en moderne Hitler i sin vedholdende jagt på vestlige kristne. Her får man det tydelige indtryk, at har man en god sag, så kan amerikanerne tilsyneladende løse den og bliver ved til den bitre ende. Det er som yankierne i Europa i krig med nazis-terne i 1940’erne.

Et gennemgående tema i begge disse bogværker er nødvendigheden af det, man gør. At amerikanerne ikke vil have terror i deres egen baggård og heller ikke umiddelbart udenfor på gaden, hvorfor man ser sig nødsaget til at opsøge og nedkæmpe den der, hvor den reelt fødes og florerer. Terrorens eventuelle vækst vil også meget nemt kunne forskubbe magtbalancen i verden, en magtbalance som amerikanerne under ingen omstændigheder ønsker ændret, nu hvor den kolde krig er historie. Midlet helliger således målet, uanset om midlet er tortur i CIA-hjælpelande som Polen, Eksjugoslavien, Libyen, Rumænien m.fl., for bin Laden fungerer som vor tids Hitler.

Nødvendige ofre

Neurotiske krigsveteraner med en dårlig sag og lig i lasten er blevet transformeret til motiverende fortællinger i en tid præget af narrative behov for den såkaldt ’gode historie’.

Det er også det, der samles op på i de indtil videre sidste to bud på sagen i Danmark, nemlig bogen om den danske al-Qaeda-agent Morten Storm og endelig Kathryn Bigelows film Zero Dark Thirty om CIA-agenten Maya og sammes jagt på bin Laden, som begge er kommet her efter nytår.

Hos såvel Storm som Bigelow får vi et billede af al-Qaeda som en fundamentalistisk muslimsk radikal organisation, for hvem uindskrænket Jihad overfor vestlig tænkning og vestlige lande er en idelogi, som er indi-skutabel, og hvor selvmordet blot betyder hæder hinsides.

Så da den danske agent Storm langt om længe indser faren ved islam, får han det sådan – som også den ellers i starten meget vege CIA-agent Maya – at eventuel humanisme og menneskerettigheder må sættes til side for at nå det højere mål at komme nutidens nazister – højtrangerende al-Qaeda-ledere – til livs. Denne form kræver ofte civile ofre på sidelinjen, men det mener såvel Storm som den amerikanske hærledelse i Zero Dark Thirty er nødvendigt for den højere sag og almenvellet.

USA har en god sag, og kan vi ikke se den i konkrete handlinger, kan vi måske lære det via de målrettede, positivt motiverende kulturtilbud.

 

Bent Liholm er overlærer og mag. art. i Film- og Medievidenskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu