Læserbrev

Følg det baltiske eksempel

Debat
19. juni 2013

EU-Kommissionen har netop givet grønt lys til, at Letland kan blive optaget som det 18. medlem af eurozonen, da det baltiske land opfylder samtlige optagelseskriterier for at blive medlem af EU’s fælles valuta.

Letland mistede en femtedel af sit bruttonationalprodukt under den økonomiske krise i 2008-2009 og er bestemt ikke kommet sovende til den sunde økonomi. Siden krisen begyndte, har landet gennemgået et af de hårdeste spareprogrammer i Europa, og resultaterne er ikke udeblevet. Således lever Letland nu op til eurozonens krav om blandt andet lav inflation, stabil valutakurs og lav offentlig gæld. Og Letlands naboland, Litauen, bliver efter alt at dømme det næste medlem af eurozonen, og det er to et halvt år siden, at det tredje baltiske land, Estland, kom med i samarbejdet.

Estland og Letland er på alle måder lilleputlande, men det forhindrer dem altså ikke i at tage ansvar og deltage i internationalt samarbejde, for i Estland og Letland har man ikke glemt dem, som hjalp dem igennem de mørke år under den sovjetiske besættelse. Nogle hævder, at det er det værste tidspunkt at blive medlem af eurozonen. Sådan ser man ikke på det i Tallinn og Riga, hvor man i stedet peger på, at euroen er et bolværk mod yderligere økonomisk ustabilitet. Derfor har Letland og Estland ikke mindst som mindre lande en klar interesse i at deltage i samarbejdet.

Samarbejde gavner små lande

Efter selvstændigheden i 1991 oplevede den lettiske og den estiske befolkning, hvordan opsparinger blev værdiløse og levestandarden styrtdykkede. Derfor er bekymringen for valutauro mere end blot skræmmeeksempler fra historiebøgerne; det er noget, som befolkningerne har oplevet på egen krop for ganske nylig. Og selv om euroen måske ikke er bomstærk, er den dog uendelig meget stærkere end den lettiske og den estiske valuta.

Den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, bemærkede engang, at for et mindre land skal der stærke argumenter på bordet for at sige nej til internationalt samarbejde – som udgangspunkt har man al mulig interesse i at deltage helhjertet. Det har man forstået i Letland og Estland, som nu overhaler Danmark indenom i forhold til eurosamarbejdet. Vi bør vi snarest følge det lettiske og det estiske eksempel og gå med i euroen.

Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her