Klumme

Forsvar for en islamofil feltmadras

Hvordan er det muligt, at Danmark både er Folkemøde og stinkende verbal kloak på samme tid? Er det under vs. overDanmark eller stikker sygdommen dybere?
24. juni 2013

»Jeg kan bare ikke vente til, vi skal til Danmark. Alle mennesker er så søde.«

Sådan lød det i sidste uge decideret længselsfuldt fra min 16-årige datter, der hvert år glæder sig til gensynet med fædrelandet som en femårig til juleaften. Og det kan jeg godt forstå. For hun – der lige er blevet færdig med sin franske studentereksamen her i USA, og som har læst lektier i 5-6 timer hver evig eneste dag i snart et år – har det altid som blommen i et æg, når hun og jeg ankommer til København.

Der er mange grunde til vore forventninger. Dels ser vi begge elskede venner, som vi savner. Dels er der ofte en særlig vennesæl stemning i Danmark under de lyse nætter, hvor rødgrød, rabarbertærter, koldskål og lyse sommerkjoler blander sig med cykling, Sankt Hans og det særlige danske frisind, som gør, at en 16-årig kan gå ud til sent med venner og veninder og endda drikke en øl uden at blive arresteret (i Washington, hvor vi bor, er der curfew for alle unge under 18, der ikke må være ude alene uden en voksen efter midnat – og aldersgrænsen for indtagelsen af alkohol er 21).

Men herudover synes mit afkom, at danskerne også er rare at snakke med. Mindre opstyltede, mere naturlige og ærlige end andre. Det er der også noget om. Også jeg roser ofte i professionelt øjemed den danske ’konsensusmodel’ for demokrati over for amerikanerne. De ved, den, hvor man på grundtvigiansk maner søger kompromiset frem for f.eks. de evindeligt strejkende franskmænd eller den tilsandede model, der findes i den amerikanske Kongres, hvor det ene parti konsekvent synes at have som højeste prioritet at blokere alt, den anden part (eller præsidenten) forsøger at få igennem. På det just overståede Folkemøde roste alle de danske kommentatorer, jeg sætter mest pris på, samstemmende også dialogen, folkeviddet og den gensidige forståelse.

Men netop på grund af al denne hygsomme konsensus, hvor man endda trives ved at være enige om at være uenige, ramte det mig som en kanonkugle i maven, da jeg for fire dage siden læste Berlingskes blogger Anne Sophia Hermansens (ASH) fortælle om sine oplevelser, da hun havde tilladt sig at blande sig i debatten om en muslimsk censor, der ikke ville give hånd til kvindelige studerende. Jeg er uenig med hende. Ud fra et helt enkelt fransk inspireret standpunkt om at ingen religioner har hjemme i skolesystemet, har jeg en klar holdning om, at hans handlinger ikke kan tolereres. Men det er ligegyldigt.

Det rystende er de reaktioner, som ASH har mødt, efter hun skrev et blogindlæg, der udelukkende stillede spørgsmålstegn ved, om det var et vigtigt problem eller ej. Og rystende er også de reaktioner, som danske muslimer blev ramt af.

Som ASH skriver, blev danske muslimer i »sammenlignet med skadedyr, kriminaliseret, skulle smides ud af landet, var undermennesker uden rettigheder, uden kultur, dannelse og eksistensberettigelse og som kun ventede på at overtage vores land og skære halsen over på ’os danskere’.« En »sort understrøm af had«. En diskurs, de danske politikere end ikke har reageret på – som ASH bagefter helt berettiget undrede sig over i en senere blogpost.

ASH selv – der i øvrigt ikke sympatiserede specielt med censorens handling, men blot stillede spørgsmålstegn ved debattens vigtighed – blev bl.a. kaldt en islamofil feltmadras, en so, en møgluder, »som vi nok snart skal finde«, en landsforræder, der ikke kan se fascismens komme. Og elitær selvfølgelig. Ud fra en syg forestilling om, at det er folket, der mener alt det andet.

Endelig var der en herre, som håbede, at hendes søn, »den lille feminine guldklump en dag får nogle perkersvin på nakken fordi han er for sød, for bøsset, for afrettet, for bleg, for svag, for dansk.« Grundet sin »NAZI-BITCH MOR!!«

Da ASH skrev om reaktionerne, affødte det en ny runde kommentarer på Berlingske, hvor noget af det mest civiliserede var kommentaren om, at hun var »anelse for gammel til at blive pigefornærmet« og at hun burde emigrere til »f.eks. Nordkorea, Saudi-Arabien og Iran, hvor nettet i et vist omfang censureres. Velkommen til virkeligheden, Anne Sophia Hermansen.«

Ja, velkommen til Danmark, tænkte jeg, og sørgede omhyggeligt for at min datter ikke kunne se de to omtalte blogposter i mit nyhedsfeed på Facebook. Ingen grund til at ødelægge hendes illusioner om, hvordan danskerne taler sammen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigs-korrespondent i Washington DC og blogger på USAnu.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Svenningsen
Vibeke Svenningsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Jakobsen

Nå nå nå prøv lige at trække vejret dybt ned i maven rigtig dybt og ånd langsomt ud. Vel bor jeg ikke i Danmark, udrejste af landet for flere år siden, men jeg har da stadig familiemedlemmer i Danmark og ved ikke engang tror, men ved de på ingen måde taler/skriver som du referer til.

Nogle i familien hvilket osse dækker fætre og kusiner, og blandt den store gruppe er der garanteret flere holdninger til spørgsmålet håndtryk eller ej. Men stadig, ingen
af familiemedlemmerne ej heller vores respektive børn, vil benytte grove ord til din kollega eller indbyrdes.

Når vi taler, om tidligere kollegaer er der grupperinger, hvor tæerne vil kunne helt op i nakken, men sandelig kan jeg sige, de er et fåtal.

Så skal vi to udenlandsdanskere så ikke holde fast i for ikke at forsimplet debatten, at det er vederstyggeligt med den slags uhyrligheder, du omtaler, men vi to vil under nogen omstændigheder skære alle over en kam. Det tjener jo intet formål.

Mange ord - for mange måske det må andre dømme.

Ole Hilby, Vibeke Rasmussen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Den beskyttede datter på 16 må ikke se hvad mor skriver i Information. Hun er da ikke et barn. Mon hun så skal indvies i verdens fortrædeligheder på sin 18-års fødselsdag, eller over en Budweiser på den lokale pub, når hun er fyldt 21. Come on!

Thomas Aniss

En "stinkende verbal kloak" er faktisk et yderst paent udtryk for den attitude og tone der laegges for dagen naar snakken falder paa danskernes yndlings-hade-emne; muslimer.

Inger Sundsvald

Faktisk tror jeg ikke der er den store forskel på landene hvad angår ”kloak-snak”. Men der er stor forskel på, hvad man tolererer i det offentlige rum i aviser og på nettet - også her i landet. Der er forskel på medier, og jeg læser ikke kommentarer fra de mest stinkende, men jeg vil nu ikke kæde den slags sammen med hverken dette eller andre lande som sådan. Intet land er et eventyrland hvor alt altid er godt og rart.

Vibeke Rasmussen

Anne Sophia Hermansen kunne også, og for længst, med virkelig god grund, i stedet have valgt at vie en blogpost – med gengivne kommentarer – til det rabiate, uanstændige og fuldstændig ubegribelige kvindehad hun bliver udsat for som reaktion på stort set samtlige sine indlæg, men naturligvis især når hun begiver sig ud i noget, der bare tilnærmelsesvist berører 'kønsdebatten'.

Også jeg undgår så vidt muligt at læse kommentarer i 'udvalgte' medier. Der er grænser for, hvad man behøver at udsætte sig selv for. Og det gælder såmænd i akkurat lige så høj grad for min læsning af amerikanske medier. Men derfor kan man jo stadig godt fornemme, og undres over, at det mest accepterede had, synes at være dét, der er rettet mod kvinder. De fleste andre former for had har vi lidt nemmere ved at blive enige om at fordømme. Så måske tog ASH denne gang bare – let opportunistisk? – 'the easy way out'?

Hvad angår 'Folkemødet' Annegrete, no offence men de egenskaber, som dine kolleger i journaliststanden samstemmende har rost: 'dialog, folkevid og gensidig forståelse', har de nu nok hovedsageligt fundet hos, og i festligt lag med … politikerne. Vi 'folket' har i hvert fald siden måttet lægge ører til mange beretninger om, hvor "skideskægt" de havde det sammen, mediefolket' og politikerne. :-/

Mvh

Vibeke,

ASH er ikke altid blevet udsat for det. Når man gennemgår hendes blogs arkiv så er det faktisk et ret skarpt holdningsskift i hendes blogposter.

Det er derefter at det begynder.

Inger Sundsvald

Ja, dengang ASH var ’en af gutterne’, der ikke gik så meget op i ligestilling og den slags, fik hun masser af ros for sine holdninger og komplimenter for sit udseende. Det vendte brat på et tidspunkt.

Vibeke Rasmussen

Når jeg læser de kommentarer, som Anne Sophia Hermansen selv har valgt at referere i sit 'opråb' til statsministeren Fortæl mig engang, Helle Thorning-Schmidt, hvad mener du...:

"SÅ KAN DU LÆRE DET ASH
[…]
SKAM DIG!! Skrevet af Bjarne Munk Christensen"

"De kommentarer du har modtaget er fuldt fortjente og rimelige. – Og tak for at du er sprunget ud som Radikal. […] Skrevet af Per Kasper Henriksen"

"HOLD DA KÆFT HVOR er – ER DU SØLLE lille ASH!!!
Jeg tror at du har fundet dig en rigtig lille “kulturradikaler” at leve sammen med! Du har i hvert fald forandret dig en del efter du meddelte at du havde en “god kæreste”! (Det er vel ikke Bødskov eller Hækkeruppen? – Eller måske “Möger”? eller en helt anden?)
[…]
Danmark er slut p.g.a. dig og din årgang, der har føjet de røde og de kulturradikale. Se det i øjnene og tag dit ansvar! Men det er nok for meget for dig at face! Alle dine offentliggjorte bloggere foroven har jo ret! Skrevet af Erik Larsen"

"Du er en møgluder, lille ASH, og vi skal nok finde dig. En dag. Skrevet af Niels Andersen"

"Farvel, Anne, du vil ikke blive savnet :-) Skrevet af Hans Ræder Clausen"
"Vi skal nok gøre hende en tjeneste, en anden gang, at den aldrig kan måle sig, ligemeget hvad, med den hun gør os. Skrevet af Just In Case"

"Glem den møgso, ASH-hole – hun er for snotdum, fatter nul og niks, håber hendes lille feminine guldklumo af en søn en dag får nogle perker-svin på nakken fordi han er for sød, for bøsset, for afrettet, for bleg, for svag, for dansk, ja kort sagt: “ALT FOR FEMININT AFRETTET AF SIN NAZI-BITCH MOR!!”- som slet, slet ikke er feminin ell. kvindelig, absolut ikke, hun aner ikke hvad det er, men sønne skal nok blive permanenet skadet alligevel. Fuck hende!!! Skrevet af Alex Laursen"

… samt ovenstående citater fra hendes blog: "islamofil feltmadras, en so, en møgluder" og »anelse for gammel til at blive pigefornærmet«, så ser jeg i mindst lige så høj grad som islamofobi udtryk for misogyni, subjektivt had vendt mod personen ASH, samt foragt for hendes (angivelige?) politiske ståsted. Krydret med et stænk alders'fascisme'.

Vi bør – og burde kunne! – adressere og tage afstand fra alle former for rabiat had, på 'Nettet' såvel som i 'virkeligheden', med lige stor kraft uden rangorden. Uden skelen til hvad der på et givet tidspunkt måtte være opportunt eller politisk korrekt. Og uden frygt for 'repressalier'. Det er jeg ikke helt sikker på, er tilfældet pt.

Henrik Darlie, Jørn Vilvig, Inger Sundsvald, Henrik Brøndum og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Selv danskere er mennesker - og dermed ogsaa ondskabsfulde nu og da. Min opfordring til kvinder og andre der udsaettes for dette had, er at konfrontere afsenderen og spoerge om de virkelig mener hvad de siger.

Jeg har ofte ytret "kerne-socialdemokratiske" synspunkter her paa Informations debat - og faaet lidt roeg nu og da. Det har stort set altid hjulpet at spoerge angriberen hvad der egentlig menes.

Annegrethe Rasmussen (I mindre grad end tidligere) og Lasse Jensen er nogle af de forholdsvis faa journalister her paa siden der giver sig tid til at svare paa kommentarer - men det er utvivlsomt vejen frem - ogsaa for Anne Sophia Hermansen.

En anden opfordring gaar til debat-redaktoererne. Selvfoelgelig maa indlaeg nu og da slettes - jeg maa indroemme at det er sket jeg er gaaet over stregen - og velfortjent er fordampet. Men det sker ogsaa at indlaeg slettes uden rimelig begrundelse. Uanset grunden tror jeg det vil forbedre debatklimaet, at afsenderen til et indlaeg der slettes faar en kort mail: Vi har slettet din post pga.....

Vibeke Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Vibeke Rasmussen

Det er jo utrolig vanskeligt at vurdere om politik og journalistik er blevet mere elitaer og professional end den har vaeret. Jeg synes det og jeg synes det bl.a. ses af "folkemoedet".

Der bliver laengere og laengere mellem politikere der er klinisk renset for spin - og bare siger hvad de mener. Jeg kunne bl.a. naevne koryfaeer som Freddy Blak, Preben Moeller Hansen, Kresten Poulsgaard, Ole Stavad, Anders Andersen, Mogens Glistrup ...

Hvis der er rigtigt, at der i hoejere grad udvikles en eksklusiv elite - vil det med stor sandsynlighed stimulere hadske ytringer.

Niels Duus Nielsen

Jeg ser hellere, at moderator nøjes med at slette indlægget, og lader headeren stå. Ofte svarer folk på et indlæg, som så efterfølgende bliver slettet uden spor, og så bliver svaret pludselig meningsløst. Fx:

Per: Jeg går ind for borgerløn
Per: Det kan du selv være

- giver ingen mening, men får Pers argumentation til at fremstå som usammenhængende. Derimod:

Per: Jeg går ind for borgerløn
Poul: Indlægget er slettet for overtrædelse af spillereglerne
Per: Det kan du selv være

Der er vel ca 5% af befolkningen, som er bøvet på den måde, Annegrethe beskriver. og de 5% er meget aktive på debatsiderne, fordi de i alle andre sammenhænge får en gang gaffa over munden af de tilstedeværende.
Det er sandt, at de i udstrakt grad kaster sig frådende og svovlende over den mindste feministiske udtalelse.
Det skyldes nok også, at der stort set aldrig er nogen mænd, med et nogenlunde normalt følelses-og tanke-liv der svarer på den slags indlæg.
Så der er rigeligt plads til de bøvede.
Almindelige mænd deltager ikke i den kønspolitiske debat, stort set.
Det synes jeg er noget svagpissende noget, for nu at bruge et halvgrimt ord.
Er det SÅ slemt at tage stilling til de emner?