Kronik

Fri os for mere bæredygtighed

Vi taler om, at vi skal være mere grønne og mere bæredygtige. Det giver mening at gradbøje ’grøn’, men ikke ’bæredygtig’ – det er et enten-eller. Og når vi gradbøjer ordet, mister vi sansen for dets alvor. For selvfølgelig skal vi være bæredygtige, da det modsatte betyder destruktion af vores livsgrundlag
At være bæredygtig kan ikke gradbøjes – enten er man det, eller også er man det ikke. Derfor skaber brugen af vendingen ’mere bæredygtig’ uklarhed og fritager os fra konkrete tiltag. Illustration: iBureauet

At være bæredygtig kan ikke gradbøjes – enten er man det, eller også er man det ikke. Derfor skaber brugen af vendingen ’mere bæredygtig’ uklarhed og fritager os fra konkrete tiltag. Illustration: iBureauet

26. juni 2013

Der findes snart ingen grænser for, hvad der kan være grønt i debatten om, hvordan fremtidens omstillingssamfund skal se ud. En bil kan være grøn, selv om den kører på benzin/diesel, elektricitet kan være grøn, selv om vindmøller også bidrager til forurening, ja, selv akrylmaling fra den lokale farvehandler kan være grøn uanset farvevalg.

At så mange ting i dag får lov til at bære den grønne etikette, kan hænge sammen med vores manglende forståelse for naturen; men naturligvis kan det også være et definitionsspørgsmål, hvis man ellers har gjort sig tanker i den retning. Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er nogle af de få, der har, og henviser til en bred definition fra Eurostat, hvor »grønne produkter omfatter teknologier, varer og tjenesteydelser som forebygger, reducerer eller eliminerer forurening«.

På den måde bliver biler, strøm og maling bragt i harmoni med naturen ved blot at være mindre ødelæggende end noget andet. Men en sådan retorik trækker fremtidens udfordringer, og hvad de grundlæggende handler om, længere og længere væk fra det virkelighedsbillede, vi er konfronteret med, men som vi ikke rigtig erkender i hverdagen.

Hvad der ikke kan gradbøjes

Sproget, vi benytter, er nøglen til vores forståelse, og når forurening skal elimineres, er der ikke nogen grund til at blande et vagt ord som ’reducere’ ind i miljødebatten og så oven i købet lade det dominere retorikken. Uden forståelse har vi nemlig svært ved at handle målrettet.

Grøn er bare ét adjektiv af mange, der i miljøsammenhænge bruges til at beskrive indholdet, og så længe sprogbruget understøttes af en form for definition, kan det være svært at anfægte. Dog kunne man nok være lidt mere nuanceret, når den sidste nye Toyota, tredjegenerationsfladskærm eller det fsc-certificerede samtalekøkken sættes i sammenhæng med forsøget på at redde verdenen.

Der findes ét adjektiv, som overskygger alle andre, når vi taler om miljø. Det er bæredygtighed. Det er noget med at efterlade Jorden, som vi fandt den, eller i det mindste efterlade naturen i en tilstand, som gør det muligt for fremtidige generationer at dække deres behov – en tilstand, hvor naturen, som vi kender den, ikke bryder sammen, og ressourcerne ikke forsvinder. Adjektiver er ofte lette at bøje – eks.: grøn, grønnere, grønnest. Dog er der nogle adjektiver, som ikke giver mening at gradbøje. Gravid er et udmærket eksempel. Kvinder kan være det, mænd kan ikke, men ingen kvinder er mere gravide end andre. Enten er man det, eller også er man det ikke.

Det samme gør sig gældende – eller rettere – burde gøre sig gældende for ordet bæredygtig. Enten er man det og bevarer derfor det foreliggende grundlag, eller også er man det ikke og sigter derfor mod et decideret sammenbrud.

Desværre er der opstået en gradbøjning af bæredygtig, som medfører, at ordet bruges uhensigtsmæssigt. Pointen er, at det overhovedet ikke giver mening at insistere på at være mere bæredygtig end sin nabo, den konkurrerende virksomhed eller landet ved siden af. Brugen af vendingen ’mere bæredygtig’ skaber uklarhed og fritager os fra konkrete og grundlæggende tiltag og reformer, som kan fastsætte retningen for den omstilling, alle taler om.

Den rette definition

På miljøområdet opstår misforståelsen givet, når betegnelsen i forskellige sammenhænge introduceres som en variation af grøn, energieffektiv, ren og lignende. Som indikeret ovenfor kan noget godt være mere grønt end andet, og som en indikator herfor kan antallet af blade på træerne bruges. En by kan altså være mere grøn end en anden, men om den er bæredygtig er en mere kompliceret sag, og hvis det alligevel er grøn, man mener, er der ingen grund til at tale om bæredygtighed.

Vi vil uden tvivl give os selv et kæmpe forståelsesmæssigt løft, hvis vi lader bæredygtighed være defineret som det stadie, hvor destruktion undgås. Derved kan vi skabe en fælles og mere konkret forståelsesramme for udviklingen. Og alle vil vel være bæredygtige, forstå ordets rette betydning og bruge det, så det bidrager til den fælles forståelse?

Natur, økonomi og samfund

Det er ikke kun i forbindelse med vores samspil med naturen, at forestillinger om bæredygtighed forekommer.

I forbindelse med økonomi og samfundsforhold sker det også, at ’mere’ sættes foran. Den samme præmis for bæredygtighed bør naturligvis også gøre sig gældende her. Stadiet bæredygtig henviser helt konkret til den sikre vej, hvor vi undgår kollaps inden for forskellige områder. Andre ord kan udmærket bruges til at beskrive eller gradbøje indholdet.

Interessant er det dog, at specielt den økonomiske bæredygtighed får lov til at overskygge de andre. I den forbindelse bliver det et absurd koncept, som automatisk får tildelt privilegier uden rimelig årdag. Ofte støder man på personer, der taler om at have råd til natur- og/eller samfundshensyn. Med råd menes eksempelvis, at hensynet vil hindre økonomiens behov for vækst og herved gøre den ’ubæredygtig’.

Hvis vi insisterer på, at man enten er eller ikke er bæredygtig, vil svaret altid være, at vi skal have råd til bæredygtighed og derved skal sikre grundlaget uanset hvad. En forkert sprogbrug er her med til at afspore debatten, og vi overser derfor de virkelige præmisser.

Økonomisk bæredygtighed er uden tvivl vigtig, men på en afgrænset planet med begrænsede ressourcer må der naturligvis være grænser for, hvor meget menneskets forbrug kan blive ved med at vokse. De fleste ved efterhånden godt, at vi ikke har brug for mere, og at vi med den nuværende vækstfilosofi skal forbruge dobbelt så meget om 35 år, for at alle kan beholde deres arbejde og betale deres gæld i banken.

Økonomer, erhvervsfolk og politikere, der bare taler om vækst, giver ikke mening uden en klar indikering af, hvad der skal vokse – er det CO2-udslip, biodiversitet, transporttid, gadgets eller tjenesteydelser?

Hvis økonomernes visioner om økonomiens bæredygtighed viser sig at være på bekostning af samfundets eller naturens behov, må vi helt enkelt finde en anden økonomi. Økonomien bør være defineret i forhold til den natur, vi ikke selv har skabt, og som vi er så uendeligt afhængig af. Samfundet kan naturligvis også gentænkes, men hvis økonomien forhindrer frigørelsen af menneskelige ressourcer og derfor skaber arbejdsløshed, må det alt andet lige være nemmere at redefinere økonomiens plads i samfundet – specielt når man erkender, hvor ufatteligt fiktiv pengeskabelse er blevet, og hvem det økonomiske system tjener.

Små justeringer rækker ikke

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det naturen, der er den altdominerende faktor. Det er mennesker, der selv har sat en pris på naturen, og det er selvfølgelig også mennesker, der kan ændre opfattelsen, hvor selv arters udryddelse er prissat. Meget tyder på, at vores opfattelse af omgivelserne skal ændres helt grundlæggende, hvis vi ønsker at ændre den nuværende destruktionskurs – hvilket videnskaben påpeger igen og igen.

I øjeblikkets eftertænksomhed ved vi udmærket godt, at den er gal, men måden, vi agerer på i vores hverdag, fortæller noget andet. Vi fortsætter med små justeringer hist og her, og derved får forestillinger om mere bæredygtighed lov til at trives. Bare det er grønt, er det godt, tænker vi, uden at vide noget om forestillingerne bag det grønne koncept.

Hvis vi én gang for alle slår fast, hvad vi mener, når vi taler om bæredygtighed, vil målet, der derved er sat, være til stor nytte for os. Ved at erkende og fokusere på naturens behov i stedet for at skabe nye – i form af vækst af hvad som helst – vil vi ikke bare skabe arbejde til alle, men også skabe en fremtid til dem, som endnu ikke er en del af arbejdsmarkedet.

Fri os for mere bæredygtighed – giv os blot bæredygtighed. Det er alt, hvad vores børn, børnebørn og de grønne landskaber omkring os ønsker af os.

Hans Henrik Samuelsen er freelancegeograf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
  • Janus Agerbo
  • Ib Christensen
  • Niels Martin Frandsen
  • kim jensen
  • Morten Lind
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Leo Nygaard
  • Jens Høybye
  • Torben Arendal
  • Peter Günther
  • Johannes Lund
Toke Andersen, Janus Agerbo, Ib Christensen, Niels Martin Frandsen, kim jensen, Morten Lind, Martin Karlsson Pedersen, Niels Duus Nielsen, Leo Nygaard, Jens Høybye, Torben Arendal, Peter Günther og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan er det med foreningen "Bæredygtig lnadbrug"? Det er ikke just naturligt bærdygtig men nok økonomisk bæredygtigt for landmanden som bruger masser af kemikalier i naturen.

Jasper Jacobsen

Tak for et godt indspark.
"specielt når man erkender, hvor ufatteligt fiktiv pengeskabelse er blevet, og hvem det økonomiske system tjener" - dér kom systemkritikken! Hvis jeg hører vendingen bæredygtig/grøn vækst en gang mere fra en MP'er eller embedsmand får jeg en hjerneblødning. Vi er jo netop tvunget til vækst fordi vi skal betale for l den udestående gæld, der blev introduceret ved pengeskabelsens begyndelse. Derfor bliver pengene fremadrettet allokeret derhen hvor de kan skabe flere penge uden hensyntaget til naturgrundlaget. Dvs hvis valget står mellem at frede et grønt areal med henblik på naturbevarelse versus at asfaltere hele lortet og bygge en Bilka, hvor bliver pengene så kanaliseret hen? Rigtig gættet. Derfor har vi inden for disse økonomiske rammer tabt på forhånd - medmindre vi ændrer den måde penge virker på.

Janus Agerbo, Ib Christensen, Morten Lind og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Günther

En meget relevant artikkel. Det er åbenbart, at vi har mange fortolkninger både af begrebet grøn og bæredygtig. Jeg synes at vi ikke forstår hinanden bedre uden at specificere vores egen forståelse af begreberne.

Hvis begreberne ikke kun skal være mode-ord vi prøver at imponere hinanden med, så må vi være mere konkrete.

Når det kommer til stykket har jeg en mistanke om, at begreberne grad-bøjes til ukendelighed. Mere grøn end en produktion med total foragt for resourerne er det nok til at kalde det "bæredygtigt"??

Med hensyn til selve ordet, er det allerede for sent. Det bruges om alt mellem himmel og jord. Men tak til Samuelsen for opfordringen til at undgå misbrug.
Hovedsagen er, at så mange mennesker (herunder politikere) som muligt erkender problemet og handler derefter.

Katrine Visby

Tak for god og relevant kronik.
Jeg kan heller ikke fordrage ordet `grøn´. Som om det er en eller anden vare man kan købe for at få god samvittighed.
Vi mennesker har indtaget en utrolig arrogant og overlegen holdning til den jord vi lever af og på.
Det burde være en selvfølge at man ikke laver giftige produkter, eller forurener jorden. Man fremstiller ting som man ved er dårligt for os og vores miljø.
I stedet for at tænke i balance og ikke drive rovdrift på naturen, tager man grådigt for sig, og behandler dyr grusomt, og ødelægger plantelivet.

Og så bruger man alle de poppede `grønne´ termer i medierne. Det er hult og virkningsløst.

Menneskets grådighed er endeløs. Man masseproducerer, og smider væk i tonsvis.
Og så kommer det bag på os at vi har miljøproblemer. Det kalder jeg ufattelig dumhed.

Det er profit og grådighed, der styrer denne verden.
Penge er den ultimative magtfaktor - og hvad har vi fået ud af det? stadig masser af fattigdom rundt om i verden, og en jord der lider.

Det er i grunden besynderligt. at produkter der er dyrket bæredygtigt skal mærkes.

Det burde være omvendt.

At produkter der ikke er bæredygtige skulle mærkes i lighed med mærkningen på tobaksemballage.

Katrine Visby og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Når ordet et slidt, må vi bruge det som det tillægsord, det er.
- Bæredygtig naturforvaltning.
- Bæredygtigt Parti
- Bæredygtig vægtløfter
- Bæredygtig bæredygtighed
- Bæredygtig socialpolitik
- Bæredygtig stillads
- Bæredygtig solbærbusk
- Bæredygtig studentereksamen (interessant og aktuel)
Osv i samme intetsigende anvendelse.