Læserbrev

Håndtryk i et bredere perspektiv

18. juni 2013

Fredag den 14. juni blev jeg citeret i Information for at sige, at man »må være åben for, at folk har forskellige måder at hilse på«. Til de læsere, der har svært ved at tro, at jeg er korrekt citeret, er der kun ét at sige: det er jeg, og jeg mener, hvad jeg sagde. Men det er først søndag, da jeg hjemvendt efter Folkemødet, fik åbnet avisen, at det gik det op for mig, at samtalen i det mindste hvilede på én misforståelse.

Journalisten fra Information fortalte, at censor for at undgå misforståelser i eksamenssituationen på forhånd havde oplyst, at han af religiøse årsager ikke ville give hånd til pigerne, at det var vigtigt for ham, at det manglende håndtryk ikke var personligt ment. Men matematiklærerens besked til eleverne på Herning HF og VUC, der er offentliggjort i Information, oplyser intet om den religiøse baggrund.

Hvis jeg havde fået samme besked, at »censor har meddelt mig, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder«, og »nu er I advarede«, var jeg også blevet sur. Havde jeg kendt den faktiske ordlyd, ville jeg have formuleret mig anderledes og forsvaret elevens rettigheder. Frederik Stjernfelt mener elevens retssikkerhed bør sættes højest, og stiller så det – i forhold til eksamensadministrationen – håbløse forslag, at skolen burde have skaffet en anden censor til eksaminationen. Det er ikke et forslag, som lægger op til en pragmatisk løsning i respekt for, at det manglende håndtryk sætter to rettigheder på spil: pigens klare ret til ikke at blive forskelsbehandlet, og censors ret til at hilse på sin egen måde.

Stjernfelts misforståelser

Det hensyn tager derimod forslaget om, at censor fremover hverken giver hånd til piger eller drenge. Det er rektor på den skole, hvor censor underviser, der har foreslået den praksis, som jeg helt kan tilslutte mig.

Og så burde den historie sådan set ikke være længere. Men Stjernfelt stopper ikke her. Han sammenligner racistiske og religiøse doktriner, og glemmer, at vi dog ikke har en grundlovssikret ret til at agere som racister. Stjernfelt mener dertil, at min rolle som direktør for Kvinfo alene er at »forsvare kønnenes ligeret«. Men Kvinfo er et center for køn, ligestilling og mangfoldighed. Debatten om det manglende håndtryk bekræfter mig i, hvor vigtigt det er, at forstå køn og ligestilling i et bredere perspektiv.

Elisabeth Møller Jensen, direktør for Kvinfo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Høybye
  • Carsten Munk
  • Anders Feder
  • Lars Dahl
  • Simon Olmo Larsen
  • Niels Mosbak
  • Steffen Gliese
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Inger Sundsvald
  • Jørn Vilvig
Jens Høybye, Carsten Munk, Anders Feder, Lars Dahl, Simon Olmo Larsen, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Inger Sundsvald og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Jeg var glad for at få det her at vide – kommentarer på Facebook:

JR: Eleverne på det pågældende sted var trygge og afklarede. Jeg har korresponderet lidt med Michala Mosegaard (den unge kvinde, som skrev til Information), som har fortalt mig, at de var blevet informeret om det af skolen, og da de havde eksamen, som forløb 100% korrekt, så valgte både drenge og piger IKKE at give hånd til censor. Altså en kollektiv - klassebeslutning - Også kaldet solidaritet for hinanden. Eleverne havde ellers INTET at klage over.

JHH: OK - hvad er problemet så??? Så er det vel bare et pressestunt??

JR: Et pressestunt + en kærkommen lejlighed for diverse "muslim-hadere" til igen, igen at miskrediterer muslimer.

Herdis Weins, Dorte Sørensen, Jens Høybye, Peter Andersen, Lise Lotte Rahbek, Moh Abu Khassin , Anders Feder, Lars Dahl, Niels Duus Nielsen, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Sjovt nok så kan Møller Jensen slet ikke forestille sig at ligestilling og mangfoldighed ikke kan være modsat rettede, hvorfor hun lystig kan remse dem op som ligestillede.
Er der slet ikke grænser for mangfoldigheden ?

Mangfoldighed har fået en plads i den offentlige diskurs som et blødt tolerant mantra, som man anvender uden at definere hvad det betyder.

Lidt på samme måde som multikultur, man behøver ikke at nævne de dele af multikulturen man ikke kan acceptere og de dele man synes er ok.

Møller Jensen og Kvinfo gemmer sig bvaddr snak.

Søren Geckler

Censor er myndighedsperson og repræsenterer staten - eller i hvert fald noget større end sig selv. Det ville han også gøre, hvis han fx sad og skulle bedømme en skilsmissesag som offentlig instans. Kunne være spændende at få at vide, hvordan Kvinfo forholder sig til forskelsbehandling på dette område: Ville det også kunne slås hen, at et kvindes utroskab blev bedømt hårdere end en mands?

Ole Falstoft

Det ser ud til at man har fundet en konsensus og ingen føler sig forskelsbehandlet så er den vel ikke længere?

morten andersen, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Moh Abu Khassin og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Mit køn er vigtige end andres tro, kultur.
Er jeg selvoptage og er verden mon ved at være godt trat af at høre på mig.

Ole Falstoft

@Johannes: Jamen! Nu endte sagen jo med at eleverne ikke blev forskelsbehandlet
citat:
'da de havde eksamen, som forløb 100% korrekt, så valgte både drenge og piger IKKE at give hånd til censor'
der må vel også være rum til at man lokalt finder løsninger som fungerer uden af folketinget skal indblandes?

Thomas Holm, olivier goulin, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Moh Abu Khassin , Simon Olmo Larsen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Niels Christensen, 19. juni, 2013 - 01:04 #: "Sjovt nok så kan Møller Jensen slet ikke forestille sig at ligestilling og mangfoldighed ikke kan være modsat rettede, hvorfor hun lystig kan remse dem op som ligestillede. Er der slet ikke grænser for mangfoldigheden?"
Jeg må bare spørge: Er der slet ingen grænser for ligestillingen? Eller: God dag mand økseskaft.
Christensen. Du insinuerer noget, og det bliver ikke bedre af at du anvender Bvadr i næste kommentar. Men du viser noget om, hvad det er for et uhyggeligt hoved intolerancen har. I den henseende passer du fint på den modsatte af Stjernfelt og Eriksens stråmand, og den er du måske endda stolt af at påtage dig på din egen skingre facon: den uanstændige.

Niels Christensen, 19. juni, 2013 - 01:04 #: "Sjovt nok så kan Møller Jensen slet ikke forestille sig at ligestilling og mangfoldighed ikke kan være modsat rettede, hvorfor hun lystig kan remse dem op som ligestillede. Er der slet ikke grænser for mangfoldigheden?"
Jeg må bare spørge: Er der slet ingen grænser for ligestillingen? Eller: God dag mand økseskaft.
Christensen. Du insinuerer noget, og det bliver ikke bedre af at du anvender Bvadr i næste kommentar. Men du viser noget om, hvad det er for et uhyggeligt hoved intolerancen har. I den henseende passer du fint på den modsatte af Stjernfelt og Eriksens stråmand, og den er du måske endda stolt af at påtage dig på din egen skingre facon: den uanstændige.

Ole Falstoft

@Aagård: Symptombehandling? Man kan jo ikke forbyde folk at være 'særdeles religiøse' så længe de opfører sig ordentligt - og det oplevede eleverne åbenbart
Jeg kan ikke se hvorfor din 'løsning' skule være den eneste rigtige. Eleverne løste selv problemet, Dit forslag ville blot have eskaleret konflikten ud af proportion
Når jeg tænker på hvilke problemer jeg oplevede som elev med uduelige lærere der både chikanerede og diskrimminerede eleverne på det groveste forekommer denne sag mig petitesseagtig Men nogle har åbenbart en interesse i at blæse den op

olivier goulin, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Inger Sundsvald, Niels Duus Nielsen, Moh Abu Khassin og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

Så fortsætter ikke-sagen i debatten, mens verden smuldrer omkring os.

Lars Schmidt, Jens Thaarup Nyberg, Herdis Weins, Moh Abu Khassin , Niels Mosbak, Michael Bruus og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

"Debatten om det manglende håndtryk bekræfter mig i, hvor vigtigt det er, at forstå køn og ligestilling i et bredere perspektiv"

Kunne man ikke få uddybet dette? Sådan som jeg læser det, så har religion forrang for kønsligestilling. Jeg kan huske, at jeg engang af en fagforening blev repræsenteret for et problem med en arbejdsgiver, der af religiøse årsager havde nægtet at antage en kvinde. Jeg kan desværre ikke huske hvad konklusionen var, men if. Elisabeth Møller, så burde det vel være ok., idet at arbejdsgiver var motiveret af religiøse årsager.ikke fordi arbejdsgiver mente at kvinder var mindre værd per se, som arbejdskraft altså, de var bare anderledes if. pågældendes religion!

Jeg kan godt se, at problemet er løst med den pågældende censor, men der har jo lige været en tilsvarende sag i Sverige, hvor en mand fik tilkendt en erstatning på 30.000 fordi hans kvindelige chef havde insisteret på at han skulle give hånd også til kvinder! Jeg tænker, at vi kommer til at se mere af den slags, måske kunne løsningen være, på langt sigt, at mænd lader være med give hånd til kvinder! Jeg spekulerer lidt på, om Elisabeth Møller ville mene, at det ville være et fremskridt på ligestillingen?

randi christiansen, Brian Rosberg og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ligebehandlingsloven §1 stk. 2

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der vist ikke megen tvivl, kvinderne behandles ringere af censor end mænd, ergo er det en overtrædelse af Ligebehandlingsloven! Og interessant at Elisabeth Møller synes, det er i orden.

Ole Falstoft

'Der vist ikke megen tvivl, kvinderne behandles ringere af censor end mænd'
jo: det tyder det ikke på i denne sag
men spørg da de pågældende
vi plejer jo ikke i dette land at tie stille, hvis vi mener at være blevet uretfærdig behandlet

Vibeke Rasmussen

[Citat]"»Jeg blev faktisk ret chokeret. Det var virkelig mærkeligt. Jeg synes ikke, sådan noget burde finde sted i dagens Danmark,« siger Michala Mosegaard.

Michala Mosegaard var utryg over at skulle eksamineres af en censor, der ikke vil trykke kvinder i hånden.

»Når man som pige får sådan en besked, føler man sig allerede bagud på point, inden man går ind til eksamen. Uanset hvor godt man er inde i stoffet, føler man sig ikke objektivt behandlet,« siger Michala Mosegaard.

[Og efter forgæves henvendelser til Ministeriet for Børn og Undervisning, og Ministeriet for Ligestilling og Kirke:]

»Til sidst følte jeg mig en lille smule fortabt. Det virkede som om især Undervisningsministeriet bare ville slå sagen hen. Men de burde jo varetage elevernes interesser,« siger Michala Mosegaard, der til sidst besluttede at tage til eksamen.

»Jeg synes, stemningen var lidt trykket. Jeg plejer normalt altid at give hånd til censor og lærer, og så står man og tænker ’hvad gør jeg nu.’ Men så gav jeg hverken lærer eller censor hånden, og så gik vi i gang.«

»Det er jo ikke selve håndtrykket, det handler om. Det er, fordi det principielt er diskriminerende, og fordi skolen vælger at sætte hensynet til censor over hensynet til eleven,« siger Michala Mosegaard."[Citat slut]

Det er fint og godt, at der ikke efterfølgende har været grund til klage og at eksamen er forløbet tilfredsstillende. Men ovenstående citater er vel næppe falske og i så fald kan man dårligt kalde sagen et "pressestunt"?

Måske er Michala Mosegaard blevet elsket på plads à la Lisbeth Bech Poulsen? Det er i hvert fald ikke meget støtte, hun har modtaget nogen steder fra, og uden den er det klart, at hun ikke har ønsket at forfølge sagen.

Christian Svenstrup Harder, randi christiansen, Robert Ørsted-Jensen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar

@Johannes Aagaard

"der er et ret nøje sammenfald mellem den detailregulering af adfærd, som Kvinfo tydeligvis ønsker at gennemføre og så de adfærdsregulerende regelsæt, som ortodokst religiøse praktiserer."

Helt enig - feminisme & islamisme - samme retorik og samme fordomme

Jens Høybye

Ja, og jfr. Inger Sundvald's indlæg af 18. juni, 2013 - 13:06, kan man vel også tillade sig at konkludere, at også censoren forstod og især trods sin religion respekterede elevernes udtrykte personlige holdning, ved at ingen gav ham hånd som hilsen.

Der var så kun en, der ikke respekterede og anekendte den fælles beslutning/løsning på et religiøst forhold, nemlig Michala der vil klage over et manglende håndtryk fra censoren til hende.

Lars Dahl, Inger Sundsvald og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Det er ikke bare det at "give hånd" , det drejer sig om.

Årsagen til den manglende "given hånd " til kvinder ligger i den konkrete sag i et religiøst betinget kvindesyn , der krænker alle ideer om ligestilling og ligeværd .

Det må da være underligt for en normal kvinde at skulle have noget at gøre med en mand, der anser kvinder for mindre værd og giver udtryk for det i en manglende given hånd.

Religion og trosfrihed er ikke en fribillet til at være racistisk ( det er alle vist enige om ? ) - og det er bestemt heller ikke en fribillet til at nedgradere kvinder ( eller for den sags skyld at begå ulovligheder) .

Den specielle nedgraderende kvindeholdning er lige præcis den, der også har ført til nogle ulykkelige sager om tvangsægteskaber , æresdrab m v - så det gælder om at præcisere kvindernes lige ret og lige værd klart og tydeligt HVER GANG nogen ikke kan forstå det.

ellen nielsen, randi christiansen, Vibeke Rasmussen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Jeg har lagt mærke til, i de forskellige debatter om emnet på nettet, at der er mange af dem, der sædvanligvis har meget imod feminister, nu er dem der mest glødende forsvarer kvinders ligeværd.
Måske har de mere imod muslimer end feminister?

Robert Kroll

I tilslutning til min tidligere bemærkning, så er her lidt "lommefilosofi" :

For bare et par generationer siden var den kristne kirke (katolikker, protestanter o s v) af den "gudgivne" bibel funderede opfattelse, at manden var familiens overhoved ( med ret til at udøve hustugt) og kvinden skulle være underdanig og lyde sin herre og mester.

Muslimernes kvindesyn kan sådan set siges , at halte et par generationer bagud for dagens status i de såkaldt " kristne" lande - om et par generationer, så er muslimerne m h t kvindesyn nok " kommet tilsvarende op i omdrejninger ", så ligestilling og ligeværd "over trumfer" koranens og profetens ord. (Det er mit gæt ).

Mads Kjærgård

# Inger Sundsvald

Og jeg har lagt mærke til at de som sædvanligvis er de mest glødende forsvarere for feminismen, nu lige pludselig ikke vil forsvare kvinders ligeværd! Konklusion? ;-)

randi christiansen, Jan Sørensen, Robert Ørsted-Jensen, Peter Ravn Mikkelsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Alene det forhold at det var eleverne der måtte sikre ligheden ved samlet konsekvent adfærd - dokumenterer at der er et fundamentalt problem her, og et som burde have været værdigt addresseret af ministeren.

randi christiansen, Simon Bang og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Damen her er klart ikke sin opgave voksen - det var ministeren heller ikke. Men hvad kan man forvente af et par radikale!

Mazhar Hussain

Jeg synes nok, at censor, for husfredens skyld, kunne give hånd, men det er næppe noget vi som samfund kan/bør kræve.

Mht diverse kommentarer om, at det er kvindeundertrykkende, når han ikke ønsker at give hånd til kvinder, så må jeg vel næsten spørge om det er mandeundertrykkende om en kvindelig censor skulle have samme ønske om ikke at give hånd til mænd - uanset om det er religiøst motiveret eller en kulturel opfattelse af at håndtrykket kan tolkes med seksuelle undertoner?

Jeg har som læge oplevet kvindelige patienter, som ikke har ønsket at give hånd, men har været OK med en gynækologisk undersøgelse eller som har præsenteret meget personlige og private problemer. Jeg har endnu til gode at føle mig undertrykt, til sidesat eller været behandlet upassende, men kan jo hænde, at jeg er for hårdhudet? Jeg har ikke på noget tidspunkt følt at min lægelige kvalifikationer blev miskrediteret pga det manglende håndtryk ligesom censor vel næppe (ifølge studenterne ikke) har forsøgt at vurdere de kvindelige studenters intelligens udfra det manglende håndtryk.

Udfra kommentarerne på emnet, så synes mange mennesker at tillægge håndtrykket mindst lige så meget betydning som censor. Som om det danske skolevæsen står og falder med censors håndtryk. At censor har et religiøst motiveret ønske om ikke at give hånd medens diverse kommentatorer har et kulturelt/"danskheds" funderet "krav" om at censor giver hånd, gør vel ikke den helt store forskel?

Det synes som om at de studerende har en mere pragmatisk tilgang til et lille problem end forældregenerationen - og det er da positivt!

Moh Abu Khassin , Lars B. Jensen, Thomas Aniss, Henrik Brøndum og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Johannes

Fin sammenligning med de ammende cafégæster. Der er faktisk ligheder mellem de to sager.

Og ligesom censor naturligvis er i sin gode ret til at hilse iflg. sine traditioner, er café-ejerne i deres gode ret til at udstikke caféens politikker, herunder om amning er tilladt.

Fri os fra al dette rettighedstyranni.

/O

Robert Ørsted-Jensen

Den omfattende debat om én (det blev senere anført to) censorer - som af forskellige grunde og måder mente sig berettiget til at gøre forskel på kvinder i forbindelse med en HF eksamination i Herning - havde intet at gøre med nogen forbi vendt mod nogen religion eller kultur.

Det her handlede om det simple faktum at ingen religiøs eller anden overbevisning er højere end, eller hævet over, respekten for det lighedsprincip vi forlanger af enhver offentlig ansat person der bestrider et hverv på staten og samfundets vegne.

Vi må som samfund kræve af de folk vi anmoder om at repræsentere os som bedømmere, at de gør dette i henhold til den almene upartiske embedsførelse vi som samfund normalt forlanger i en sådan situation.

Det er derfor en skandale at eleverne var overladt til at løse problemet selv. Og, at ingen tilsyneladende kærer sig om at instruere censorer af andet en dansk baggrund i hvordan man bedriver et sådant hverv uden at fremstå som en der kønsdiskriminere eller - måske i femtiden - diskriminerer mod medmennesker af anden religion eller lød end dem selv.

Det her er ministeriet, samfundet og skolens opgave.

Kvinfo burde have været sin opgave voksen og rejse kravet om at en sådan støtte ydes til censorer af fremmed kulturel herkomst - men istedet dækker damen her sig ind under, at der ikke gik noget galt - dennegang

Men hvad med næste gang kære Frue?

Ingen skal selvsagt tvinges til at klemme andre meneskers hænder hvis dette strider mod deres overbevisning.

Men der er mange måder hvorpå dette lille problem kan løses uden at censoren skal gå på kompromis med sin overbevisning eller behøver diskriminere og dermed gøre sine eksaminanter usikre.

Men det er fandeme ministeriets opgave at tage sig af en sådan sag - det er ikke noget man overlader til en tilfældig gruppe af HF eksaminanter.

Det forhold at der så er så mange der er villige til at bagatellisere og går i spåner over noget de ville have råbt og skreget højt om havde situationen bare været en smule andeledes. Hvis - f.eks. en kristen censor erklærede at han kun vil hilse på kristne. Dokumenterer at der er noget rivende galt. At der i sandhed er et problem som for folk til at vige tilbage i komplet hysteri og skadelig selvcensur og vilde anklager mod alt og alle hvergang der menes at være at være tale om et medmenneske som er af muslimsk kulturbaggrund. For fanden der var bare tale om et mennesker som af den ene eller anden grund ikke evnede at håndtere en delikat situation korrekt og som derfor burde hjælpes til at gøre dette på en ansvarlig måde med lidt sund instruktion og et cirkulære fra ministeriet.

Danmark og danskere kunne lære meget af de lande (bl.a. det jeg bor i - Australien) hvor multikultur er officielt anderkendt politik og hvor man dagligt håndterer og har måttet håndtere i over 150 år (og det bestemt ikke altid gjorde det heldigt i fortiden) væsentligt flere forskellige kulturer end dem I slås med hjemme.

Kære venner - hvis det er den generelle holdning og adfærd i sådanne situationer - så er I stensikre på at rende jer en helvedes masse staver i livet i årene fremover!

ellen nielsen, randi christiansen, Vibeke Rasmussen og Simon Bang anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

"Det er derfor en skandale at eleverne var overladt til at løse problemet selv."

Nu ser jeg ikke rigtigt 'problemet', men jeg synes det er fint at eleverne løser 'det' selv. For det står da sløjt til hvis de skal have politikere til at hjælpe sig med hvordan de kommunikerer på deres egen skole. Det er hf, så det er jo voksne mennesker og ikke børnehavebørn, og de har formentlig både klasserepræsentanter og elevråd. Hvis de mener der skal konfliktes omkring håndtryk til eksamener, så synes jeg de skal gøre det, og hvis de vil have flere regler, så lad dem selv bede om dem. Det er ikke noget udenforstående bør stikke næsen i.

Inger Sundsvald

Der har skam også været ihærdige forsøg på at føre felttoget over på KVINFO og EMJ. Der skal noget til at slå dem.

Men når politikerne ikke vil lave regler, der tvinger muslimer til at give hånd til det modsatte køn, så må der vel findes løsninger lokalt og hist og her.

Der skal absolut IKKE forskelsbehandles, og jeg håber at man fremover finder ud af det.

Ser man dét...:
Kvinfos selvbestaltede "direktør" nedværdiger og sig til at give et lille pip i al offentlighed.
Hun håber nok, hun derved kan retfærdiggøre de mange millioner, hun hvert år kradser ud af statskassen.
Men kan vi ikke, som hendes modvillige sponsorer, forlange LIDT mere for de mange penge - alternativt smække kassen i?

Vibeke Rasmussen

"Ja, og jfr. Inger Sundvald's indlæg af 18. juni, 2013 - 13:06, kan man vel også tillade sig at konkludere, at også censoren forstod og især trods sin religion respekterede elevernes udtrykte personlige holdning, ved at ingen gav ham hånd som hilsen.
Der var så kun en, der ikke respekterede og anekendte den fælles beslutning/løsning på et religiøst forhold, nemlig Michala der vil klage over et manglende håndtryk fra censoren til hende."

Kan det næsten siges tydeligere, hvordan nogen (i en form for misforstået, og overdreven, tolerance?) slår knude på sig selv og al logik for at udnævne en 'helt' og en 'skurk'?

"Trods"(!) sin religion "respekterede"(!) censor, at ingen gav hånd. Jamen det er jo storslået. Af ham!

"Michala" (som faktisk har et efternavn!) derimod "respekterede"(!) ikke den "fælles"(!) beslutning og løsning på et "religiøst forhold" (hvad har et sådant overhovedet at gøre i en eksamenssituation?) og "vil klage". Hvor usselt. Af hende!

Men det er jo ganske belejligt at 'glemme', hvad Michala Mosegaard – den person, der er nærmest til at beskrive hændelsesforløbet – faktisk selv, sagde til Information om situationen, nemlig at:

»Jeg synes, stemningen var lidt trykket. Jeg plejer normalt altid at give hånd til censor og lærer, og så står man og tænker ’hvad gør jeg nu.’ Men så gav jeg hverken lærer eller censor hånden, og så gik vi i gang.«
»Det er jo ikke selve håndtrykket, det handler om. Det er, fordi det principielt er diskriminerende, og fordi skolen vælger at sætte hensynet til censor over hensynet til eleven.«

At nogen så alligevel vælger at fæste mere lid til, hvad der på et senere tidspunkt (som en efterrationalisering?) er blevet skrevet (anonymt?) på facebook, må nok regnes for at være … en trossag.

Christian Svenstrup Harder og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Personen er ikke anonym. Det står i en tråd fra EMJ, men jeg syntes ikke jeg kunne citere her med navns nævnelse.

Vibeke Rasmussen

I øvrigt havde det kun taget denne ene kvinde og hendes beslutning om at klage til Ligebehandlingsnævnet at få en afklaring på det opståede problem, nu og for fremtiden. Desværre, men forståeligt, ønskede hun ikke at gå videre med sagen.

Og beklageligt, også fordi vi ellers én gang for alle ville have fået klarhed over, præcist hvad klagen gik på.

randi christiansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
morten andersen

Som om der er faldet en a-bombe. Gab, hvor lidt skal der til før de mest velstilledes pis bringes i kog. I øvrigt oplever jeg stadig at Frederik Stjernfelt giver mig associationer om en gammel sur hvid gris. Øf-øf

Henrik Brøndum

Flere skoenne elementer i denne artikel:

Elisabeth Moeller Jensen erkender blankt at hun gik galt i byen med at skose den stakkels studine Michala Mosegaard - jeg gaar ud fra at hun som en haederskvinde ogsaa har sendt en buket blomster til den forhaabentlig snart nybagte hue-baerer - og bedt om forladelse.

Desuden opremser Elisabeth Moeller Jensen flere situationer hvor hun bliver sur. Den slags giver jo haab om, at der findes situationer hvor hun ikke bliver sur - og det klaeder sommeren.

Henrik Brøndum

@Mazhar Hussain

Tak for et fint forsvar for de manglende haandtryk - jeg er ikke enig med dig - men det er af mindre betydning, sagen er vel uddebateret.

Robert Ørsted-Jensen

Tja Henrik Brøndum jeg er godt nok ikke imponeret

Ikke mindst fordi hun stadig mangler begrige og indse sagens indhold og det faktum at indholdet ikke handler om håndtryk men derimod om diskrimination.

"den religiøse baggrund" hun fabler om berettiger ikke til diskrimination af nogen art når det hælder offentligt ansatte censorer - tværtimod!

Men hun går skridtet videre og argumentere som om en religiøs ideologi er tilstrækkeligt grundlag til at berettige forskelsbehandling og diskrimnination.

"den religiøse baggrund" er ikke og må det aldrig blive accepteret som legitimt grundlag for samfundsmæssig statslig betalt diskrimination af nogen art!

Der er endog solidt historisk grundlag for at sige at religiøse opfattelser er mindst lige så morderiske som politiske samme. Ja folkemord tager oftest udgangspunkt i netop i en 'religiøs baggrund'. Vi ville f.eks. ikke have kendt til antisemitisme havde det ikke været for mere end 1000 år med had mod 'kristi mordere' prædiket i kirkerne.

Damen burde tage sig sammen og finde sine ben og stå fast på at kvinder ikke må udsættes for diskrimination af statsligtt betalte embedsmænd og at det er statens opgave (ikke de studerenes ansvarlighed) at tilse at dette ikke finder sted.

Det er da for pokker det hun er der for at sige er det ikke?

Jens Thaarup Nyberg

Efter sådan en omgang forstår man, hvorfor politikerne ikke lytter så nøje til folk.

Naturligvis kan vi sole os i vores afmagt overfor internettets pornosiders kvindesyn. Og derfor sætte ind, hvor det virkelig betyder noget, nemlig i forhold til et marginaliseret mindretals tabuer.
Det virker som om, vi som æpgte 'uanstændige' bør forarges, hvis en jehovas vidner, en jøde, eller en muslim med væmmelse afslår at spise det kogte svin, vi serverer.
Det er et kendt fænomen, at visse troende muslimer har tabu i forhold til at give kvinder hånd.
På mig virker det lidt som om, vi anser dét for at være en trussel - i det mindste en alvorlig latent trussel - mod DEN DANSKE KULTUR. Og der rykkes hårdt i idealerne, således at de folk, der i selvopfattet anstændighed, tolererer sådanne tabuer kan STEMPLES som "Uanstændige".
Grundighed ud i alle abstraktionernes hjørner, mens alle mulige andre former for uligestilling, kvindenedgørelse, menneskehad, arbejdsløshed, osv. præger samfundet.
Hvad er det for nationale regelsæt, der ønskes af de, der mener, at det manglende håndtryk er over stregen? Mangler vi ét? Eller har nogen bare svært ved, at se folk gå over for rødt i en ellers trafiktom nattegade? Mangler vi regler?

Moh Abu Khassin , Lars Schmidt, Jens Thaarup Nyberg og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Dahl
Mangler vi regler?

Nej man skal bare bruge dem der er

og det ville ikke bare være vanvittigt hvis alle skulle tvinges til at hilse med håndtryk - det ville være et overgreb

Men der er intet der forhindre folk fra andre kulture i at undgør forskelsbehandling - det kan gøres på mange måder

Henrik Brøndum

@Robert O Jensen

Jo. Jeg mener jo ikke at religion boer give nogen saerret eller saerbehandling. Med en enkelt undtagelse. Jeg synes kirkeklokkerne skal have lov til at ringe - men jeg synes ikke det er ok at Imamen kalder til boen over en hoejttaler (jeg ved faktisk ingengang om flertallet af de danske muslimer oensker dette). Denne undtagelse nager min samvittighed - maaske finder jeg en dag en loesning.

Problemet med at forlange saerlige rettigheder til den ene eller den anden religion er jo at det er juridisk meget svaert at definer hvad der er religion. MIt eget sarkatiske eksempel med grisereligionen, hvis dyrkere principielt kunne forlange at joeder og muslimer ikke maa sige at grisen er et urent dyr, Moon-bevaegelsen der vil goere det strafbart at pege paa maanen - er efter min mening tilstraekkelig argumentation.

Saa vidt jeg forstaar er Elisabeth Moeller Jensen skeptisk overfor baade maend og Israel - og det saetter hende jo i en vanskelig situation naar det nu er en muslim der tidligere udoevede den diskutable handling.

Men det er jo et spoergsmaal om stil - jeg anerkender altid hvis min debatmodstander kommer til fornuft - helt eller delvis.

randi christiansen

Brøndum - altså ikke svært at definere religion - i daglig tale : trosbaserede overbevisninger Jeg mener ordbogen siger noget i retning af : re'ligio > gen'forbinde - hvilket vel må tolkes i retning af at blive (gen)forenet med det guddommelige.

Derfor lovreligioner er så totalt langt ude - selvom man i et vist omfang godt kunne fundere lidt over, hvor trosbasererede vestlige såkaldte demokratiske forfatninger egentlig er i deres urokkelige tillid til menneskelig fornuft > markedets frie hånd tx

randi christiansen

Og hen der kvinfo møller - hun er da en rigtig halalhippie - ka hun virkli ik fat at en offentligt ansat ik må hverken køns-eller noed andet diskriminer i embeds medfør

Henrik Brøndum

@Randi Christiansen

OK jeg praeciserer: Det er svaert at lave en juridisk indskraenkende definition af religion. Naar Scientology, Reverend Moon og mine egen provokatoriske og endnu fiktive grisereligion haevder at vaere religioner, er det svaert for en lovgivning og efterfoelgende domstole at afgoere nej - det er I ikke. Og dermed ogsaa umuligt at give religioner saerlige rettgiheder.

Robert Ørsted-Jensen

Det er og forbliver også være en forbandet dårlig ide at giuve de ideologier der betegner sig selv som religion - særstatus og særlige rettigheder - hævet over alle andre ikke mindst politiske - ideologier.

For religion og religiøs underkastelse er totalitær i væsen og indeholder grundlaget for alle de totalitære regimer der har eksisteret og eksisterer (iberegnet norkorea hvor påståede kommunister ganske enkelt byggede en magtposition på at genskabe en oldgammel dyrkelse af lederen som guds repræsentant på jorden)

I flere perioder i Europas historie udviklede den katolske kirke træk der på alle afgørende punkter svarer til den totalitære statsdannelse, med magt over staten, hemmeligt politi og forfølgelse af anderledes tænkende.

randi christiansen

Brøndum - ja, men netop det forhold at tro UMULIGT kan reguleres juridisk burde afgøre sagen - på mystisk vis så alligevel ikke i lovreligioner.

Peter Olesen

Den højt besungne "mangfoldighed", er vist efterhånden reduceret til en eufemisme for et samfund, hvori kvinders undertrykkere/ringeagtere får masser af albuerum og betænkningstid, til at beslutte sig til hvorvidt de vil melde sig under modernitetens og oplysningens faner eller ej.

Robert Ørsted-Jensen

Hvad angår lovreligioner så er kristendommen og jødedommen også - lovreligioner - så lad os nu lige spise brød til

randi christiansen

Lovgivning i det sekulære rum baseret på tro er ikke acceptabelt - hverken kristen, jødisk, sharia eller andet. Det handler om at skelne knivskarpt imellem tro og viden - burde være nemt, men er lige præcis her imamer og alle andre, der vil regulere deres medborgeres liv pga trosbaserede overbevisninger og tolkninger af religiøse skrifter, kan og bør udfordres. Så kunne vi måske undgå tegningesager o.l.løsgående 'missiler' fremover.

Som før nævnt var det hvad en modig kvinde i et lille pakistansk landsbysamfund gjorde, da hun stillede det indlysende spørgsmål, om hvorfor man skulle underlægge sig een tolkning frem for en anden. Der var lydhørhed og forståelse blandt yngre medlemmer af landsbyrådet, hvorimod de gamle stavrede hovedrystende bort - mod glemslen i en ny tid der vil komme.

randi christiansen

En proces som sekulære samfund kan fremme ved at være villige til at være kritiske over for/ofre egne trosbaserede overbevisninger - såsom fx retten til under dække af diverse mere eller mindre agtværdige formål at invadere suveræne stater. En handling som imamer og andre med rette kan betragte som en krigserklæring og derfor har ret til at forsvare sig i mod. At det så ydermere forholder sig sådan, at deres forsvarsmuligheder er endog yderst begrænsede ifht agressor, er hvad agressor ved og derfor må forvente vil blive anvendt uden hensyn til de regler for krig og terror, som de selv har sat og som derfor naturligt nok ikke kan forventes bliver accepteret af den angrebne. Mig bekendt er Koranen ikke en pacifistisk tekst? og at gammelfar med halløj i hatten skulle være mere hyklerisk end cowboybush med stingermissiler i baghånden, kan jeg ikke se. Civile tab er vist en udbredt kalkuleret risiko, som lokale mellemøstlige befolkninger lever med i disse tider. Ondskabens akse? Vor Frue bevare os for en omgang hyklerisk forsøg på folkeforførelse - som lige præcis uundgåeligt vil have boomerang effekt.

randi christiansen

Og mon ikke 'vi' så set i den kontekst indtil videre i det mindste kan leve med ikke at afbilde deres profet. Det synes jeg er en lille pris at betale ifht den store smhg.