Klumme

De hjemløses vandring

Den politiske rastløshed og vigende vælgere
Debat
22. juni 2013

Ekstrem høj vælgerdeltagelse kan, uden at behøve det, være udtryk for et sundt demokrati. I diktaturers magiske tilslutning på 99,9 procent kan man være sikker på at stemmerne er talt med mere end én gang, og at de der blev hjemme sidder i spjældet. Lav valgdeltagelse er ikke nødvendigvis demokratisk underskud, men måske jævn tilfredshed med tingene som de er. Vælgerne har ikke fundet valget vigtigt.

Visse temaer jævner valgprocenten. Hvem gider tage stilling til noget uvedkommende uoverskueligt? Værdien af den formelt set demokratiske afgørelse ved håndsoprækning som i Schweitz er jævnligt til at overse. Eller de hjemlige afstemninger om EU hvor valget mellem ja eller nej ofte udløser det sidste.

Forandring – også til det bedre – er en tvivlsom trumf. Deraf folkeafstemningsinstituttets tilnavn af konservativ garanti. Afgørelsens saglige værdi er så som så, når komplekse spørgsmål koges ned til kryds og bolle.

Men kommer regn, kommer blæst: I dansk politisk kultur kvitterer man principielt for valgudskrivelsen, går rask til urnerne og udøver borgerpligten. Manden på divanen med avisen over undulatburet forarger. Her har forfædrene kæmpet og lidt afsavn for retten til folket at give et besyv med; det mindste folket så kan gøre er at møde op på valgdagen! Valgretten og dens udøvelse er på linje med flaget, kongehuset, kolonihavehuset, ytringsfriheden og så længe den holder Folkekirken. Den nationale ret og pligt til demokrati stikker dybt og anfægtes ikke som grundværdi. Det på trods af at den reelle ret og moralske pligt til at bruge tømmerblyanten med mellemrum synes illusorisk. Som i spørgsmålet om en europæisk patentdomstol. Ikke just befordrende for det politiske engagement, der ifølge analyserne også vil svigte slemt ved kommunalvalget.

Vælgerne pendler

Partiernes bud på fremtiden minder til forveksling om hinanden, forskellene udlignes i luftige påstande og valgløfter, politikerne bliver et systems funktionærer, en kaste der liturgisk dyrker de samme luftspejlinger: beskæftigelsen, konkurrenceevnen, udfordringerne under ét.

Vælgerkorpset drives af disse og andre gode grunde ud i rastløshed, forveksler det politiske markeds røverkøb med tilbudsaviserne og går uden illusioner på vandring mellem udbyderne. Som forbrugeren der ikke føler sig mere hjemme i Netto end i Aldi, i Brugsen end i Irma, men haster fra marked til marked i jagt på lykken ved det indbildte kup.

Vælgerne indser rodløsheden og pendler fra tilbud til tilbud i en stadig mere bred og diffus midte. Ydersynspunkter, som ikke er udpræget synligt ydre, specielt markante eller rystende samfundsforandrende, snøres af. Akkurat som markedets tilbud på gennemsnit yderligere befordrer shopperens rastløshed. Ejerskab i detailhandelen kontrolleres enten af Mærsk eller Mærsk. Det kommer ud på ét, hvis marinerede mørbrad eller nektariner i net der vinder den dags priskrig. Det betyder ikke noget for andre end aktionærerne.

Men når skolelæreren ikke mere føler sig hjemme i Radikale Venstre, når skolelæreren ikke ser SF som en naturlig mulighed, når skolelæreren for længst har forladt Socialdemokraterne, når en centrum-venstre regering ikke mere tiltrækker centrum-venstrevælgere, men disse i deres velforståelige hjemløshed foretrækker det rene snit frem for stadig mere ubegribeligt vel at mærke også unødvendige løftebrud, kovendinger af bibelske proportioner og melder sig hos de højst bydende, ja, så har folkestyret et problem.

Vælgervandringerne kan ikke uden videre tages som udtryk for en demokratisk værdi, snarere som ukonstruktiv vildrede over for markedspolitisk inspirerede ledere, der har smidt nålen væk til kompasset.

Vælgerne vandrer

Når en SRSF-regering i forsøg på at gnubbe sig fast i midten udviser en asylsøgende familie, som en VK-regering, støttet af et af de mest xenofobisk småtskårne politiske partier i Europa, oven i købet lod blive i landet, da brister endnu en illusion om valgs betydning; meningen med at dele sig efter anskuelser bliver hjemløs. Når SRSF med fynd og klem adopterer den offentlighedslov, der med lethed kunne opfattes som symbol på VKO’s ringeagt for spillereglerne, og som udløste en række principielle sager om embedsførelse og magtmisbrug, hvor oven i købet et par af dem kører på de høje nagler for tiden, kan ingen bebrejde de vælgere der fandt deres ståsted i en daværende oppositions løfter om renere trav, at de i hjemløsheden søger til Løkke med fadbamser og bilag og sit menneskelige, let ramponerede fejlbarlige åsyn af holdninger og standpunkter.

Da giver det mere mening at koncentrere sig om hvad det pt. ansvarsfri parti kan tilbyde i denne udbredte principløshed, hvor løfterne om det anderledes hos S lå uudtalt i aldrig mere kreativ bogføring og snyd i bilag og ministerkontorer, men forsvandt i opportunismens tåger.

Sørgmodig forundring breder sig i skaren af hjemløse der troede på viljen til forandring, mens tomme slagord som forbedret konkurrenceevne – højere afkast på ledelsesniveauet – atter overdøver drømmen om perspektiv. Det ufattelige i situationen, snart sagt fast forankret i den semantiske fattigdom som de regerende politikere lægger for dagen, findes dagligt i disse kollektive udtryk for samme indholdsløse nonsens, dem ved hvilke krisen også før blev beskrevet og før forgæves søgt løst.

Over for denne udfordrende tomhed vandrer vælgerne. Nogle vil i hjemløsheden, som gamle PH konsekvent gjorde, proppe stemmesedlen uafkrydset i urnen. Andre bliver væk fra valget til magtreducerede kommuner og regioner. Lav vælgerdeltagelse her er ikke et sundhedstegn, men folkestyre på vågeblus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Det er vel egentlig ligegyldigt, hvordan folk ville stemme, hvis der var valg i morgen, for der er ikke valg i morgen, men formentlig først om to år. Regeringen er temmelig lige glad med alle disse vandrende hjemløse, for den satser på at blive populær i slutspurten, eller på, at de blå borgerlige lufter så uappetitlige holdninger frem mod valget, at kampen kan blive spændende igen.

Det eneste, der kunne sætte lidt fut i fejemøget, var hvis Enhedslisten trak i nødbremsen. Den, der får toget til at stoppe helt, og alle døre går op. Mistillidsdagsorden til fru Thorning, som de blå selvfølgelig ville stemmer for, og nyt valgt udskrives. Så kan det blive sjovt at se, om regeringen vil løbe tilbage fra alle nuværende positioner og genindtage de tidligere løfters holdeplads, eller om de fortsat vil overgå sig selv og de blå i at være blå, grænsende til det blåviolette.
Og hvor mon de hjemløse så søger hen?

Flemming Scheel Andersen, Tove Lodal, Karsten Aaen, Marianne Rasmussen, Jens Falkesgaard, olivier goulin, Dennis Berg, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Jeg har overhovedet ikke lyst til at eksperimentere med en mistillidsdagsorden. Jeg vil meget gerne have de sidste to år med fedteri for vælgerne med. Andet ville da være torskedumt, og risikoen for at få Løkke tilbage er altså for stor.

Metz rammer det politiske billede lige i øjet.

Vælgerne vandrer rundt og leder efter det såkaldte 'økonomiske råderum'. Det råderum som i 00'erne blev brugt til at foregøgle os fremtidige offentlige milliardinvesteringer i fællessamfundet - i 50 mia. kroners klassen - i sundhed, undervisning, og infrastruktur, ...og ikke mindst som skattelettelser. Men ak, det blev kun til skattelettelserne - og de lovede såkaldte afledte 'dynamiske effekter'?...Ja, de udeblev sgu.

Der var så mange smarte modeord i 00'erne.

...men de fleste vil ikke længere tudes ørerne fulde af forvrøvlet bullshit. Samfundets formuer og indkomster skal beskattes progressivt. Ude i verden protesteres der i stadig stigende omfang imod det 'demokratiske underskud' - danskerne kan sagtens være bekendt at deltage.

Vivi Rindom, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen, Dan Johannesson, Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Kirsten Kjellerup, Hanne Ribens, Henning Pedersen, Claus Oreskov, Niels Mosbak, Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Ja PH er stadig savnet. Han kunne om nogen sætte tingene på plads. Gør som PH ville have gjort - stem blankt. Vil ikke længere være taget i "roven" af en flok amatøriske løgnhalse!

Rasmus Kongshøj

En lille idé, jeg har gået og tumlet med:

I dag kan man enten sætte kryds på en af de uvederhæftige småpsykopater, partierne har valgt at stille op, man kan blive hjemme og blive stemplet som doven og ligeglad, eller man kan stemme blankt, og komme i kategorien "blanke og ugyldige".

Hvad der virkeligt mangler er en mulighed for klart og utvetydigt at fortælle at man ikke finder nogen af de opstillede kandidater egnede til embedet. Det ville være forfriskende at have en "Imod alle kandidater"-mulighed på stemmesedlen.

Vi skal ikke regne med at en sådan mulighed bliver indført fra politikernes side, men alternativt kunne man jo opstille en liste, der hed "Imod alle kandidater" eller lignende. Fik denne liste valgt nogen ind, skulle de undlade at møde op, men i stedet lade pladserne stå tomme.

Det kunne være interessant at se hvor mange, der egentlig ikke føler de kan forsvare at stemme på nogen af de opstillede.

Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Flemming Scheel Andersen, Dan Johannesson, Marianne Rasmussen, Ann-Charlotte Kjeldsen, Niels Duus Nielsen, Søren Roepstorff, Dennis Berg, Bente Simonsen, Henning Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Den eneste konsekvens af GM's udstilling af tomrummet i vores politikeres hoveder, må være at de har udspillet deres rolle og det politiske system som vi kender det bør forandres.

Det er jo ganske sandt at de politiske yderpunkter ( ideologierne ) ikke har nogen validitet hos folket mere.

Så partierne flokkes i midten og synger nærmest i kor , vi er de bedste til at styre landet gennem kriserne.

Vi kunne sikkert hyre Mads Øvlisen ( hvis han gad) til det samme arbejde uden de behæftede omkostninger som vores politikkere tørrer af på folket.

Børge Rahbech Jensen

Næste valg er til kommunalbestyrelser og regionsråd d. 19. november i år. Dernæst følger valg til Europa-Parlamentet i juni næste år.

Det var nok bedre at sammenligne med Netto vs. Fakta end Netto vs. Aldi. De fleste danske partier er meget ens, ligesom vareudvalget i Netto og Fakta er. Aldi og Lidl har varer, som ikke føres i andre butikker i Danmark.
Selv savner jeg et parti, der støtter EU uden at være imod det danske velfærdssamfund. Venstre er reelt blevet EU-modstander i stedet for EU-tilhænger, Det Konservative Folkeparti er vævende, og Radikale Venstre er EU-tilhænger men imod det danske velfærdssamfund.

Kommnunalbestyrelser og regionsråd har mistet sin betydning i takt med, Folketinget gerne blander sig i kommunale og regionale opgaver, og nyhedsmedier tager kommunale og regionale prioriteringer op med regeringen og fremtrædende medlemmer af Folketinget. Folketingets formelle opgaver løses til gengæld af EU. Det påstås, at EU står for størstedelen af dansk lovgivning, men det kan jo være en konsekvens af, at Folketingets medlemmer ikke ligefrem står i kø for at fremføre visioner og træffe overordnede beslutninger. De vil meget hellere bruge tiden på enten underholdning el. detailregulering.

Bente Simonsen

Lad os få nogle modvillige politikere, nogen uden personligt magtbegær (så vi slipper småpsykopaterne), hvis de findes? - Nogen som kan tænke uden om lobbyister og andre bondefangere. Nogen, som er intelligente nok til at kunne se verden fra forskellige synsvinkler.

Urealistisk, ja nok.

Michael Kongstad Nielsen

Rasmus Kongshøj - sådan et parti har man allerede i Italien. Beppe Grillos Movimento 5 Stelle, der synes alle de eksisterende politikere er uegnede til jobbet.
http://www.beppegrillo.it/movimento/
Det syntes mange italienere også, så partiet blev vist det største i Italien, men ingen regering kunne dannes. I Danmark ville vi nok får en koalitionsregering med V, K, DF, S , SF og R, hvis en regering overhovedet skulle kunne dannes.

Jeg gik til kludekræmmeren og ville købe en bestemt skjorte. Den havde han ikke, men viste mig 5 andre slags. Jeg ville gerne gøre det, jeg kom efter, og købte en. Jeg bliver aldrig rigtig tilfreds med skjorten, men hvad er alternativet.
Jeg kunne skaffe noget stof og sy en selv. Så det er jeg igang med, selv om det er forbandet svært.
Måske der er andre i samme situation.
Hvad kan de nytte, at der er mange kunder, når de ikke kan få det rigtige for dem.
Så gå mange rundt i skjorter, som de ikke er tilfredse med.

Holger Madsen, Niels Mosbak, Michael Madsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Steffen Gliese, Heinrich R. Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I 2001 overtog Venstre Socialdemokraternes politiske mærkesager, men de påduttede os en liberal velfærdsfjendtlig politik.

I 2011 påstod Socialdemokratiet at de ville rulle Venstres politik tilbage, men de pådutter os forsat en liberal velfærdsfjendtlig politik.

Hvad skal folk gøre? Skal de som resten af verdens demokratikæmpere gå på gaden og protestere?

Nåe nej - Den danske model

Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, Tove Lodal, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvad er erfaringerne fra Belgien? Var der ikke noget med, at de klarede sig i flere år helt uden en regering? Hvordan gik det?

Børge Rahbech Jensen

Jo, Belgien var uden regering i 541 dage. Der skete vist ikke ret meget, selvom befolkningen savnede en regering på et tidspunkt.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/05/221722.htm

Niels Duus Nielsen

Tak for linket Børge. Jeg ser det gik ud over kreditværdigheden, uha uha. Man skulle ellers tro, at et forretningsministerium kun ville føre "nødvendig" politik.

Det er for mig at se et demokratisk problem, at man ikke kan stemme på aspekter af et partis politik. Jeg er enig med næsten alle partier omkring visse af deres punkter, men uenig med næsten alle partier omkring visse andre. For tiden er Enhedslisten det "parti" der er tættest på mine synspunkter, men jeg er ikke enige med dem i alt. Og at stemme personligt er heller ikke en mulighed, så længe partidisciplin overtrumfer personlig moral.

Så måske skal vi følge Rasmus Kongshøjs forslag, og opstille en mistillidsliste. Eller bare køre en kampagne for at få folk til at stemme blankt.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det fik også konsekvenser:
Økonomisk vækst: http://www.information.dk/280657 .
Demonstrationer: http://www.youtube.com/watch?v=BKt5oBD7S2E .

Kristian Rikard

Stundom tænker jeg på det faktum, at det første råudkast til Finanslov 2014, som regnepigerne og -drengene i finansministeriet netop er færdige med, ikke ville adskille sig med mere end max. 10-15 milliarder (formodentligt langt mindre) hvis det var CHF, der var finansminister (Gud forbyde det!).
Hvis folk og røvere indså det, ville seertallene for udsendelser med ugens vigtigste personer med de skarpeste meniger (alle fra København K) næppe være så høje:-)

Ann-Charlotte Kjeldsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Rasmus

Den model findes faktisk allerede, i det mindste på papiret.
Den kaldes 'Det balancerede Demokrati'.
Jeg skrev for nogle år siden et lille essay om det, som jeg har kopieret uddrag af herunder:

DEN DOBBELTE STEMME

Der har længe verseret en debat i politiske netfora omkring muligheden for et valgsystem, der inkluderer ’negative stemmer’ – også kaldet et Balanceret Flerpartisystem.

Idéen er i korte træk, at man udover sin sædvanlige stemme, lad os kalde den Positiv-stemmen (eller blot P-stemmen) – også kan afgive en negativ stemme (N-stemmen). N-stemmen er en stemme på det parti eller den kandidat, man aller nødigst ser valgt; et slags mistillidsvotum eller vetostemme. En persons eller et partis stemmetal er netto-resultatet, dvs. differensen mellem P-stemmer og N-stemmer. Det betyder således, at partier eller kandidater med et ikke-positivt netto, ikke bliver valgt ind.

Dette er princippet i sin enkleste form, Altså blot en mindre justering af det eksisterende system, som tillader vælgerne at foretage en mere nuanceret stemmeafgivning. Problemet med det nuværende system er, at man med sin ene stemme kun kan promovere valg af partier og kandidater, men ikke direkte degradere dem, hvilket er helt afgørende for en kvalificeret og balanceret stemme. Det nuværende system er simpelthen asymmetrisk. Det afgøres i princippet ved en simpel foreningsmængde af P-stemmer. Den negative stemme giver derimod processen et ekstra demokratisk filter; en frasorteringsmekanisme. Og resultatet afgøres af mængdedifferensen P – N.

Formålet med N-stemmen er naturligvis at undgå situationer, hvor en politisk minoritet kan blive stemt ind i parlamentet med et stort flertal mod sig. F.eks. partier med ekstremistiske programmer, populister eller særligt uegnede, uværdige eller belastede kandidater.

Således bliver frasorteringen af uønskede kandidater en aktiv og demokratisk proces; en integreret del af selve valghandlingen – og man forlader sig på det store flertals fornuft og dømmekraft, frem for en ikke-demokratisk censurerende myndighed. Platons dilemma er, om ikke løst, så måske afhjulpet lidt.

Princippet er såre enkelt. Men perspektiverne er interessante og åbner op for en række overvejelser omkring de mulige konsekvenser.

KONSEKVENSERNE

Umiddelbart taler et balanceret system for et folketing med færre partier, og formentlig uden yderfløjene. Altså et smallere politisk spektrum med partier omkring midten. Men det er ikke givet. Det vil helt afhænge af, hvordan vælgerne bruger deres N-stemme.

Brugen af N-stemmen er således helt afgørende for den parlamentariske profil, og dobbeltvoterings-systemet hviler på den præmis og antagelse, at folk bruger deres N-stemme ’ideologisk’, og ikke taktisk til f.eks. at eliminere det største oppositionsparti. Om denne antagelse holder er ikke sikkert, og det er også den største Akilleshæl ved systemet. Man kan i teorien forestille sig de to største partier eliminere hinanden, og efterlade et lille ekstremistisk parti som vinder. Ikke just i tråd med hensigten. Denne svaghed kan til dels udbedres ved f.eks. at kræve dobbelt så mange N-stemmer som P-stemmer, for at blive vraget.

Systemet kræver under alle omstændigheder en fintuning, herunder en fordelingsnøgle mellem nettostemmer og mandater for at sikre et ’fuldt parlament’.

Dobbeltvoterings-systemet er hverken et flertalsystem eller forholdstalsystem – men falder i praksis et sted midt imellem. P-stemmer går ikke tabt, med mindre de ’stemmes ud’ af N-stemmer. Således er der ikke kun en vinder i en valgkreds, men alle partier med positivt stemmeoverskud vinder forholdsmæssigt, ligesom i et forholdstalsystem.

Gevinsten er imidlertid, at partier og kandidater, der har tilstrækkelig mistillid imod sig, slet ikke bliver valgt, og derved ikke kan få en uforholdsmæssig stor magt i det parlamentariske arbejde, qua deres måske afgørende mandater. Altså skulle det trække i retning af større overensstemmelse mellem folket og de folkevalgte og reducere chancerne for uhellige alliancer og upopulære studehandler.

Men en række af spørgsmål står tilbage: Vil det give et fattigere demokrati? Et mere stabilt og effektivt demokrati? Større demokratisk tilfredshed? Er det overhovedet realisabelt, eller vil det blive taktisk misbrugt?

Læseren kan selv fortsætte.

/O

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Michael Pedersen, her er problemet, at vores politikere tror de har vundet.

Ann-Charlotte Kjeldsen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

oliver goulin - Meget interessante tanker. Men som du skriver kan det have mange utilsigtede konsekvenser.

Er dette dobbeltvoteringssystem nogensinde blevet afprøvet? Fx i en meningsmåling? Det ville være interessant at se, hvordan mandatfordelingen ville være hvis folk får både en P- og en N-stemme, sammenlignet med mandatfordelingen under det nuværende system.

Niels Duus Nielsen

Michael Kongstad Nielsen: "her er problemet, at vores politikere tror de har vundet."

Præcis, og derfor tror jeg at en rekordlav valgdeltagelse kombineret med en rekordhøj afgivelse af blanke stemmer måske ville kunne hjælpe politikerne til at være lidt mere ydmyge.

Heinrich R. Jørgensen

Olivier Goulin:
"Idéen er i korte træk, at man udover sin sædvanlige stemme"

Vi har alle én stemme, eller som de siger på svensk, röst. Med den kan vi tale på forskellig vis (samtale, prædike, indgår i dialog) og synge (evt. i kor). Parlamentarikere har -- som det fremgår af det franske grundord -- hver en stemme, de bør anvende som tiltænkt.

Det er samtalen og dialogen, som er demokratiets metode. Afstemning er den triste mekanisme man kan skride til, når samtalen er ophørt og en konklusion ønskes.

Stemmer skal høres; ikke tælles.

Holger Madsen, Niels Mosbak, Per Jongberg, Niels Duus Nielsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Niels

Jeg ved det faktisk ikke; ikke mig bekendt.
Det er indtil videre nok mest en skrivebordsmodel, i hvertfald i forhold til parlamentsvalg.

Jeg har aldrig tænkt den igennem operationelt. Så der ligger et større analyse- og tilpasningsarbejde i at realisere den, så man får lukket alle hullerne.

Om den så reelt vil forbedre det demokratiske system, kan jeg have min tvivl om. Systemerne korrumperes af mennesker; ikke omvendt.

/O

Jens Falkesgaard, Heinrich R. Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Da Jacob Haugaard stillede op og blev valgt i Århus,
Var det i samme ånd som nu.

Der findes ingen partier man kan stole på. De lover et før valget, og gør ofte stik det modsatte efter valget. Dengang kunne man så stemme på en mand som lovede medvind på cykelstierne, og det var nogenlund lige så troværdigt som al anden politsik valgflæsk.

Jeg sidder lige og tænker, at vores demokratiske valgsystem faktisk er under al kritik. Der er ingen som helst garanti for, at vælgerne får de repræsentanter, de stemmer på.
Hvis nogen stiller op med et alternativt program, er det efterhånden på tide at tage det alvorligt. Det vi har, er noget lort.

Flemming Scheel Andersen, Ann-Charlotte Kjeldsen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, lars abildgaard, Michael Kongstad Nielsen, Inger Sundsvald og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte Rahbek:
"Hvis nogen stiller op med et alternativt program, er det efterhånden på tide at tage det alvorligt. "

Jeg har tidligere argumenteret for, at et den eneste vej ud af dødvandet der ikke involverer et eller andet kup, består i at etablere et politisk parti, hvis politiske dagsorden handler om ét punkt. At reformere de politiske institutioner (valgsystemet, parlamentets struktur og opgaver, regeringsform, dømmende institutioner der kan tage sig af forfatnings- og forvaltnings og ikke mindst de politiske partiers ekskludering fra de disse områder), og at få disse indretninger konfirmeret i form at en ny forfatning. Et politisk program, der skulle søges indfriet ved at benytte folketingets talepult og diverse fora, til uafladeligt at udrede eufemismer, afsløre bedrag og nonsens, og desuden tale sandt og argumentere for ens politiske projekt.

Flemming Scheel Andersen, Tove Lodal, Bente Simonsen, Jens Falkesgaard, Niels Mosbak, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Et rigtigt godt bud, Heinrich R. Jørgensen

Men det store hængende punkt er, at hvis vi vælger et sådant reformparti ind.. hvad skulle så forhindre dem i at gøre lige som alle andre, nemlig at svigte deres vælgere under legitimering af, at man jo lige så godt kan sidde med ved bordet, for så kan man lade somom man har indflydelse?
Du ved - magten der korrumperer, vil vel også korrumpere et reformparti.

Jeg ved godt at min indstilling tyder på, at jeg føler at være blevet politisk røvrendt SÅ mange gange. Og det er også tilfældet. Min tiltro til systemet og til mennesker som bliver udsat for magt-mulighed kan opbevares på et meget lille sted.

Flemming Scheel Andersen, Tove Lodal og Bente Simonsen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte,

hvis en sådant forening opnåede sit eneste målsætning i rollen som politisk parti, ville det dermed ophøre med at være et politisk parti. Foreningen ville så at sige være et politisk parti, alene fordi foreningen er nødsaget til at påtage sig den rolle, for at kunne udvirke, at alle politiske partier sættes uden for indflydelse, efter en reform af de demokratiske og politiske institutioner.

Ville en sådan forening lykkes med sit forehavende, kunne en sådan forening efter det var ophørt som politisk parti, ændre sin formålsparagraf til en anden værdig sag. Nogen i stil med hvordan foreningen der argumenterede 'nej til atomkraft' efter at de mente at successen var i hus, ændrede fokus til 'ja til vedvarende energi'.

Jeg kan ikke se, hvordan noget politisk parti med nogen anden dagsorden end den beskrevne, kan forventes at kunne fastholde fokus på reform (læs: genindførelse) af demokratisk kultur og demokratiske institutioner. Måske andre kan?

Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Heinrich

Jeg kan lide din ide. Jeg skal bare bruge noget tid til at tænke den igennem.

Det er årsagen til at Information er et af de bedste avis-fora. Her er altid nogen, som kan og vil kaste en ide om i luften. :-)

Tove Lodal, Niels Duus Nielsen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Lise Lotte,

jeg har luftet idéen nogle gange tidligere. Bl.a. her. Jeg erindrer ikke at have fået positive tilbagemeldinger om projektet tidligere, så tak for dit foreløbige tilsagn.

Noget nær samme koncept, er blevet forsøgt før. Det var i 1821, og de to initiativtagere blevet idømt dødsstraf blot for at have overvejet tanken om at etablere en lignende foreningen. Det var dr. Dampe og smedemester Jørgensen, der blev nappet af datidens pendant til PET, og dømt for en tankeforbrydelse. Straffen blev dog siden omgjort, til 27 års isolationsfængsling (ophævet som følge af generel amnesti, for alle politiske fanger, i 1848). Når det kunne vække en sådan vrede på parnasset dengang, var det selvfølgelig fordi det påtænkte forehavende ville have udviklet sig til en reel trussel for datidens faktiske magthavere.

Her en lille flok utilfredse. Hvor mange er det på landsplan og vil vi ikke noget ret forskelligt, når det kommer til stykket.
Vi har flertalsdemokrati og de mange er ikke utilfredse. De er ikke interesserede og man kan ikke være utilfreds med noget man ikke sætter sig ind i.
At forandre det politiske miljø uden at deltage er ikke muligt. Der skal et andet parti til med en generel politik, som er supleret med en anderledes ånd.

Min ønskede skjorte er en skovmandsskjorte. En gammel model i bomuld med lodden vrang. Den et tidløs men følger med tiden. Endda forud for sin tid, tror jeg.
Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti.

Slet "ikke" i første linie ! Den er tidløs, ..... !

Heinrich R. Jørgensen

Leo, vi er alle afmægtige. At de fleste ikke har indset eller erkendt det, er fordi ingen hjælper dem på vej.

Nic Pedersen, Jens Falkesgaard, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Et par strøtanker til en kommende demokrati-reform:

- Tokammer-systemet genindføres. Det ene kammer skal svare til det nuværende folketing, hvor man stemmer politikere ind. Det andet kammer skal ikke udpeges ved valg, men ved lodtrækning blandt alle stemmeberettigede borgere. For at en lov skal kunne vedtages, skal den igennem begge kamre. Det nye andetkammers medlemmer vil ikke være ødelagt af den politiske kultur, og vil fungere som en permanent folkeafstemning, der forhindrer levebrødspolitikerne i at vedtage virkelighedsfjerne og upopulære love.

- Der skal afholdes langt flere folkeafstemninger end i dag. I princippet bør alle vigtige love gennem en folkeafstemning. Borgerne skal på eget initiativ - uden om det parlamentariske system - kunne forlange en lov underkastet folkeafstemning.

- Ingen politiker må sidde i mere end to perioder. Dette vil begrænse karrieremageriet, og modvirke politikernes tendens til at danne et parallelsamfund, uden forbindelse til virkeligheden.

- Politikernes overførselsindkomst begrænses til et beløb svarende til medianindkomsten, samtidig med deres gyldne håndtryk afskaffes. I dag får politikerne 50.000 om måneden, hvilket er medvirkende til at de ikke tager de problemer alvorligt, der rammer folk med almindelige indkomster. Det er ikke for meget forlangt, at folkets repræsentanter deler livsvilkår med folket.

- Folket skal have mulighed for at udtale mistillid til regering og folketing. Man kunne forestille sig en ordning, hvor der blev afholdt en tillidsafstemning, såfremt der blev samlet underskrifter nok til at udløse en folkeafstemning. Bliver resultatet mistillid, udskrives der automatisk nyvalg.

- Grundloven skal udtrykkeligt nævne at domstolene kan afgøre om en lov er i strid med grundloven eller ej.

- Indførsel af nærdemokrati, efter princippet om at dem en beslutning har størst konsekvenser for, skal have størst indflydelse på beslutningen. Nærdemokratiet skal både indføre geografisk, for eksempel i landsbyer eller bydele, og på offentlige arbejdspladser.

- Reform af partiernes financiering. Den offentlige partistøtte bør i princippet fordeles ligeligt mellem alle opstillingsberettigede partier, i stedet for som nu at favorisere de store partier. Alle mandater er trods alt i spil. Samtidig skal partier og kandidater tvinges til at fremlægge alle regnskaber og bilag for deres kampagner, så borgerne har mulighed for at se, hvem der har betalt gildet.

- Indførsel af en særlig uafhængig anklagemyndighed for magtmisbrug, korruption og nepotisme, kombineret med en egentlig forvaltningsstraffelov, der kriminaliserer bevidst ulovlig forvaltning.

- Særlig beskyttelse, gerne på grundlovsniveau, af whistleblowers, der afslører ulovligheder eller uhensigtsmæssigheder i den offentlige forvaltning.

- Grundlæggende politiske, økonomiske og sociale rettigheder skrives ind i grundloven.

- Forenkling af proceduren for opstilling af nye partier. Det nuværende system er med vilje lavet for at gøre det svært at blive opstillet. Når vi nu har fået NemID, kan man lige så godt også bruge det i denne sammenhæng.

Flemming Scheel Andersen, Dan Johannesson, Jens Falkesgaard, Steffen Gliese, olivier goulin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak, Rasmus Kongshøj, for at tage højde for problemet ved alene at udpege politikere ved lodtrækning.
Det har dog den charme, at den udpegede bliver folkeviljens redskab til en ideologisk, alment gavnlig lovgivning - fordi man om et eller to år er tilbage i de meniges rækker, at heldet, eller hvad man skal kalde det, skulle være ude to gange i træk for den samme, ville være så usandsynligt, ligesom lysten til at påtage sig ansvaret så ringe, at man snarere ville forsøge at lave svindel, hvis man faktisk blev trukket to gange. :-)
Udgangspunktet skal selvfølgelig være landets egne, så det er alle dele af landet, der repræsenteres med kandidater, der har rod i lokalsamfundet.

Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Heinrich, 00.49 - Det var et spark til medierne, voksenundervisningen o.a institutioner.
Men vil man ikke lytte, kan man ikke tvinges.
Samvittigheden lettes efter tre uger reklame TV før valgene, når man sætter sit kryds på vinderen af duellerne. Så har man gjort sin borgerpligt.

Ovenfor er skitseret flere gode ideer til systemskifte.
Mit bidrag er, at bede vælgerne blive væk, hvis de ikke før valgkampene er afklarede., indføre politisk spærretid i TV i måneden før valg og overlade politikerne til aviser og radio. Det fjerner politik fra underholdningsfladen.
Hvis stemmeprocenten stadig herefter er 85 er nok usandsynlig, men demokratiets kvalitet er ikke ligefrem proportionalt med procenten.

Heinrich, 00.49 - Det var et spark til medierne, voksenundervisningen o.a institutioner.
Men vil man ikke lytte, kan man ikke tvinges.
Samvittigheden lettes efter tre uger reklame TV før valgene, når man sætter sit kryds på vinderen af duellerne. Så har man gjort sin borgerpligt.

Ovenfor er skitseret flere gode ideer til systemskifte.
Mit bidrag er, at bede vælgerne blive væk, hvis de ikke før valgkampene er afklarede., indføre politisk spærretid i TV i måneden før valg og overlade politikerne til aviser og radio. Det fjerner politik fra underholdningsfladen.
Hvis stemmeprocenten stadig herefter er 85 er nok usandsynlig, men demokratiets kvalitet er ikke ligefrem proportionalt med procenten.

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Rasmus Kongshøj, jeg har længe gået og tænkt, at vi burde have et overhus, der på en eller anden måde kunne holde levebrødspolitikerne i skak. Og jeg har også længe været varm på Peter Hansens ide om lodtrækning. Kombinationen du foreslår er simpelten genial! Så nu skal vi bare have organiseret en grundlovsgivende forsamling.

Så er der hele spørgsmålet om EU, det bliver svært.

Men det sværeste bliver nok at bryde igennem den folkelige apati, som Leo Nygaard påpeger.

Børge Rahbech Jensen

"Så er der hele spørgsmålet om EU, det bliver svært. "

Hvordan? Til nogle møder i EU sender Danmark i forvejen embedsmænd.

Jens Falkesgaard

Jeg mener også at en "Tingepligt" kunne være en del af en løsning, dog med risiko for at "hjælpsomme rådgivere" tilegner sig magt over de udpegede...

Man ville nok få brug for en neutral ekspertbase til at fortolke de forskellige lovforslags konsekvenser, så de udpegede var tilstrækkelig oplyst. Og deri ligger endnu et problem og lurer...

Olav Bo Hessellund

Mismodige, men væsentlige betragtninger fra Metz.

Historien gentager sig aldrig, siger nogle - men nutidig dansk politik giver mindelser om Henrik Pontoppidans storslåede roman "De dødes rige", bygget over dansk politik i årene efter systemskiftet i 1903.

Hvem skriver samtidsromanen om dansk politik i nullerne og fremefter? Et af kapitlerne må nødvendigvis få overskriften "Løgnens årtier".

Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Børge Rahbeck Jensen: "Hvordan? Til nogle møder i EU sender Danmark i forvejen embedsmænd."

Jeg tænker på suverænitetsdiskussionen og forpligtelsen til at udmønte EU-direktiver i national lovgivning. Det kan jo være ligemeget med en ny grundlov, hvis den lovgivende forsamling alligevel er et ekspeditionskontor.

Børge Rahbech Jensen

Hvis den lovgivende forsamling er et ekspeditionskontor, er målet nået, som jeg ser det.

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Børge Rahbeck Nielsen, det var da en klar udmelding. Som kynisk sortseer må jeg jo give dig ret, så laver de danske politikere jo ikke nogen ulykker. Men det, som skal ekspederes, kommer jo et eller andet sted fra, og har vi så ikke bare flyttet problemet? Hvordan holder vi de europæiske levebrødspolitikere i skak?

Børge Rahbech Jensen

Niels Nielsen,

"Som kynisk sortseer må jeg jo give dig ret, så laver de danske politikere jo ikke nogen ulykker. "

Hold nu op. Der stod intet om at holde nogen i skak, men noget om at vælge nogen, som aldrig møder op. Det mål nås med et ekspeditionskontor bemandet med embedsmænd. Derfor aner jeg ikke, hvad du fabler om. Ved du selv det?

"Men det, som skal ekspederes, kommer jo et eller andet sted fra, og har vi så ikke bare flyttet problemet? "

Hvad var problemet? Et andet prolem er selvfølgelig, at danske nyhedsmediers sparsomme dækning af EU giver ringe mulighed for at vide, hvilke beslutninger EU træffer, og dermed om det første problem blot flyttes.
Sagen er, at meget af dansk lovgivning i realiteten besluttes i EU, nok fortrinsvis fordi danske folketingsmedlemmer helst bruger sin tid på alt muligt andet, herunder især deltagelse i debatter på tv og interviews til nyhedsmedier. Når Folketinget endelig laver lovgivning, går det ofte så hurtigt, at lovene bliver ændret flere gange efterfølgende.

Børge Rahbech Jensen

Når jeg nu tænker over det, er noget af det værste i forhold til både EU og Folketinget, at valgkampene fortsætter uafhængig af valg.
I forhold til EU er vi stadig i fuld gang med en 41 år gammel valgkamp op til en folkeafstemning, der blev afholdt d. 2. oktober 1972.
I Folketinget føres næsten hele tiden valgkamp med hyppige meningsmålinger.

Kristian Rikard

Børge Rahbech Jensen,
Jeg undrer mig egentligt også over denne perpeteum mobile, men man skal nok tænke på, at den er mediernes eksistensberettigelse. Og der er altså voldsomt mange journalister og mediemennesker - og de skal jo også have deres udkomme.

Der er et nyt parti på vej - Forenede Demokrater - udsprunget af lærerkonflikten. De spænder fra R til SF - og deres farve er orange ligesom Roskilde Festivalens - jeg tvivler stærkt på at de er svaret på de politisk hjemløses bønner og formoder at de vil få store problemer når de skal i gang med at formulere deres principprogram.
http://forenededemokrater.dk/

Ole Falstoft

@Rasmus Kongshøj:
Interessante forslag. Men men! Du skriver
Andet kammerets medlemmer udpeges ved lodtrækning? Som i antikken græske bystat? Jeg vil til hver en tid foretrække at folk blev valgt ud fra holdninger, interesser og indsigt,
i stedet for en forsamling af mere eller mindre vrangvillige og uengagerede personer, der har fået det pålagt hvervet som 'borgerligt ombud'

at 'andet kammeret' skal forhindre vedtagelsen af 'upopulære love'?
Uha! Nu kan upopulære love jo ind i mellem være 'nødvendige love'. Bliver det kun de populære love, der slipper igennem, ser det sort ud for landets fremtid

'alle vigtige love gennem en folkeafstemning' Hvordan sikrer man sig med det system, at der kommer en sammenhængende politik ud fra det? og hvem skal stå til ansvar for det? Andet kammerets medlemmer kan jo blot trække på skuldrene og sige, at de jo ikke har bedt om dette ansvar og vil derfor ikke påtager sig det og vælgerne kan ikke 'straffe' dem for det

Rasmus Kongshøj

@Ole Falstoft:

Når jeg foreslår et andetkammer, baseret på lodtrækning, er det for at sikre en ligelig repræsentation af alle samfundsgrupper. Som det ser ud i dag, er mange samfundsgrupper underrepræsenterede, eller helt fraværende fra det politiske billede, for eksempel arbejdere eller arbejdsløse. Også politiske standpunkter er skævt repræsenterede i det nuværende politiske system, for eksempel EU-modstanden. Andetkammeret vil således også give et reelt udsnit af befolkningens politiske ideologier og ønsker. Endelig vil lodtrækningen sikre en bedre repræsentation af de forskellige personlighedstyper, og også give plads til de mere stille og tænksomme gemytter, i stedet for som nu kun at give plads til karrieremagere med rundsave på albuerne.

Jeg tror ikke at andetkammerets medlemmer vil tage let på deres opgave. At blive trukket som medlem vil være en ære og et privilegium, og sikrer man ordentlige forhold for de udtrukne - for eksempel en garanti for at de kan vende tilbage til deres arbejdsplads efter endt tjeneste - tror jeg bestemt at de vil udøve deres hverv med den største ansvarsfølelse. Man kan sammenligne det med den måde nævninge og domsmænd fungerer i retssystemet.

Der skal stadig være et underhus, udpeget ved valg, ligesom det nuværende folketing. Her vil man fortsat kunne stemme rigets kvikkeste hoveder ind - præcis som det foregår i dag. For at en lov skal kunne vedtages, skal den igennem begge kamre. På den måde får vi en lovgivning, der er godkendt af de professionelle politikere, med al deres visdom, empati og indsigt, såvel som af et repræsentativt udsnit af den befolkning, der skal leve med loven.

Argumentet med de "nødvendige" love har jeg svært ved at købe. Hvis en bestemt form for lovgivning virkelig er nødvendig, så må dens fortalere jo let kunne overbevise folk om dette. Det er en arrogant holdning til borgerne, når politikere påstår at de er for dumme til at kunne træffe svære beslutninger. En hård lovgivning, der er godkendt af folket selv, vil desuden have langt mere legitimitet end én, der er vedtaget af politikere, der oftest selv aldrig risikerer at blive ramt af denne "nødvendighedens politik".

Ole Falstoft

'tror jeg bestemt at de vil udøve deres hverv med den største ansvarsfølelse. Man kan sammenligne det med den måde nævninge og domsmænd fungerer i retssystemet.'

Nu blive nævninge og domsmænd jo ikke udtrukket fra hele befolkningen
så ville man se både alkoholikere og skizofrene ibland dem ind i mellem. Man gør det vel ud fra en gruppe personer man på forhånd har tillid til kan løfte deres ansvar.
Lodtrækning sikrer jo ikke at der bliver tale om et representativt udsnit af befolkningen - men et tilfældigt udsnit og det er noget andet
Jeg tror ikke folk generelt er dummere til at træffe svære beslutninger end folketingsmedlemmer men hvem siger at de ønsker at gøre det? - at påtage sig det ubehagelige ansvar?.bruge dage på at læse sig gennem hunderede af sider bilag til love og bekendgørelser? Bruge sene nattetimer med endeløse diskussioner?
rejse landet rundt og stille op til spørgsmål om deres mening med dette og hint - for det skal de vel ikke slippe for?

Flemming Scheel Andersen

Tankerne om et nyt demokratisk parti til ændring af demokratiet kan man kun ønske velkomment, blot må man huske at undgå brugen af ordet reform. Dette ord er slidt op af den nuværende borgerlige regering og vil blot give folk ubehagelige associationer.
I det hele taget bliver der nok et forståelsesproblem, når man forsøger at forklare hvad man gerne vil nå frem til, da de fleste begreber som frihed, ret, pligt, ansvar, solidaritet, samfund, social o.s.v., o.s.v. er blevet skamridt og tilsløret i de nuværende magtliderlige politiske deltageres misregimente.

Sider