Kommentar

Hvorfra får vi magt til magtafkald?

– over naturen? Med kun røde tal på bundlinjen?
Debat
18. juni 2013

Sådan blev der spurgt i weekenden under folkemødet på Bornholm og i Informations tillæg om modstandskraft til den store grønne omstilling »Hvad gør vi nu?«: »Hvordan kan vi fortsætte med at bruge den nuværende økonomiske model, skabt til at tjene tidligere generationers behov under den industrielle revolution for omkring 100 år siden i en verden, hvor ressourcerne så ud til at være uendelige?«

Et retorisk spørgsmålet, for om nogen véd spørgeren – sportsbeklædningsproducenten Pumas nu fratrådte administrerende direktør Jochen Zeitz – at den nuværende økonomiske vækstmodel ikke kan fortsætte. »Verden har forandret sig.« Den kødelige, sansbare, materielle natur har vist, hvad eksakt naturvidenskab derfor påviser stadig mere indtrængende, at ressourcerne, de materielle naturgoder, aldeles ikke er uendelige. Så »bæredygtighed i erhvervslivet kan ikke længere hverken forventes eller sikres, med mindre noget ændrer sig i vores økonomiske model – noget radikalt.«

Hvad den ændring går ud på, tvivler Zeitz heller ikke på: »Private virksomheder har magten til at skabe situationer, hvor naturens ressourcer ikke ofres for ren profit. Der findes således noget som ’tilstrækkelig’ profit, og derfor er modellen med evig vækst på bundlinjen en myte.«

Jamen, er det da røde tal på bundlinjen, vi skal have? Skal alverdens private virksomheder gå fallit for at standse naturødelæggelsen?

Direktør måtte give op

Spørgsmålets forudsætninger må præciseres: Vel er det godt med vind- og vandmøller, solceller, el-biler og meget mere teknisk fix, men: »End ikke den bedste teknologi kan sikre en fortsat økonomisk vækst, der samtidig holder sig inden for de ’planetære grænser’,« konstaterer fritidsudstyr-firmaet Patagonias miljøchef, Rick Ridgeway: »Vi er overbeviste om, at væksten vil flade ud og måske endda blive negativ – der er ikke andre løsninger.«

Og Zeitz har netop forladt sin administrerende direktørstilling, fordi »jeg på et tidspunkt indså, at der var grænser for, hvad jeg kunne udrette for at gøre virksomheden bæredygtig inden for de givne rammer. Uanset hvor langsigtet du tænkte som erhvervsmand, endte det hele tiden med at handle om, hvordan du præsterede pr. kvartal.«

Fattede I den, Corydon og Claus Hjort? Hr. borgerlig overvismand og fru marxistisk revolutionær? At det af naturlige/naturvidenskabelige grunde kan være lige meget, om jeres/vores samfundsmodel er højreorienteret eller venstreorienteret, centrum- eller bare desorienteret, opererer den med evig vækst på bundlinjen, er den en myte.

Men opviser Patagonia og Puma ikke vækst, hvad skal aktionærerne så have i udbytte? Gode forsikringer om, at de er gode mennesker? Fordi de holder sig inden for naturvidenskabens og de ’planetære grænser’ og går ned i profit? Hvordan børsnoteres da godhed?

»Og det er det, der bremser os, for det er bestemt ikke noget, Wall Street ønsker at høre,« oplyste Zeitz på erhvervsmagasinet Fortunes Brainstorm Green-konference i Californien for nylig

Skeln mellem vækst

Dér står vi så. Der bliver i hvert fald alverdens toppolitikere stående på topmøde efter topmøde. For uanset hvor meget naturvidenskabsfolk end skræpper op, kravet om sorte tal på bundlinjen går forud for alt.

Markedet kræver sin ret, hedder det. Men der findes også marked for godhed. Gensidig udveksling af hensyntagen og hjælpsomhed kan faktisk erstatte øget forbrug af materielle naturgoder (kaldet ressourcer) og opleves som mere tilfredsstillende end flere penge.

Det er muligt, ja, sandsynligt, at opfyldte liv uden krav om evig vækst på bundlinjen ikke kan måles og sammenlignes som pengestørrelser på aktiebeviser. Men så må aktieformen erstattes af kooperation, af andelsvirksomheder. Og markedet reddes ved at afskaffe kapitalismen.

»Det dejlige er, at det er fuldstændigt kooperativt. Det hele handler om at sprede og dele informationer og erfaringer,« som Vicky Bate siger på side 18 i weekendens omstillingstillæg.

Og man må spørge, hvorfor vi biologisk-mentalt er sådan indrettet, og hvordan vi historisk faktisk har indrette os sådan, at vi overhovedet kunne komme på den idé, at der ventede os uindskrænket magt over naturen med uendelige ressourcer til vores produktion og forbrug? At vi i kraft af oplysning, videnskab, teknisk formåen og pengeøkonomiske manipulationer skulle kunne sætte os ud over den elementære kendsgerning, at materiel natur nu engang som følge af selve materialiteten ikke er uendelig, men må være begrænset?

Hvilket selvfølgelig ikke udelukker en næsten uendelig (men dog ikke fuldstændig ubegrænset) cirkulær økonomi, som weekendens tillæg da også kredser om. Hvor intet går til spilde på lossepladser eller i havet, men alt på ny genbruges. Ikke fra vugge til grav men til ny vugge!, det må være løsenet.

Hvorfor det er dæmonisk, at der ofte ikke skelnes mellem materiel og penge vækst. Cirkulær vugge til vugge økonomi kan sikkert godt skrues sammen, så den opviser vækst i pengestørrelser uden vækst i forbrug af materielle naturenheder. Målt i kilo, kvadrat- og kubikmeter, CO2-ekvivalenter, proteinbalancer osv.

Men så skeln! Mål det! Gør det! Som svar på: Hvad gør vi nu?

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Groft sagt må man nok stadig dele verden op i to dele, én der trænger til fortsat vækst, og en, der allerede har vokset sig for stor. Den sidste er selvsagt den vestlige, udviklede verden. Kodeordet for fremtidens økonomi kunne være det, Ejvind Larsen nævner som "tilstrækkelig profit", men jeg vil hellere kalde det en økonomi i "balance". Problemet er, at de vestlige økonomier er så lagt ude af balance, man kan forestille sig. Man ikke bare kan oppe op nu - for så vælter læsset.

De vestlige økonomier har siden 2008 opbygget gigantiske offentlige gældsposter. Man har pumper milliarder og atter milliarder ud i økonomierne, penge, der enten ikke findes, men som centralbankerne har "lånt" sig selv, eller bare "trykt", eller penge, som de internationale finansmarkeder har investeret i statsobligationer.

Disse enorme gældsposter truer med at vælte verden, at sætte den i står, en ny finanskrise, et nyt krak. Derfor er eneste vej (tilsyneladende) at fortsætte produktionen og helst få den til at vokse. For det er den eneste måde kreditorerne kan tro på, at de engang får deres penge igen.

Men når det problem engang er løst - eventuelt gennem nogle bankerotter rundt omkring - kan vi begynde at skabe en ny model "i balance". Altså hvor der ikke produceres mere, end vi kan spise og få de nødvendige fornødenheder dækket af, og så i øvrigt stoppe der ("tilstrækkeligt"), og derefter lade naturen være i fred, så den kan komme sig.

John Fredsted

@Michael: Helt i tråd med mit sædvanlige sortsyn, så tror jeg ikke længere på, at selv massive (nationale) krak vil føre til en ny type økonomi. For sålænge der er stor ulighed i verden, og den vil jo ikke forsvinde ved noget krak, så vil vores art ikke kunne blive enige om at implementere nogen form for økonomi i balance. Udbytningen vel selvsagt fortsætte - intet nyt under Solen.

PS: Problemet er vel ikke bare de offentlige gældsposter, men også de private ditto.

Michael Kongstad Nielsen

Fredsted - jeg tager bare afsæt i artiklens henvisninger til PUMA direktørens udtalelse: »Private virksomheder har magten til at skabe situationer, hvor naturens ressourcer ikke ofres for ren profit. Der findes således noget som ’tilstrækkelig’ profit, og derfor er modellen med evig vækst på bundlinjen en myte.«
og firmaet Patagonias miljøchef, Rick Ridgeway: »Vi er overbeviste om, at væksten vil flade ud og måske endda blive negativ – der er ikke andre løsninger.«
Hvordan demokratiet vil tage magten tilbage og etablere en ny økonomisk model, er det nok for tidligt at spå om.

Ja, også de private, som jo var med til at udløse den første finanskrise. Men i dag er den offentlige gæld nok den største "bombe". Jeg faldt over et par artikler om problemet med offentlig udpumpning af penge, her en fra 2009:
http://www.business.dk/oekonomi/warren-buffett-gigantisk-statsgaeld-kan-...
og her en fra i dag:
http://www.business.dk/global/oekonomer-er-raadvilde-foer-fed-moede-i-aften

John Fredsted

@Michael Kongstad Nielsen: Ja, dollaren den er døende; det har jeg været klar over i nogle år nu. Det skræmmende er, hvad der på sigt kommer til at ske med andre valutaer, herunder naturligvis den danske krone, når dollaren kollapser. Jeg kan ikke overskue det, men jeg frygter det værste.