Kommentar

Køn, konstruktion og kendsgerninger

Er det kulturen eller biologien, der bestemmer kønsforskellene? At dømme ud fra en række norske programmer, har biologien langt større forklaringskraft, end vore hjemlige kønsforskere har lyst til at indrømme. Men hvorfor er de egentlig så bange for at diskutere biologi?
26. juni 2013

Kønsdebatten popper op med jævne mellemrum. I den forbindelse er der grund til at gøre opmærksom på den norske komiker og sociolog Harald Eias tv-serie Hjernevask (2010). Heri stiller han socialkonstruktivistiske forklaringsmodeller på køns-, intelligens- og raceforskelle over for biologisk-genetiske i syv udsendelser med overskrifterne: 1. Ligestillingsparadokset, 2. Forældreeffekten, 3. Homo/hetero, 4. Vold, 5. Sex, 6. Race, 7. Natur/opdragelse.

En stribe af køns- og hjerneforskere, psykologi- og psykiatriprofessorer samt sociologer i ind- og udland bliver interviewet om deres forskning og efterfølgende konfronteret med hinandens synspunkter. Klippene mellem interviewpersonerne giver seerne en mulighed for at veje argumenterne imod hinanden og ved selvsyn danne sig en mening.

Adfærdsforskel fra fødslen

I det første program, Ligestillingsparadokset, lægger Eia sporet ud for resten af serien med afsæt i, at Norge i 2008 blev kåret som verdens mest ligestillede land.

For når alle kan gøre, som de vil, hvorfor er mænd og kvinder så ikke nogenlunde ligeligt repræsenterede inden for de forskellige professioner på arbejdsmarkedet? Kun 10 procent af ingeniørerne er kvinder, mens de er massivt overrepræsenterede blandt sygeplejerskerne. For at forstå det kønsopdelte arbejdsmarked opsøger Eia en række forskere, hvor fronterne lynhurtigt tegner sig: Social og kulturel påvirkning/opdragelse som forklaring på den ene side, medfødte forskelle på den anden.

F.eks. har Simon Baron-Cohen, psykiatriprofessor på Cambridge, lavet eksperimenter med nyfødte børn. En dag gamle babyer blev præsenteret for ’en mekanisk genstand’ eller et ansigt, og blev filmet imens for at konstatere i hvor lang tid, babyen så på hver især. Drengene kiggede længere på det mekaniske objekt, pigerne på ansigtet. Denne adfærdsforskel ligger før legetøj og andre kulturelle påvirkninger og må altså være opstået i fosterlivet.

De syv programmer er skåret over samme læst. Med udgangspunkt i en undren, søger Harald Eia at få svar ved at stille spørgsmål til forskellige forskere og derpå bede ’modstanderne’ om at kommentere deres udsagn. At Eia har valgt at navngive sin serie Hjernevask understreger, hvor han selv er endt: På den biologiske fløj, der ikke mindst forholder sig til empiri frem for ideologiske kæpheste. Det er da også hændervridende pinligt, når de tre norske kønsforskere – præsenteret for dynger af data – fremturer med, at biologiske forklaringer ikke er hverken interessante eller relevante.

Køn er ikke konstrueret

Og her er det så, at den norske udsendelsesrække bliver rigtigt spændende i forhold til den danske debat, hvor kønsforskerne også nægter at diskutere biologi. Det er der adskillige grunde til. Den første og vigtigste er, at de ikke vil skære den behagelige forskergren over, de så bekvemt sidder på – smukt støttet af EU’s fatale og latterlige kønsneutralitetspolitik.

I stedet for at forskerne indskrænker sig til at se på fakta, hypper de deres egne ideologiske kartofler, f.eks. i forhold til tvungen barselsorlov til fædre.

Den næste grund til kønsforskernes skyklapper er, at biologiske indfaldsvinkler er politisk ukorrekte, fordi der kommer uønskede sandheder på bordet om f.eks. intelligens, sex og vold. Men lad os da for pokker få realiteterne på bordet, så hverken mænd eller kvinder skal gøre vold på deres (uha-uha – nu kommer n-ordet på dansk) natur.

Endelig er adskillige (de fleste?) kønsforskere homoseksuelle og har tilsyneladende for manges vedkommende en interesse i at definere seksuel orientering som plastisk, et frit valg fremfor medfødt. Måske ud fra en misforståelse af, at homoforskning stigmatiserer homoseksuelle?

I årevis har en lille snæver gruppe af elitekvinder typisk placeret på Himmelbjerget for skatteborgernes penge dyrket og politisk fremmet en socialkonstruktivistisk opløsning af forskellene på han og hun. Til megaskade for begge køn.

Denne indsigt kunne Don Corydon (S) passende omsætte i en hurtig nedlæggelse af såvel samtlige Centre for Kønsforskning som Kvinfo.

Men se endelig programmerne og døm selv, om Eia har ramt skævt eller plet med Hjernevask.

Lone Nørgaard er cand.mag., lektor og forfatter

Programmerne til Hjernevask kan ses på linket http://genusnytt.wordpress.com/2011/12/03/se-hjernevask-avsloja-genusmyterna/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hugo Pieterse
  • Toke Andersen
  • Christian Svenstrup Harder
  • ulrik mortensen
  • Jens Thaarup Nyberg
Hugo Pieterse, Toke Andersen, Christian Svenstrup Harder, ulrik mortensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uffe Rasmussen

Meget interessant TV-serie. Det virker som om kønsforskerne ikke er interesseret i forskning/viden, der ikke støtter egen opfattelse. Så man får lyst til at spørge dem (med Popper): Hvilken hændelse/undersøgelse vil kunne falsificere hypotesen om, at der ikke er væsentlig forskel på kønnenes mentale/emotionelle udrustning?

Marie Jensen

Dårligt argumenteret og tendentiøs artikel, der afslører en vis paranoia hos forfatteren. Hvem er de slemme kønskonstruktivister, der sidder og konspirerer på Himmelbjerget?
Hvad med den massive overrepræsentation af biologiske forklaringer på kønsforskelle i medierne, forklaringer, der fremlægges som indiskutable sandheder og hvis forskningsmæssige præmisser sjældent analyseres?
Hvorfor skal de biologiske forklaringer på kønsforskelle alene udfoldes i det omtalte program?
Hvad med at konfrontere nogle af tilhængerne af de biologiske forklaringer med antropologisk og sociologisk viden?
Hvorfor lægge op til skyttegravskrig på området?
Både artiklen her og programmet der omtales er ren propaganda.

Steffen Gliese, Trille Hassager, Karsten Aaen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Det er ikke politisk rart at gå i dybden med biologisk betingede adfærdsforskelle og forskelle i egenskaber i øvrigt mellem de to køn - det kunne jo på en negativ måde skævvride ligestillingspolitikken.

Og - endnu værre - hvis man skulle nå til, at f eks det ene køn er mindre "smart" end det andet køn - så er næste tabu emne eventuelle racebetingede forskelle i adfærd o s v.

Personlig tror jeg , at det bliver kvinderne, der vinder på "den forbudte diskussion" - mænd er mindre nødvendige end kvinder m h t menneskets overlevelse.

Det er ligesom med køer - en enkelt præmietyr lukket inde på et avlscenter er nok til at sikre antallet af malkekøer fremover .

Altså 1 tyr plus f eks 200 køer er fint for en landmand - 200 tyre og 1 ko er derimod umuligt at bygge på for en landmand.

( Mænd er altså objektivt set for de flestes vedkommende overflødige og aldeles unødvendige for artens fremtid - så smarte kvinder bør udvælge sig nogle få begavede , udseendemæssigt pæne og følelsesmæssigt/adfærdsmæssigt acceptable mænd og slå resten ihjel.)

( Der skal nok være nogen , der tager dette alvorligt ?)

Det kan alsammen være meget interessant, men jeg forstår ikke hvorfor det er relevant.

At pigefostre er mere interesserede i ansigter end drengene - hvad dælen skal vi bruge det til?
Hvis den ene race har en højere IQ end den anden - og hvad så?

Vi har set masser af lovgivning rundt omkring i verden og herhjemme, hvor man har forsøgt at lave lovgivning eller indrette samfundet efter biologi - giv mig et eksempel på hvor det har skabt et bedre samfund.

For jo, måske har biologi noget at skulle have sagt, men hvad med dem der stikke udenfor de gænse ideer om hvad der er natur(ligt).

"Sådan er drenge og sådan er piger" - Hvad skal det føre til? Hvad er det i vil have ændret?

Det er dér den interesante diskussion ligger. Og det er der biologien bliver irrelevant.

Det kan alsammen være meget interessant, men jeg forstår ikke hvorfor det er relevant.

At pigefostre er mere interesserede i ansigter end drengene - hvad dælen skal vi bruge det til?
At den ene race har en højere IQ end den anden - og hvad så?

Vi har set masser af lovgivning rundt omkring i verden og herhjemme, hvor man har forsøgt at lave indrette samfundet efter biologi - giv mig et eksempel på hvor det har skabt et bedre samfund.

For jo, måske har biologi noget at skulle have sagt, men hvad med dem der stikke udenfor de gængse ideer om hvad der er natur(ligt).

"Sådan er drenge og sådan er piger" - Hvad skal det føre til? Hvad er det i vil have ændret?Det er dér den interesante diskussion ligger. Og det er der biologien bliver irrelevant.

I er så kønsforvirrede at det bliver uhyggeligt. Vi har alle en medfødt natur hvor maskuline og feminine kvaliteter kan være mere eller mindre fremtrædende. Kulturen bestemmer hvad er attråværdigt. Det bliver der imidlertid ikke færre seksuelle afvigere af.

Der er således god grund til at antage feminister - and such - som født med flere maskuline karaktertræk, end de, af deres medsøstre de forfølger og forsøger at omvende fra at føle sig trygge i en mands favn. Og dette svarer nogenlunde til forsøget på at omvende homoseksuelle til heteroseksuelle.

Personligt bryder jeg mig ikke om disse kvinder. De er af en slags karikeret skurvognsmentalitet. Jeg foretrækker en mere mild natur. Helst purunge studiner med tandsmil og lange lokker. Men det er jo bare mig.

Andreas Trägårdh

Forskellen, er at en frugtbar mand laver nye gener - hver gang, mens kvinder bær og udvikler de æg og gener som deres mor givet dem i fødselsgave. Et nytfødt barns gener består altså af en blanding af fars gener blandet med mormors gener. Far og mor = Tid og sted!

Andreas Trägårdh

hOv!:

"Et nytfødt barns gener består altså af en blanding af fars gener og mormor/morfar's gener. Far og mor = Tid og sted!"

,.. sku dar stå!

Ole Falstoft

@Anders: Jeg ikke frostå! Du må mene: Et nyfødt barns gener består af en blandning af farfar/farmors gener (fra faren) og morfar/mormors gener (fra moderen). Fars gener stammer jo fra hans forældre

Peter Jensen

"Endelig er adskillige (de fleste?) kønsforskere homoseksuelle og har tilsyneladende for manges vedkommende en interesse i at definere seksuel orientering som plastisk, et frit valg fremfor medfødt. Måske ud fra en misforståelse af, at homoforskning stigmatiserer homoseksuelle?

I årevis har en lille snæver gruppe af elitekvinder typisk placeret på Himmelbjerget for skatteborgernes penge dyrket og politisk fremmet en socialkonstruktivistisk opløsning af forskellene på han og hun. Til megaskade for begge køn.

Denne indsigt kunne Don Corydon (S) passende omsætte i en hurtig nedlæggelse af såvel samtlige Centre for Kønsforskning som Kvinfo.

Men se endelig programmerne og døm selv, om Eia har ramt skævt eller plet med Hjernevask."

Det forekommer lidt paradoksalt, for ikke at sige/skrive oxymoronisk, at artiklens forfatter indledningsvist maner til saglighed, nøgtern eftertanke og videnskabelig redelighed - og siden revser socialkonstruktivister og psykodynamikere m.m. for fraværet af sligt i disses tilgang til den klassiske arv/miljø-disput - for derpå at afslutte med ovenstående, citerede svada. Bestemt en kulørt, polemisk og demagogisk udgang; blottet for saglig analyse og selvkritisk fremstilling. Og derpå, som Marie Jensen er inde på, udtryk for en ideologisk præget og måske endda lidt småparanoid udsigt til sagen.

Andreas Trägårdh

Ole Falstoft

Min pointe er at barnets gener er en blanding af dets fars gener og dets mors forældres gener. Moderens gener videreføres ikke med mindre hun får en datter, som således vil få tildelt hendes de æg hun har skabt og derfor går moderens gener.

Din mor er èt sted, og din far er en tid ( = ca. 9 mnd.)

Andreas Trägårdh

Ole Falstoft
Det er jo indlysende at de varianter vores fædre skaber er baseret på dennes far og bedsteforældre.
Er du sikker på dit spørgsmål er et spørgsmål... eller er du svagt begavet?

Majbritt Nielsen

Det er længe siden jeg har læst sådan en rodet klumme. Det ligner nærmest et forsøg på en stil i 8. klasse. Dog uden stave- og grammatikfejlene.

Det er da logik for enhver med bare lidt viden om arv og miljø. At de to ting hænger sammen. Og hvilken der har størst indvirkning, ved jeg ikke. Men selv hvis det hælder til den ene side med barnets "naturlige" træk. Så er der ikke nogen grund til at drukne piger i lyserødt gejl go drenge i kno-jern og fodbolde.
Og tvangsindlægge piger til de ikke kan det med tal og drenge de ikke kan det med at passe på hinanden.

Denne her sætning synes jeg var rigtig underholdende.
"tvungen barselsorlov til fædre."
Nu har jeg arbejdet på flere overvejende mandearbejdspladser. Der var den opløftende nyhed at flere og flere fædre tog al den ferie, overtid og flex-tid de kunne skrabe sammen. Fordi de GERNE ville være sammen med lille bebs, mere end de 14 dage de havde til rådighed.
Og ærlig talt, er det ikke en kæmpe fordel for barnet at dets far er så glad for at være sammen med det og giver den samme samhørighed, som påståes at opstå mellem mor og barn også?
Hvis ikke, -hvorfor så forlænge den oprindelige barsels-hvile for kvinder mere end de 14 dage de startede ud med?

Andreas Trägårdh

Der findes overhoved ingen psyke, sjæl eller subjektiv personlighed. Det kan forplantningen ikke gøre noget ved. Kønnene kan ikke skilles ad, for det ville destruere deres eneste formål. Kønnet er kun en funktion, en tid og et sted. Det er ikke en identitet. Forskellen I søger er (jeres egen) individuel og ikke slet forplantnings relateret.
- Hvorfor bliver folk ved med at blande de ting sammen?

Andreas Trägårdh

I gamle dage var det det mødrene lavede, og især grundene (bivlen) til at de gjorde som de gjorde, i de 9 måneder svangerskabet stod på, der hjernevaskede de forsvarsløse børn. I dag er bivlen flyttet ind i kroppen via hormon og gen-manipulation.
Slaget er tabt på forhånd. Individets vilkår er sat skakmat.

steen nielsen

Jeg tror ikke på at man kan få et nyfødt barn til at fokusere på noget i længere tid, synet er ikke en gang udviklet, så man præcist kan vurdere hvordan det fokuserer og hvor stabilt.

Andreas Trägårdh

Steen

Det ikke alene kan man, den påvirkning sker allerede mens det bliver formet i moderens mave. Hvad moderen dyrker af samtaler, dufte, klæder, musik, tv eller mad vaner - og venner manipulerer direkte med hende som med fostret.

Jens Catlow, Majbritt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Epigenetik.... MÅ jeg anbefale Lone Nørgaard og samtlige herinde på sitet, dette Informations site, at læse Ilustreret Videnskab, nr. 9, årgang 2013. Heri er der fra side 54- side 59 en flot og stor artikel om epigenetik. Kort sagt handler den om at vores adfærd til dels bestemmes af vores biologi, men nok så interessant tilægger disse naturvidenskabelige forskere opvæksten og miljøet større og større vægt. Det interessante (for mig at se) er at man nu kan måle opvækstens betydning på vort dna, har man en skadet opvækst, dvs. ingen eller lille fysisk kontakt med mor eller far bliver man agressiv, eller depressiv. (alt efter arvelig disposition, synes det).

Lone Nørgaard og den norske sociolog nævnt i denne kommentar/artikel tror åbenbart stadigvæk at mennesker er robotter, som styres af deres gener, deres hjerner, hvad som helst andet end miljøet. Sådan er vi mennesker altså ikke indrettet. Og med hensyn til at 'gøre vold på ens natur' --- er det da ikke det vi har gjort i civilisationens navn, siden vi blev fastboende og gav os til at dyrke jorden? Har vi da ikke bygget huse og veje mm. til 'skærm for vor ly', altså som skal skærme os mod regn, frost, sne, slud og al slags vejr. Og har vi da ej bygget veje, så vi kan handle med hinanden? Og opfundet transportmidler som oksekærrer, hestevogne, automobiler mv. som skal køre os......alt sammen for at hæve os over naturen. Og skabe civilisation..... Hvad er der så galt i at vi forsøger - så meget som det nu kan lade sig gøre - at udjævne kønsforskellene.......netop fordi vi jo gør vold på naturen alle andre steder også.... Et menneske som lever i og af naturen bliver højst 45-50 år.......

Pointen med alt dette er at sige dette her:
Uden den civilisation vi har skabt med vore egne hænder ville vi alle kun leve i 40-50 år........spædbørnsdødeligheden ville være enormt høj.......Så vi skal være glade for, at vi ej giver os vores natur i vold...

Niels Duus Nielsen, Matilde Vittrup, Majbritt Nielsen, Marie Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Tid, er ikke det samme som alder.

Uanset hvad der er her - nu, det var der i cellen ved undfangelsen. I den forstand er der ingen fødsel eller død, ingen modning at indhente. Kroppen har ingen alder.

Senest har gen forskningen fundet at omstændighederne som kroppen udsættes for imens den varierer genpuljen, vil generne engang i fremtiden forsøge at tiltrække. Se det er syret. De er altså ikke så passive alligevel som det hidtil har ladet sig forstå.

Andreas Trägårdh

Karsten

Mine forældre forlod hinanden, og mig da jeg var bare seks. Jeg og min bror, som var syv dengang blev forældreløse og hadet. Vi boede alene i det ellers store, tomme hus. Vi begyndte at bevæge os ud, og langt ind i den store verden og det skete at vi blev mødt. Jeg ryg med på min første pibe hash det år.

Jeg burde være en af de elendige, depressive og vrede du henviser til. Men du tager fejl.
Du kommer tæt på din natur når kulteren bryder sammen om ørerne på dig, og tak for det.

Andreas Trägårdh

Mor og far er ideer, de findes over alt i naturen i alle mulige afskygninger. Livet er ærligt og opfyldelse. Principper er bare øjeblikkelige, grådige planer.

Hvor er det dog trættende, at man endnu engang vil prøve at overbevise os om, at alle kvinder/piger er ens og at alle mænd/drenge er ens.

Når vi går et par hundrede år tilbage, så mente den herskende videnskab, at det var usundt for kvinders livmoder at studere.... Så det troede de fleste kvinder naturligvis var rigtigt - for autoritetstroen var dengang enorm... De knap så autoritetstro kvinder - ja, de led frygteligt, og blev enten brændt på bålet som hekse eller spærret inde på galeanstalter....

I dag ved vi gudskelov - de fleste af os - at der er store variationer i interesser, evner og tilgang til verden inden for de to køn...!

Min gamle mor er den fødte matematiker og tekniker i familien, som i en alder af 75 gik i gang med at spille computerspil... Min gamle far hader computere og har svært ved at finde ud af fjernbetjeningen til TV'et... Min farmor var praktisk problemløser, min farfar kunne ikke slå et søm i uden at væggen gik i stykker... Både min mormor og min morfar elskede livet som sælgere på landevejen...

Jeg selv er en halvgammel tøs, der altid har hadet at sy, aldrig har forstået at lege med dukker, har drønet rundt på cykel som barn og elsket min køkkenhave...

Det normale har vide rammer....:o)

Tina Sommer, Majbritt Nielsen og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Igen rammes debatten af det almindeligt forekommende problem at debattørerne ikke kan skelne mellem det generelle og det specifikke. At piger GENERELT fokuserer mere på relationer betyder ikke at lille Bente ikke kan fokusere mere på det fysisk håndgribelige eller lille Bent mere på relationerne.

Variationen indenfor kønnene er enorm.

Det er dog interessant at såfremt biologien spiller end betydelig rolle, vil et ligestillet samfund STADIG opleve forskelle mellem mænd og kvinder. Spiller biologien ingen eller en lille rolle vil man derimod kunne fjerne alle spor via intetkønnede børnehaver med videre. Det er derfor et spørgsmål om man skal fokusere på lighed i rettigheder, idet resultatlighed ikke kan opnåes med mindre man undertrykker de biologiske tendenser, eller resultatlighed skal opprioriteres da enhver forskel må skyldes forskelsbehandling gennem livet.

At man ikke på baggrund at disse undersøgelser kan sige noget specifkt om nogle individer er indlysende.

At man ikke bør forhindre hverken drenge eller piger i at udleve den personlighed de ønsker er endnu mere indlysende på trods af at flere forsøger at drage debatten derhen at "så skal drenge tvinges til at lege med dukker" eller "så bliver kvinder stadig holdt ude af bestyrelseslokalerne".

Niels Duus Nielsen, Jonathan Smith, Flemming Scheel Andersen og Trille Hassager anbefalede denne kommentar
Trille Hassager

@Ib Ling Interessant indlæg.
Jeg blev lidt nysgerrig på det du skriver med at: 'resultatlighed skal opprioriteres da enhver forskel må skyldes forskelsbehandling gennem livet....'
Hvordan forstår du resultatlighed og hvordan mener du at den skal opprioriteres?

Dog: artiklen er noget tendentiøs (og voldsomt generaliserende) og visse af indlæggene i debatten er noget bizarre... (jeg ku' sgu ikke lige følge med der....)

Majbritt Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

(Pst, Peter Jensen? Når du kursiverer afsnit, er det nødvendigt at kode hvert enkelt afsnit, da kursiveringen 'holder op' ved dobbelt linjeskift. Til gengæld kan du så nøjes med kun at kode i starten af hvert afsnit. :-))

Toke Andersen

Der er stor forskel mellem kønnene, og der er stor variation indenfor hvert køn.
Det er en meget lang række faktorer der bestemmer disse variationer, og vi har endnu ikke helt kortlagt disse fuldt.
Folk arbejder på det, men det sker at enkelte områder får større opmærksomhed end deres videnskabelige bidrag kan retfærdiggøre fx grundet kulturelle eller etiske mekanismer.
Der er god grund til at debattere om ikke den konstruktivistiske vinkel på kønsforskning har nydt større fokus end strengt videnskabeligt relevant.
Det er en meget interessant vinkel, uden tvivl, både forskningsmæssigt men nok mest fordi den tilbyder direkte mulighed for at påvirke vores egen udvikling.
Men den fylder rigtigt meget. Ikke mindst fordi forskellige grupper har haft interesse i at give den fokus.

Men uanset hvad vi måtte afdække om det menneskelige køn i den videre forskning, er der ingen tvivl om at mennesker er vidt forskellige, og at denne forskellighed er selve grundlaget for vores eksistens og succes som art - Noget vi bør fejre!
Ingen kan undværes! Mænd og kvinder er lige vigtige. Og det betyder selvfølgelig at at begge køn bør nyde lige respekt og lige muligheder.

Toke Andersen

@Anders

Nu har jeg så læst alle dine bidrag i denne debat.
Lad mig først henholde mig til ovenstående kommentar. Seriøst har du selv læst dine egne indlæg inden beskylder andre for at sige sludder?
Der må enten være noget galt dit sanseapparat, din evne til logisk reflektion eller måske du har svært ved dansk?
For det ord der bedst beskriver dine bidrag er - Sludder. Faktisk noget nær det værste sludder, jeg længe har hørt.
"Mor og far er ideer, de findes over alt i naturen i alle mulige afskygninger. Livet er ærligt og opfyldelse. Principper er bare øjeblikkelige, grådige planer."

Sådan en sætning fx kan ikke undgå at lede tankerne mod noget der bedst kan beskrives en nyreligiøs hjerneblødning ;)
Hvis jeg skal komme dig lidt i møde, kunne dine tanker måske være udtryk for en misforstået fascination med teorier biosemiotik e.lign. Men selv her må du have misforstået den gode Hoffmeyer, helt grundlæggende.

Ole Falstoft

@Anders : Du bør været varsom med at beskylde andre for at sludre når du selv skriver noget der kunne kaldes det samme.
Jeg ved f.eks. ikke hvor du har din genetiske viden fra - den stemmer ikke med den jeg har lært på genetisk institut så vidt jeg forstår dig - men et er meget tænkeligt jeg misforstår dig - du er ikke let at forstå

Martin Kristensen

@Trille Hassager: Jeg beklager det sene svar.

Det, jeg forsøger at sige er at hvis man mener at biologien ingen (eller næsten ingen) rolle spiller, så vil man ved at behandle køkkene ens få ens resultat. Når man ikke har det - eksempelvis ledelsesposter, men også jobvalg i almindelighed, sociale udfald samt mange andre livstilsvalg så er det fordi samfundet endnu ikke behandler drenge og piger ens.

Jeg bør nok påpege jeg IKKE mener resultatlighed bør opporioriteres, men jeg forsøger loyalt at referere socialkonstruktivisternes position. Og det mener mange af dem...

Mener man derimod biologien spiller en markant rolle, så hjælper det ikke at behandle alle ens. De vil stadig foretage forskellige livsstilsvalg.

De fleste mener jo nok - som jeg - at det er en blanding og eftersom man kun kan påvirke den ene del (om det så er 10%, 50% eller 90%) så kan man jo starte med at støtte alle børn i deres livsstilsvalg.

Det tror jeg ikke vi får 50% kvindelige bestyrelsesmedlemmer af (for jeg tilskriver biologien nogen magt) men jeg tror vi får gladere børn, der bliver lykkeligere voksne.