Læsetid 1 min.

Kunsten må møde sit publikum

13. juni 2013

Marianne Jelved, Kulturminister, Radikale Venstre

Billedkunstner og cand.phil. Gorm Spaabæk (GS) opfordrer mig d. 10. juni i kronikken Billedkunstnerne er vor tids proletariat til at gøre op med det forhold, at danske billedkunstnere kun sjældent bliver betalt for deres arbejde i forbindelse med udstillinger på offentligt støttede kunstmuseer og i udstillingshaller og kulturhuse.

Kronikøren opfordrer mig til ligefrem at boykotte udstillingsstederne og ikke længere åbne danske kunstudstillinger Så langt vil jeg dog ikke gå, og jeg tror heller ikke, at det vil være i kunstnernes interesse. Jeg forstår udmærket, at kunstnerne gerne vil have honorar for deres arbejde. Og spørger man danske billedkunstnere om, hvad der for alvor kunne forbedre deres arbejdsvilkår, svarer de: betaling for det arbejde, de leverer i forbindelse med udstillinger.

Derfor vil jeg gerne opfordre museer og udstillingssteder til at prioritere honorering af kunstnerne. Men det er ikke rigtigt, når GS skriver, at der typisk ikke bliver betalt udstillingsafgift til kunstnerne. Det gør der, for det er der et lovkrav om. Dertil findes der en støtteordning til udstillingsvederlag, så institutionerne kan få deres omkostninger dækket. Vederlagsordningen sigter mod, at en kunstner bliver bedt om at udlåne sine egne værker til et statsligt museum eller udstillingssted. Her betales der op til 6.000 kr. om måneden til kunstneren, så længe udstillingen varer.

Den ordning har et dobbelt formål: dels at håndhæve et princip om betaling til kunstnerne, dels at sørge for, at museerne og udstillingsstederne økonomisk set har råd til at arrangere udstillingerne.

Kunst skal møde publikum

Statens Kunstråd har også en støtteordning til udstilling og formidling, samtidig med at kunststøtten indeholder en lang række ordninger, som kommer den skabende kunst og dermed billedkunstnerne til gode, bl.a. i form af arbejdslegater fra Statens Kunstfond samt de livsvarige ydelser, som GS også selv nævner.

Men der er en enkelt ting, som GS glemmer, nemlig at kunsten også skal møde sit publikum. Det sørger udstillingsstederne for. Og så giver det ikke mindst befolkningen adgang til at opleve og nyde kunsten og få den formidlet i gode professionelle rammer.

Selvfølgelig skal vi støtte kunstnerne og princippet om, at kunstnerne får betaling, når de udstiller på statslige udstillingssteder. Men et væsentligt hensyn er også, at kunsten og publikum kan møde hinanden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Gorm Spaabæk
Gorm Spaabæk

Det store misbrug sker i regionalt støttede strukturer. Men ofte sker det i en form for skuffeselskaber, der drives af foreninger. Det gør at kommunerne med en vis ret kan sige at de ikke har noget med det at gøre . Selvom aktiviteten støttes fra regionalt og kommunalt hold

Det mener jeg ikke fritager den offentlige sektor for ansvar. Jeg mener kommuner ( og region ) har en pligt til at undersøge om de kunstnere de arbejder på den slags steder bliver anstændigt behandlet. I og med at det er samfundets penge der bruges her .

De eksempler Marianne nævner er undtagelser , Her er tale om fuld finansierede strukturer .. Og det er godt, at de er der . Men kulturministeriet støtter også rækker af kunstbegivenheder og festivals hvor der sker misbrug ..

Og det store misbrug sker i de mængder af udstillingsaktiviteter der sker i lokale og regionale rammer.

Og det er her Marianne Jelved vil opfordre kommunerne til at opføre sig ordentligt .

Det syntes jeg er en meget interessant måde at gøre det på . Normalt sætter man en ramme fra statens side for , hvordan kommunerne opføre sig .

Er det noget vi vil se i fremtiden . Se ministre opfordre kommunerne til at opføre sig ordentligt når der f.eks sker mishandling af børn … Som jeg har forstået det, er det almindeligt i den slags spørgsmål , at man vedtager en lov, der gir børn sikkerhed og rettigheder .. At man ved lov blokerer for, at den slags kan ske.

Efter min opfattelse er det ikke nok at sige fy!!!!.. Kommunerne ska ikke finansiere udnyttelse, og at ændre på det misforhold , kan kun ske ved lov

Brugerbillede for jan christensen
jan christensen

Kære Marianne Jelved, Nykøbing Sj. kommune byggede I sin tid et fint kulturhus, som blandt andet skulle vise udstillinger af de mange professionelle kunstnere kommunen husede. Der var så mange gode kunstnere at de kunne gruppere sig I to grupper, og hver gruppe fik økonomisk hjælp af kommunen til at gennemføre deres årlige udstillinger I kommunens kulturhus "Pakhuset". Mange andre kunstnere kom fra alle egne af landet for at vise deres værker I Pakhuset, de fik alle et lille tilskud fra kommunen til at dække f.eks. transport eller en tryksag og kommunen stilled de fine udstillingslokaler I Pakhuset gratis til rådighed. Nu er kommunen blevet stor og hedder Odsherred kommune og selvom den stadig profilerer sig af egnens kunstnere, kan de ikke mere udstille gratis I deres eget kulturhus, nej nu skal de betale for at udstille, gennem procenter af deres, som oftest beskedne salg. Jeg er selv medlem af den ene gruppe "Cromisterne",når vi sælger på vores udstilling, betaler vi I forvejen procenter til gruppen, for at få gruppens økonomi til at løbe rundt. Nu skal vi så også til at betale til kommunen af evt. salg. Jeg kan love dig for, at der efterhånden ikke er mange penge tilbage til at leve for og producer nye værker for.
Samtidig er der ansat en kulturhusleder med en håndfuld medarbejdere, der alle bliver aflønnet for "at skabe rammerne", men vi, der udfylder rammerne, vi må betale