Læserbrev

Læserbreve

10. juni 2013

Alle vinder på renoveringer

Søren Witoslavsky, Hillerød

Arbejdsløshed er et stort problem såvel for samfundet som for den enkelte, der ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Ifølge Kommunernes Landsforening bruger kommunerne i indeværende år 3,5 milliarder kroner mindre, end de har budgetteret med.

Samtidig hermed er det netop blevet oplyst, at mange af bygningerne, hvor folkeskoleelever modtager undervisning, indeholder det sundhedsskadelige pcb, hvorfor disse snarest skal renoveres eller i værste tilfælde rives ned.

I den nylige redegørelse fra Det Økonomiske Råd anbefales det, at regeringen lemper på dens finanspolitik i form af øgede offentlige udgifter og/eller skattelettelser.

Det ligger altså lige til højrebenet at få sat gang i renoveringen af de mange folkeskoler. Renoveringen vil på denne måde både skabe tiltrængt beskæftigelse i byggebranchen og give nogle fysiske rammer, som samfundet kan være bekendt over for elever og deres forældre.

Ingen lovet kompensation

Mette Bock, fødevareordfører, Liberal Alliance

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) udtalte forleden til Ritzau, at det er »helt i hegnet«, når jeg siger, at randzoneloven forudsætter udbetaling af kompensation. Ministeren påstår tilmed, at randzoneloven gælder i sig selv.

Det passer ganske enkelt ikke. Det var nemlig en klar forudsætning for vedtagelsen af loven om randzoner, som Liberal Alliance stemte imod, at der fulgte en kompensation med. Det kan man læse af lovens bemærkninger, hvor der står, at »loven og kompensationsordningen skal træde i kraft samtidig«, og at det kan »blive aktuelt at udskyde ikraftsættelsen af loven, hvis kompensationsordningen måtte blive forsinket«.

Desuden har Fødevareministeriet i en anmeldelse til EU-Kommissionen den 15. januar 2013 skrevet, at en kompensationsordning er en klar forudsætning for, at Folketinget kunne vedtage loven om randzoner.

Det er derfor grotesk og en hån mod de mange landmænd, der har fået frataget jord, at fødevareministeren ikke vil stå ved kompensationsordningen nu. Nogle gange er det ganske svært at tro på, at vi lever i et retssamfund, når sådanne uhyrligheder finder sted.

Ministeren er ganske enkelt utroværdig og må på et samråd den 13. juni – det tiende i rækken af samråd om randzonerne – forklare disse usandheder.

Hvor var Forsvarets ånd?

Else Dombernowsky, Lyngby

Mikael Nielsen skriver den 3. juni i anledning af ændringerne i Forsvaret: »Det aktuelle forslag vil gøre ubodelig skade på den udefinerbare ånd i Forsvaret, der har medvirket til, at vi nu i snart tusind år har været herre i eget hus«.

Det passer dog ikke. Lad os slå ned på nogle årstal i denne periode: 1012, 1660, 1807, 1940.

Baggrundslæsning vil afsløre, at det snarere er fyrsters og stormagters politiske spil end en særlig ånd i Forsvaret, der har bevirket, at Danmark i dag er en selvstændig stat. Tager vi et eksempel fra den nyere historie, har Forsvarets ånd haft svært ved at finde et standpunkt. I begyndelsen af besættelsen sendte Forsvaret med flyvende faner unge mænd til Østfronten. Da krigslykken vendte indså samme ånd, at man havde sendt dem den forkerte vej. Disse unge mænd blev ikke helte.

Det er kort sagt noget overfladisk vrøvl at give ånden i Forsvaret æren for Danmark i tusind år.

Forsknings-finansiering som løsning

Niels Okkels, medicinstuderende, Aarhus Universitet

Højskoleforstander og medlem af Etisk Råd Jørgen Carlsen spørger den 31. maj: »Hvorfor er de unge (forskere, red.) ikke på banen?« I klummen påpeger Jørgen Carlsen flere problemer i den aktuelle forskningspolitik. Problemer der fører til forringede chancer for at danske forskere modtager Nobelpriser.

Først og fremmest ser han bevillingspolitikken som en stor forhindring, da den tilgodeser ’sikre’ resultater, sætter krav om umiddelbar anvendelighed, optager uforholdsmæssigt meget af forskernes tid og indskrænker den frihed, der skal muliggøre de store opdagelser.

Undertegnede vil derfor gerne gøre opmærksom på et begyndende (ungdoms)oprør inden for forskningsfinanciering, som muligvis kan sætte flere danskere på podiet i Stockholm: nemlig crowdfunding.

I crowdfunding er princippet, at civile borgere direkte støtter forskningsprojekter med mikrodonationer mod til gengæld at få mulighed for at følge med i forskningen på første række; diskutere hypoteserne, se resultaterne og bidrage med ideer.

Crowdfunding tilgodeser dermed de mindre, kortvarige og risikovillige projekter – lige nøjagtig den type projekter, der giver et levende og innovativt forskningsmiljø, og som øger chancerne for at gøre nye opdagelser.

En mulig kritik af crowdfunding går på, om den almindelige borger kan vurdere, hvilken forskning der er værd at støtte. Hertil vil jeg gerne opfordre læserne til selv at kaste et blik på de forskellige crowdfunding-projekter, man kan finde på nettet.

Moralsk rygeforbud?

John Bloch-Poulsen, København

Københavns kommune har et mål om at være røgfri i 2025. Vores hovedstad skal være en sund og grøn metropol, hvor børn og voksne kan færdes uden at blive generet af tobaksrøg. En by hvor nye generationer ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan få hjælp og støtte til at blive røgfri.

I den forbindelse har jeg to spørgsmål til sundhedsministeren. For det første vil jeg gerne vide, hvor meget det koster samfundet pr. gennemsnitsryger, når de bliver ramt af følgesygdomme på grund af rygning?

For det andet vil jeg gerne spørge om, hvor meget det koster samfundet, når en gennemsnitsryger får afkortet sin livslængde med et antal år? Dvs. hvor meget mister samfundet, der har investeret i personens uddannelse, i skattemæssigt afkast?

Jeg er stor tilhænger af røgfri områder overalt. Hvis det viser sig at rygernes livslængde forkortes voldsomt af rygning, så er det vigtigt at bruge flere penge på afvænningskurser.

Men når man overalt i verden strammer grebet om rygerne, så skyldes det ikke, at regeringerne er blevet mere moralske.

Det skyldes, at det er enorme beløb samfundene mister. Det er baggrunden for mine to spørgsmål.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

odd bjertnes

Det sidste af disse læserbreve må vel indstilles til en fjolse-pris ?
Altså : hvis jeg er ryger, og førtidspensionist, - og dør af en tobaks-relateret sygdom om 5 år, så er det det.
Men hvis jeg bliver afvænnet ...
(og det bliver i dyre domme i sig selv kan jeg godt sige, for jeg er faktisk ryger,- desværre har samfundet presset mig til at ryge en masse nikotinholdigt kræftfremkaldende stads igennem 40-50 år istedet for noget cannabinoidholdigt kræftforebyggende, - sådan har man valgt det skulle - og skal - være)
.... og lever til jeg bliver 105, så har samfundet sparet en masse penge ?
Åhnej, det er for morsomt ....