Klumme

Lyt til din chokolade

Mindfulness fremstilles som medicinen, der hjælper dig med at stresse af og finde lykken i et fortravlet samfund. Men hermed afkobler man sig også fra det samfund, der producerer ubehaget
18. juni 2013

Der er ikke noget at gøre ved det. Blomsterne folder sig ud, svalerne flyver over byens tage, husene rødmer i aftenskumringen. Snart dufter kaprifolierne også, og asfalten vil blive varm at plante sine bare tæer på – selv om natten.

Det meste er godt, når det er sommer – i hvert fald umiddelbart. Men her til aften fik jeg midt i harmonien tilsendt en forstyrrende artikel med overskriften ’Skru ned for lækkersulten med chokolade-meditation’. I artiklen stod: »Vælg noget chokolade, du synes smager virkelig godt. Gerne mørk chokolade. Spis det med nærvær og åbn alle dine sanser: Se, føl, duft, hør, smag din chokolade.« Hør din chokolade?? Sådan! I øjeblikket kan man næsten ikke vende sit blik nogen steder, uden at man skal læse, at alt skal gøres mindfully. Man skal føde, tabe sig, løbe, spise, arbejde mindfully.

Mindfulness er et koncept, som oprindeligt stammer fra buddhismen, men som i tiltagende grad er blevet vulgariseret og nu bliver brugt i forbindelse med selvhjælp og særligt i forbindelse med forebyggelse af stress. Et centralt punkt for mindfulness er at være nærværende og fuld af opmærksomhed på det, der er nu og her. Og umiddelbart er det jo fint. Men i den norske avis Morgenbladet har der den seneste måneds tid været en livlig diskussion om, hvorvidt mindfulness bør gøres til genstand for ideologikritik. Den norske filosof Ole Jacob Madsen indvender blandt andre kritisk, at mindfulness er selvcentreret og udtryk for en politisk resignation, der afspejler en tid, hvor politiske forandringer er ovre. Også her i Information har Rasmus Kjær skrevet en kritisk kronik om det. Og det kan man godt forstå.

De omfattende krav om mindfulness i alverdens dameblade og avisspalter er flotte, men i deres overfladiskhed er de også udtryk for et krav om selvovervågning, som kommer til at udgøre et normativ om at være afslappet og harmonisk på den helt ’rigtige’ måde. I stedet for at ændre rammebetingelserne for det samfund, som producerer stress og ubehag, fremstår mindfulness som medicinen, der hjælper til at stresse ned og finde lykken i sig selv. Der skal drikkes grøn te, lyttes til chokolade, mediteres og vegeteres. Og det kan hurtigt blive en fuldtidsbeskæftigelse. Det er jo som sådan også hyggeligt nok, hvis man har tid.

Men det interessante er i højere grad, at mindfulness på sin vis kiler sig ned i en problematik, der handler om, hvordan vi bedst bedriver samfundskritik på et tidspunkt, hvor de politiske visioner ikke er helt klare. Så inden vi alle vender næsen ned mod navlen, skal vi måske diskutere, hvorvidt samfundskritik bør udføres på baggrund af harme og indignation (kritisk teori) eller af positive tanker (den positive psykologi)? Og udelukker selvfokusering et blik for det fællesskab, som vi alle har et ansvar for?

Svarene er desværre ikke enkle. En alt for kategorisk opfattelse af samfundskritik kan lige såvel som en udvandet idé om mindfulness være totalitær og unuanceret. Og en udvandet idé om mindfulness kan lige såvel manifestere sig i yderligere stress, hvor det enkelte individ er overladt til at finde lykken hos sig selv og ikke er tilladt at tænke kritisk. Det bør ikke være nødvendigt at minde om, at globale uligheder, ekstrem fattigdom, dårlige arbejdsvilkår og klimaændringer ikke vendes på hovedet af at spise chokolade på en mindfull måde. Tværtimod! Samtidig ville det være passende at løfte blikket en smule fra mindfullnavlen for at se, hvilken industri og pengemaskine den også udgør. Det er ikke svært at tjene penge på folks håb om at leve et liv fri af stress og fuld af lykke. Ligesom det ikke er svært at tjene penge på folks angst for indbrud og overgreb. Når det er sagt, så er der til gengæld videnskabelig evidens for, at meditation kan forhindre uhensigtsmæssige automatreaktioner og forstokkede opfattelser af sig selv og andre. Og at meditation kan bidrage til en større åbenhed for variationer, demokratisk ansvarlighed og nye tolerante fællesskaber. Men i sin forfladigede form fremstår mindfulness totalt fordummende og nedgørende. Personligt vil jeg hellere lytte til fuglene, der synger i træernes toppe, end lytte til min chokolade. Og jeg vil allerhelst indigneret diskutere politik til den lyse morgen i stedet for at sidde tavs og musestille. Så kan man jo altid meditere bagefter, hvis man skulle få brug for det.

Marie Bruvik Heinskou er sociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • kim jensen
  • Signe Vange
  • Martin Åberg
  • Farah Sabouri
  • John Fredsted
  • Niels Duus Nielsen
  • Michael Sørensen
  • Kim Øverup
  • Per Holm Knudsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Mette Olesen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Martin Ammentorp
  • Johannes Lund
kim jensen, Signe Vange, Martin Åberg, Farah Sabouri, John Fredsted, Niels Duus Nielsen, Michael Sørensen, Kim Øverup, Per Holm Knudsen, Michael Kongstad Nielsen, Mette Olesen, Lise Lotte Rahbek, Martin Ammentorp og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, vorherrebevares. Jeg bliver en lille smule skræmt over folks begejstring for den type virkelighedsflugt.

Kristen Carsten Munk, Rasmus Kongshøj, Inger Sundsvald, Michael Kongstad Nielsen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Mindfullens skal ikke tages for mere end det er.
Det er ikke svaret på hvordan man skal leve sit liv. Det er ikke svaret på hvordan man bliver rask af strees.

Det er et hjælpemiddel.
Og som andre hjælpemidler, kan det ikke stå alene.

Tag bare og træk vejret dybt og slap af i den paranoide del af hjernen. Mindfullnes er her ikke for at overtage verdensherredømmet.

At diverse dameblade har taget det til sig. Ja det klæder ikke en (jeg skulle mene uddannet) sociolog. Dameblade er der for at sælge blade.
De skriver ting der sælger bladene.

Så bare roligt, træk vejret dybt og tag en valium. Der er ikke nogen onde mindfullnes-monster der kommer og snapper jer ud af jeres køjer. ;)

Michael Kongstad Nielsen

Damebladene hjælper folk til at udholde det liv, damebladende mener, de skal leve.

Kim Øverup, Heidi Larsen, Kristen Carsten Munk, Lauge Mølgaard, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Mette Olesen

Hvis vi alle var i stand til at holde op med at give energi til det vi gerne vil bekæmpe og i stedet vende os imod de løsninger der findes, ville verden nok hurtigt forandre sig til det bedre.

Nej det løser ingen problemer at vi alle bliver mindfull, navlebeskuende, yogadyrkende, helsefanatikere med enorme egoer, men lige nu ser det heller ikke ud til at den politiske debat bidrager med nogen former for positiv forandring. Det er jo bare snik snak, som vi gladeligt fordriver tiden med.

Det er en misforståelse når meditations teknikker benyttes til at forbedre performance i et konkurrencepræget samfund. Pointen med at udøve disse discipliner er vel, at hvert enkelt individ kan få en personlig oplevelse af ubegrænset kærlighed til og fra den enhed, som de er en del af. Når de oplever dette i praksis via den personlige erfaring, går de ud i verden med en rodfæstet forståelse af hvorfor man børe agere kærligt i verden og ikke skabe ødelæggelse og kaos.

Derfor kan mindfullness bidrage til en bedre verden, men kun i det omfang at udøveren er i stand til at få en oplevelse af at være forbundet med livet og andre.

Mærkeligt nok er der noget der tyder på at verden skal forandres indefra, vi kan ikke gå ud i verden og fikse problemerne ved at blive ved med at være sygeligt optaget af dem, i stedet må vi lære at fokusere på at finde løsninger. Jeg siger ikke at dette er nemt, men heri ligger tidens udfordring...

Karsten Aaen, Thomas Borghus, Michael Sørensen, Viggo Okholm, Teis Iversen, Rasmus Aagaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

I den vestlige damebladslitteratur er mindfulness et quick-fix, der tages for at modvirke følelsen af at være "ikke-som-de-andre" eller andre mentale tilstande.

Meditation med opnåelse af åndeligt nærvær er for de fleste lig med mange timers koncentreret indsats, ligesom et vægttab eller at ændre på sin løbeform.

Udfordringen ligger i at dovenskab ofte vinder og bekvemmelighed kommer på andenpladsen, hvorefter vi læser en artikel om mindfulness og spiser en stor portion mad efter en ti minutters løbetur. Eller lytter til chokolade.

Med venlig hilsen
Lennart

Jeppe Mehlsen, Niels Duus Nielsen, Kristen Carsten Munk, Rasmus Kongshøj, Teis Iversen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Prøv iyengar-yoga. Jeg forsikrer dig om, at du ikke falder i søvn mens dine muskler og sener arbejder på at strække sig ud over behagelighed.

----

Mindfullness i dets ofte ret usammenhængende kontekst virker ganske rigtig som et quickfix af vestlig ånds-ligegyldighed.

Teis Iversen

At være vågen, opmærksom (udadtil som indadtil!) og at være åben. er hårde discipliner at praktisere, selvdyrkelse og nydelses-syge, og dekadent adspredelse er ikke.

Egoet finder sin egen bekræftelse i alt, også 'mindfulness'.

Når tonen således er sat, vil jeg bare sige at dameblads-essentialisme engang var noget andet end mindfulness, der jo egentlig er østlig spirituel praksis/tradition forsøgt sekulariseret, meget lig yoga.

Majbritt Nielsen

Eller hot-yoga.
Det er vist nyeste skud på stammen. 40 grader i lokalet. Garantere du holder dig vågen og tørstig.

Peter Poulsen

http://www.b.dk/sundhed/skru-ned-for-laekkersulten-med-chokolade-meditation

Grineren nok!
Men det er den samme historie om og om og om igen igen... Denne såkaldte meditation udføres med et formål (i dette tilfælde; at spise mindre slik - men det kunne være hvad som helst) og når meditation har et formål er der ikke tale om meditation, men en øvelse/disciplinering af sindet med alt hvad det indebære af stress og hykleri.
Virkelig meditation begynder med afviklingen af denne angst/begær-mekanisme.

Lars Peter Simonsen, kim jensen, Kristian Lund og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Er det vi har brug for mere navlepilleri, hvor man bilder folk ind at man på individuelt plan kan løse kollektive problemer - for eksempel i arbejdslivet?

Der er såmænd ikke noget i vejen med mindfulness.
Men der er en problematisk udvikling igang, hvor det ikke blot bliver forfladiget til chokoladenydelse - altså mindfulness i markedsføringens tjeneste, men mindfulness og andre teknikker bliver anvendt på arbejdspladsen - ikke blot så man kan afstresse fra det arbejdstryk man nu lever under, men så man kan afstresse nok til at yde en større indsats og være lisså stresset som man var før mindfulnessen, blot med et højere produktionsniveau. Alle sådanne metoder tages nu i brug af et hipt management, gratis mad og motionsklasser og afslapningsrum og alt muligt, så man i stedet for at stresse ud på et lavt niveau kan stresse ud på et højt niveau.

Karsten Aaen, kim jensen, Mette Olesen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Simon Olmo Larsen

Mindfulness har i min optik intet med korte kurser og hvidt tøj at gøre,
mindfulness er en langsommelig process der fortsætter livene ud,
med op og nedture som livet generelt er, det "sjove" ved den vestlige
mindfulness, er at den oftest ender ud i ydre værdier, måden folk
klæder sig på og drømmen om et mere naturligt udseende og en
forlængelse af ungdommen - Det fuldstændig modsatte af,
hvad jeg opfatter som mindfulness.

Karsten Aaen, Nick Mogensen, Mette Olesen, Teis Iversen, Michael Bruus og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

»Vælg noget fadøl, du synes smager virkelig godt. Gerne mørk fadøl med cremet skum. Drik den med nærvær og åbn alle dine sanser: Se, føl, duft, hør, smag din fadøl.«

Jeg tror, der var en tastefejl i artiklen, så jeg har lige rettet den til - nu lyder det mere nærværende og sanseligt........ ;-)

Jakob Stampe

Som det allerede er nævnt, så kan mindfullness ikke stå alene. Det er blot et enkelt element i den otte-foldige sti. I øvrigt taler man her også om RET mindfuldness, eller sindsnærvær. Det vil altså sige at der også kan være tale om ikke-ret mindfuldness. Mindfullness som er skadelig (her er chokolade-meditation og andre pseudo-meditationer fine eksempler).

De andre elementer, som alle griber ind i hinanden er:
Ret Syn
Ret Tanke
Ret Tale
Ret Handling
Ret Levevej
Ret Indsats
Ret Koncentration

Mette Olesen, Jeppe Mehlsen, Viggo Okholm og Michael Bruus anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Det var da en overfladisk artikel, der slet ikke kommer i dybden med MF‘ forudsætninger og antagelser.
Bob Jensen (g* billede i øvrigt) og andre, der er alt muligt galt med MF.
Nærvær/fravær, tabula rasa, tidlig 'sætte i parentes' fænomenologi!?
Bliv opmærksom ved at gøre dig blank eller bliv opmærksom ved at bruge din erfaring!!!

Skal vi gå lidt dybere, bør man kikke på MF's religiøse baggrunde, buddismen, men så sælger det ikke længere i damebladene.

Michael Bruus

Mindfulness, eller vipassene som det oprindeligt heder.

Kan ikke forklares, det skal erfares og hvis man forsøger at forstå det med hoved eller intellektet, kommer man for alvor op at slås mig sig selv.

Mindfulness, eller vipassene, søger at sætte hoved i fri gir og få det det til at indtage observatør rollen i stedt for aktør rollen. Den øvelse kan være voldsomt provokerende og aldeles gavnlig, for hoved mennesker, paradoksalt nok

Men sammen med tiden krav om det perfekte job, det perfekte hjem de perfekte unger og alt det andet perfekte som tiden forskriver, kan det virke aldeles uoverskueligt nu også, at skulle smage anderledes på chokoladen som endnu et krav om perfekt livsførelse, hvilket Mindfulness, eller vipassene heller ikke er.(det er snare det stik modsatte)men det skal erfares ikke forklares.

Karsten Aaen, kim jensen, Mette Olesen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Meditation skaber ikke i sig selv navlebeskuende personer. Det gør grøn te heller ikke. Den afgørende faktor er den kultur, som den meditative praksis og tedrikningen finder sted i. Det er den der sætter rammerne for, hvordan meditation anvendes. Især overfor personer, som ikke tænker sig om. Hvor meditation hævdes at kunne skærpe opmærksomheden, og øge evnen til empati overfor andre mennesker, kan meditation sagtens anvendes som virkelighedsflugt under de rette omstændigheder. Men den, som anvender meditationen således, opnår ikke den fulde effekt.
Dalai Lama synes ikke at være hæmmet politisk at sin meditative praksis. Selv ville han formentlig påstå, at det giver ham mere energi til at være politisk aktiv. Det samme kan hævdes om de buddhistiske munke i henhv. Tibet og Myanmar. At sætte ild til sig selv som politisk protestform, kan vel ikke påstås at være navlebeskuende?

Karsten Aaen, kim jensen, Mette Olesen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
David Steinberg

Mindfulness er fænomenalt, bør læres af enhver, men kan misbruges (og bliver misbrugt [1]):

Mindfulness er ikke det samme som skelneevne. Etik, kritisk tænkning, skelneevne, m.m. kan ikke erstattes af mindfulness.

[1] 'U.S. Marine Corps members learn mindfulness meditation and yoga in pilot
program to help reduce stress. The U.S. Marine Corps, known for turning out
some of the military's toughest warriors, is studying how to make its troops even
tougher through meditative practices'
- THE ASSOCIATED PRESS, January 23, 2013

”Det er ikke et kriterie for sundhed at være godt tilpasset til et dybt sygt samfund.” - J. Krishnamurti

Simon Olmo Larsen

Mente jeg også nok, var for et par år siden i Sverige, hvor jeg tilbragte 10 dag i stilhed i den Burmesiske Vipassana tradition.

http://www.dhamma.org/

Kan tilføje, at det havde intet med dameblade, det var noget nær det hårdeste og mest opløftende jeg har prøvet.

Maria Guldager

Jeg har på sin vis lyst til at tilslutte mig den stedse kritik af bevidsthedsfænomenet, som ikke er så lidt besunget af andre (trætte-af-pres) stemmer. Min lyst -der burde holdes i ave af et koncentreret nærvær- er dog tæt beslægtet med min egen utilstrækkelige evne til at inkorporere eksempelvis spisning på en mindfull måde.

Den udvandethed forfatteren imidlertid refererer til handler dog mere om de formidlende medier, der tager emnet under behandling, jf. en kæk let fordøjelig overskrift som lydhør chokolade... mig bekendt er det reelt noget af en prætentiøs disciplin, der velnok både kræver og akkumulerer selvindsigt, men som i sin grundsubstans ikke så meget selvcentrerer som midtpunktsforskyder, da det forløsende ved meditative øvelser (bl.a.) vel er (igen og igen) at indse, at det ikke handler om mig og mine præstationer. OG DET ER, korrekt nok, en samfundsmodstand foretaget på et apolitisk niveau. Kritiserbarheden ligger- mener jeg- der hvor sunde leveregler gøres dogmatiske

John Fredsted

"To desire only happiness in a world undoubtedly tragic is to become inauthentic.”

Fra bogen “Against happiness: In praise of melancholy”, af Eric G. Wilson.

Mikkel Nielsen

Mindfullness er et tidstypisk eksempel på hvad der sker når en eller hvid Smart sælgertype elle når en fladpandet vesterlændinge får et overfladisk bekendtskab med noget fra østen.

Vi så det med Yoga (noget de fleste vesterlændinge overhovedet ikke aner hvad er) og nu ser vi det med nogle østlige teknikker/principper, som så ovenikøbet har fået et katchy navn og er blevet skåret helt ind til benet i processen så selv et toårigt barn kan forstå det.

No wonder at det hurtigt ender i noget navlepilleri for det er vel omtrent det vi er bedst til her i vesten, vi snakker (gerne om os selv), så snakker vi noget mere (helst om os selv) og når vi så ikke ævler og kævler (mest om os selv) og har gjort os kloge på alverdens ting og sager (som vi kun overfladisk har fået Info om via digitale medier) ja så knokler vi os selv halvt ihjel, og når vi så ikke kan klare presset længere, så går vi til lægen og siger der er noget galt eller opsøger en eller anden smart sælger type, der har opfundet/ lært noget nyt og fancy noget, der reelt set blot er et dumsmart nedkog på noget fra østen.

Og når vi så småt vågner op og stiller spørgsmål, så formår vi stadig ikke at stille de rigtige spørgsmål. Vi forstår heller ikke rigtigt at spørge os selv, om hvorfor vi resolut skal effektivisere og kapitalisere alt, hvorfor vi tror vi kan skære alt det unødvendige fedt fra.

Vi opføre os som en gang bedrevidende fjolser, og b

Mikkel Nielsen

Mindfullness er et tidstypisk eksempel på hvad der sker når en eller hvid Smart sælgertype elle når en fladpandet vesterlændinge får et overfladisk bekendtskab med noget fra østen.

Vi så det med Yoga (noget de fleste vesterlændinge overhovedet ikke aner hvad er) og nu ser vi det med nogle østlige teknikker/principper, som så ovenikøbet har fået et katchy navn og er blevet skåret helt ind til benet i processen så selv et toårigt barn kan forstå det.

No wonder at det hurtigt ender i noget navlepilleri for det er vel omtrent det vi er bedst til her i vesten, vi snakker (gerne om os selv), så snakker vi noget mere (helst om os selv) og når vi så ikke ævler og kævler (mest om os selv) og har gjort os kloge på alverdens ting og sager (som vi kun overfladisk har fået Info om via digitale medier) ja så knokler vi os selv halvt ihjel, og når vi så ikke kan klare presset længere, så går vi til lægen og siger der er noget galt eller opsøger en eller anden smart sælger type, der har opfundet/ lært noget nyt og fancy noget, der reelt set blot er et dumsmart nedkog på noget fra østen.

Og når vi så småt vågner op og stiller spørgsmål, så formår vi stadig ikke at stille de rigtige spørgsmål. Vi forstår heller ikke rigtigt at spørge os selv, om hvorfor vi resolut skal effektivisere og kapitalisere alt, hvorfor vi tror vi kan skære alt det unødvendige fedt fra.

Så er det ikke mærkeligt at noget med dybde ender som noget være navlepilleri.

Mette Olesen

John Fredsted

Jeg er til dels enig, men alligevel.

Der er vel ikke noget galt i at være glad, selvom verden kan give os mange grunde til at være nedtrykt. Det giver måske lidt mere overskud til at forsøge at forbedre tingenes tilstand, hvis man selv føler sig veltilpas.

Ofte er resultatet af melankoli og tristhed at man vender sig indad og ikke går ud i verden og prøver at forandre. Men hvis det er der man befinder sig bedst, så er der også en form for glæde i det, sjovt nok.

Så hver sin lyst, men verden ville da ikke blive et dårligere sted af at flere mennesker fandt en indre glæde, på trods af verdens tilstand (som vi i øvrigt kun kender via medierne, som forsøger at tage modet fra os). De "onde" handlinger udføres vel af individer med en indgroet utilfredshed og had til livet og alt hvad det indeholder, eller individer som er dybt ulykkelige og prøver at projicere denne følelse ud i omgivelserne.

alexander andersen

Fb status update: Chokolade meditation :)

Virkeligheden: Høvler 2 plader af aldis bedste og billigste til paradise hotel.

John Fredsted

@Mette Olesen: Nej, naturligvis er der intet galt i at være glad. Citatet udtrykker da heller ikke, at vi skal løbe melankolske og nedtrykte omkring (hele tiden); forekomsten af ordet 'only' i citatet er jo ingen tilfældighed.

Men det er for mig vigtigt, at der er tale om autentisk glæde. Og der er det, at jeg synes, at der er, eller må være, et eller andet rablende galt med den vestlige kultur: Jeg tror for eksempel ikke, at den halve million danskere, der er på antidepressiv medicin, er klinisk deprimerede.

Jeg tror snarere, at der for langt de fleste af disse mennesker intet er galt med deres hjernekemi, men at de tror (måske fordi, de ikke tør stå udenfor), at det ikke er i orden at være kede af det, og derfor er nødt til at tage nervemedicin (og dermed grundlæggende forgifte sig selv); at, det altså er bedre at være inautentisk (pseudo-)glad frem for autentisk ked af det.

Denne medicinske kastration af vores følelsesliv er en bundløs menneskelig og kulturel tragedie, og det er slet, slet ikke, hvad der er behov for, hvis vi som art skal gøre os nogen som helst forhåbninger om, at løse de gigantiske problemer, vi står overfor i verden. Ethvert samfund, der forsøger at uddrive de følsomme menneskers sindsstemninger, er i mine øjne et samfund under afvikling.

Karsten Aaen, kim jensen, Simon Ammentorp og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Man kan med held opsøge en jeronimus og lade ham skælde verden ud. Kritisk tænkning eksisterer selv på universitetsniveau kun i beskeden udstrækning. Mindfullness kan meget hurtigt blive distance og ikke balance. Ja, det er det vel mestendels. Den konstruktive dissens er eneste udviklingsmulighed. Når der hverken er konstruktive tanker eller lysten til at udfordre (dissens), ja, så kommer alle disse selvteknikker ind i billedet; regulering af individets selvopfattelse. Det er ikke kogepladen der er varm - det er dig som synes den er varm. Det er italesættelse og postmodernisme i en vulgariseret form (og den er som udgangspunkt allerede vulgær nok).

Nu vel jeg have mig en lækker kop macchiato dolce (vita) bombastica espresso (som i: en kop kaffe med mælk).

John Fredsted

@Mette Olesen [tilføjelse til min tidligere kommentar]: "De "onde" handlinger udføres vel af individer med en indgroet utilfredshed og had til livet og alt hvad det indeholder, eller individer som er dybt ulykkelige og prøver at projicere denne følelse ud i omgivelserne."

Nej, det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror snarere, at ødelæggelser oprinder fra mennesker, der ikke solidarisk ønsker at påtage sin del af byrden ved overhovedet at eksistere som netop et menneske. Det moderne menneskes 'foretagsomme' rastløshed tolker jeg som et forsøg på at uddrive (forgæves, det er bare ikke erkendt) netop de sindstilstande, som uundgåeligt er tilstede (i større eller mindre grad, bevares) i alle menneskers liv: angst, frygt, sorg, melankoli, tomhedsfornemmelse, etc.

Karsten Aaen, kim jensen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

@David Steinberg.

Hvis først man (som menneske) reelt kan ane en kritisk tanke i sit eget menneskelige, men generelt vældig egocentrede og narcissistiske univers, ja, så tror jeg næppe man henvender sig til mindful(d)ness. Det er simpelthen grundlæggende billigere at ty til pilsnere og billig vin for den effekt ;-)

Viggo Okholm

Rigtig mange spændende indlæg her om et emne som er blevet mode udfra helt forskellige intentioner.
Samtidig synes mindfullnes at have givet job til forskellige helt på linie med andre trends som coaching m.v.Så jo her er penge at tjene så længe det varer.Samtidig er det jo psykologisk bevist at meditation som sådan har gavnlig virkning på visse trivselsproblemer i vores sind og psyke.
Mindfullnes er jo så en gren "lånt" af buddhismen helt fritaget for det religiøse og spirituelle lag. Vestens kultur og opfattelse af livet og dets væsen kan jo så ikke bare lige overtage en årtusindgammel livsopfattelse som ikke er baseret på en Gud og hvor livet indeholder lidelse og begær som hver enkelt er ansvarlig for holdningen til og konsekvenserne af,altså karma. Dernæst er det buddhistiske krav jo baseret på alle levende væsener,netop fordi vi hver især intet er uden den anden og at det svære begreb tomhed jo især baserer sig på at alt forandrer sig og det sker ustandseligt. Jeg er og så alligevel ikke.
Mindfullnes er som jeg forstår det mest baseret på den enkeltes trivsel set i forhold til de opgaver og betingelser man står i,altså at kunne have fuld opmærksomhed i nuet og der handle hensigtsmæssigt,men i forhold til selvet eller den arbejdsgiver som gerne vil have større "gevinst".
Men det at få ro og koncentration er i sig selv jo godt uanset, men jeg synes så personligt at "gevinsten" i forhold til andre mennesker og de reaktioner som er i det daglige samspil kan hentes i buddhismen. Det er ikke let og ingen skal bilde sig ind at man bliver et bedre menneske som sådan og at lidelse og begær forsvinder,men jeg er så af den opfattelse at det kan være "vejen" på den vej vi alle skal gå uanset tro,social status eller nationalitet skal gå.

Michael Kongstad Nielsen

Interessant indlæg, Okholm.
Men er mindfullnes ikke også det modsatte af, hvad ordet siger? Er meditation, afstresning, ro, koncentration osv. ikke en slags "tøm hovedet", altså mindemptiness, et ord, der næppe ville sælge så godt, men alligevel.

Andreas Trägårdh

Meditation, mindfulness eller vipasana.
Det er en velhaver adspredelse, der aldrig for alvor har gjort nogen forskel i de (buddhistiske) lande der hævder det traditionelt.

Simpelhen fordi det ikke er i berøring med den enkeltes virkelighed.

Jens H. C. Andersen

Hvis målet er at være tilstedet i nuet, lyder sødt, og middlet er meditation, så mener jeg at den er gal. Psykologien, fysiologien, og filosofien har mange andre værktøjer at byde på, noget mere videnskabeligt end andre.

Andreas Trägårdh

Spørgsmålene der går forud for aktiviterene tilhører slet ikke de praktiserende. Det er denne manglende interesse i livet der åbner op for spillet og det er dette spil der sætter frø og vokser sig til i tradition, som folk flygter desperat ud i. Det er faktisk det der kultiveres og ikke virkeligheden. Alt hvad vi skærper opmærksomheden med, sløver den.

Andreas Trägårdh

Jens

Målet med meditation kan kun være fortid. Meditation virker kun i fortid hvorfor det i virkeligheden er ubrugeligt. Befinder man sig der imod i en tilstand af fortid, kan meditation omvendt være en interessant og lærerig beskæftigelse. Stadig ganske ubrugelig men dog en erfaring.

Andreas Trägårdh

Hvis spørgsmålet er inderligt vores kan vi ikke bare slippe det. Det vil være der hele tiden. Meget, meget få interesserer sig for livet som sådan. Historierne om livet er i de fleste fald langt mere bekvemt. Og når vi bliver trætte af ord som vi aligevel ikke går op og derfor ikke forstår, kan vi bare ændre på dem: gui; fisse; vipassana; chokolade ..

Andreas Trägårdh

Hvis det skal lykkes nogen person eller tradition, at undervise os i at leve, da må de have levet vores liv før os!

Andreas Trägårdh

.. og nu kan vi endelig ønske os mere, eller at opnå noget andet med det vi foretager os. Og vi kan derfor sætre planer i værk men de leder kun ud i vildfarelser og den visse undergang.

Peter Günther

Spændende så mange opfattelser om emnet, også nogen som vidner om overfladiskhed.

Mindfullness er som nævnt ovenfor et værktøj til at være mere nærværende i sit eget liv, hvilket også kan medføre at man må tage stilling til sin angst og overfladiske, arrogante attituder, som fjerner fokus fra, hvad man lige har gang i.

Det handler om at mærke sig selv...fænomenet afholder selvfølgelig ikke plattenslagere fra at ville udnytte efterspøgslen, men hvem har indsigten til at gøre sig til dommer over hvordan andre mennesker har det??

Andreas Trägårdh

Peter

Meditation handler ikke om at mærke sig selv. Det handler om at indse at der ikke er noget selv.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror ikke, det handler om at være mere nærværende i sit eget liv. Jeg tror det handler om at være mere fraværende, da ens eget liv desværre medfører alt for stor stres, som man har brug for at stå ud af det. Så mindfullness kan ikke handle om at være mere "på", men netop det modsatte, at være mere "af".

Sider