Klumme

Lyt til din chokolade

Mindfulness fremstilles som medicinen, der hjælper dig med at stresse af og finde lykken i et fortravlet samfund. Men hermed afkobler man sig også fra det samfund, der producerer ubehaget
Debat
18. juni 2013

Der er ikke noget at gøre ved det. Blomsterne folder sig ud, svalerne flyver over byens tage, husene rødmer i aftenskumringen. Snart dufter kaprifolierne også, og asfalten vil blive varm at plante sine bare tæer på – selv om natten.

Det meste er godt, når det er sommer – i hvert fald umiddelbart. Men her til aften fik jeg midt i harmonien tilsendt en forstyrrende artikel med overskriften ’Skru ned for lækkersulten med chokolade-meditation’. I artiklen stod: »Vælg noget chokolade, du synes smager virkelig godt. Gerne mørk chokolade. Spis det med nærvær og åbn alle dine sanser: Se, føl, duft, hør, smag din chokolade.« Hør din chokolade?? Sådan! I øjeblikket kan man næsten ikke vende sit blik nogen steder, uden at man skal læse, at alt skal gøres mindfully. Man skal føde, tabe sig, løbe, spise, arbejde mindfully.

Mindfulness er et koncept, som oprindeligt stammer fra buddhismen, men som i tiltagende grad er blevet vulgariseret og nu bliver brugt i forbindelse med selvhjælp og særligt i forbindelse med forebyggelse af stress. Et centralt punkt for mindfulness er at være nærværende og fuld af opmærksomhed på det, der er nu og her. Og umiddelbart er det jo fint. Men i den norske avis Morgenbladet har der den seneste måneds tid været en livlig diskussion om, hvorvidt mindfulness bør gøres til genstand for ideologikritik. Den norske filosof Ole Jacob Madsen indvender blandt andre kritisk, at mindfulness er selvcentreret og udtryk for en politisk resignation, der afspejler en tid, hvor politiske forandringer er ovre. Også her i Information har Rasmus Kjær skrevet en kritisk kronik om det. Og det kan man godt forstå.

De omfattende krav om mindfulness i alverdens dameblade og avisspalter er flotte, men i deres overfladiskhed er de også udtryk for et krav om selvovervågning, som kommer til at udgøre et normativ om at være afslappet og harmonisk på den helt ’rigtige’ måde. I stedet for at ændre rammebetingelserne for det samfund, som producerer stress og ubehag, fremstår mindfulness som medicinen, der hjælper til at stresse ned og finde lykken i sig selv. Der skal drikkes grøn te, lyttes til chokolade, mediteres og vegeteres. Og det kan hurtigt blive en fuldtidsbeskæftigelse. Det er jo som sådan også hyggeligt nok, hvis man har tid.

Men det interessante er i højere grad, at mindfulness på sin vis kiler sig ned i en problematik, der handler om, hvordan vi bedst bedriver samfundskritik på et tidspunkt, hvor de politiske visioner ikke er helt klare. Så inden vi alle vender næsen ned mod navlen, skal vi måske diskutere, hvorvidt samfundskritik bør udføres på baggrund af harme og indignation (kritisk teori) eller af positive tanker (den positive psykologi)? Og udelukker selvfokusering et blik for det fællesskab, som vi alle har et ansvar for?

Svarene er desværre ikke enkle. En alt for kategorisk opfattelse af samfundskritik kan lige såvel som en udvandet idé om mindfulness være totalitær og unuanceret. Og en udvandet idé om mindfulness kan lige såvel manifestere sig i yderligere stress, hvor det enkelte individ er overladt til at finde lykken hos sig selv og ikke er tilladt at tænke kritisk. Det bør ikke være nødvendigt at minde om, at globale uligheder, ekstrem fattigdom, dårlige arbejdsvilkår og klimaændringer ikke vendes på hovedet af at spise chokolade på en mindfull måde. Tværtimod! Samtidig ville det være passende at løfte blikket en smule fra mindfullnavlen for at se, hvilken industri og pengemaskine den også udgør. Det er ikke svært at tjene penge på folks håb om at leve et liv fri af stress og fuld af lykke. Ligesom det ikke er svært at tjene penge på folks angst for indbrud og overgreb. Når det er sagt, så er der til gengæld videnskabelig evidens for, at meditation kan forhindre uhensigtsmæssige automatreaktioner og forstokkede opfattelser af sig selv og andre. Og at meditation kan bidrage til en større åbenhed for variationer, demokratisk ansvarlighed og nye tolerante fællesskaber. Men i sin forfladigede form fremstår mindfulness totalt fordummende og nedgørende. Personligt vil jeg hellere lytte til fuglene, der synger i træernes toppe, end lytte til min chokolade. Og jeg vil allerhelst indigneret diskutere politik til den lyse morgen i stedet for at sidde tavs og musestille. Så kan man jo altid meditere bagefter, hvis man skulle få brug for det.

Marie Bruvik Heinskou er sociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Andreas Trägårdh

Nærvær, et sted er
fravær et andet sted

Jens Thorning

Har et par gange set nogle stakkels børn, og det var ikke de samme, der var blevet tvunget til at bære huer, der stod NÆRVÆR på. Eller også vidste de ikke, hvad der stod på dem. Det koster i øvrigt samfundet milliarder i spildtid, når forbrugerne spørger ind til helt banale produkter i kassekøerne for at demonstrerer nærvær og engagement i sig selv.

Michael Kongstad Nielsen

På hvilken måde skabes nærvær, når mor snakker mobiltelefon samtidig med at hun giver det ud for at være nær ved sit barn?

Andreas Trägårdh

Så længe vi ikke forsøger at få noget mere ud af det vi foretager os end det allerede byder på, vil det, og vi med det være uafbrudt. Så er berøring med livet garateret. Konflikten livet medfører er forvandling. Derfor er det uinteressant.

Viggo Okholm

Andreas: du har det nu med at forvirre en smulemed dine bemærkninger,hvilket jeg tror du gør bevidst:)
Under alle omstændigheder kan dine bemærkninger få mig til at reflektere og det kan i sig selv være en meditation.
Mit indspark her er at man lige så godt kan bruge dele af buddhismen tilpasset vores kultur end bare bruge midler på mindfullness i den tro at det kan redde ens liv fra stress og lidelse.
Meditationen er så centralt for vestens buddhister hvorimod som du rigtigt skriver Andreas er meditation blandt almindelige kulturbuddhister i Østen vist ikke særlig almindelig. De er vel helt som vi kulturkristne "bare" buddhister.
Meditation er en metode i livet og kan bruges og udføres i mange planer. Det at sætte sig i ro på en stol,tæppe eller pude og gå ind i sig selv,som ikke er et selv;) er kun en form.Man kan bruge fysiske øvelser, som kan være ulidelige,eksempelvis 108 prostationer,men man kan bruge lyde,mantraer, og gå og cykle og meditere i disse handlinger.
Men uanset hvad vi gør eller tror på vil livet altid være liv med begær og lidelse, men måske man på "vejen" kan få en indsigt som gør at livet i nuet bliver ramt at glimtvis lykke og at man så opdager det.

Andreas Trägårdh

Viggo

Det er ikke mig der forvirrer dig. Det er dig selv der gør det.

Andreas Trägårdh

Meditation er ikke en metode i livet.
Mad (+afføring) og reproduktion er de eneste metoder livet udtrykker sig igennem.

Andreas Trägårdh

Nåde, som nok er den der eftertraktes med alle spillopperne i dyrker, er et uigenkaldelig effektivt stykke hviskelædder. Der fjerner alt - kun alt. Meditation er på tragisk vis ét yderste bolværk imod selve nåden, altså det selv samme som der efterstræbes.

Viggo Okholm

Andreas: som du dog kan udtrykke dig:) men din bemærkning om hvilke metoder der "sikre" får mig til at mindes et klart eksempel som du viste konkret omkring reproduktion i en fjern tid i 1970:)
Men at jeg er mere forvirret end dig er ret tydeligt,jeg er ikke sikker i mit liv og forvirring og manglende skråsikkerhed er helt klart en del af mit liv,og her kan meditation og forsøg på at lære buddhismen lidt nærmere at kende være med til en form for udvikling.

mindfullness kan være ganske udmærket, men jeg er helt enig i, at en dosis mindfullness bare ikke altid kan gøre det. Det er lige let nok, hvis en leder kan sende sine stressede medarbejdere på kursus i at håndtere stress, hvis han ikke samtidig kigger sin organisation efter i sømmene. Den problemstilling har været oppe i medierne før, og den er da vist stadig lige relevant. Problemet er når denne mindfullness bliver til et modefænomen og endnu et område, man skal præstere på. For der vil helt klart være mennesker, der vil føle sig skyldige over ikke at være mindfulle nok eller over at de ikke er i stand til at være ustressede. Når et begreb bliver så populært og bliver ugebladsstof, risikerer det nemt at blive endnu et tvunget succeskriterie, så man ikke bare skal løbe ti kilometer før arbejde og bage brød med den ene hånd, mens man tager armbøjninger med den anden, men også skal til at være så fandens mindfull oveni. Mindfullness ville være fint nok, hvis man bare lod være med at kalde det et smart engelsk ord og fremhæve det som nøglen til alt.

Michael Kongstad Nielsen

Skulle "nåde" kunne erstatte mindfullness? Tja, der tror jeg gerne, da begge begreber er temmelig religiøse, og nåden fjerner alle de lidelser, ligesom mindfullness vil kurere dem. Jeg faldt over denne forklaring på "nåde" på Kristendom.dk. :
"I Bibelen er nåde betegnelsen for Guds ubegrundede og ubetingede kærlighed og barmhjertighed. I Det Gamle Testamente viser Guds nåde mod mennesker sig for eksempel i hans velsignelse af Abraham og ved at han leder Israelitterne ud af Egypten og gennem det Røde Hav og tilsidst skænker dem Kanaens land. Guds nåde viser sig også ved, at han er en Gud, der ser igennem fingrene med sit folks Israels synder og overtrædelser. Også i Det Ny Testamente er nåde betegnelsen for Guds ubetingede kærlighed. Det "nye" ved Det Nye Testamente er, at her åbenbares Guds nåde gennem Jesu liv, død og opstandelse. Det andet nye er, at nåden nu ikke mere er begrænset til at omfatte Israel, men gælder hele menneskeheden. /Nanne Hauge/

Viggo Okholm

Lidelser og begær er elementer i livet uanset hvor meget vi meditererr eller tror på nåden. For mig er nåden en ophøjet tilgivelse for synd,hvad det så er, Men lad os sige synd er når vi skader andre.

Andreas Trägårdh

Viggo

Vi er jo ikke mere forvirrede end vi beslutter os for. For det er en beslutning der gør os forvirret. Det er det meditation handler om. Siddhata var en (tigger-) prins, en tyv og en løgner. Sådan har det været lige siden. Meditation er det hykleriske bedrageris kunst.

Andreas Trägårdh

Sider