Klumme

Medie Grand Prix

Hastighed, stærke følelser og skarpvinklede indslag og overskrifter er de parametre, moderne medier opererer efter. Spørgsmålet er, hvem der vinder ved mediernes forsøg på at efterligne de Olympiske Leges konkurrencementalitet
12. juni 2013

Citius, Altius, Fortius. Disse tre latinske ord er mottoet for de Olympiske Lege. »Hurtigere, højere og stærkere.« De kunne såmænd også være ord, der beskriver udviklingen i journalistikken.

Citius – hurtigere: Aldrig er det gået så hurtigt. Da Christian Kjær tirsdag klokken ni blev dømt til at betale 35 millioner til sin ekskone Jannie Spies, kunne jeg læse det på samtlige nyhedssites fem minutter efter. I løbet af få timer blev nyheden ’opdateret’ snesevis af gange. Store journalistiske ressourcer anvendes nu på at være hurtigst. Der triumferes på web-redaktionerne og TV 2 News, konkurrenterne baskes med et minut eller fem.

Min påstand er, at brugerne er ret ligeglade, men journalister er nærmest besatte af det. Det ligger i blodet fra dengang, en solohistorie kunne leve i 24 timer – da aviser og tv-aviser udkom en gang i døgnet. Nu er en nyheds levetid få sekunder, og fascinationen af breaking news er næsten manisk, selvom det anspændte sekundræs er en af de alvorligste trusler mod en i forvejen truet profession, nemlig journalistikken. På nettet er alle historier ens, og den topplacering, der i gamle medier signalerede, at der var tale om en stor og vigtig nyhed, gives i løbet af dagen til snesevis af nyheder. Topplaceringen på ’forsiden’ af webnyhederne handler ikke længere om væsentlighed, men udelukkende om, hvad der er nyest. Nyhedsværdi vurderes på hurtighed.

Altius – højere: Der råbes højt i medierne. Konkurrencen er benhård, og som råberne på et marked bliver der skruet højere og højere op. De fleste aviser har indført det praktiske og håndegnede tabloidformat (på denne avis lidt puritansk betegnet som ’kompaktformatet’) hvor den ultimative højtråbning praktiseres dagligt med en enkelt, stor overskrift til den historie, som avisen har valgt som dagens hovedhistorie. Ikke nødvendigvis dagens vigtigste historie, sjældent en fælleshistorie, men derimod oftest en egenhistorie, hvor solokriteriet er vigtigere end væsentlighedskriteriet. På den måde er de fleste trykte medier blevet tabloidmedier. Det er ikke et hjertesuk, blot en konstatering. De sande tabloidmedier, de, der satser på den benhårde historie, vinkler sylespidst og allerhelst vil have helte- og skurkerollerne mejslet i granit, råber højere og højere. Og hvis man skal tro denne uges læsertalsundersøgelse, svigter stadig flere læsere BT og Ekstra Bladet, jo højere de råber. Måske fordi deres rolle som tabloidjournalistikkens bannerførere mere eller mindre er blevet overtaget af nyhedsudsendelserne på tv. DR’s tv-avis og ikke mindst 21 Søndag, der med højtråbende, spidsvinklede og kampagnelignende afsløringer er gået i spidsen for sand tabloidjournalistik i æteren. Det seneste eksempel er forrige uges brug af skjult kamera og benhård vinkling i klipningen af et indslag om hashmisbruget på en københavnsk institution for belastede unge. Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Ø) og hans spindoktor Flemming Platz – der i øvrigt har lært håndværket som tidligere redaktør på 21 Søndag – har også forstået, hvordan man skal råbe stadig højere, og nu er den sag ikke længere en sag om udøvelse af det journalistiske håndværk, men en dejlig balladesag. Nu bliver der råbt meget højt, efter at DR Nyheder har bebudet en klage over klageren!

Fortius – stærkere. Her handler det om følelser. Og her kæmper medierne – og specielt tabloidmedierne benhårdt om, hvem der kan vække de stærkeste følelser hos brugerne. Det helt aktuelle eksempel er gidselkaptajn Eddy Lopez’ bebudede klage til Pressenævnet over Ekstra Bladet og TV 2. Både Ekstra Bladets reportager og TV 2’s nyhedsdokumentar om kaptajn Lopez og hans medgidslers lidelser har været storslåede eksempler på journalistik rettet mod maven og hjertet på læsere og seere. Ordet følelsesporno har været nævnt. Ikke mindst TV 2’s reportage var hjertegribende og brutal. Men som i al anden spidsvinklet journalistik fik vi kun et brudstykke af sandheden. Lopez og ikke mindst hans styrmand græd og led. Vi vidste ikke, at det primært var, fordi piraterne havde tævet og truet dem til det. Har Ekstra Bladet og TV 2 overtrådt de presseetiske regler? Reglerne siger, at medier skal udvise, som det hedder, »størst mulige hensyn til ofre for ulykker og forbrydelser« – en formulering, der er åben for fortolkning.

Det er tvivlsomt, hvem der vinder i mediernes accelererende kapløb om brugernes tid. Men det gælder jo heller ikke om at vinde, men om at være med ...

 

Lasse Jensen er mediejournalist og vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
  • Jørn Vilvig
Michael Kongstad Nielsen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Vi bliver alle sammen tabere.
Det er ligegyldigt med vindere, men det er ikke nok bare at være med. Nogen burde skille sig ud. Forlade løbet, legene, game-et, gå ud til siden og følge en anden vej, hvor der ikke konkurreres på alle de lave niveauer, Lasse Jensen nævner, men hvor der sættes en menneskelig, rolig og kreativ dagsorden med masser af vid og spræl (altså ikke kedeligt), men på en anstændig måde.