Er mennesket og markedet sympatisk, Adam Smith?

Venstrefløjen har taget patent på sympatien, men sådan bør det ikke være, for markedet er også sympatisk. Vælger ’the economic man’ at snyde, vil det nemlig skade hans ry, og ingen vil fremover handle med ham. Han er derfor nødt til at være optaget af, hvad andre tænker om ham og handlen. Den største egoist på markedet er den, der er bedst til at forstå, fornemme og leve sig ind i andres behov
Ifølge Adam Smith var det sympatiske både den gode hensigt og den kloge, fremsynede handling med blik for konsekvensen. Illustration: John Kay/Lebrecht Authors

Ifølge Adam Smith var det sympatiske både den gode hensigt og den kloge, fremsynede handling med blik for konsekvensen. Illustration: John Kay/Lebrecht Authors

6. juni 2013

KRONIK – I fredags udgav Informations Forlag en komplet udgave af Adam Smiths Nationernes Velstand fra 1776. Det giver anledning til refleksion. For hvad ville den skotske moralfilosof og økonom mene om nutidens syn på sympatien, mennesket og markedet?

En ting, som Smith uden tvivl ville studse over, er centrum-venstres årelange monopol på sympatien. Monopol på at definere, hvad der er sympatisk, og i særdeleshed hvad der ikke er. Senest er listen over det ’usympatiske’ blevet udvidet med offentlige ranglister af f.eks. skoler (Marianne Jelved, R), kontanthjælpsreformen (Frank Aaen, EL) og brugerbetaling i sundhedsvæsenet (Astrid Krag, SF). Dette afspejler, at sympatien i dag overvejende forstås som gode hensigter. Det sympatiske er ’at ville det gode’, dvs. om individet har den rette, ophøjede intention – uanset de sociale konsekvenser.

Sådan har det ikke altid været. I oplysningstiden og særligt i den anglo-skotske oplysning blev hensigten ikke betragtet nær så isoleret fra handlingens udfald. Dengang blev det ligefrem anset som tomt og ligegyldigt kun at se på hensigten, når en handling skulle vurderes moralsk. Ifølge Smith var det sympatiske således både den gode hensigt og den kloge, fremsynede handling med blik for konsekvensen. Denne definition er siden gået tabt. I dag sættes sympatien lig den gode intention, og konsekvensen er en fremmedgørelse af markedet.

Den aftagende sympati

Lad mig uddybe. Ifølge Smith har alle mennesker en naturlig tilbøjelighed til sympati. Vi har en medfølelse, som skaber sociale bånd, idet den hos det andet menneske forstærker glæde og lindrer sorg. Mennesker er således dybt forankrede sociale væsner. Ikke forstået i marxistisk forstand som et passivt klassevæsen – et Gattungs-Wesen – med masser af plads til determinisme og klassekamp, men uden meget plads til følelser. Nej, for Smith er vi sociale væsner, idet vi alle via forestillingsevnen kan forme ideer om, hvordan andre har det, ved at overveje, hvordan vi selv ville have det i en lignende situation. Vi forholder os hele tiden til andre. Vi føler også andres situation.

Det helt særlige ved sympatien er imidlertid, at den aftager, som den sociale afstand øges. Sympatien er således stærkest i familien, den aftager for venner, kollegaer og naboer og bliver svag og afbleget i det globale. Fordi vores egne følelser er ægte og oprindelige, mens andres følelser er afspejlinger, som fordrer forståelse og kendskab. Da menneskets egne følelser altid står den enkelte nærmest, beskriver Smith mennesket som egenkærligt. Det er ikke et forsvar for egoisme, men en nøgtern beskrivelse af menneskets følelsesliv. Og det er ikke nødvendigvis negativt, men tværtimod med mange funktionelle fordele. F.eks. mente Smith, at egennyttige handlinger ofte vil have positive sociale konsekvenser. Markedet vil ofte (men ikke altid) fungere således, at hvis alle bare forfølger deres egne interesser, vil det på sigt føre til et fælles bedste.

Falsk modstilling

Når centrum-venstre forbinder sympati med den gode intention, så ville Smith mene, at man bedrages til at tro, at der eksisterer en væsensforskel mellem den person, der handler etisk, og den person, der handler på markedet. Som havde samfundet et etisk A- og B-hold. Hvor det etiske B-hold er alle dem, der handler på markedet (f.eks. kapitalisterne), mens A-holdet er alle dem, der ikke tænker på vinding og profit.

Mennesket før profitten, siger man. Men det er en falsk modstilling, som ikke mindst de skotske oplysningstænkere ville have været uenige i. Mennesket realiserer netop sig selv ved at udøve sin sympati, sin følelse for hvad der er godt, i udvekslinger med andre, der også udveksler for at opnå det, der for dem er det gode.

I virkeligheden eksisterer der ikke på dette punkt en væsensforskel mellem individerne i samfundet. Nogle gange er vi i højere grad disponerede for at fokusere på intentionen. Andre gange på den nære handlings konsekvens og nytte. Som Smith påpegede i en forelæsning omkring 1763, »følger mennesket generelt disse to principper«, dvs. princippet om godhed og princippet om nytte. På nogle tidspunkter er det ene princip fremherskende. Andre gange det andet. Men til alle tider besidder vi begge. Det dydige menneske og the economic man drives både af egeninteressen og af medfølelsen for andre – netop fordi begge er manifestationer af sympatien.

For grundlæggende har vi alle samme mål: At sikre det bedst mulige samfund for borgerne. Forskellen ligger i midlet. Groft sagt kan man sige, at højrefløjen i højere grad ønsker at gøre brug af ’økonomiske midler’, dvs. at lade individet udveksle eget arbejde for andres arbejde, mens venstrefløjen er mere tilbøjelig til at gøre brug af ’politiske midler’, som er baseret på en ugengældt tilegnelse af andres arbejdskraft (dvs. beskatning) med en stor offentlig sektor til følge.

Markedets indføling

Ofte forveksles højrefløjens mål og middel, idet det hævdes, at the economic man kun er interesseret i profit. Dette er dog ifølge Smith ganske misvisende, for på markedet finder man også sympatien i alle dens manifestationer. Alene i byttehandlen må the economic man udvise interesse for den anden, idet sproget for enhver udveksling på markedet er: »Giv mig, hvad jeg ønsker, og du skal få, hvad du ønsker.« Personen, som handler på markedet, må derfor gøre brug af sympatien og sætte sig i den andens sted, for at kunne tilfredsstille den andens behov og gøre handlen til en succes. Vælger the economic man at snyde og svindle, vil det skade hans ry, og ingen vil fremover handle med ham. Han er derfor nødt til at være optaget af, hvad andre tænker om ham og handlen. Den største egoist på markedet er den, der er bedst til at forstå, fornemme og leve sig ind i andres behov.

Smith ville mene, at den vigtigste slagmark i kultur- og værdikampen er at forstå, at markedet også drejer sig om sympati og følelser. At de varme hænder tvinges op af lommen på markedet. De kan langt nemmere isne og blive kolde i en offentlig ansættelse, hvor markedet ikke lynhurtigt belønner eller straffer effekten.

Markedet fremtvinger sympati og tvinger den handlende til at tænke på andres følelser og behov. Nogle på venstrefløjen tror, at det gode, sympatien, alene trives uden for markedet, og at profit og penge korrumperer følelser mellem mennesker. Det er stik modsat. For findes der for den ældre noget så følelseskoldt som den hjemmehjælper, der trods gode intentioner tvinges af rigide standardiserede regler til at tage afsked, vel vidende, at behovet i dag var et ganske andet end det, det offentlige havde valgt at tilbyde?

Intentionen er ikke nok

Smith ville mene, at borgerlige har brug for moralsk selvværd. For markedssamfundet har også sympatien som cement. Netop fordi mennesket er et sympatisk væsen, hvis valg og beslutninger har sociale konsekvenser. Vi er vævet ind i økonomi, fordi økonomi handler om, hvad vi anser for godt, og hvor meget vi vil give for et gode. Det er følelser. Og markedet er mekanismen, der forbinder og forener menneskets muligheder for at tilfredsstille hinandens følelser.

Det sympatiske er derfor ikke kun den gode intention. Det sympatiske er også den kloge handling med blik for konsekvensen. I den optik er det også usympatisk ikke at lave ranglister, hvis konsekvensen er, at den uddannelse, vi giver vores børn, bliver dårligere. Det er usympatisk ikke at lave en kontanthjælpsreform, hvis konsekvensen er, at mennesker unødigt udelukkes af arbejdsmarkedet. Og det er usympatisk ikke at gå ind for brugerbetaling, hvis konsekvensen er, at sundhedsydelser ikke tildeles dem med størst behov.

Mia Amalie Holstein er chefkonsulent i CEPOS, cand.polit. og stud.fil.

Bogen ’Nationernes Velstand’ af Adam Smith udkom på Informations Forlag d. 31. maj

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Underlig usammenhængende argumentationsrække. Jeg kan simpelt hen ikke få øje på hvordan Mia Amalie Holstein kommer frem til det etisk 'gode' i at: Rangliste børn i forhold til grundskolens uddannelsestilbud. Sænke kontanthjælpen. Indfører brugerbetaling for lægehjælp.

Mia plukker f.eks et Adam Smith citat: "Giv mig det, som jeg ønsker, og du skal få dette, som du ønsker."

for derudfra at konkludere at:

Markedet fremtvinger sympati og tvinger den handlende til at tænke på andres følelser og behov.

Adam Smiths tese, indeholdende ovennævnte udpluk, lyder i sin helhed:

"Giv mig det, som jeg ønsker, og du skal få dette, som du ønsker - det er meningen af ethvert sådant tilbud, og det er på den måde, at vi fra hinanden modtager langt den største del af vores fornødenheder. Det er ikke af slagterens, bryggerens eller bagerens godgørenhed, at vi forventer at få vores middag, men ud fra deres hensyn til egeninteresse. Vi henvender os ikke til deres menneskelighed men til deres egenkærlighed, og vi taler ikke til dem om vores behov men om deres fordele."

...altså kommer Adam Smith frem til det stik modsatte af hvad Mia konkluderer.

I bogen The Theory of Moral Sentiments behandler Adam Smith begrebet den »Upartiske iagttager« - Må jeg på det varmeste anbefale den til Mia?

Brugerbillede for Kristian Rikard

Jeg mener også, at det er en lidt for bastant fortolknng af Adam Smith. Jeg læste Smith tilbage i studietiden, men har senere blandt andet læst "Crowded with Genius. The Scottish Enlightenment: Edinburgh's Moment of the Mind" af
James Buchan, 2003 (kan købes på Amazon (hvis man må skrive det?)).
Dette sætter såvel Smith som Hume (og mindre kendte som Robert Burns og James Hutton) og selve bogen ’Nationernes Velstand’ i et noget andet perspektiv, idet de alle var medlemmer af "the Poker club", hvis tænkning i højere grad knyttede an til
Hollandsk og især Fransk tænkning end til den engelske, og iøvrigt var utroligt mangefacetteret.
Så når Mia Amalie Holstein vælger helt at udelade denne del af historien, synes jeg ikke hun giver Adam Smith fuld kredit for hvor bredt Adam Smiths tanker rakte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

. Mia A. Holstein skriver:
For grundlæggende har vi alle samme mål: At sikre det bedst mulige samfund for borgerne. Forskellen ligger i midlet. Groft sagt kan man sige, at højrefløjen i højere grad ønsker at gøre brug af ’økonomiske midler’, dvs. at lade individet udveksle eget arbejde for andres arbejde, mens venstrefløjen er mere tilbøjelig til at gøre brug af ’politiske midler’, som er baseret på en ugengældt tilegnelse af andres arbejdskraft (dvs. beskatning) med en stor offentlig sektor til følge.

Sat over for Marx virker det lidt naivt:

I den gammelliberale kapitalisme opstår ”denne verdens magter, myndigheder og kræfter” i i en ny skikkelse. Menneskene bliver kapitalens marionetter , og kapitalen er penge. Menneskearten er i sin selvvirkeliggørelse nået så vidt, at den har udtrykt sit væsen i et produkt. Produktet findes ophobet her og der, og det er blevet til kapital. Derfor formidles forholdet mellem mennesker ved penge. Som upersonlig magt håndterer pengene verden. De har i deres magt at udslette ethvert væsenspræg og at give en falsk identitet. Ved deres hjælp bliver den forhadte pludselig afholdt og den dumme klog. Kærlighed kan de ændre til had og vanvid til fornuft. De formår at sætte alt på hovedet og at skabe en om-vendt verden.
Kapitalen kan altså ikke betragtes som et blot middel, der tjener produktionen. Den er selv blevet et produktionsforhold, altså en magt, der giver livet en bestemt skikkelse Som en almægtig magt styrer den menneskemarionetternes bevægelser. Den er nemlig ligeglad, hvad der ombyttes , blot bytteforholdet, omsat i penge, er i orden. Om nødvendigt bytter den levende om med dødt ud fra ønsket om stadig større kapitalophobning. Den indretter den menneskelige tilværelse efter love, som gælder for ting på et marked og umenneskeliggør den dermed. Den spørger om profit, konkurrence, effektivitet og om udbud og efterspørgsel. Dens rædselsregimente tyranniserer alle, som arbejder således arbejdsgiver. Også kapitalisten drives ud i rastløshed, fra omgestaltning til omgestaltning og fra krise til krise. Gør han sig illusioner om andre kår, skal kapitalen nok belære ham om det fejlagtige i hans opfattelse

Brugerbillede for Søren Rehhoff

For det første er det lidt af en stråmand når Mia Amalie Holstein hævder at centrum-venstre kun ser på intentioner og ikke på konsekvenser. Mange befinder sig sikkert på centrum-venstre fløjen fordi de kan se de negative konsekvenser et markedssamfund kan have. Omvendt virker mange på højrefløjen temmelig blinde for de selvsamme negative konsekvenser og forlader sig på Adam Smiths ide om, at hvis alle bare forfølger deres egne interesser, vil det på sigt føre til et fælles bedste.
At udvekslinger på markedet skulle være styret af sympati er nok også lidt af en overdrivelse. Markedet er først og fremmest styret af konkurrence, så det er nok begrænset hvor meget sympati der kan få lov til. at udfolde sig i den sammenhæng. Det virker som om Holstein, eller Smith, forveksler evnen til at læse andre mennesker med sympati, og selvom evnen til at læse andre mennesker sikkert er god at have, hvis man skal være succesfuld på markedet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for sympati, selv psykopater kan være gode til at sætte sig i andre menneskers sted de bruger bare, temmelig usympatisk, den evne til at manipulere og styre andre mennesker. Endelig var Adam Smith jo ikke den markedsfundamentalist som Holstein prøver at gøre ham til, Smith var også opmærksom på de negative konsekvenser konkurrencen på markedet kunne have, hans ide var, at disse konsekvenser kunne afhjælpes med en effektiv stat og et stærkt civilsamfund, hvor folk moralsk kunne restituere sig efter, at de havde konkurreret på markedet

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

I 1801 levede der 27 millioner mennesker i Storbrittanien + Irland. Det vil sige, at i A:S's tid levede der endnu færre.
I nutiden lever der ca 63 millioner mennesker i Storbrittanien.

Mon ikke der er gået lidt inflation i det at unde andre mennesker det godt, når man hele tiden skal konkurrere med flere og flere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

"Markedet fremtvinger sympati og tvinger den handlende til at tænke på andres følelser og behov. Nogle på venstrefløjen tror, at det gode, sympatien, alene trives uden for markedet, og at profit og penge korrumperer følelser mellem mennesker. Det er stik modsat. "

Det er jo det rene sludder, bortset fra det med tvangen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Adam's Fallacy and the Great Recession
by John Bellamy Foster

"The severity of the current crisis and the failure of conventional economics to anticipate or account for it draw attention to what radical economist Duncan Foley has called "Adam's Fallacy." Named for Adam Smith, Adam's Fallacy is "the idea that it is possible to separate an economic sphere of life, in which the pursuit of self-interest is guided by objective laws to a socially beneficent outcome, from the rest of social life, in which the pursuit of self-interest is morally problematic and has to be weighed against other ends."2 Adam's Fallacy is thus both an intellectual and moral fallacy -- the notion that the economy can, in Polanyi's terms, be disembedded from the rest of social reality, and that a market system based on individual acquisitiveness can meet the moral needs of society.

Adam's Fallacy did not reach its zenith in the classical period. Whereas classical political economy had "strong roots in sociology" and accommodated "emergent categories like class," today's marginalist or neoclassical economics admits "no social category that transcends individual action, or the simple combination of individual actions."3 This extreme view only reached its logical conclusion in the writings of Hayek in the twentieth century, and in the neoliberal tradition that his work eventually gave rise to in our time.

Indeed, if "the most fundamental aspect of the fallacy is to represent capital accumulation, with its accompanying technical and social revolutions, as an autonomous and spontaneous process that is somehow inherent in the expression of 'human nature," then there can be little doubt that it has seen its highest development in today's extreme, neoliberal era.4 Thus we have witnessed in recent decades what John Kenneth Galbraith aptly called, in the title to his last book, The Economics of Innocent Fraud, marked by the "renaming of the system" as the "free market system." This is a perfectly meaningless designation meant to draw attention away from the harsh realities of capitalism (and monopoly capitalism): corporations, class power, and social inequality.5 In short, orthodox economics was stripped in the neoliberal era of all remaining historical and sociological content.

Today we often say that we need a new Marx, Veblen, Keynes, or Schumpeter. But it is not as pure economists that we can be said to need them so much as political economists or economic sociologists, from which most of their greatness derived. This is also true for later dissident economists such as Kalecki, Sweezy, Minsky, and Galbraith (not to mention economic sociologists arising from within sociology itself such as Weber, Tawney, Polanyi, and Mills).

Once we admit historical, sociological, institutional factors into our analysis of the economy, Adam's Fallacy falls away and the Great Recession ceases to be incomprehensible. All sorts of useful debates can then arise. By way of illustration, I would like to point to the analysis of the current crisis that Fred Magdoff and I have provided in our recent book, The Great Financial Crisis: Causes and Consequences (2009).6 In this argument, written over three years, we do not claim any substantial originality. Rather we draw on most of the economic sociologists mentioned above -- but especially Marx, Kalecki, and Sweezy -- as well as on recent history, in order to make arguments that we think should be fairly obvious to social scientists."

Læs i øvrigt mere her:

Lær af Adam Smith

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Jeg har aldrig hørt om Mia Holstein før. Så mens jeg med forundring arbejdede mig igennem ovenstående gang sympatisk vrøvl, kom jeg til at tænke hvorfor ingen havde stoppet den stakkels pige inden hun udstillede sine misforståelser i et nationalt forum.

Ahh tænkte jeg da jeg blev færdig,,, CEPOS.

Det virker plausibelt at kapatalismens ophavsmænd faktisk troede eller håbede at markedet grundlæggende var sympatisk og derved havde en almennyttig virkning.. Der kan være en vis logik i teorien, i en ideel verden. Praksis ser desværre bare væsentligt anderledes ud.

Der er flere sympatiske betragtninger i artiklen "Det sympatiske er også den kloge handling med blik for konsekvensen." osv. Så sandt,,så sandt!
Problemet er bare at markedet primært er karakteriseret ved individuelle valg og initiativer med kortsigtet gevinst som alt overskyggende vejviser.

Brugerbillede for Karsten Aaen

I et marked som det eksisterede på Adam Smith's tid, men enkel vareproduktion, hvor landmanen, bageren, slagteren and the dress maker rent faktisk (for en stor dels vedkommende) selv slagtede dyrene, selv bagte brødene og selv opfostrede dyrene; og selv lavede tøjet.

Mia ved åbenbart ikke at de store tøjfirmaer i dag lyver, snyder og bedrager deres kunder - hun ved åbenbart ikke at f.eks. Bestseller eller H&M ikke selv er fabrikanter af tøjet; de får tøjet lavet i Bangladesh, Vietnam, Kina, Afrika, Mexico mv. Og hvorfor? Fordi de er totalt ligeglade med hvordan de får tøjet lavet, sålænge det er billigt. Og de kan sælge et par bukser eller bluse eller kjole som koster 50-100 kr. at lproducere for 600-800 kr. pr. par. Så deres firma, akitefirmaet A/S, kan tjene en masse penge. Og direktørerne, og aktionærerne, kan blive styrtende rige.

Hvis Adam Smith kom tilbage i dag, er jeg sikker på, at han ville være imod: monopoler af enhver slags, (undtagen måske monopoler på vand, gas og el), computere som sælger aktier til hinanden uden menneskelig indblanding, credit default swaps - fordi de er uigennemskuelige for alle (også for dem som sælger de her bonds/obligationer). Hvem producerer noget i dag - i Danmark - udover altså landmændene...

Stort set ingen er mit bud....

Og har vi netop ikke set hvordan bankierne og finansverdenen har styret samfundet ved at lyve, snyde og bedrage samfundet.....

Brugerbillede for John Rohde Jensen

Det er ret morsomt at se alt det som Adam Smith bliver taget til indtægt for i dag. Jeg fatter ikke, hvordan han er blevet skytsengel for vulgærliberalisterne i CEPOS og LA. Smith mente bla. at hele pengevæsenet med banker osv. skule drives af staten. I dag ville manden nok blive betegnet som en social liberalist.

Brugerbillede for odd bjertnes

Jaeh ... i et åbent system hvor alle reagerer lige meget på alle, da kan denne logik vel applikeres.
Dvs. ikke denne verden.
Lad os blot anse, at dette apologetiske forsøg blot stadfæster hvad man allerede ved, at det er den psykopatiske manipulationsevne med verden der afgør succes eller fiasko for homo economicus - som regel, og mest funktionelt, med en ret afgrænset verden af forbindelser, medindskrevne, klienter etc. Resten er ikke en del af regnestykket på den måde artiklen gør det til.
At der er en forbindelse imellem dette, og 'vækst'-begrebets afhængighed af grænseafprøvning og omgivelsesintimidering, skal ikke nægtes. Det er derfor at den rimeligste holdning til homo economicus er at være tolerant overfor hende, men også have al juridisk skyts klar : for : 'hun tænker kun på at finde hullet i loven - fra morgen til aften'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Adam Smiths system forudsætter vel at alle har adgang til alle informationer - hele tiden. Og kan handle rationelt herudfra - altså at hvis en bager har mus eller rotter i sit bageri ja så fortæller den frie presse om dette. På den måde kan folk undlade at handle både her og der - såfremt den rette information når ud til borgerne. F.eks. at denne eller hin slagtermester pumper vand ind i sine spegepølser, sine hamburgrygge mv. Så kan kunderne jo blot lade være med at handle der, ikke sandt. Hvis altså den frie presse fortæller om det....

Hvordan er det nu lige med den frie presse i DK? Går den efter monopolerne som Lego, Novo Nordisk, Danish Crown, Mærsk, Danfos og Grundfos? Nej, det gør den ikke. Og hvorfor så ikke? Fordi pressen i dag for en stor dels vedkommende er ejet af ----- de monopoler som den skal kontrollere.....Kapitalfonde ejer f.eks. det berlingske hus....og hvem ejer egentlig JP/Politikens Hus?

For at vende tilbage til eksemplet med hamburgerryggen og vandet (lagen), så har der jo i årevis været kritik af at supermarkederne tilsatte vand (lage) til kød, f.eks. hamburgerryg eller stege - og så kaldte det for naturligt marineret. Og intet er sket - jo, der er vist nok kommet en bedre mærkning, men staten har jo ikke forbudt denne praksis. Og forbrugerne kan jo ikke købe deres varer et andet sted, fordi alle supermarkedet får kødet fra Danish Crown f.eks. Og alle ser ud til at gøre dette - tilsætte vand til kød f.eks.

Adam Smith ville have været imod denne praksis, præcis som han ville have været imod at man kunne tjene penge på fiktive produkter - eller rettere på imaginære aktier, der kun eksisterer og bliver handlet i cyberspace. Hvis Adam Smiths system skal virke kræver det enkelhed, overskuelighed samt at produktionen baserer sig på reelle værdier, altså land, jord, dyr, brød, tøj mm. Og ikke på det som vi har set de sidste 30 år.......finanskapitalen der sælger aktier til en oppustet værdi som de så kan spekulere imod....og gætte på om de deres (fiktive/imaginære) værdi stiger eller falder. Reel produktion er en forudsætning for Adam Smiths system....ikke aktier med alt for meget luft under vingerne.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Karsten Aaen

Vi befinder os midt i det kaos, som en ædruelig fremskrivning af Adam Smiths grundantagelser ville kunne have forudset for længe siden. Hvilket den da også har gjort til overmål. Det er selve konstruktionen, som bygger på menneskets udbytning af mennesket igennem det konsekvent ulige bytte, som igennem historien opretholdes først og fremmest ved hjælp af kapitalens hegemoniske magt over statsapparatet, det er galt med.

Hvis vi får lov til at akkumulere på din bekostning, vil det komme dig til gode i det lange løb. Det er i hvert fald det eneste, som vi har at tilbyde dig. Du ved troen flytter bjerge. Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Tickle down, tickle down.

Nu er vi desværre kommet dertil, at det ikke kun er os de tager røven på, det er på selve vores overlevelsesgrundlag. Mens de fifler, dør hoppen.

Alt dette kunne hverken Adam Smith eller nogen anden forudse på den tid, men det ændrer ikke noget ved, at udgangspunktet var anløben: Det bedste du kan gøre for samfundet (?), er at forfølge dine egne snævre mål. Så vil regeringsvisdom i.e. de herskende klasser og vores medfødte empati nok mildne luften for de klippede får hen ad vejen. Det var opskriften på krise efter krise, som gang på gang kastede de håbefulde masser tilbage til start, som vi senest har set det i disse tiders permanente krise.

Det er ligesom til at tage og føle på, hvor filmen knækker.

Brugerbillede for Jesper Wendt

Tvang er indiskutabelt, da det er eksistensgrundlaget der er hjørnestenen i incitamenterne.

Dertil et hav af genererede polære mønstre(læs.balkanisering).

Nu med ydre fjende - gangstere, krig og massiv overvågning. Et system der lukker - om sig selv - både i tanke og handling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Chefkonsulent?

Direktør, vicedirektør, forskningschef, cheføkonom, udviklingschef, chefkonsulent, politisk chef, seniorkonsulent, chefjurist, kommunikationschef. Der er ganske mange chefer i CEPOS, i betragtning af, at den faste stab udgør blot 14 medarbejdere. De er nærmest chefer alle sammen. Hvem er de egentlig chefer for? Og hvor kommer pengene til deres lønninger fra?

Brugerbillede for Mihail Larsen

Titler

Nu handler indlægget fra chefkonsulenten altså om redelighed i forretningslivet. Og det er det punkt, jeg pirker til ved at spørge ind til, hvad en virksomhed, der kun består af chefer, egentlig er for en størrelse. Hvad er der galt med 'blot' at være konsulent, jurist, økonom, sekretær, kommunikationsmedarbejder? Jeg synes, det nærmer sig falsk markedsføring.

Men bortset fra det, så har jeg med min signatur tilsluttet mig nogle af de foranstående indlæg, hvis tanker jeg deler og ikke ser nogen grund til at gentage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

John Rohde Jensen peger på noget essentielt i den politisk-økonomiske debat. (18:44)

Vulgærliberalisterne har fået lov at kapre Adam Smith m.fl. og bruge dem som deres svar på Karl Marx, og så slår vi hinanden - marxister og liberalister - i hovedet med hver vores guru. Sandheden er at i virkeligheden bygger de forskellige guruer på hinandens værker, og den ideologiske kløft der tilsyneladende er mellem, på den ene side de liberalistiske økonomer og på den anden side de marxistiske økonomer, skyldes ene og alene, at marxisterne har givet liberalisterne lov til at fortolke de såkaldt liberalistiske guruer - som de så overfortolker og kun citerer halvhjertet.

Marxisterne har i årevis diskuteret på liberalisternes præmisser:

Eksempelvis peger Milton Friedman på at negativ beskatning er nødvendig hvis pengepolitikken skal føres ud i livet fuldt og helt. "Negativ beskatning" er borgerløn med et andet ord - men Reagan og Thatcher og deres villige rådgivere har aldrig beskæftiget sig med den del af monetarismen. De fattige kan sgu sejle deres egen sø.

Tænk på hvad liberalisterne har fået lov til at føre i felten af udokumenterede "økonomiske modeller":

"Kagen skal ikke fordeles anderledes, den skal gøres større"

"Trickle down theory" eller "Horse and sparrow theory."

"Dynamiske effekter" og "Laffer-kurven"

"Den usynlige hånd"

Som marxist skal man kunne sine liberalistiske økonomer.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Karsten Aaen

Hvordan er det nu lige med den frie presse i DK? Går den efter monopolerne som Lego, Novo Nordisk, Danish Crown, Mærsk, Danfos og Grundfos? Nej, det gør den ikke. Og hvorfor så ikke? Fordi pressen i dag for en stor dels vedkommende er ejet af ----- de monopoler som den skal kontrollere.....Kapitalfonde ejer f.eks. det berlingske hus....og hvem ejer egentlig JP/Politikens Hus?

Nu bliver de nævnte koncerner da jævnligt behandlet og kritiserer i medierne. Hvad forlanger du? En daglig hudfletning? Det er lidt billigt at kritisere mediernes behandling af dette og hint, alene fordi men mener de burde "kritisere mere".

For at vende tilbage til eksemplet med hamburgerryggen og vandet (lagen), så har der jo i årevis været kritik af at supermarkederne tilsatte vand (lage) til kød, f.eks. hamburgerryg eller stege - og så kaldte det for naturligt marineret. Og intet er sket - jo, der er vist nok kommet en bedre mærkning, men staten har jo ikke forbudt denne praksis. Og forbrugerne kan jo ikke købe deres varer et andet sted, fordi alle supermarkedet får kødet fra Danish Crown f.eks. Og alle ser ud til at gøre dette - tilsætte vand til kød f.eks.

Problemet er jo at de alternativer der er, ikke tiltrækker kunderne. De fleste - nej, ikke mig - foretrækker de "naturmarinerede". Sikkert på grund af prisen. Men du kan ikke tvinge bestemte præferancer ned i halsen på folk. Vi har ikke - endnu i hvert fald - en mad/råvarekultur som man har i f.eks. Italien.

Man kan håbe at det kommer - for 20 år siden var vores hjemlige restaurant/gastronomikultur en komplet joke, mens vi i dag har én af de mest dynamiske, varierende og udviklende ditto. Og for 10 år siden kunne man knap finde danske øl der var andet end jævnt kedelige massevarer, men mikrobryggerierne har - trods krisens tilbageslag - jo givet os et langt mere spændende udvalg.

Jeg er overbevist om at vi vil se en tilsvarende udvikling på det bredere fødevareområde - men det skal komme fra neden. Fra og med markedet - det er ikke noget der kan tvinges ned ovenfra.

Det er Adam Smith der har givet os Noma, Geranium og Mikkeller. Ikke Karl Marx.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Thomas Krogh: Det er Adam Smith der har givet os Noma, Geranium og Mikkeller.

...som et svar på den industrialisering af vores fødevare - og dermed kvalitetsmæssige forringelse - som Adam Smiths anbefaling af arbejdsdelingen har afstedkommet - eller hvad?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Bill Atkins

...som et svar på den industrialisering af vores fødevare - og dermed kvalitetsmæssige forringelse - som Adam Smiths anbefaling af arbejdsdelingen har afstedkommet - eller hvad?

Der opstod så småt et modtryk mod "gennemsnitskvaliteten" i foreløbig restaurations og ølbranchen. Der er masser af udbud af andre gode fødevarer også, men vi har ikke helt set samme trend der endnu. Måske fordi der har været en tendens til at oversælge f.eks. økologi.

Om man så generelt kan sige at der er sket en "kvalitetsmæssig forringelse" er nok tvivlsomt. At en vare er massefremstillet betyder ikke nødvendigivs "dårlig kvalitet", selvom vi har en subjektiv forestilling om at f.eks. en håndæltet råmælksost bare *skal* være "af højere kvalitet" bare fordi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Saaby

Hold da helt ferie en gang latterlighed af dimensioner:
Bare det at skrive en artikel baseret på en mand fra det attende århundredes tanker er jo vanvittigt.

læs:
"For grundlæggende har vi alle samme mål: At sikre det bedst mulige samfund for borgerne. Forskellen ligger i midlet. Groft sagt kan man sige, at højrefløjen i højere grad ønsker at gøre brug af ’økonomiske midler’, dvs. at lade individet udveksle eget arbejde for andres arbejde, mens venstrefløjen er mere tilbøjelig til at gøre brug af ’politiske midler’, som er baseret på en ugengældt tilegnelse af andres arbejdskraft (dvs. beskatning) med en stor offentlig sektor til følge"

HVOR ER DET DOG FORKERT DET HUN SKRIVER.

Igen:
"Og det er usympatisk ikke at gå ind for brugerbetaling, hvis konsekvensen er, at sundhedsydelser ikke tildeles dem med størst behov."

Den herskende drivkraft blandt mange på højre fløjen er jo netop egen vinding, og ikke en eller anden motivation baseret på sympati.

Så får venstrefløjen også lige skudt i skoene at de ikke tror på markedet, eller hvad?!?!?

Dets værdi bliver da til fulde anerkendt, men samtidigt anerkendes det også at der er brug for kontrol, således at uhensigtmæssigheder undgås.

HØJREFLØJEN SKAL SIGE DET DE MENER, OG IKKE FORSØGE AT SNYDE SIG TIL AT LYDE SYMPATISKE - FOR DET ER IKKE DET DE TROR PÅ, HELLER IKKE SELVOM EN TOSSE FRA CEPOS LIGE SKRIVER EN ABSURD ARTIKEL SOM DENNE.
REN MANIPULATION.

Men de gør alt for at snyde alle, inklusiv dem selv - for det at være usympatisk er jo forståeligt nok angstfremkaldende.
Dette er helt parallelt med dem der fornægter at klimaforandringerne er menneskeskabte: en simpelt psykologisk forsvarsmekanisme, der tillader subjektet at udføre en ellers angstfremkaldende handling(her CO2 svineri, eller neoliberalisme som CEPOS er fortaler for)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Jakob Saaby

Den herskende drivkraft blandt mange på højre fløjen er jo netop egen vinding, og ikke en eller anden motivation baseret på sympati.

"Mangel på sympati" kan findes på alle politiske fløje og i alle miljøer. Du tror vel ikke at sympati er en specielt venstreorienteret egenskab eller noget der er forbeholdt Marx' disciple?

Jeg tror at langt de fleste liberale - inklusive mig selv - ser markedsøkonomien som en forudsætning for et velfungerende samfund. Ikke som et egoistisk projekt eller et mål i sig selv.

Så får venstrefløjen også lige skudt i skoene at de ikke tror på markedet, eller hvad?!?!?

Efter at have frekventeret Information's debat igennem 6 år kunne man nemt få det indtryk at ganske store dele af venstrefløjen afskyr markedet og vil gøre meget for at undgå det....

HØJREFLØJEN SKAL SIGE DET DE MENER, OG IKKE FORSØGE AT SNYDE SIG TIL AT LYDE SYMPATISKE - FOR DET ER IKKE DET DE TROR PÅ, HELLER IKKE SELVOM EN TOSSE FRA CEPOS LIGE SKRIVER EN ABSURD ARTIKEL SOM DENNE.
REN MANIPULATION.

Det du gerne vil have er at man ikke skriver noget der strider imod dit enøjede verdenssyn om "højrefløjen" som en håndfuld onde mennesker der vil alle andre noget skidt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Saaby

@Thomas Krogh:
Nej jeg tror ikke sympati er noget der er forbeholdt Marxister. Hvorfor nu blande dem ind i min kommentar? Jeg ved godt hvorfor du gør det - det er fordi Marx er blevet gjort til et "fy fy ord", og dermed prøver du at skade venstre fløjen, netop ved at knytte et "grimt" ord hertil:

"Marx' disciple"... den lader vi lige stå.

Og så lige inden din næste paragraf. Kend forskellen på "Liberal" og "Liberalist". Jeg går ud fra at du mener du er liberalist, eller hvad?!?
Højrefløjen er overvejende Liberalistisk, som specielt knyttes til økonomisk teori(neo liberalismen fra Chicago...), hvorfor LA burde hedde "(neo- ;-)Liberalistisk Alliance". Liberal er noget andet, selvom liberalisme selvfølgeligt kommer fra liberal i etymologisk forstand...

Når det så er sagt så tror jeg du tager fejl i din generalisering af de liberalistiske. Jeg tror at en pæn andel netop går ind for den utøjlede kapitalisme, da denne vil maximere deres vinding(bortset fra at en utøjlet kapitalisme er en ren illusion, givet de strukturer der er og altid har været i samfundet,f.eks. veje og love...).

Personligt ser jeg som vestreorienteret markedskræfterne som et meget kraftigt fuld redskab til optimering af rigtigt mange processer i et samfund. Jeg tror blot også at det bør tøjles, således at usmarte situationer ikke opstår.
Et eksempel kunne være boligpriser i københavn, hvor det som det er nu ikke er i samfundets interesse at der er incitament for at flytte fra kbh.. Det er ikke i samfundet interesse i det, det skaber mere forurening at bo i tyndere befolkede områder, i form af øget CO2 som følge af mere transport. tidspilde. Vi skal motivere folk til at bo i byerne, hvor der samtidigt gøres plads til firmaer...

Til din sidste paragraf. Forkert påstand om hvad jeg mener. Jeg mener ikke at højrefløjen er onde mennesker. Jeg mener blot at højrefløjen ikke har som prioritet at behandle andre godt, specielt når det betyder at de selv skal give afkald på et eller andet.
Det kan du ikke argumentere imod - jeg har set det oceaner af gange. Hvor den kultur kommer fra ved jeg ikke - måske en manglende evne til at rumme mennesker der ikke er i familie med dem selv? En mangel på abstraktionsevne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stig Bøg

Thomas Krogh
Marx var faktisk enig med Adam Smiths i dennes analyser, men han var også i besiddelse af noget, der kaldes social indignation. Hvis hans analyser holdt vand, ville Noma have en stjerne, fordi den ville være overgået af mange andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Thomas: At en vare er massefremstillet betyder ikke nødvendigivs "dårlig kvalitet",...

Nu taler vi fødevare og jeg skal love dig at "kvaliteten", som også er smagen af et godt stofskifte i de celler vi indtager, hænger sammen med vitaminer og mineraler - og emergens...

Spis fra en bakke med udskårne lavpriskyllingelår og sammenlign med smagen fra en økologisk frilandskylling - du tror ikke det er samme slags dyr du spiser..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Når Ceposfilosoffen beskriver venstrefløjens ideologiske relation til samfundsøkonomi som værende baseret på 'ugengældt tilegnelse af andres arbejdskraft' udstilles hvad der især for en filosof må siges at være et pinligt lavt refleksionsniveau.

At fremdrage en bedaget 1700 tals økonomisk tænker som 'skytshelgen' for 'markedets frie hånd' anno 2013 understreger yderligere, hvor løst funderet den nyliberalistiske ide er.

Hvor rekrutterer dog Cepos disse kække unge damer og deres selvsikre filosofiske verdensforståelse - er de praktikanter, som tilbydes øverum for markedsførelse af liberale forhold for finansatleter og sidegadevekselerer? Prøveballoner for at tjekke hvor mange dumheder der mon kan passeres upåtalte?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

randi

Hvor rekrutterer dog Cepos disse kække unge damer og deres selvsikre filosofiske verdensforståelse - er de praktikanter, som tilbydes øverum for markedsførelse af liberale forhold for finansatleter og sidegadevekselerer? Prøveballoner for at tjekke hvor mange dumheder der mon kan passeres upåtalte?

Hvad var det nu din holdning var til "hån" og "latterliggørelse" indtil for et par dage siden?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Det eneste rigtige i tesen om dynamiske effekter er således, at det med tiden vil erkendes, at selv dynamiske effekter må styres, hvis de ikke skal udarte til økologiske kriser i bredest mulige forståelse og dertilhørende børsrobotter, som styrer slagets gang.

Slet skjult magtbrynde og pengebegær der i den grad hæmmer de sunde dynamiske effekter, fordi disse baseres på kapitalkoncentrationernes ihændehaveres evne til at investere til fordel for helheden - fordi man er god til at samle, er man ikke nødvendigvis god til at sprede.

Det er en katastrofe for verdenssamfundet, at enorme værdier tillades at blive akkumuleret på få asociale hænder - en bombe under systemet, men det er måske meningen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Thomas Krogh - ja, det fattede du vist aldrig. Læs evt. mit sidste indlæg i en af trådene om ytringsfrihed.

Men nu er jeg ret sikker på, at Cepos ikke kommer efter mig med bål og brand - allerhøjst sprogligt, og det er de da så inderligt velkomne til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Jakob Saaby

Nej jeg tror ikke sympati er noget der er forbeholdt Marxister. Hvorfor nu blande dem ind i min kommentar? Jeg ved godt hvorfor du gør det - det er fordi Marx er blevet gjort til et "fy fy ord", og dermed prøver du at skade venstre fløjen, netop ved at knytte et "grimt" ord hertil:

Det var skam blot en modvægt til din "højrefløj". Se det som et spejl jeg hænger op foran dig.

Og så lige inden din næste paragraf. Kend forskellen på "Liberal" og "Liberalist". Jeg går ud fra at du mener du er liberalist, eller hvad?!?

Det kommer an på definitionen. "Liberalist" bruges af nogle i flæng om alt fra semi-keynesianere til anarko-libetarianere.

Når det så er sagt så tror jeg du tager fejl i din generalisering af de liberalistiske. Jeg tror at en pæn andel netop går ind for den utøjlede kapitalisme, da denne vil maximere deres vinding(bortset fra at en utøjlet kapitalisme er en ren illusion, givet de strukturer der er og altid har været i samfundet,f.eks. veje og love...).

I den aller-aller-yderste ende ja, men det er ca lige så mange/få som der er f.eks. rendyrkede stalinister tilbage på venstrefløjen. Stort set alle tilhører langt mere nuancerede økonomiske "skoler".

Personligt ser jeg som vestreorienteret markedskræfterne som et meget kraftigt fuld redskab til optimering af rigtigt mange processer i et samfund. Jeg tror blot også at det bør tøjles, således at usmarte situationer ikke opstår.

Fair nok, men du vil vel ikke afvise at der er ganske mange der her på Information der har - og tit giver udtryk for - et langt mere negativt syn på "markedet"?

Et eksempel kunne være boligpriser i københavn, hvor det som det er nu ikke er i samfundets interesse at der er incitament for at flytte fra kbh.. Det er ikke i samfundet interesse i det, det skaber mere forurening at bo i tyndere befolkede områder, i form af øget CO2 som følge af mere transport. tidspilde. Vi skal motivere folk til at bo i byerne, hvor der samtidigt gøres plads til firmaer...

Jeg er helt uenig. Koncentrationerne i dag har skabte nogle uhensigtsmæssige ubalancer og især Købehavn er blevet så prioriteret at det i sig selv skaber problematiske spændinger.

Til din sidste paragraf. Forkert påstand om hvad jeg mener. Jeg mener ikke at højrefløjen er onde mennesker. Jeg mener blot at højrefløjen ikke har som prioritet at behandle andre godt, specielt når det betyder at de selv skal give afkald på et eller andet.

Problemet er at nu går du over i klichéer. Man kan med *præcis* samme ret sige at venstrefløjen ikke har det som personligt prioritet at behandle andre godt, for de ønsker al empati outsourcet til Staten. Det giver lige så meget mening som din generalisering.

Det kan du ikke argumentere imod - jeg har set det oceaner af gange. Hvor den kultur kommer fra ved jeg ikke - måske en manglende evne til at rumme mennesker der ikke er i familie med dem selv? En mangel på abstraktionsevne?

Det er muligt at venstrefløjens mangel på empati kommer fra kultur og mangel på abstraktionsevne, ja. Det er et godt bud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Bill

Nu taler vi fødevare og jeg skal love dig at "kvaliteten", som også er smagen af et godt stofskifte i de celler vi indtager, hænger sammen med vitaminer og mineraler - og emergens..

Subjektivt eller objektivt?

Spis fra en bakke med udskårne lavpriskyllingelår og sammenlign med smagen fra en økologisk frilandskylling - du tror ikke det er samme slags dyr du spiser..

Det har bestemt ret i - det er i hvert fald min erfaring også. Men jeg har skam også smagt ganske mange produkter hvor de fritgående økologiske varer var blege sammenlignet med mere "producerede" varer. Og jeg tror du kan finde ganske mange blindsmagninger der viser præcis det samme.

Pointen er at man kan ikke automatisk antage at et produkt er "bedre" fordi det er lavet på et lille økologisk landbrug - som eksempel. Det giver bestemt ofte mulighed for at lave et bedre produkt, og lave det med større variation, men der er sandt for dyden masser af skuffelser også. Efter masser af skuffelser fandt jeg for et par år siden endeligt en kvægopdrætter og hjemmeslagter der kunne levere rigtigt højkvalitetskød, men først skulle jeg igennem en hel del der ikke var i nærheden af at kunne leve op til f.eks. bare det argentinske eller brasilianske jeg kunne købe som standardvare i køledisken.

Så kvalitet er ikke bare spørgsmålet om ikke-"fabriksfremstillet" - det er en del mere kompliceret end det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Stig

Marx var faktisk enig med Adam Smiths i dennes analyser, men han var også i besiddelse af noget, der kaldes social indignation. Hvis hans analyser holdt vand, ville Noma have en stjerne, fordi den ville være overgået af mange andre.

Øhm - jeg er ikke sikker på jeg helt forstår sammenhængen fra første til anden sætning...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

randi

Thomas Krogh - ja, det fattede du vist aldrig. Læs evt. mit sidste indlæg i en af trådene om ytringsfrihed.

Jeg er sikker på jeg forstod dem.

Men nu er jeg ret sikker på, at Cepos ikke kommer efter mig med bål og brand - allerhøjst sprogligt, og det er de da så inderligt velkomne til.

Men det er jo netop det kriterium jeg så pointerer. Hvis man lader sig knægte af om en organisation eller ideologi får held til at true folk til tavshed, er det netop der håne og latterliggørelsen først er 100% nødvendig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Thomas Krogh, som så ofte før ender vi to med at diskutere det specielle tilfælde, hvor vi burde fastholde det generelle... ja, der findes gode industriprodukter, men fakta er at de rige godt ved hvad de vil ha:

”I Netto i Hellerup eller 2100 Spelt er der flere friske grønsager, stege, dyre vine og flere økologiske varer end mange andre steder i Københavnsområdet hvor der er færre penge, at handle ind for: Her er der langt flere industrifremstillede, overforarbejde og billige madvarer af ringe kvalitet: kødpålæg, hvidt brød, mayo-dressinger med mere, hvor man får mange kalorier billigt.” (Ernæringsartikel i Folkeskolen)

Ikke at jeg anser Folkeskole som en de facto autoritativ kilde, men formuleringen udtrykker meget udmærket hvad jeg selv erfarer. På Vesterbro i 80'erne har jeg set oksehakke med 25% fedt. Markedet har ikke sympati for de fattige som er tvunget til at spinke og spare og ikke kan vælge leverandør.

Kun hvor modparten kan slå igen og skifte leverandør findes der en sympatisk forståelse mellem parterne...
...er du fattig og afhængig af leverandøren og hans monopol, så kan du glo langt efter sympatien.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Bill

Ikke at jeg anser Folkeskole som en de facto autoritativ kilde, men formuleringen udtrykker meget udmærket hvad jeg selv erfarer. På Vesterbro i 80'erne har jeg set oksehakke med 25% fedt. Markedet har ikke sympati for de fattige som er tvunget til at spinke og spare og ikke kan vælge leverandør.

Jamen det er jo fordi - som tilfældet jo stort set altid er - at markedet søger at dække den efterspørgsel der er. For nu at vende tilbage til emnet. Og er der efterspørgsel efter champagne, mørbrad, økogrønt etc, så skal butikkerne nok sørge for at skaffe det. Selv Netto.

Men udfordringen her er jo stadigt at vi danskere bruger en meget mindre del af vores indkomst på fødevarer, end så mange andre. Og det er en kulturel ting, lige så meget - eller mere - end kun spørgsmålet om kroner og ører.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Rehhoff

En anden ting omkring Mia Amalie Holsteins ide om sympati som regulerende kraft på markedet er, at udover at det nok først og fremmest er egennytten der er drivkraften, så er ønsket om at fremstå sympatisk jo ikke nogen garanti for, at folk holder sig på dydens smalle sti. Folk og firmaer kan sagtens snyde og hvis de er gode til det og det ikke bliver opdaget, så kan de sagtens fremstå som sympatiske og troværdige. Ligesom de fleste firmaer gennem marketing og reklamer selvfølgelig prøver at iscenesætte sig selv som sympatiske og troværdige uanset, at de måske kan være involverede i nogle lyssky ting og at deres produkter måske heller altid ikke er helt så lødige, som man gerne vil give indtryk af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Bill

Thomas, du forstår det ikke, eller du vil ikke. De fattige får dårligere vare end det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og det er min klare fornemmelse at avancen faktisk er højere på de industrifremstillede produkter, end på de reelle og sundere vare...

Det sidste er jeg aldeles uenig i. Når man ser hvad hi-end forretninger kræver for deres varer...

Og hvad angår det første, så kan jeg ikke tage det seriøst når folk der siger ikke de har råd til ordentlige råvarer køber færdigmad og junkfood til den store guldmedalje. Et-eller-andet sted er det vel for filan da også folks eget ansvar at opsøge og tage de rette beslutninger, i stedet for at vente på at Staten hjælper dem med alt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Hviid

Det ville være herligt hvis grotesk lave lønninger fik de multinationale selskaber til at flygte til lande hvor lønniveauet var anstændigt. Men ser virkeligheden sådan ud?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Tomas Krogh, i anden anledning faldt jeg over et begreb som jeg måtte undersøge nærmere: 'pigheaded' - nu vi er ved kødklister og markedets tendens til prisaftaler, sminkning, maskering og opreklamering af fødevare, der ikke kan sælges til socialklasse 1, 2 og 3:

"Amerikanske undersøgelser har vist, at det er muligt at øge unges indtag af frugt og grønt og vælge fedtreducerede snacks ved at reducere priserne på disse produkter. Såvel kostundersøgelser som økonomiske analyser viser, at fødevareforbruget i Danmark fordeler sig ujævnt i befolkningen. Forbruget af fi sk, frugt og grønt er f.eks. højere i socialklasse 1-3 end i socialklasse 4 og 5, mens kødforbruget er højest i socialklasserne 4 og 5 (113). Økonomiske modelberegninger peger på, at ændringer af subsidie- og afgiftspolitikken vil kunne fl ytte forbruget af fødevarer i sundere retning, især for socialgrupperne 3, 4 og 5 (114). En ændring af prisrelationerne mellem sunde og usunde fødevarer vil således påvirke det udbud af fødevarer, som børn og unge møder i hjem og på institutioner, men må også skønnes at påvirke deres egne indkøb direkte."
(Statens Ernæringsråd)

Tomas, når en branche på usympatisk vis udnytter de laveste klassers økonomiske formåen til at komme af med hvad der burde være dyrefoder eller affald - så er det statens opgave.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Bil

Tomas, når en branche på usympatisk vis udnytter de laveste klassers økonomiske formåen til at komme af med hvad der burde være dyrefoder eller affald - så er det statens opgave.

Statens opgave må være at sikre at man dels ikke sælger sundhedsskadelige produkter, dels deklarer produkterne så alle kan finde ud af hvad der er i. Hvordan i alverden skulle Staten kunne gå ind og være smagsdommer på alt hvad du eller andre synes burde være affaldsprodukter?

I mange lande er f.eks. hjerne, brisler, lunger etc. fra dyr rent affald, mens det i andre lande er delikatesser (jeg spiser det med fornøjelse). Nogle drikker med fornøjelse kærnemælk (et IMHO rent affaldsprodukt fra mejerierne) eller helt fordærvet mælk (solgt til høje priser under navnet "Roquefort". Det du synes er et ækelt og uanstændigt produkt er i andres øjne ok.

Jeg har intet problem med at man har niveaudelte afgifter der gør f.eks. frugt og grønt billigere, og i min datters skole støtter jeg helt op om de fine initiativer om sund mad. Men spar os dog for den totalitære nanny-stat det kan udvikle sig til, hvis man ikke sætter grænsen et sted.

anbefalede denne kommentar

Sider