Ministeren taler uden om

Kulturminister Marianne Jelved (R) foregiver i sin kommentar den 13. juni at svare på det principielle spørgsmål, som Gorm Spaabæk rejser i sin kronik 10. juni: Hvorfor betaler vi ikke vores kunstnere for det arbejde, de udfører?

Ministeren udtaler, at hun udmærket forstår, at kunstnerne gerne vil have honorar for deres arbejde. Det er sagen i en nøddeskal, for uanset om man er tandlæge, billedkunstner eller minister vil man ikke blot ’gerne’ have betaling for udført arbejde – man forventer det.

Ministeren lægger elegant ansvaret over på udstillingsstederne, som hun opfordrer til at prioritere honorering af kunstnerne. Sagen er blot, at det ikke inden for udstillingsstedernes driftsbudgetter pt. er muligt. Det kræver derimod politisk prioritering.

Ministeren henviser til vederlagsordningen, hvor kunstnere modtager op til 6.000 kroner pr. måned under en udstillingsperiode. Vederlaget betales til kunstneren som en slags lejeafgift for de udstillede værker. Denne ordning er et skridt i den rigtige retning, men der mangler stadig løn for kunsternes arbejdstid. Mange værker produceres i dag specifikt til konkrete udstillinger, dvs. at kunstneren måske arbejder et år på en udstilling. Derover deltager kunstneren i adskillige møder, udarbejder formidlingsmateriale til udstillingsstedet osv. Det er dette arbejde, som Gorm Spaa-bæk påpeger burde aflønnes.

Brug for regler og love

Ministeren mener, at Gorm Spaa-bæk glemmer, at kunsten skal møde sit publikum, dvs. at udstillingsstederne og det arbejde, de gør, er nødvendigt. Selvfølgelig er det det, men det har intet med sagen at gøre. Her taler ministeren udenom det ubehagelige emne, sagen handler om; nemlig hvordan vi som samfund kan tillade os at behandle én bestemt faggruppe helt uden for de normer, som ellers gælder i vores samfund. Det svarer hun ikke på. I det hele taget virker det ikke som om, det ligger ministeren særligt på sinde, at hun er minister for en sektor, hvor folk ikke aflønnes under mindstelønnen, de aflønnes slet ikke.

Ministeren slutter af med at skrive, at vi selvfølgelig skal støtte kunstnerne og princippet om, at kunstnere får betaling, når de udstiller på statslige udstillingssteder. Kære fru minister – kom nu op på hesten. Kunstnerne skal have betaling for deres arbejde. Der er ikke brug for støtte og principper, men regler og love, som på alle andre områder i samfundet.