Kommentar

Morten Østergaard er en ny Napoleon

Ifølge uddannelsesministeren er masseuniversitetet ikke et valg mellem Humboldt eller humbug, men er det et valg mellem Humboldt og Napoleon?
17. juni 2013

En tysk professor ser det typisk som sin opgave at sparke så mange studerende som muligt ud så hurtigt som muligt. Målet er, at kun få studerende får en universitetsgrad. Det er tysk logik. Derimod er det ikke uddannelsesminister Morten Østergaards (R) logik. I hvert fald sagde han i marts – ved årsmødet i Videnskabernes Selskab – at masseuniversitetet ikke er et valg mellem Humboldt og humbug. Dermed indikerede han, at det var lykkedes at realisere et dansk masseuniversitet uden at sætte eliteuniversitetet over styr. Men hvilken logik ligger der så bag, når Østergaard nu annoncerer, at danske universiteter står over for en kulturrevolution, der skal gøre universiteterne bedre til at uddanne de studerende til det private arbejdsmarked. Det gør en slags fransk logik.

I begyndelsen af det 19. århundrede forhindrede den prøjsiske minister for kultur og uddannelse Wilhelm von Humboldt en erhvervsorientering af universitetet. Det skete ved at skabe det humboldtske universitet optaget af fri, rationel og kritisk sandhedssøgen. For godt 200 år siden sejrede den tyske universitetsmodel altså over den franske, som Napoleon indførte i kølvandet på Den Franske Revolution, hvor han nedlagde universiteterne og skabte de erhvervs- og professionsrettede skoler (grand écoles). Raison d’etre for disse var kontrol og udnyttelse af videnskabelig viden til praktiske formål.

Nyttige privatansatte

Så Morten Østergaard er ikke en traditionel Napoleon, der nedlægger det humboldtske universitet. Nej, han er en ny Napoleon, som vil gøre universiteterne mindre optaget af at skabe den næste nobelpristager og mere optaget af, at studerende bliver nyttige for det private arbejdsmarked. Og det sidste par ugers kritik af denne idé viser også, at opgaven er overkommelig. Der er faktisk mindre grund til at omkalfatre forholdet mellem Humboldt og Napoleon, mellem almendannelse og samfundsnytte, da en balance allerede er ved at indfinde sig. Sagt på anden vis går det relativt godt for de danske universiteter: Stadig flere forskere skriver stadig flere artikler, derfor ligger vi relativt godt placeret på de internationale rankinglister. Stadig flere studerende bliver optaget, derfor er vi på vej til at indfri målsætningen om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse. Og dertil kommer, at flertallet af studerende allerede orienterer sig mod at gøre karriere på arbejdsmarkedet.

Let politisk sejr

Så Morten Østergaard kan være en glad Napoleon med en let politisk sejr i sigte; en sejr han endda kan nøjes med at måle sig til. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde et 2020-mål om, at mindst et af de danske universiteter skulle være ranket i topti. Det er svært at lykkes med. Derimod kan Østergaard konkret få sin sejr i hus ved at udstikke et mål om, at de danske universiteter skal være i toptre målt på evnen til at være et masse- og markedsuniversitet.

Tænketanken The Lisbon Council sammenlignede i 2008 17 OECD-lande ud fra seks kriterier (inklusion, adgang, effektivitet, attraktivitet, aldersspredning og responsivitet) relateret til uddannelse. Australien, England og Danmark indtog første-, anden- og tredjepladsen. To årsager hertil er værd at bemærke. Den ene er, at vi allerede er relativt gode til at uddanne kandidater, der har succes på arbejdsmarkedet. Den anden er, at et videregående uddannelsessystem er mest værdifuldt, når dets ambition er, at flest muligt med et lavt indgangsniveau også får en uddannelse uden at kompromittere uddannelsens kvalitet.

Det betyder, at det danske system ryger til tops, når danske professorer ser det som deres opgave at undervise de dårligst forberedte studerende. Det betyder også, at Danmark fastholder sin placering, når professorer ser det som deres opgave at gøre studerende til relevant arbejdskraft. Og endelig tyder meget på, at de allerede gør det. Derfor minder Morten Østergaards ideer mig mest om Napoleons ideer om et universitet, men han behøver slet ikke at tage Napoleons krigeriske midler i brug for at realisere dem.

 

Claus Holm er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu