NSA’s overvågning: USA opfører sig ligesom Kina

Selv om vi jo udmærket godt ved, at statsmagter gør alle mulige ting, kom det alligevel som et chok for mig, da jeg hørte om USA’s overvågningsoperation, Prism. For mig at se er der tale om magtmisbrug, når en regering på denne måde bemyndiger sig selv til at snage i sine borgeres privatliv, og afsløringen af Prism er et kritisk øjeblik for det internationale samfund, der bør få os til at tænke over, hvad vi kan gøre for at sikre en ordentlig beskyttelse af de individuelle rettigheder.

Jeg har selv boet i USA i 12 år. Det her dokumenterede magtmisbrug strider fuldstændig imod min forståelse af, hvordan et civiliseret samfund bør opføre sig, og jeg vægrer mig ved at tro, at de amerikanske borgere vil finde sig i, at sådanne praksisser fortsætter. USA har en rig tradition for individualisme og beskyttelse af privatlivets fred og har bl.a. som resultat heraf længe været et kraftcenter for fri tækning og kreativitet.

I Kina derimod tages der ikke spor hensyn til menneskers privatliv, og dette er også en del af forklaringen på, at landet halter bagefter meget af den øvrige verden i vigtige henseender: Selv om det er blevet verdens næststørste økonomi, sakker det agterud i forhold til lidenskaber, fantasi og kreativitet.

Ingen garanti mod udnyttelse

Selvfølgelig lever vi under forskellige slags retlige vilkår. I demokratiske retsstater i Vesten og andre dele af verden er der andre love, der kan afbalancere eller sætte grænser for brugen af personfølsomme oplysninger, hvis staten råder over sådanne. Dette er ikke tilfældet i Kina, og derfor er kineserne fuldkommen blottede. Statsmagten kan med sin indtrængen fuldstændig ødelægge en persons liv på måder, der er utænkelige i vestlige nationer.

Men også USA’s Prism-­program sætter borgerne i en uhyre sårbar position. At have et privatliv er en grundlæggende menneskerettighed, en af demokratiets kerneværdier. Der findes ingen garanti for, at Kina, USA eller nogen anden regering ikke vil udnytte de oplysninger, de har indsamlet om deres medborgere, på forkerte og utilbørlige måder. Efter min mening svigter en så teknologisk avanceret nation som USA sit ansvar: Når USA misbruger sin magt, ansporer det andre nationer til at gøre det samme.

Alle er eksponeret

Før informationsalderen kunne den kinesiske regering beslutte sig for, at du var kontrarevolutionær, bare fordi en nabo rapporterede et eller andet, han påstod at have overhørt. Tusinder, ja millioner af liv blev ødelagt som følge af misbruget af sådanne informationer.

I dag kan statsmagten i kraft af sine tekniske kapaciteter med lethed undersøge ens bankkonto, private mailkorrespondance og aktivitet på sociale medier.

Internettet og de sociale medier har givet os nye muligheder for at udforske os selv.

Men vi har samtidig heller aldrig eksponeret os selv på denne måde, og dette gør os sårbare, hvis nogen skulle ønske at bruge disse oplysninger imod os. Enhver slags oplysning eller kommunikation kan i princippet foranledige, at unge mennesker stilles under statsmagtens overvågning. Når undertrykkende stater arresterer borgere, har de meget ofte allerede sådanne oplysninger om dem. Den omfattende overvågning, som er muliggjort, kan bruges som en metode til at kontrollere dig, til at fortælle dig at vi ved præcis, hvad du tænker, og hvad du foretager dig. Den slags kan drive mennesker til vanvid.
Når mennesker bliver bange, fordi de føler, at alt, hvad de gør og siger, bliver overvåget af statsmagten, vil vi være tilbøjelige til at øve selvcensur, hvilket er skadeligt for den frie tænkning og farligt for den menneskelige udvikling.

I Sovjetunionen i gamle dage og i Kina i dag, ja selv i USA, forestiller regeringerne sig altid, at de blot gør, hvad der er nødvendigt, overbeviste om, at det, de gør, er det bedste for staten og befolkningen. Men for borgerne må læren fra historien være, at det er nødvendigt at begrænse statsmagtens beføjelser.

Hvis en regering er folkevalgt og virkelig arbejder for at tilgodese sin egen befolkning, bør den ikke give efter for disse kontrolfristelser.

Gør magten sund

I de perioder, hvor jeg har siddet i husarrest eller fængsel i Kina, blev jeg overvåget i alle døgnets 24 timer. Lyset var altid tændt. De var to vagter, der skiftedes til at holde mig under opsyn og så på, og selv når jeg slugte en pille, var jeg nødt til at gabe højt, så de kunne se mig ned i halsen. Når jeg tog et brusebad, så de på, og de så på, når jeg børstede tænder, alt sammen angiveligt for at sikre, at jeg ikke gjorde en ulykke på mig selv. Samtidig var der installeret tre overvågningskameraer, som skulle sikre, at vagterne ikke begyndte at indlede en samtale med mig.

Men vagterne hviskede til mig. De fortalte historier om sig selv. Selv under de mest restriktive forhold er der altid en grad af menneskelighed, altid en grad af privathed.

At begrænse statsmagtens beføjelser er at beskytte samfundet. Det handler ikke kun om at beskytte individernes rettigheder, men også om at gøre magten mere sund.

Civilisationen bygger på den tillid, og vi må alle vedblivende kæmpe for at forsvare den og beskytte vores sårbare sider – vores indre følelsesliv, vores familier. Vi må ikke afhænde vores rettigheder til andre mennesker. Ingen statsmagt bør gives en sådan tillid. Ikke Kina. Ikke USA.

Ai Weiwei er kinesisk kunster og systemkritiker
 

© The Guardian og Information – Oversat af Niels Ivar Larsen