Klumme

Fra societyjournalistens annaler

Kan man referere til kilder fra sin Pilates-klasse i DR2’s Deadline? Det kan man godt. Men ikke ustraffet
17. juni 2013

I sidste uge optrådte overtegnede i Deadline, det udmærkede sene nyheds- og analyseprogram på DR2. Det sker med jævne mellemrum, men om end jeg af bedste evne fokuserer på substansen med en passende alvorlig tilgang, så farer der af og til en lille rebelsk djævel i mig.

Emnet var det igangværende drama om den digitale overvågning, som den amerikanske efterretningsorganisation NSA (National Security Agency) står for. Jeg nævnte frejdigt, at overvågningen er blevet misforstået derhen, at folk tror, regeringen bogstaveligt talt læser dem over skuldrene og lytter til indholdet af deres telefonsamtaler. Men at det faktisk er kommunikationsmønstrene (hvem der bliver ringet og mailet til), der overvåges, ikke selve indholdet. Hvis man fra efterretningsvæsnets side ønsker at gå videre end det, skal ønsket fortsat fremlægges og godkendes af en dommer. En ikke uvæsentlig detalje al den stund man kan argumentere for, at når terrorister in spe taler sammen online og på mobiltelefoner, er det grumme svært at lave politiarbejde mod dem, hvis ikke man kan overvåge de kommunikationskanaler, de mistænkte benytter sig af.

»Jeg var til pilates med en del veluddannede kvinder i dag, flere arbejdede i Kongressen og nogle stykker var gift med senatorer, og de havde faktisk også misforstået lige den sag. De var meget forargede over, at regeringen læste deres e-mails og lyttede til deres samtaler,« sagde jeg muntert. For at illustrere, at misforståelsen om, hvad det er, NSA foretager sig, ikke kun trives i paranoide konspirationsteoretiske kredse eller i libertarianske våde drømme, men også blandt ressourcestærke mennesker, der selv færdes i magtens cirkler. Men også for at få det, alle redaktører elsker at kalde ’virkeligheden’, på banen.

Her skal man forstå, at ’virkeligheden’ i mediekredse står i modsætning til f.eks. eksperter eller analyser, man har læst og har på anden hånd.

Men – og her kommer problemet og her er vi så tilbage ved den lille djævel – nogle kilder er bare finere og rigtigere end andre. Som alle, der har set Borgen ved – og her er tv-serien faktisk tæt på virkeligheden – så er det helt ok at skaffe sig viden fra Borgens herretoiletter, over en æggemad i Brydesens cafeteria eller på golfbanen i weekenden. Det er også i orden at gå på værtshus, selvfølgelig er det da det.

Til gengæld kan man ikke ustraffet sige, at man har sine informationer fra frisørsalonen, fitnesscentret eller pilates, uanset at den gruppe, jeg tillod mig at referere til i Deadline, består af et for journalister nyttigt netværk af særdeles velplacerede kvinder med tilknytning til den amerikanske administration. Efter udsendelsen klagede seere på stribe på min Twitter-konto, og jeg modtog en strøm af kritiske mails i min indbakke over mine useriøse og »pjankede« henvisninger (dog også – skal det dog siges – et par positive fra kvindelige journalister og redaktører, som syntes referencen var morsom).

Det var den naturligvis også delvist ment som. Men samtidig var jeg helt klar over, at jeg blottede mig for kritik.

Til de læsere, som synes, min påstand lyder en kende paranoid, vil jeg slutte med en lille sand historie fra det virkelige liv. For tre år siden havde jeg kritiseret en kendt politisk kommentator for at lade sig bruge i sin journalistik af den daværende statsminister, som havde bundet analytikeren en historie på ærmet, som denne beredvilligt viderekolporterede.

Foreholdt kritikken udtalte den flinke kommentator: »Hvis der er én, der internt i branchen er blevet kritiseret for at lave societyjournalistik, hvor man kindkysser med sine kilder og ses til middagsselskaber, er det Annegrethe Rasmussen. Når hun tror, jeg arbejder sådan, er det måske, fordi hun aldrig selv har prøvet noget andet.«

At ’kindkysse med sine kilder’ og lave ’societyjournalistik’ er kodesprog for en kvinde, der ikke kan pisse over kors eller ryge cigarer, men som kan gå til cocktailparties – eller pilates. Jeg kan imidlertid forsikre klummens læsere om, at man kan få mindst lige så mange – og jeg vil så hævde flere – interessante informationer her, som man kan erhverve sig på Togas Vinstue eller over sild og snaps i Skovshoved Havn. Den eneste forskel ligger i kromosomsammensætningen. Og man er efter min mening en ringe journalist, hvis man ikke benytter sig af de kilder, man har adgang til. Uanset hvor man møder dem.

 

Annegrethe Rasmussen er udenrigs-korrespondent i Washington DC og blogger på USAnu.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Vilvig
  • Erik Jensen
  • Ingrid Uma
  • Steffen Gliese
  • Inger Sundsvald
Jørn Vilvig, Erik Jensen , Ingrid Uma, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Esben Maaløe

En forskel ml. oplysninger opsnappet i solidarisk og lettere bedugget overkorsrisling på Brydesens' og så oplysninger fra et pilates hold er at jeg ALDRIG har hørt nogen sige i fjernsynet "da jeg stod sammen med X og bøvede over en urinalkugle" - heller ikke i mere høviske vendinger.

At nævne et værtshus eller en restaurant og en letter overrislet sammenhæng som kilden til ens visdom har man af en eller anden grund undgået, wonder why?

Det betyder altså at AG sammenligner reaktionen på en fortielse med reaktionen på en udtalelse.

Morsomt nok var der ikke megen reaktion på fortielsen (-erne), men masser af reaktion på udtalelsen. Heraf kan vi konkludere noget om forholdene kønnene i mellem må man forstå?

Det synes jeg er svært.

Kindkysser/society kommentaren fra den "flinke kommentator" er lav og afspejler et primitivt civilisationsniveau og/eller en dum skid.

Grethe Preisler

Hold tåre op at trille, Annegrethe Rasmussen. Og tak for sangen om de 'meget veluddannede' amerikanske kvinder på dit pilates-hold, hvoraf flere arbejder i Kongressen og nogle stykker sågar er gift med senatorer. Men desuagtet svæver i den vildfarelse, at NSA misbruger sin digitale registrering af alt, hvad der rører sig i cyberspace, til at aflytte deres private telefonsamtaler og læse deres mail-korrespondance om naboens ægteskabelige sidespring, den seneste opskrift på cupcakes, og hvad 'veluddannede amerikanske kvinder' ellers sladrer med hinanden om, når de tror, at ingen uvedkommende er med på en lytter eller kigger.

Man havde jo nok sine mistanker. Men det er da altid rart at blive bekræftet i sine fordomme om, at dumheden, paranoiaen og brødniddet blandt 'højtuddannede' (herunder journalister af begge køn) ikke er mindre end tilfældet er blandt udøvere af mere ydmyge professioner :-)

Som en fransk feminist (hvis navn jeg desværre har glemt) sagde en gang i halvfjerdserne: Ligestilling mellem mænd og kvinder har vi først, når der sidder lige mange middelmådige kvinder og mænd på samfundets højeste poster.

Så skriv du kun trøstigt videre af karsken bælg, og trøst dig med, at det trods alt er gået fremad med ligestillingen mellem kønnene i den mellemliggende tid.

Henrik Brøndum

Jeg tror tiden loeser denne meget lille diskrimination, hvis der da er nogen. Maend soeger tilsyneladende vaek fra politik - saa de historier der tidligere hed "Fra saedvanligvis velunderrettet kilde" - der i dag skal refereres fra "det listige sted" de er blevet fortalt - bliver der nok faerre og faerre af i mandehulerne.

Mon ikke omtalte spindoktor blev knotten fordi han indsaa han var ved at blive en halv-gammel elefant?