Interview

Terrorens værste fjende er demokrati

Frygt er terrorens bedste ven, og frygten har fået politikerne til at befale en udemokratisk terrorbekæmpelse, der overvåger og registrerer. Men ekstremisme skal primært bekæmpes demokratisk, mener tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen
8. juni 2013

Terror har altid eksisteret, men fik et nyt ansigt efter 11. september 2011. En global krig mod terror indledtes, og her i Danmark etablerede Politiets Efterretningstjeneste i terrorbekæmpelsens navn to strategier, der skulle sikre, at noget lignende ikke ville ske herhjemme: ’den fremstrakte hånd’ og ’den knyttede næve’.

Tidligere PET-chef og nu terrorekspert og debattør Hans Jørgen Bonnichsen er særlig tilhænger af ’den fremstrakte hånd’ – en strategi, der på demokratisk vis bekæmper udemokratiske kræfter.

»Her gik vi i dialog med grupper med ekstreme holdninger, og vi gik i dialog med unge mennesker, som var på vej ind i et radikalt miljø«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

I den anden strategi, ’den knyttede næve’, bruger PET alle de muligheder, der er – blandt andet overvågning og agenter.

»Denne strategi er også nødvendig, men indeholder det paradoks, at man tyr til udemokratiske måder at bekæmpe udemokratiske kræfter på. Jeg er tilhænger af, at radikalisering bekæmpes demokratisk, for demokrati er terrorens værste fjende«, siger Hans Jørgen Bonnichsen og henviser til, at Norges statsminister, Jens Stoltenberg, efter massakren på Utøya sagde, at svaret på terror er mere demokrati og mere åbenhed.

Had, hævn og hæder

– Hvordan bekæmpes terror med demokrati, når det netop er demokrati, som giver ekstremister mulighed for at tale og blive hørt?

»Det kan lyde som et paradoks, men i det øjeblik, hvor demokratiet favner grupper med ekstreme holdninger, stækker man dem. Der findes tre ord, som er helt afgørende, når man taler om ekstremisme, og det er had, hævn og hæder,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Hadet udløses af, at man føler sig udsat for urimeligheder, og det er allerede her, man skal invitere til dialog, så hadet ikke udvikler sig til et ønske om hævn, der i sidste ende kan føre til, at man vil blive hædret som martyr, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

For at bekæmpe hadet, handler det om at bryde de ekkorum, hvor hadet trives og bekræftes. Men radikalisering er i vid udstrækning flyttet ud i internettets undergrund, hvor sociale medier bruges mere aktivt i radikaliseringsprocessen, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

»Det er et ekkorum, som er svært at bryde, da man ikke møder demokratiets modspil i lukkede fora på nettet. Derfor får de en forstærkende virkning på de radikaliserede,« siger han.

Slå hovedet til

– Hvordan sikrer man, at udemokratiske ekstremister ikke bekæmpes med udemokratiske metoder?

»Det er et spørgsmål om at være kritisk over for PET’s gøren og laden og ikke mindst et spørgsmål om at være kritisk over for vores politikere, som har en tendens til – i det øjeblik frygten sætter sig – at skabe en bred mistænkeliggørelse af en meget stor kreds«, siger Hans Jørgen Bonnichsen og forsætter:

»Vi har set det i forbindelse med terrorpakkerne, som eksempelvis tillader, at man gemmer en masse informationer, hver gang vi bruger vores mobiltelefoner.«

Hvis radikale elementer skal bekæmpes demokratisk, kræver det, at politikerne slår maven fra og hovedet til, mener han. For ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er overvågning grundlæggende en udemokratisk metode.

»Der går man ud og mistænkeliggør en hel befolkning i stedet for at koncentrere sig om de ganske få, der har gjort sig fortjent til PET’s søgelys«.

Politikernes iver efter at bruge alle mulige midler er forståelig, men det er værd at værne om demokratiet – også i terrorbekæmpelsens navn, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

»Netop fordi de redskaber, der ligger i grundloven, til enhver tid har større styrke end udemokratiske metoder. Se bare på dem, der kæmpede på Tahrir-pladsen i Kairo, som med demokratiske midler var i stand til at smide despoterne på porten,« siger han.

– Hvis du ser tilbage på din tid i politiet, hvordan har scenen af politisk ekstremisme så ændret sig?

»I princippet har den ikke ændret sig ret meget. Dengang og i dag er det de samme paroler: Venstreekstremisternes kamp mod kapitalismen og højreekstremisternes opgør med alt, der er anderledes og aparte«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Ifølge ham er den mest markante ændring xenofobien; fremmedhadet, som har fået en mere dominerende rolle, særligt efter 11. september 2001.

»Undersøgelser viser faktisk, at religion betyder meget lidt i forhold til terror. Had, hævn og hæder kan tilsammen føre til terror i langt højere grad end religion«, mener han. Derfor tror Hans Jørgen Bonnichsen, at den muslimske terror får mindre betydning fremover.

»Men radikale ekstremister har altid eksisteret, og ny terror vil opstå, f.eks. klimaterror. Vi kommer til at se andre radikale idealister, og også de skal bekæmpes demokratisk, for det er til enhver tid terrorens største fjende«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

 

Information forsøgte også at interviewe repræsentanter fra hhv. ’Stop Islamiseringen af Danmark’ og ’Antifascistisk Aktion’, men ingen af dem har besvaret vores henvendelser

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Christensen
Allan Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Ole Kvint

I følge de danske politikker så er det dem, som er demokratiet. Vælgerne er uden indflydelse i et valg imellem to ens blokke.