International kommentar

Det Arabiske Forår handler om ejendomsret, ikke demokrati

Hvordan skal vi tolke det faktum, at egypterne hylder et militærkup mod en demokratisk valgt præsident? Måske sådan, at ’foråret’ aldrig handlede om demokrati, men om retssikkerhed og økonomiske muligheder
Debat
29. juli 2013

Begivenhederne i Egypten i begyndelsen af indeværende måned varslede en ny retning for Det Arabiske Forår, som begyndte for to år siden. Det fik dengang mange vesterlændinge til at håbe på en ’demokratisk bølge’ i Mellemøstens diktaturstater. Sådan skulle det ikke gå. Den demokratiske valgte Mursi blev kuppet af selvsamme militær, som smed Mubarak på porten. Ligesom i 2010 ledsaget af stor jubel på Tahrir-pladsen.

I Vesten står mange undrende tilbage. Hvordan kan de samme mennesker, der krævede demokrati for to år siden, i dag hylde et militærkup mod en præsident, der trods alt var demokratisk valgt?

Måske er svaret, at det var noget helt andet end ønsket om demokrati, der drev Det Arabiske Forår. Måske har de arabiske befolkninger langt mere jordnære problemer og drømme?

I en analyse for den britiske avis The Spectator leverer den internationalt anerkendte økonom Hernando de Soto sit bud på, hvad Det Arabiske Forår i virkeligheden handlede om. Han baserer dette på interview med mange af de centrale personer i Det Arabiske Forår. Herunder familien til Mohammed Bouazizi, den tunesiske frugtsælger, der satte ild til sig selv, da myndighederne beslaglagde hans bod og fratog ham muligheden for at forsørge sin familie. Det var som bekendt gnisten, som startede det hele.

De Sotos konklusion er klar: Det handlede primært om manglende privat ejendomsret og retssikkerhed. Ønsket om de demokratiske rettigheder var sekundært.

Problemet ved myndighedernes manglende respekt for den private ejendomsret er udbredt i Mellemøsten. De Soto peger blandt andet på, at 84 procent af virksomhederne i Egypten opererer på det sorte marked; ikke af lyst, men af mangel på alternativ.

Retssikkerhed er altafgørende

Når de Soto fremhæver, at araberne vægter garantier for ejendomsret og manglende retssikkerhed som vigtigere end politiske rettigheder, er det ensbetydende med, at de prioriterer økonomisk frihed højere end politisk frihed. Og det er der meget fornuft i.

Det er økonomisk frihed, som sikrer velstandsfremgang – ikke politisk frihed. Og når det kommer til økonomisk frihed, viser en lang række studier, at netop retssikkerheden, som er en forudsætning for opretholdelse af den private ejendomsret, er den væsentligste faktor.

Den erkendelse er desværre ikke særligt udbredt blandt vestlige ledere, for slet ikke at tale om de mange ulandsorganisationer, som i større eller mindre grad må betegnes som venstreorienterede. Kampen for sikring af den private ejendomsret sidestilles med kapitalisme, som ofte opfattes primært at være til gavn for eliten, men skadelig for de fattige. Men faktisk forholder det sig præcist omvendt.

Hvis man med kapitalisme forstår markedskapitalisme, hvor private aktører køber og sælger deres varer på et konkurrencepræget marked, er kapitalisme fortsat snarere undtagelsen end reglen i mange udviklingslande, ikke mindst i de arabiske lande og store dele af Afrika.

Oftest er politiske og privatøkonomiske interesser viklet ind i hinanden, og evnerne til at agere på det politiske marked er langt vigtigere end evnerne til at agere på det ’rigtige’ marked. I et sådan system er retsgarantier af underordnet betydning. Sikring af ens ejendomsret sker gennem forbindelser til det politiske system og militæret. Det er til stor skade for den fattige del af befolkningen, som ikke er del af dette netværk.

Ngo’er må droppe utopierne

Den manglende retssikkerhed og ofte manglende mulighed for at opnå privat ejendomsret har store konsekvenser. Hvem vil investere i ejendom, som man risikerer at få konfiskeret eller blive tvunget væk fra? Og hvem vil for øvrigt låne penge til mennesker som ikke kan stille sikkerhed? Begge dele har en enorm negativ effekt for de pågældendes nuværende og fremtidige levestandard, ja, for hele samfundets velstand.

Hvis blot verdens ngo’er kunne droppe deres sværmeriske og utopiske drømme om kollektiv ejendomsret og demokratisme; hvis de blot kunne komme ud over deres berøringsangst over for fundamentale økonomiske sammenhænge og markedet og erkende, hvad vi ved virker og ikke virker – og vi ved empirisk, at ’the rule of law’ og sikring af den private ejendomsret er afgørende for skabelsen af velstand og reducering af fattigdom – så ville vi være kommet meget langt.

Historien har lært os, at politisk frihed langt fra er en garanti for velstand og velfærd. Men vi ved også, at lande, som i første omgang primært fremmer den økonomiske frihed, klarer sig bedre økonomisk og har større muligheder for at opnå varig politisk frihed og i sidste ende stabile demokratier.

Det har bl.a. lande som Taiwan og Chile vist. Og det er den udvikling, vi formentlig vil se i Kina i de kommende årtier. Og det er den udvikling, vi må håbe på for Mellemøsten.

 

Rasmus Brygger er landsformand for Liberal Alliances Ungdom, og Niels Westy Munch-Holbek er cand.polit

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Wendt

Det er jo frit for højrefløjen at yde en indsats, en gang skal jo være den første. Det er lidt let at kaste de sociale aspekter over på venstrefløjen, hvilket vel kaster lys over manglende beskaffenhed.

odd bjertnes, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Taiwan bliver pumpet med våben for at modstå Kina, uden USA, ville øen forsvinde. Og USA, har vist også haft et par ord at sige i Chile.

Torben Nielsen, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ulrik Hermann

Godt indlæg, Retssikkerhed, privat ejendomsret og markedsøkonomi er grundpiller når der skal investeres ikke kun i Mellemøsten men overalt. Samtidig er det forudsætningen for en blomstrende økonomi, hvor alle har mulighed for job og velstand. Derfor er det logisk og rationelt at befolkningen i Mellemøsten og andre steder som det primære kræver markedsøkonomi, og sekundært demokrati.

Carsten Fogh filoffen1@gmail.com

For en lidt mere nuanceret fremstilling af problematikken er her den artikel af De Soto, som indlægget bygger på: http://www.spectator.co.uk/features/8959621/what-the-arab-world-really-w...

Andet LA-indlæg på 4-5 dage.

Er Information blevet et talerør?

Karsten Aaen

Indlægget er præget af misforståelser, usandheder og ja, løgne, deciderede løgne. Tag nu f.eks. bare denne her påstand: (uden argumentation, iøvrigt, forstås):

"Den erkendelse er desværre ikke særligt udbredt blandt vestlige ledere, for slet ikke at tale om de mange ulandsorganisationer, som i større eller mindre grad må betegnes som venstreorienterede. Kampen for sikring af den private ejendomsret sidestilles med kapitalisme, som ofte opfattes primært at være til gavn for eliten, men skadelig for de fattige. Men faktisk forholder det sig præcist omvendt."

Venstre-orienterede? Hvad er det da at være venstre-orienteret i denne her forbindelse? Er det mon at gå ind for jordreformer i Bolivia, i Venezuela, i Brasilien? Er det mon at sørge for at fattige bønder i Kenya, Tanzania, Kenya, Sierra Leone, Burkina Faso, og ja, i Mali, får ret til at få et skøde på deres jord, så store landbesiddere i de her lande ikke kan komme og tage den fra dem? Er det at sørge for at de jordløse landarbejdere i Thailand, i Kina, i Tunesien, og ja, i Ægypten, får land. Ved Liberal Alliance da ikke at Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS og KULU (kvinderns u-landsudvalg) i mange, mange år har hjulpet folk i Mellem og Sydamerika og i de afrikanske lande med netop alt dette jeg har nævnt ovenfor.

Og kære Liberal Alliance: læs dog noget Marx - hvis I gerne vil vide hvad kapitalisme er; den private ejendomsret til jorden, uanset om vi taler om en persons eller om landsbyens fælles ejendomsret til den jord de dyrker, er altså ikke kapitalisme. Når penge bliver investeret i f.eks. aktier for at avle endnu flere penge til aktie-ejerne og ledelsen af det globale kaffekompagni A/S, ja så er der tale om kapitalisme.
Og er det mon specielt venstre-orienteret at give en ged til en familie....så den kan klare sig selv...eller har Rasmus Brugger, Landsformand for LAU, været bortrejst fra DK de 4-5 sidste jul? Det må han have været, for ellers ville han jo have opdaget Mellemfolkeligt Samvirkes kampagner for at give en ged mv. til de fattige og de jordløse i bl.a. Afrika. Og er microlån også venstre-orienterede? Stort set alle NGO'er inden for udviklingshjælp støtter det at give microlån, især til kvinder...da det sætter kvinderne i stand til at klare sig selv, og give deres familier, et skub fremad - både økonomisk, men også moralsk, etisk og ligeværdighedsmæssigt.

Og vi kan fortsætte:
"Hvis blot verdens ngo’er kunne droppe deres sværmeriske og utopiske drømme om kollektiv ejendomsret og demokratisme..."

Hvilke NGO indenfor udviklingshjælp mv. drømmer om kollektiv ejendomsret? og hvad er demokratisme? Er det ønsket om at indføre demokrati i Mellemøsten? Hvis det er så ret jeres beklagelser til Blair, Bush og Fogh..... Det er muligt at der er nogle NGO'er som hjælper landsbyer, bl.a. i Afrika, med at få fælles ejendomsret til den jord som landsbyen har dyrket i fællesskab i flere hundrede år, så landsbyens jord ikke bare kan blive solgt - for næsen af dem - f.eks. af staten til kinesere, europæere eller amerikanere mv.

Og vi kan fortsætte lidt endnu:

"Hvis man med kapitalisme forstår markedskapitalisme, hvor private aktører køber og sælger deres varer på et konkurrencepræget marked, er kapitalisme fortsat snarere undtagelsen end reglen i mange udviklingslande, ikke mindst i de arabiske lande og store dele af Afrika."

Og ja, det er det da, fordi ovennævnte definition har nemlig intet med kapitalisme(tm) at gøre; hvad Rasmus Brygger og Niels Westy har beskrevet og defineret er den enkle vareproduktion, hvor profitten/overskuddet/ gen-investeres i virksomheden igen eller bliver brugt til at konsolidere virksomheden økonomisk, så den, altså virksomheden, får en bedre økonomi. Rasmus Brygger og Niels Westy synes ikke at have fattet eller måske vil de bare ikke indse, at Kinas statskapitalisme er dybt involveret i Afrikas økonomi. Og at det ægyptiske militær altså styrer mindst 1/3, hvis ikke ½ af Ægyptens økonomi. Og at business men i Cairo sammen med det ægyptiske militær i 30 år har styret Ægypten. Og at dette har medført en slags statskapitalisme, hvor staten, militæret og investeringerne (kapitalen) er dybt involvferet i hinanden. Og at Mursi bl.a. blev væltet fordi the business establisment in Cairo sammen med det ægyptiske militær var enormt bange for, at Mursi skulle lykkes med sin kampagne mod korruptionen i det ægyptiske samfund. Thi så ville deres magtdage, både the business men in Cairo og militærets, være talte.

Internationale globale koncerner mv. har sikkert også en rolle at spille i Ægypten.....her i monopolkapitalismens tidsalder....

ps: Hvis vi følger jeres definition på kapitalisme, Rasmus og Niels, så er der vel heller ikke kapitalisme i DK, vel.... Her har vi globale korporationer som H&M, Bestseller, IC Companys, Dansk Supermarked A/S (A.P. Møller A/S) som sidder tungt på markedet. Og derfor stort set selv kan bestemme prisen.....

Viggo Okholm, Torben Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Især denne tager kegler, hehe.

"Hvis blot verdens ngo’er kunne droppe deres sværmeriske og utopiske drømme om [...] demokratisme..."

Nej, det er ikke godt at drømme om demokrati, nu må I tage jer sammen!

Torben Nielsen, Bill Atkins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

”Oftest er politiske og privatøkonomiske interesser viklet ind i hinanden, og evnerne til at agere på det politiske marked er langt vigtigere end evnerne til at agere på det ’rigtige’ marked.”
Sådan er det heldigvis ikke hos os i Vesten. Her ville det da for eksempel være helt utænkeligt, at en privat bank køber et politisk parti ;-)

Dennis, jeg studsede også over den med NGO'erne, men denne her hylende grinagtig:

kapitalisme er fortsat snarere undtagelsen end reglen i mange udviklingslande

Det er næsten ikke til at kommentere den artikel.

Brød på bordet, er hvad det drejer sig om. I Egypten, Tunesien og Syrien. (Libyen er et særtilfælde af stamme´konflikter). Intet andet. (Som Information har, såvidt jeg har bemærket, for nylig haft een artikel om, i de sidste toogethalvtår.

Problemet kan ikke løses ved revolutioner og kup, som det må være klart for de fleste nu, men kun ved grundlæggende reformer. Intet Mursi foretog sig i et års tid ved magten, var nødvendige reformer, og tiden blev istedet brugt på konsolidering af Broderskabets magt over samfundet.

Det er desværre svært at se, hvorfra reformerne i Egypten skulle komme. Eller en rigoristiske udlugning af den udbredte korruption. I og med at den socio-økonomiske situation kun forværres, og korruptionen florerer, er en borgerkrig på sigt vel ikke helt udelukket. Indtil videre holder et lån på 15 mia. USD, fra bl.a. Saudi, Egypten oven vande, sådan da.

Jeg håber da ikke Information har brugt avispapir på det her

Torben Nielsen

Mellem linierne fortæller d'herrer Brygger og Munch-Holbek alt om hvad LA står for. Og det er nærmere Goebbels end Marx.

Torben Nielsen

Hmm..Nærmere Gobbels end Stauning!

Torben Nielsen

Jeg synes ikke at dette partsindkast hører hjemme i Information, med stor overskrift.

Torben Nielsen

Endnu et ps.

Artiklen er fuldstændigt forvrængende og burde være faldet for kvalitetskontrollen!

Artiklens modstand mod "demokratisme", dens prioritering af "økonomisk frihed" frem for "politisk frihed" samt dens slet skjulte hyldest til Pinochets Chile og dets ultraliberale eksperiment, viser tydeligt, hvad det er for et samfund, som artiklens forfattere drømmer om, i hvert fald i mange 3. verdens lande.
Nemlig et samfund, hvor et autoritært regime med vold og magt, inklusive tortur og henrettelser, tvinger befolkningen til at acceptere et ultraliberalt økonomisk system.