Kommentar

Bæredygtighed kan ikke betale sig

Det er enten bæredygtighed eller økonomisk vækst. Og der vil enhver fornuftig regering vælge det sidste. Hvorfor kan de velmenende ngo’er dog ikke se fornuften i det?
31. juli 2013

En respektindgydende kreds af ngo’er inden for miljø og udvikling stiller i kronikken 12. juli spørgsmålet: ’Hvor bliver regeringens bæredygtighedsstrategi af?’

Da regeringen for tiden holder ferie og derfor ikke har svaret, vil jeg helt privat give en hjælpende med at formidle regeringens overvejelser og planer i den retning:

’Kære ngo’er’

Bæredygtighed er en smuk tanke, som mange af os i regeringen selv har flirtet med, inden vi blev ansvarlige politikere. Men det ser ikke ud, som om I har sat jer ind i, hvad begrebet bæredygtighed egentlig indebærer. I skulle tage og læse ordentligt på lektien – i særdeleshed Brundtlandrapporten fra 1987.

Hvis I studerer den rigtigt, vil I indse, at hele projektet med bæredygtighed er baseret på en farlig forestilling om lighed og retfærdighed: Alle mennesker påstås at have samme grundlæggende ret til et miljø, som kan sikre deres sundhed og velfærd (s. 322).

Kravet om lighed og retfærdighed er der i og for sig ikke noget nyt i. Det nye er, at retfærdigheden udstrækkes ikke blot til hele kloden, men til fremtidige, ufødte generationer – altså langt ud over den nuværende valgperiode. Det er i åbenlys modstrid med vores økonomiske modeller og prognoser, som klart viser, at alle investeringer, der først bliver rentable om mere end 20 år, faktisk ikke kan betale sig (med benyttelse af den gældende diskonteringsrente).

I det hele taget er det tvivlsomt, om tanken om retfærdighed og lige rettigheder er så gavnlig, som det fremstilles i Brundtlandrapporten. Vi har forelagt spørgsmålet for en række førende økonomer og finansfolk, og på netop det punkt er de alle enige: Større lighed er den sikre vej mod stagnation, fattigdom og statsbankerot. Hvis væksten skal fortsætte, er vi nødt til at have en gruppe mennesker – måske bare en lille gruppe – som har de økonomiske muskler til at trække forbruget og investeringerne op og frem. Både nationalt og globalt.

Et enten-eller

Og her er vi ved det ømme punkt: I næsten enhver diskussion om bæredygtighed hævdes det, at Brundtlandrapporten støtter økonomisk vækst i de rige lande, fordi det er nødvendigt for at trække de fattige landes økonomi op. Citat: »Udsigterne på lidt længere sigt for industrilandene lyder på en vækst på tre til fire procent, hvilket de internationale finansinstitutioner anser for det absolut nødvendige minimum, hvis disse lande skal spille nogen rolle med hensyn til en udvidelse af den internationale økonomi« (s. 59).

Men læg mærke til den slet skjulte antydning af de internationale finansinstitutioners grådighed. De vil angiveligt kun deltage i fordelingen af klodens værdier, hvis væksten samtidig sikrer de rige landes eget udbytte. Den efterfølgende sætning afslører da også Brundtlandkommissionens egen kritiske holdning til mere vækst i de rige lande: »En vækstrate af denne størrelse kan godt være miljømæssig forsvarlig, hvis industrilandene kan fortsætte den nuværende udvikling i deres vækstmønster i retning af mindre råstof- og energikrævende aktiviteter« (s. 59).

Enhver kan se, at det er en umulighed. Vores vækst bygger – som før – på prisbillig energi og uhindret tilgang til råstoffer. Det er jo ikke længere nogen hemmelighed, at alle hidtidige bestræbelser på at gøre produktionen mere energi- og råstof-effektiv er blevet mere end opslugt af det øgede forbrug. Naturligvis findes der nichevirksomheder, som vil have økonomisk fordel af en miljømæssig opstramning af energi- og ressourcepolitikken. De bliver ustandselig trukket frem som ’bevis’ på, at bæredygtighed er en god forretning. Men man glemmer at fortælle, at de kun udgør en mikroskopisk del af den samlede økonomi.

Som regeringen ser det, er det altså enten bæredygtighed eller økonomisk vækst. De finansielle kraftcentre i Danmark vil naturligvis heller ikke acceptere Brundtlandrapportens ubetingede krav om, at resultaterne af væksten i de rige lande først og fremmest skal komme klodens fattigste til gode. Vi risikerer faldende investeringslyst, kapitalflugt og aggressiv spekulation mod vores valuta.

Den skinbarlige socialisme

Regeringen mener, at det er på tide, at alle I velmenende organisationer, som kæmper for retfærdighed, klima, miljø og fattige mennesker i andre lande, lukker øjnene op og indser, hvad det er for en verden, I agerer i. Kan I ikke selv se, at den verden, som I drømmer om, er en verden, hvor internationale finansinstitutioner, multinationale kapitalfonde og verdensomspændende industrikoncerner er berøvet deres nuværende indflydelse?

Bæredygtig udvikling vil (som Brundtlandrapporten også indrømmer) kræve en total omlægning af verdens økonomiske strukturer og beslutningsmønstre. Rapporten indeholder endda et helt kapitel med konkrete forslag til institutionelle og juridiske ændringer i lovgivning og internationale institutioner. Den foreslår rent ud sagt demokratisk kontrol med de økonomiske systemer!

Ønsker I jer virkelig en verden, hvor ganske almindelige mennesker skal tage beslutninger om store og afgørende spørgsmål, som i dag klares så godt og effektivt af økonomiske vismænd, finansrådgivere og investeringseksperter med mange års erfaring og lønninger så høje, at det i sig selv er en garanti for dygtighed?

For en overfladisk betragtning kan jeres drøm om det lille bæredygtige land virke meget sympatisk. Men hvis I sætter jer ordentlig ind i sagerne og begynder at analysere på konsekvenserne, må I selv kunne indse, at det ender med den skinbarlige socialisme. Og det kan vel ikke være meningen i et rigt, moderne, oplyst samfund.

Så vi i regeringen må desværre skuffe jer. Alle planer om bæredygtighed er aflyst indtil videre. Hvis I insisterer på at fortsætte bestræbelserne i den retning, må I være indstillet på, at vi vil gøre alt for at modarbejde det! Sådan som samfundet nu engang er skruet sammen, kan vi ganske enkelt ikke tillade det.«

Som sagt: blot en hjælpende hånd til en travl regering.

Troels Holm er cand.scient.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Henrik Darlie
  • Steen Sohn
  • Inger Sundsvald
  • Erik Nissen
  • Rasmus Kongshøj
  • Johannes Lund
Kim Øverup, Henrik Darlie, Steen Sohn, Inger Sundsvald, Erik Nissen, Rasmus Kongshøj og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Ønsker I jer virkelig en verden, hvor ganske almindelige mennesker skal tage beslutninger om store og afgørende spørgsmål, som i dag klares så godt og effektivt af økonomiske vismænd, finansrådgivere og investeringseksperter med mange års erfaring og lønninger så høje, at det i sig selv er en garanti for dygtighed?

Hahahahahahaha...
(tragikomik)

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Selvfølgelig er det ironi.. og så alligevel ikke..

Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Det ser ud til, at en whisteblower har lækket en af regeringens interne pep-talks!

Curt Sørensen

Igen et af de utallige Cepos og LA indlæg der efterhånden oversvømmer Information. Skulle avisen ikke være alsidig, kritisk og uafhængig? Derudover kan man vel også forlange en vis kvalitetsbedømmelse, eller hvad?

Niels Engelsted

Curt, jeg tror, at genierne fra Cepos universitetet er på velfortjent ferie, og at der er tale om en studentermedhjælper, som Information har sat til at skrive noget, der kunne sætte lidt gang i den ellers blodfattige sommeravis.

Sören Tolsgaard

Nåda, selv Per Nielsen bliver trist til mode ved at se konsekvenserne af sit eget livssyn udstillet på denne måde.

"Så vi i regeringen må desværre skuffe jer. Alle planer om bæredygtighed er aflyst indtil videre. Hvis I insisterer på at fortsætte bestræbelserne i den retning, må I være indstillet på, at vi vil gøre alt for at modarbejde det! Sådan som samfundet nu engang er skruet sammen, kan vi ganske enkelt ikke tillade det."

Men det er virkelig trist, at vores umådeholdne forbrug er ved at underminere hele jordklodens bæredygtighed.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Søren

Bæredygtigheden kommer, blot et spørgsmål, om den kommer for sent engang ude i fremtiden

John.
Ja, der findes også mennesker som går ind for nazisme. Syge indstillinger i begge ender af skalaen

randi christiansen

Aprilsnar i juli? En avisand? Ud med sproget Inf. er denne artikelforfatter virkelig, eller et forsøg på at få nogen til at hoppe på en limpind? Hvis det er alvorligt ment, er der vist en cand.scient., der skal have tjekket sine fakta og allermest grundlæggende viden om den cirkulære økonomi, som vi befinder os i - nåh nej, vi lever på en planet, hvor der ingen ende er på råstofferne og og klodens transformerende evne ... halloo er der nogen hjemme ? Nej, det var der ikke.