Klumme

Bush og co. er tilbage!

Agurketiden raser, når de traditionelle nyhedsleverandører drager på ferie. Det gælder alle lande. I USA ser medierne nærmere på en uventet politisk trend: en igangværende genopstandelse af Bush-æraen
15. juli 2013

Alle lande har agurketid – men den ser ikke ens ud. Fra udlandet kan man konstatere, at der ikke er meget nyt i horisonten, når det gælder Danmark. År efter år domineres det, briterne så rammende kalder ’the silly season’, af en omgang fornyet tribal-tam-tam i udlændingepolitikken. I år var det som bekendt først Inger Støjberg, der forsøgte sig med en kronik i Politiken om at ville sende alle ud af Danmark, som ikke ville give hende ret til at male profeten på sin husvæg. Nogle socialdemokrater og den konservative Brian Mikkelsen er gået lige så forudsigeligt trist ind i angreb på »rumænere«, »østeuropæiske græshopper« og »sigøjnere over det hele«. Åbenbart er det hele et fedt, uanset om vi taler om kriminelle bander, torvemusikanter, fredelige arbejdstagere eller deltagere i Roskilde Festival, om end erhvervslivet skal roses for at mane til besindighed i sommervarmen.

Set udefra er det imidlertid mere end svært at koge megen suppe på de danske udlændingeagurker og heller ikke på et andet slattent sommerforslag fra Mogens Jensen og Ellen Trane Nørby om Facebooks korrumperende indflydelse på vort liv.

Anderledes ser det ud i USA, hvor man naturligvis kan indvende, at der er mere materiale at tage af. 316,2 millioner mennesker kan immervæk producere flere agurker end 5,6 millioner. Men selv i det arbejdsnarkomaniserede Amerika holdes der en smule ferie, og politikerne er på vej til deres landsteder, så de sultne medier har også her mere tid til at berette om ikkenyheder

En historie, der blev brugt noget krudt på i sidste uge, var det stille comeback for amerikansk politiks ’usynlige mand’: den tidligere præsident George W. Bush. Bush har lige åbnet sit eget bibliotek, the presidential library, i Dallas, Texas, der er opført til ære for ham selv. Biblioteket skal efter planen lægge hus til mange både godgørende og debatskabende aktiviteter samt forskning.

Bush har stort set ikke sagt et kvæk i snart fem år, men inden for bare få uger har han udtalt sig om alt fra immigrationsreform (han er for – hans parti vakler), AIDS-epidemien i Afrika, homoseksuelle ægteskaber (»se grundigt ind i dit eget hjerte, før du fordømmer andre mennesker«) samt sikkerhedspolitik.

På spørgsmålet om, hvordan Bush havde det med, at Obama på lange stræk har fortsat forgængerens linje, især når det gælder kontraterrorpolitikken, svarede han (følelsen af stille triumf må have været overvældende):

»Jeg tror, at præsidenten kom ind i Det Ovale Værelse og indså de farer, der truer USA; og han har så handlet på den måde, som han mener er nødvendig for at beskytte landet. At tage vare på nationens sikkerhed er det vigtigste job for enhver præsident.« Hvem kan fortænke Bush, hvis han har tænkt: Take that, suckers!

For nogle uger siden skete der endvidere det overraskende – også for amerikanske politiske kommentatorer – at Bush overhalede Obama i popularitetstal. Vær så god at spise, det var da en sommeragurk, der var til at tage og føle på. For godt nok er siddende politikere næsten per automatik mindre populære end forhenværende, men her er der alligevel tale om en tilbagekomst fra de politisk døde af dimensioner.

Når man hertil lægger, at den berygtede vicepræsident fra samme periode, Dick Cheney, pt. hjælper sin datter Liz med dennes planer om at stille op til Senatet, og Georges lillebror, Jeb Bush, med stor sikkerhed vil forsøge sig som det republikanske partis præsidentkandidat i 2016, er det vel ikke for meget at konkludere i sommervarmen, at det, mange danskere sikkert ville have troet var umuligt, ser ud til at kunne blive en realitet: Bush & co. are back!

Her er det dog værd at erindre sig, at udviklingen næppe er særlig overraskende for mange amerikanere. For om end det rutinemæssigt overses især i Vesteuropa, er det immervæk sådan – sommervarme eller ej – at konservatismen og individualisme vedvarende er de mest positivt vurderede og populære ideologier i USA. Og lidt under halvdelen af vælgerne stemte republikansk i såvel 2008 og 2012.

The winner takes it all, når stolen i Det Hvide Hus skal fyldes. Men resultatet snyder i den forstand, at det langtfra fortæller hele historien om nationens sindstilstand. Det kunne man godt tænke lidt over fra liggestolen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC og blogger på USAnu.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Krogh
Bjarne Krogh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nogen gange bliver manglen på bare en smule social bevidsthed altså for påtrængende:

Men selv i det arbejdsnarkomaniserede Amerika holdes der en smule ferie.

Det er vist mere af nød end af nydelse, at rigtig mange amerikanere har to og tre job, og går på arbejdet selv om de er syge (presenteeism)

En voksende andel af ansatte i store varehuse og fastfoodrestauranter må ty til madkuponer og bo på herberg for hjemløse for at forsørge deres familie.
http://www.information.dk/321181