Kommentar

Hvad er Danmarks ansvar over for Iran?

Iran oplever i dag historiens hårdeste internationale sanktioner, fordi den islamiske republik nægter at opgive sit atomenergiprogram. Men fungerer sanktionerne, og hvad er Danmarks rolle?
Debat
8. juli 2013

Høj inflation, tredoblede madpriser, mangel på medicin og hospitalsudstyr, kulturel isolation, handels-embargo, der især rammer mellemstore virksomheder, som er afhængige af import og eksport til udlandet samt en forøget fattigdom er blot nogle af sanktionernes konsekvenser for den gennemsnittelige iraner i dag.

Siden 2011 har Irans valuta mistet over 60 procent af sin værdi i forhold til den amerikanske dollar. Dette svarer til, at prisen på en dollar pludseligt stiger fra seks til 18 danske kroner på to år, og en euro stiger til over 20 kroner.

Det er nærmest umuligt at forestille sig hverdagens økonomiske konsekvenser efter et så drastisk fald i et lands valuta.

Iran har været under sanktioner, siden den islamiske republik blev etableret i 1979. Dengang blev sanktionerne beordret udenom den amerikanske kongres og direkte via Det Hvide Hus som reaktion på gidseltagningskrisen på den amerikanske ambassade i Teheran. Siden da har begrundelserne for sanktionernes stramninger ændret sig. I 1987 forbød præsident Reagan import af iransk olie grundet ’Irans støtte til terrorisme’, samtidig med, at Reagans administration økonomisk støttede Saddams regering under Iraks krig mod Iran (1981-1987).

I løbet af 1990’erne udvidede USA sanktionerne mod Iran til at dække energisektoren, og under Bush-regeringen støttede EU i højere grad sanktionerne, som blev udvidet til at dække visse banker, organisationer og enkelte personer. Men det er især under præsident Obamas ledelse, at de amerikanske og europæiske sanktioner for alvor har voldt smerte på Irans økonomi.

Investerering umuligt

På Udenrigsministeriets og Erhvervsstyrelsens hjemmeside er der en lang liste med vejledning til hvilke former for handel med Iran, der er strafbare. Denne liste udgør et skræmmescenarie for danske virksomheder, der ønsker at handle eller investere i diverse erhvervssektorer i Iran.

Under fanebladet ’Menneskerettigheder’ på Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår det, at sanktioner har det formål »at ændre en bestemt adfærd eller politik, som for eksempel en overtrædelse af folkeretten eller menneskerettighederne, eller en politik, der ikke respekterer de retsstatslige eller demokratiske principper«.

Men tværtimod har sanktionerne gjort den iranske regering mere målrettet end nogensinde før på at styrke og forbedre sit atomenergiprogram, som Iran mener kun tjener civile formål, hvilket Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) heller ikke har kunnet modbevise.

Menneskelige omkostninger

Men hvis de internationale sanktioner hverken har formået at ændre Irans politik eller fremme den ønskede adfærd, hvilket formål tjener de så?

Siden 11. september har dansk udenrigspolitik ukritisk fulgt den amerikanske linje ved blandt andet at deltage i USA’s krige i Afghanistan, Irak, Libyen, Mali og nu også i en økonomisk krig mod Iran – en økonomisk krig, som fremover kan udvikle sig til et militærangreb, hvis vi lytter til truslerne fra Israel og USA.

Mens Udenrigsministeriet skriver, at Danmark påfører sanktionerne i menneskerettighedernes hellige navn, har flere internationale rapporter konkluderet, at sanktionernes menneskelige omkostninger kan medføre længerevarende humanitære katastrofer i Iran.

Det er Danmarks ansvar at føre en gennemsigtig udenrigspolitik, som både gavner og beskytter den danske befolknings interesser. Men man kan på ingen måde argumentere for, at en økonomisk krig mod Iran har gavnet danske interesser, støttet menneskerettigheder eller skabt demokratiske principper i Iran.

14. juni stemte over 50 procent af iranerne på centrumreformisten Hassan Rouhani som landets næste præsident. Rouhani som – modsat Mahmoud Ahmadinejad – har lagt op til en mere diplomatisk og samarbejdsvillig indenrigs- og udenrigspolitik. Han har derved givet mange iranere et håb om mindre isolation og en bedre økonomisk fremtid.

Med en positiv, men yderst forsigtig modtagelse af Irans nye præsident, venter verden nu på, at Rouhani udpeger sin regering i løbet af sommeren. I mellemtiden bør den danske regering benytte denne mulighed til at genoverveje den udenrigspolitik, Danmark fører over for Iran, for at opnå en frugtbar relation.

Misha Zand er født i Teheran og cand. mag. i tværkulturelle studier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det er nærmest umuligt at forestille sig hverdagens økonomiske konsekvenser efter et så drastisk fald i et lands valuta."

Det har faktisk kun indflydelse på importerede varer. Internt producerede varer i Iran vil ikke tabe værdi. De vil faktisk kun blive mere konkurrencedygtige. De varer som de sælger på det udenlandske marked vil de således få flere penge for i deres egen valuta.
Og så kan de jo handle "i naturalier" med deres venner. F.eks. give olie direkte for korn (eller hvad de nu måtte ønske) og helt omgå pengesystemet.

Tja, en del af sanktionerne i 80erne blev begrundet med at Iran havde et aktivt program til fremstilling af kemiske våben. Lyder den begrundelse bekendt mht. atomprogrammet?

At det så var Iran der blev udsat for giftgasangreb fra Irak, noget som Vesten ignorede totalt, det ignorede Vesten. Tværtimod så eksporterede Storbritannien tonsvis af precursor-kemikalier til Irak.

Robert Kroll

Iran henretter i flg diverse nyhedsmedier en stribe mennesker for ting, der ikke er strafbare i vores land ( f eks homoseksualitet).

Irans præstestyre er bestemt ikke noget , som vi kan "mødes på halvvejen med" - ligestilling af kvinder og mænd er ikke på det iranske præstestyres dagsorden, og religionsfrihed eksisterer ikke - grusomme straffemetoder ( f eks stening) anvendes .

Og sådan kan man blive ved - hvis man svækker sanktionerne , så vil præstestyret blot sige, at omverdenen er begyndt at forstå Irans linje og respekterer den.

Ophævelse af sanktioner kræver indrømmelser af Iran - f eks afskaffelse af dødsstraf for homoseksualitet o l banale ting og indførelse af ytringsfrihed o s v .

Misha Zand må dog vide, at når FN er involveret i en sag, så er Danmark altid på FNs side. Eks. United Nations Security Council Resolution 1696. I så tilfælde fører Danmark ikke en uafhængig udenrigspolitik.

Uanset at Rouhani danner en ny regering, så ved alle dog, at det stadig er præsteskabet der styrer bag kulisserne. Som Robert Kroll er inde på ovenfor, er det ikke en politik der finder megen genklang hos de fleste danskere.

Iran oplever i dag historiens hårdeste internationale sanktioner

...det lyder frygteligt. Den af Vesten frembragte hungersnød i Irak var ellers ikke for børn:

The sanctions banned all trade and financial resources except for medicine and "in humanitarian circumstances" foodstuffs, whose import into Iraq was tightly regulated. Estimates of excess deaths of children during the sanctions range from 100,000 to over 500,000.

og man husker måske

Madeleine Albright: I think this is a very hard choice, but the price--we think the price is worth it."

Læs mere her:
http://www.jordals.dk/politik/irak154.htm

Det iranske folk er taget som gidsel.

Peter Jensen, Moh Abu Khassin og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

Ole Olsen siger:

"Uanset at Rouhani danner en ny regering, så ved alle dog, at det stadig er præsteskabet der styrer bag kulisserne. "

Det lyder da grangiveligt som det amerikanske demokrati, uanset hvem amerikanerne stemmer på så er det de militærindustrielle bander der styrer bag kulisserne. Det ved alle jo.

Simon Olmo Larsen, Moh Abu Khassin , Niels Mosbak, Peter Günther og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Når Danmark nu åbent har valgt at være i krig med Iran, kan man måske i det mindste denne gang slippe for de bestyrtede og uforstående udtalelser fra politikere og medier, hvis Iran på et tidspunkt skulle tage konsekvensen og beslutte, at de til gengæld er i krig med Danmark.

@ Henrik Darlie

Der er to ting der er sikre på applaus i Informations blog - nedrakning af DF og USA. Faktisk i en sådan grad, at det er trivielt. Og ofte i sager der, som her, egentlig handler om noget andet.

Claus Jensen

Ole Olsen:

Jeg vil ikke blande mig i din tvist med Henrik Darlie, men jeg kunne dog alligevel godt tænke mig at få afklaret, hvad det hele handler om. Du siger noget om præstestyre, og Kroll kanaliserer Støjberg endnu tydeligere med noget om stening.

Er det derfor, vi skal sulte Irans befolkning generelt?

Henrik Darlie

Ole Olsen siger:

"Der er to ting der er sikre på applaus i Informations blog - nedrakning af DF og USA"

Nå ja, på BT er det sikkert omvendt.
Og så bemærk venligst at min nedrakning var ment som svar på din egen; og du må da også indrømme at den ligner en hel del, ligesom sandhedsværdien er omtrent den samme.

@ Claus Jensen

Jeg har på intet tidspunkt ytret noget om, at vi skal 'sulte Irans befolkning, eller erklæret mig som tilhænger eller modstander af sanktioner mod Iran.

Når det er sagt, er min generelle mening at sanktioner sjældent virker efter hensigten, og primært går ud over den menige befolkning, da magthaverne, det være sig på Cuba, i Nordkorea eller Iran, nok skal vide at klare sig.

Det er sandsynligt at sanktionerne mod apartheid styret i Sydafrika, var medvirkende til at et umenskeligt system blev afskaffet. Var sanktioner da et dårligt middel, Claus? Hvis sanktioner mod Iran vil bevirke, at et reaktionært, formørket præstestyre, der ikke har flertallet af folkets opbakning, bringes til fald, og folket frit kan bestemme dets fremtidige styreform, er det da en god eller dårlig ting?

@ Henrik Darlie,

Det ved jeg ikke, jeg læser ikke, som du åbenbart gør, BT.

Claus Jensen

Ole Olsen siger: "Hvis sanktioner mod Iran vil bevirke, at et reaktionært, formørket præstestyre, der ikke har flertallet af folkets opbakning, bringes til fald, og folket frit kan bestemme dets fremtidige styreform, er det da en god eller dårlig ting?"

Du er ude i den ovenfor med at "we think the price is worth it" (Bill Atkins 5:23).
Bare et øjebliks reflektion burde være nok for enhver til at komme op med et halvt dusin yderst problematiske forhold, men sådan lidt mere teknisk kan jeg sige at nogle problemer med en sådan utilitaristisk kalkulus er, at det 1. appelerer til et moralsystem eksternt for selve kalkulusen 2. afhænger af perspektiv.

Du har dog ikke svaret på præcis hvorfor den iranske befolkning skal sultes. Det startede vist med et atomprogram, men som med begrundelsen for Irakkrigen synes den egentlige justification at skifte lidt med vind og vejr også i denne tråd, derfor spørger jeg

Nic Pedersen

"Irans præstestyre er bestemt ikke noget , som vi kan "mødes på halvvejen med" -"

Måske ikke, men mon ikke indstilling har lidt at sige?

Det går da udmærket med Saudi-Arabien f.eks.!