International kommentar

Egypten må tilbage på demokratiets spor

Alle politiske spillere må gå sammen om at stække forsøget på at rulle Det Arabiske Forårs løfter tilbage – i modsat fald kan det få farlige følger for hele regionen
30. juli 2013

Egyptens militærkup og den efterfølgende blodige uro er historisk skelsættende for hele Mellemøsten – ja, det er ikke for meget at sige, at begivenheden kan blive afgørende for, om udviklingen nu skal gå i retning af en fortsat transition imod demokratiske styreformer eller imod øget kaos og vold.

Siden frigørelsen fra vestlige kolonimagter i 1950’erne og frem har araberne lidt under årtiers hårde diktaturer. De arabiske nationalstater søgte at retfærdiggøre deres forbryderiske og illegitime metoder med forskellige forklaringer. Nogle var pannationalistiske og henviste til nødvendigheden af at konfrontere Israel. Andre var nationalistiske og var angiveligt optaget af at sikre den nationale enhed.

Ydermere gjorde det internationale klima det opportunt for disse stater at fortsætte en tyrannisk politik, dels på grund af Den Kolde Krigs magtbalance, dels fordi Vesten foretrak stabilitet frem for uforudsigelighed. Den arabiske verden skulle længe vantrives under despoters åg – som oftest despoter med militær baggrund, der greb til undertrykkelse, tortur og udelukkelse.

De indgik alliancer med kapitalinteresser, der forstod at udnytte systemets uigennemsigtighed og fravær af mekanismer for ansvarspådragelse. Herved opstod der ’en dyb stat’, der forsømte de offentlige tjenester og kvalte tilløb til politisk og social aktivisme, hvilket gjorde det svært for et civilsamfund at blomstre op.

De unges revolution

Det Arabiske Forår, som begyndte i 2010, blev drevet frem af en veluddannet storbymiddelklasse af unge mennesker med gode forbindelser til verden udenfor. De havde visioner om en ny liberal politik, som stammede fra disse sociale netværk.

De brugte innovative midler til at tale deres sag og skabe aktivistnetværk. Den dybe stat blev overrumplet af denne nye offentligheds udtryksform og strategier for forandring. De aldrende systemer i Tunesien og Egypten kollapsede snart, og processen imod demokratiske institutioner tog sin begyndelse. Frie parlamentariske valg blev afholdt, og transitionsstrukturer indført.

Samtidig tog en magtkamp sin begyndelse. Det skabte en vanskelig politisk proces. Væsentlige politiske kræfter havde i årtier været udelukket fra politisk deltagelse. Nu skulle de engagere sig i en dialog om at finde frem til en social og politisk kontrakt, der kunne lægge grunden for en fremtid med frihed, værdighed og fredelig politisk sameksistens.

Den dybe stat slog igen

I mellemtiden begyndte den dybe stat – især i Egypten – repræsenteret ved hæren, sikkerhedsapparatet, retsvæsnet i en alliance med de store erhvervsinteresser – at genvinde initiativet. Det Arabiske Forår var aldrig så radikalt som den franske eller iranske revolution.

Den førte ikke til nogen afvikling af statens dybt rodfæstede strukturer. I stedet blev toppen af pyramiden blot udskiftet med nye folkevalgte, men uerfarne ledere. Efter en periode med tumult var den dybe stat igen i stand til at hævde sig og søgte nu at fremstille transitionen til demokrati som en håbløs fiasko.

De almindelige borgere var samtidig fortørnede over forringelsen af de offentlige tjenester, den kriseramte økonomi og de stadige politiske kriser. Resultatet blev et militærkup med en hidtil uset opbakning fra brede lag i befolkningen såvel som fra andre stater i regionen, der var påvirket af Det Arabiske Forår.

Det Arabiske Forår bekræftede, at fredelige forandringer er mulige, hvilket så ud til at styrke den politiske islam. Den erkendelse bredte sig ikke blot i Broderskabet, men også i salafistiske grupperinger i Tunesien, Egypten, Yemen og Libyen, der tidligere havde draget den demokratiske vej i tvivl. At islamister kunne komme til magten svækkede jihadisternes argument og drev deres åndelige leder, Ayman al-Zawahiri, ud i stadig mere desperate verbale udfald imod den demokratiske transformation. I dag smiler Zawahiri over kuppet imod Egyptens konstitutionelle legitimitet.

De arabiske masser ser nu den blodige vold, som er udløst af hæren imod fredelige demonstranter i Egypten, den strategisk vigtigste arabiske stat. Samtidig undrer den amerikanske regering sig højlydt over, hvorvidt det, der skete, var et kup eller ej.

Tilsvarende obskure udtalelser kommer fra andre vestlige lande, hvor man gerne sidestiller offeret med bøddelen.

Demokrati eller voldskaos

Mange mennesker i den arabiske verden føler sig i dag bedragede. Dette er farligt. Det er ikke længere muligt for de arabiske befolkninger at underkaste sig en stat, der bygger på et sikkerhedsapparat.

Hvad angår dem, som tror på væbnet vold, rummer regionen utallige muligheder for at få dække dette behov. Den fortsatte væbnede kamp i Syrien, de sekteriske sammenstød i Irak, de alvorlige spændinger i Libanon, de borgerkrigsagtige tilstande i Sudan og Somalia og spredningen af våben i Libyen og Egypten rummer en indlysende mulighedsbetingelse for at etablere et bredt område af vold og grænseoverskridende kaos.

I dag står vi over for to valg. Vi kan enten udlevere de kommende generationer til endeløse blodige konflikter, hvor drabsmanden snart ikke længere ved, hvorfor han slår ihjel.

Et sådant kaos vil påvirke alle lande i regionen og dens grænseområder og således også nå Europa og skade amerikanske interesser.

Det andet valg må bestå i, at vi frygtløst og resolut genopretter processen for demokratisk forandring i Egypten, herunder får tøjlet den dybe stat og dens gentagne forsøg på at genindsætte fortiden.

Dette vil kræve den fulde politiske deltagelse af alle politiske kræfter. De, som bekymrer sig for den arabiske verdens skæbne, må ubetinget satse på at støtte denne sidste strategi, før det bliver for sent.

Wadah Khanfar er tidligere generaldirektør for tv-stationen al-Jazeera

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu