Under overskriften ’De gamle mødre’ tager lederskribent Anna von Sperling 24. juli til orde mod min kommentar to dage tidligere i avisen. Her bliver jeg kritiseret for at bruge biologien til at udtale mig om noget så biologisk som moderskab.
Nu er biologien ikke så populær i en postmoderne tid, og helt i overensstemmelse med tidsånden ønsker Anna von Sperling næsten udelukkende at fokusere på forskerens intentioner samt den tendens, han er udtryk for. I bedste socialkonstruktivistiske stil anfægter hun desuden kvinders og mænds biologiske natur og dennes begrænsninger.
Det kan dog ikke diskuteres, at kvinder, der bliver frugtbare som 13-årige, men venter med at få børn til 35-års alderen, undertrykker deres reproduktive system i hele 22 år. Det kan heller ikke diskuteres, at disse gamle mødre såvel som barnløse kvinder har større risiko for at få brystkræft:
»Hvis danske kvinder får deres første barn som 18-årig og et barn mere inden 25-års alderen, vil vi kun se halvt så mange tilfælde af brystkræft, som vi har i dag,« udtaler lederen af Rigshospitalets brystkirurgiske klinik, dr.med. Niels Kroman.
Men vores narcissistiske konsumkultur vil hellere symptombehandle og stille blikdåser op i butikkerne med ’Støt brysterne’ påklistret. Og man kalder ældre kvinder til mammografiscreening, som ikke nytter noget som helst, men tværtimod bevirker, at 500 danske kvinder hvert år får et bryst fjernet uden grund.
Fejlagtig undersøgelse
Når det passer Anna von Sperling, kan hun pudsigt nok godt anerkende videnskabelige undersøgelser. Hun henviser således til en dansk-amerikansk undersøgelse af graviditetsrater, der peger på, at fertiliteten ikke falder før sidst i 30’erne. Men inden for naturvidenskaben beviser en enkelt undersøgelse ikke noget som helst. Anna von Sperling overser desuden, at netop denne undersøgelse er blevet stærkt kritiseret af den førende danske ekspert på området, professor Jacob Ingerslev. Alle andre undersøgelser viser nemlig klart, at frugtbarheden hos kvinder sidst i 30’erne kun er omkring det halve af, hvad den er hos kvinder i slutningen af 20’erne.
Derfor gælder det om at få børn, mens den biologiske tid er.
Niels Arbøl er lektor i biologi
