Kronik

Genopfind det danske demokrati

Folk, oplysning, engagement og deltagelse er nøgleord for ethvert levende demokrati. Men i Danmark synes det, som om magthaverne finder det lettere at regere uden folket, alt imens folket passivt ser til, at demokratiet svinder ind. Hvis Folkemødet på Bornholm ikke skal ende som en mindefest, må vi genopfinde demokratiet i hverdagen
Folkemødet på Bornholm er et udtryk for den tradition, at et demokrati bæres oppe af folkets – af almindelige menneskers – deltagelse.

Martin Lehmann

Debat
1. august 2013

Hvad hviler et demokrati på? Folkets interesse, engagement og deltagelse. Uden folket, intet demokrati. Men den deltagelse er under pres i dagens Danmark. Et sted, den stadig lever, er på højskolerne. De danske folkehøjskoler har altid set sig selv som entreprenører for demokratiet – som et sted, hvor eleverne får demokratisk dannelse, og hvor politikere og folk møder hinanden i en uformel dialog om, hvordan vi udvikler samfundet, så det kan være til fælles bedste.

Da Rødding Højskole blev oprettet i 1844, var det startskuddet til den demokratiske tradition, som Folkemødet på Bornholm i dag også er udtryk for: At et demokrati bæres oppe af folkets – af almindelige menneskers – deltagelse. Hægter magthaverne folket af, eller gider folket ikke engagere sig, så dør demokratiet.

Et demokrati udhules

Nutidens alvorligste samfundsproblem er, at der ligesom er indgået en stiltiende aftale mellem folket og de folkevalgte om at afvikle denne demokratiforståelse. I hvert fald er den sat på standby. Det, der sker i disse år, er, at folkestyret fjerner sig fra folket, samtidig med at folket passivt ser til, mens dette sker lige for øjnene af os.

I over 160 år har vi haft folkestyre i Danmark, hvis fundament har været det folkelige engagement og den tætte dialog mellem folket og politikerne. Vel har demokratiet været besværligt, og beslutningerne har taget tid at træffe, men det har været fundamentet for vores konsensussamfund, at alle har følt sig hørt, og folk har forstået, at det er vigtigt at involvere sig.

Men sådan er det ikke længere. De seneste årtier er det kun gået én vej, nemlig ned ad bakke! Demokratiet udhules: Den politiske centralisering tager til, høringspartnere og høringsfrister reduceres, overenskomster bliver trumfet igennem fra oven – og retten til folkelig aktindsigt i hele magtspillet beskæres. Denne politiske udvikling har skabt politikerlede, som har udviklet sig til en folkesygdom. Medlemstallet i de politiske partier rasler ned som det synlige bevis herpå, og demokratiet er druknet i bureaukrati og enkeltsager, hvor man for at undgå gentagelser har reguleret helt ned i mindste detalje.

Danmark A/S

Med centraliseringen er politikere med politisk ansvar blevet udskiftet med embedsmænd med forvaltningsansvar. ’Djøfisering’ kalder vi det, og djøfiseringen er en politisk skabt svulst, som vi for demokratiets skyld ikke blot skal hindre i at vokse, men også skal have fjernet. Svulsten har det nemlig med at gøre embedsmænd til politikere – og nogle gange, når sygdommen blusser op, kan den desværre også reducere politikere til embedsmænd.

Hertil kommer, at politikerne i deres iver efter at optimere Danmarks ydeevne i den internationale konkurrence har underlagt sig ’nødvendighedens lov’. Således synes store dele af Folketinget at være drevet af én logik, der dikterer den samme medicin, og som derved får partierne og deres politik til at ligne hinanden, hvorfor der kun bliver tale om små nuanceforskelle. Der hænger et usynligt skilt med ’ophørsudsalg’ hen over folkestyret, og imens er politikerne og deres økonomiseringsbande ved at skabe Danmark A/S, hvor hele den politiske tankegang er reduceret til en eneste ting: Hvordan optimerer vi butikken?

Vi har glemt, hvor vi kom fra

Vi er kommet til at lide af blindhed over for de midler, som vi de seneste 150 år har brugt til at opbygge et af verdens bedste, rigeste og mest demokratiske lande: Engagementet, den demokratiske samtale og den folkelige oplysning.

I stedet kalder vi nu midlerne rationalisering, optimering og effektivisering. Det betyder for eksempel, at vi pisker de unge gennem uddannelsessystemet og lader det skinne tydeligt igennem – både i lovgivningen og verbale udfald – at unge skal rubbe neglene og se at komme i gang. Dette sker, samtidig med at Sydkorea for blot få måneder siden sendte en delegation af sted fra deres undervisningsministerium til Danmark for at undersøge, hvordan man indretter et undervisningsforløb, der sikrer unge et friår mellem studierne.

Et andet eksempel på, at demokratiet udhules, er, at der ved sidste valg ikke var et eneste parti, der ikke talte om regelforenkling. Men hvad skete der? Flere regler, flere evalueringer, nye reguleringer og mere kontrol er væltet ned over os i en uendelig strøm, så vi får helt åndenød af at følge med – og nærmest skal have en revisoruddannelse for at udfylde vores egen selvangivelse. Det første er irriterende, det andet direkte udemokratisk.

Lyset i folkerådet

Noget er helt galt: Har politikerne mistet troen på folkets deltagelse, og har folket, de almindelige danskere, mistet troen på folkestyret? I så fald har vi spillet fallit og forvaltet vores fornemmeste arv på den skammeligste måde.

Derfor kan der være grund til at minde om Grundtvigs programerklæring for folkelig oplysning, som han formulerer i sangen »Er lyset for de lærde blot« fra 1839 – en sang, der er folkehøjskolernes udgangspunkt, når vi opdrager vores elever til medborgerskab og demokratisk dannelse:

»Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes.«

Her får Grundtvig på fornem vis sagt, at hvis folket ikke er på færde – ikke gider deltage – så slukkes lyset i folkerådet. Sagt anderledes: Eksperter og magthavere skal ikke blot tale til folket, de skal tale med folket – for kun derved kan der regeres kvalificeret. Hvis politikere ikke regerer, og samfundet ikke udvikles på grundlag af folkets deltagelse, dør demokratiet.

Hvordan genskaber vi dette folkelige engagement? Det gør vi ved at genindføre troen på den folkeoplysning, som Grundtvig digter om i sangen. En oplysning, der går fra borgere til politikere om, hvordan det står til, og hvad det er vigtigt at tage sig af. Ikke omvendt.

Derfor burde man indlede enhver folketingssamling og ethvert gruppe- eller rådsmøde med at synge Grundtvig:

»Er lyset for de lærde blot
Til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.«

Det passive folk

Som nævnt ovenfor er sangen en programerklæring for den folkelige oplysning, der skal gøre os i stand til at deltage i folkestyret ved at være bindeled mellem de politiske beslutningstagere og det folkelige fundament, hvor et stærkt og levende civilsamfund er forudsætningen for, at vi kan fastholde og udvikle de fælles værdier i Danmark.

Dette er ikke kun en kritik af politikerne og embedsværket. Kritikken er også rettet mod folket, os almindelige mennesker, der mere og mere passivt lader denne udvikling ske.

Det er, som om vi alle er faldet i søvn og tror, at demokrati og folkestyre er som en naturlov – evige, uforanderlige størrelser. Intet er mere usandt og farligt. Hver generation bliver nødt til at genopfinde demokratiet og bringes til at indse folkestyrets værdi. Vi skal løbende opdrage både os selv og vores børn til demokrati. Ellers dør det.

Folkeoplysningen skal med andre ord revitaliseres, hvis ikke vi vil ende som en uvidende pøbel, der blot render efter den højest råbende politiker.

Det nyligt overståede folkemøde på Bornholm er et godt sted at genstarte dialogen mellem politikere og borgere. Engagementet fra Folkemødet skal vi tage med, hvor vi hver især kommer fra, og minde os selv om, at demokratiet og samtalen er hovedhjørnesten i vores samfund, og at det gælder om at engagere ganske almindelige mennesker, så politik ikke bliver noget elitært, men netop folkeligt.

 

Mads Rykind-Eriksen er forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den kronik.
Mit forslag er at genindfører mere medindflydelse og tage denne alvorlig - så det ikke bare er farverne på væggene som dækker medindflydelsen.
Giv fx. igen lærernes deres ansvar for undervisningen og forberedelsen - hvorfor fratage dem lysten til en god undervisning. Ligeledes stilles skolelederne i en næsten umulig situation da de nu rigtig er i klemme mellem lærerne og kommunerne.
Bare et eksempel.

Derudover hvorfor vil politikerne ikke give offenligheden indsigt i deres baggrund for de enkelte love mv. Kan argumentet - hvis de intet har at skjule så burde de ikke frygte at offentligheden kan følge med. Eller sagt på en anden måde politikerne er valgt repræsentanter for befolkningen og skal varetage deres interesser - jeg forstår ikke hvorfor det ikke kan ske i åbenhed og med mulighed for råd og kritik i udviklingsarbejdet. (Det ville også lette kritikken af de korte høringsfrister, hvis fagfolk og brugerne kunne give råd og kritik under vejs i udviklingsarbejdet)

Carsten Søndergaard, Morten Lind, lars abildgaard, Brian Pietersen, Steffen Gliese, Eddie Pier, Holger Madsen, Rasmus Kongshøj, Søren 2 Jensen, Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Hele forløbet omkring Offentlighedsloven viser at krisen omkring demokratiet er dyb. Offentlighedsloven er som bekendt central i deltagerdemokratiet. Selv om der var var opmuntrende mange, som reagerede om regeringens og den dens borgerlige støttepartiers ringe offentlighedslov, så viste sagen, at det kræver store kræfter at bevæge befolkningen og måske især de politikere, som repræsentere os.

En anden side af demokratiets forfald er det overvågningssamfund vi har accepteret siden 11. september. Så sent som i sidste uge hørte jeg en ung veluddannet person sige at overvågning er i orden. Personen begrundede det med, at hun ikke havde noget at skjule. Jeg sagde selvfølgelig fra.

165 års demokrati udvikling synes at kollapse under uvidenhed om de årsager og kampe, der har ligget bag vores nu vaklende demokrati (folkestyre).

Skal vi virkelig miste generationers hårdt tilkæmpede rettigheder, inden vi indser værdien af dem?

Niels Mosbak, Brian Pietersen, Carsten Søndergaard, Morten Lind, Vibeke Rasmussen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Bill Atkins, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Politikerne har indset at demokrati er besværligt.
Til tider er det også en usikker levevej, for risikoen for at blive valgt fra af et engagaret folk er til sted, hvis man bager for mange rævekager eller glemmer folkets ønsker.

Derfor skal levebrødspolitikerne igen have brug for vælgerne og vælgerforeningerne, "for at drive butikken".
Det har de ikke idag, hvor stats tilskud, tilskud fra organisationer driver den forretning de politiske partier er blevet transformeret til.
Disse former for tilskud skal forbydes, så vil vælgerforeningerne og vælgernes deltagelse være nødvendig og blive vægtet derefter og deltagelsen vil blomstre op med vigtigheden.
Det vil gøre det mere besværligt at være politiker, fordi det bliver mere troværdigt.

Jan Kønig, Brian Pietersen, Carsten Søndergaard, Morten Lind, Steffen Gliese, Jørn Petersen, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Søren 2 Jensen

Sæt politikernes løn til at være lig med gennemsnitslønnen i Danmark. Dette vil sikkert luge ud i de mest pengegriske levebrødspolitikere.
Dette sker naturligvis ikke så længe politikerne selv bestemmer deres løn.

Else Damsgaard, Brian Pietersen, Carsten Søndergaard, Peter Nielsen, Morten Lind, lars abildgaard, Steffen Gliese, Carsten Munk, Per Torbensen, Bill Atkins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen, tager fat om nældens rod i sit indlæg, og det på en noget mere moderne og konstruktiv måde end artiklen lægger op til.

Vi kan ikke bare forsætte med at omorganisere den demokratiske debat og gøre det samme på nye måder og finde det interessant. Genopfinde de samme fjendebiller, give dem nye navne, og angribe dem en gang til. Lad dog de faglige eksperter og specialister om, at klare de daglige beslutninger indenfor deres fagområde, fri for utidig "demokratisk" indblanding. Og bureaukratiet, det er altså politikernes ansvar og ikke djøf'ernes og dermed er det politikerne der skal stå til ansvar for det vi opfatter som overbureaukratisering.

Lad os koncentrerer os om politik og muligheden for indsigt og medbestemmelse - også imellem folketingsvalgene. Lad os få mulighed for gennem medierne, at spotte de områder i tide, der afgøres i en sluttet kreds af politikere, lobbyister og interessenter. Væk med uoffentlighedlovens begrænsninger. Der skal puttes mere substans ind i Demokratiet. Hele det erhvervsøkonomiske område og deres beslutninger bør ligeledes gøre offentligt tilgængeligt og til genstand for debat.

Medierne er her de store syndere, idet for det er meget svært for en travl demokrat i hverdagen, at spotte, det der er vigtigt midt i det bombardement af ligegyldigheder vi udsættes for. Vigtige spørgsmål behandles som var det nyheder - det vil sige de får lov at dø ud hen over et par dage og ender i glemmebogen.

Daniel Hansen har lavet en interessant lille undersøgelse:

http://www.information.dk/comment/740606#comment-740606

Niels Mosbak, Brian Pietersen, Morten Lind, lars abildgaard, Holger Madsen, Rasmus Kongshøj og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar

Staten som princip - staten som garant for nationens kontinuitet - er under angreb fra pengemagten, deres liberalistiske politikere, og en folkelig ophobning af fejlfokuseret trang til befrielse. (Se liberalistisk frihed)

En af de kiler der hamres ind for at sprænge staten, er påstanden om 'djøfiseringen af det politiske rum'. Det er muligt det sker, men det er ikke djøf'ernes ansvar. Det skyldes uansvarlige og pjokkede levebrødspolitikere, der har set deres fordel ved at lade stå til - lægge sagsafgørelser ud til administrativt skøn, og gemme sig bag medierne, der bevidst sørger for at vælgerne retter deres utilfredshed mod selve statens funktionsmåde - det retfærdighedssøgende bureaukratiet.

Resultatet bliver demokratiets og den solidariske stats undergang.

Else Damsgaard, Brian Pietersen, Morten Lind og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ja, demokrati = folkestyre= er aktivt engagement og deltagelse!
Hvor ser man det henne?
I den økonomiske politik? Folkeligt krav om medindflydelse på produktionen, på hvad der skal produceres, og på hvor lang arbejdsdagen skal være? Altså økonomisk demokrati!
I udenrigspolitikken? Folkelige demonstrationer mod Nato-bandens krig i Libyen og pt. via dens terrorist-lakajer i Syrien?
I klima- og miljø-politikken. Demonstrationer mod massebilismen og dens sygdomsfremkaldende luftkvalitet i byer?

Der er vist meget langt igen til noget, der kan kaldes virksomt demokrati.

Per Torbensen

Tag på højskole,der foregår der en folkelig debat,glem Bornholm i år,en total iscene sættelse med pr og diverse ufolkelige spindoktorer.

Har netop idag hentet min 92 årige gamle mor fra Tisvilde højskole,godt nok var temaet Halløj på bade hotellet,men der sneg sig også mange samtidige emner ind.

Vi skal genopfinde vores danske kultur på godt og ondt,især med oplysning og samvær generationer på tværs og gerne via højskoler den danske æt.

Brian Pietersen, Morten Lind, lars abildgaard, Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Carsten Munk, Flemming Scheel Andersen og Poul Schou anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når man var arbejdsløs i 80erne, kunne man få et langt højskoleophold betalt. Det burde man genindføre.

Jan Kønig, Carsten Munk, Brian Pietersen, Torben Nielsen, Morten Lind, lars abildgaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Per

I den økonomiske politik? Folkeligt krav om medindflydelse på produktionen, på hvad der skal produceres, og på hvor lang arbejdsdagen skal være? Altså økonomisk demokrati!

Måske ønsker folket ikke den form for planøkonomisk fnidder?

I udenrigspolitikken? Folkelige demonstrationer mod Nato-bandens krig i Libyen og pt. via dens terrorist-lakajer i Syrien?

Måske ønsker - og ønskede - folket ikke at støtte de fascistiske diktatorer Assad og Khadaffi?

I klima- og miljø-politikken. Demonstrationer mod massebilismen og dens sygdomsfremkaldende luftkvalitet i byer?

Måske foretrækker folket den fleksibilitet og effektivitet - med stadigt mindre forurening - privatbilismen giver?

Der er vist meget langt igen til noget, der kan kaldes virksomt demokrati.

Nej. Det du er er arrig over er at et flertal af folket afviser det *du* mener. Men det er jo også demokrati.

Væn dig til det.

Steffen Gliese

Nej, Thomas Krogh, det er ikke demokrati, for det er ikke noget, vi har vedtaget, det er noget, vi har fundet os i blive indført.
Problemet er, at folk ikke engagerer sig mere og ikke tror, at de kan få indflydelse og blive hørt. Det er en lang og sej kamp, men hvis vi ikke tager den på den pæne, evolutionære måde, kommer vi til at sætte et r- foran, og det er vist i ingens interesse.
Privatbilismen er kun en fordel, fordi de kollektive transportmidler er for dårlige.

Anders Reinholdt, Carsten Munk, Brian Pietersen, Morten Lind, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Peter Hansen

Nej, Thomas Krogh, det er ikke demokrati, for det er ikke noget, vi har vedtaget, det er noget, vi har fundet os i blive indført.

Alle de ting er indført - og vedligeholdes - af et demokratisk parlamentarisk system. Det er muligt at der er ting du ikke er enig i, men det gør det jo ikke mindre demokratisk.

Problemet er, at folk ikke engagerer sig mere og ikke tror, at de kan få indflydelse og blive hørt. Det er en lang og sej kamp, men hvis vi ikke tager den på den pæne, evolutionære måde, kommer vi til at sætte et r- foran, og det er vist i ingens interesse.

Jeg synes da bestemt vi kunne trænge til et ekstra skud demokrati indimellem - f.eks. lidt flere folkeafstemninger etc. - men er der nogle af de områder der er nævnt hvor folket som helhed har en anden holdning end det parlamentariske flertal?

Privatbilismen er kun en fordel, fordi de kollektive transportmidler er for dårlige.

Det er da en mening du har al ret til at have, men det gør det ikke udemokratisk at der er masser der mener noget andet end dig. Vel?

Kristian Rikard

Mads Rykind-Eriksen,
Du blander to ting sammen, og bruger ’Djøfisering’ som undskyldning - som så mange andre før dig.
Det er rigtigt, at samfundet bliver mere og mere kompliceret - det er blandt andet en følge af velfærdsamfundets udvikling. Men du burde holde dig for god til at bruge det faldende medlemstal i de politiske partier som argument.
Enhver idiot kan da se, at tingene bliver mere komplicerede. 30 TV-kanaler, internettet, bloggere på information et. al., men det har ikke noget med Djøffere at gøre.
Måske du skulle tage kuglerammen frem, og regne ud hvor mange Djøffere der er på jeres sommerkurser (og dermed er med til at holde hånden under højskolerne)!

Niels Engelsted

Demokrati kræver interessekamp, måske ligefrem klassekamp. Borgerrne mod adelen, bønderne mod godsejerne, de små bønder mod de store bønder, arbejderne mod virksomhedejerne. Disse kampe har formet hele vores nuværende politiske landskab og såmænd også højskolebevægelsen. Men intet af dette er levende nu hvor alle fra buschaffører til bankdirektører er forvandlet til middelklasse, og hvor landets styre er overladt til professionelle politikere og bureaukrater. Det er imidlertid ingens skyld, og der er ingen måde, hvorpå man kan bringe det forgangne tilbage, hverken højskoleophold, debat-tv eller bornholmske folkemøder.

Iøvrigt skal man være opmærksom på, at ingen demokratiske revolutioner i historisk tid har fundet sted uden, at der var djøf'er i spidsen. Hverken den engelske, amerikanske, franske, russiske eller tyske revolution. Og hvis man var oldtidskyndig, ville man sikkert opdage, at sagførere spillede en afgørende rolle i den demokratiske revolution i det gamle Athen, hvor demokratiet blev født.

Så i stedet for at harpe på djøf'erne burde vi i stedet råbe: HVAD BLIVER DET TIL!
Djøferne er vores eneste chance.

Lars Dahl, Søren Kristensen, Niels Mosbak, Brian Pietersen, Bill Atkins, Kristian Rikard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Thomas Krogh din kommentar er da godt nok arrig en dejlig varm sommerdag den 02 august,sæt dig ind i skyggen og få en kold drinks eller et koldt omslag.

Arrig hvilke kommentarer referer du til ?

Hvor og i hvilke kommentarer udviser jeg en mindre god forståelse for andres meninger?

Assad og Kadaffi -måske du for forveksler mig med en anden som også hedder Per?

Hvis du tænker på Robert O jensen,vi har et udemærket debat klima ,har forsvaret ham flere gange,trods uenighed.

Per Torbensen

Jeg skal lige præcisere at det ikke var til dig, men til Per Dørup mit svar var stilet....

Mads Rykind Eriksen har begået en underlig usammenhængende artikel. Efter reference til de 160 år med demokrati, påstår han at det nu er stærkt på retur: " Men sådan er det ikke længere. De seneste årtier er det kun gået én vej, nemlig ned ad bakke! Demokratiet udhules: Den politiske centralisering tager til, høringspartnere og høringsfrister reduceres, overenskomster bliver trumfet igennem fra oven – og retten til folkelig aktindsigt i hele magtspillet beskæres."
Intet af dette har haft nogen betydning for demokratiets opkomst eller udvikling: Politik i Danmark har altid været centraliseret, der var og er kun et Christiansborg, høring og formaliserede høringspartnere er et ny fænomen, og havde ingen betydning for hverken Grundtvig eller Stauning, overenskomster er blevet trumfet igennem med jævne mellemrum (De skal ikke pisse på mig! Hansen i midten af 50'erne), og retten til aktindsigt er ikke mere end 40 år gammel, hvilket så skulle betyde, at der ikke var demokrati før? Grundtvig ville sikkert have fået hjerteslag ved tanken om at bladsmørere skulle snage i statens papirer, og Stauning ville have afvist det i en arrig røgsky fra cigaren.
Mads Rykind Eriksen overser også den kvalitative ændring af demokratiet, der er sket over det lange tidsrum. Hvor det hos Grundtvig op til Stauning var et spørgsmål om den grundlæggende lovgivning og de rammer, der skulle forme det danske samfund, mens den enkelte dansker levede "fri" af staten, blev det med Socialreformen i stigende grad statens opgave at sikre den enkelte dansker. Velfærdsstaten kombineret med ADAM og konsensus blandt alle partier, også Enhedslisten ved finanslovsårstiden, har i virkeligheden reduceret den politiske deltagelse til skænderi om nogle få poster på husholdningsbudgettet.

Niels Engelsted, peger på noget vigtigt, nemlig klassekampen. I følge traditionel marxistisk tænkning er der kun én klassekamp, nemlig den mellem de besiddende og de besiddelsesløse - kapital- og jordejere mod proletarerne - men i det moderne komplekse samfund er der mange forskellige underliggende klassemodsætninger, som skal afklares for at nå frem til ovennævnte fundamentale klassekamp.

En af de klassemodsætninger som er ved at udvikle sig i skyggen af kapitalismens grænseløse og grænseoverskridende dominans i vores hverdags- og arbejdsliv, er politikerklassens krysteragtige flugt ind bag kapitalismens beskyttende krig mod terror og den deraf følgende overvågning af alt og alle. De seneste dage har vist at hvis ikke civilsamfundet finder sig i at blive overvåget af NSA m.m.fl. så skaber de selv argumentet for overvågningen eksempelvis i form af "afsløring" af Al Qaeda angrebsplaner på amerikanske ambassader.

Der hvor politikerne svigter for alvor er, at de ikke forstår at civilsamfundet skal have noget til gengæld for elitens - politikerne og kapitalisternes behov for beskyttelse ...

Vi skal have udvidet indsigt i hvad der foregår i det samfund eliten i hen hold til ovenstående er ved at opbygge i samarbejde med deres dominerende mediemonopoler, blandt andet under dække at et forældet hemmelighedskræmmeri, der stammer fra den kolde krigs dage.

Udover udvidet kontrol med - og indsigt i - hvad eliten foretager sig, så vil vi have systemkritikerne og frihedskæmperne Bradley Manning, Edward Snowden og Julian Assange benådet

Holger Madsen, Niels Mosbak, Brian Pietersen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tingene bliver reelt ikke mere komplicerede, men nogle bestemte fag har en interesse i at komplicere tingene.

Torben Nielsen

"Men i Danmark synes det, som om magthaverne finder det lettere at regere uden folket"

Det var vist en vittighed i "Yes, Minister"

Peter, i og med at langt over halvdelen af alle lønmodtagere og småselvstændige stemmer mod deres egne interesser, ved at stemme på den grænseløse økonomiske liberalisme, så er der et flertal der finder samfundsmekanismen kompliceret.

Steffen Gliese

Der er intet demokratisk ved et parlamentarisk system, hvis ikke parlamentarikerne følger en forskrift fra deres vælgere.

Brian Pietersen

Marianne....

du må prioritere, ellers er der andre der jo som du selv skriver... andre der gør det for dig. :-)

Steffen Gliese

Politikerne gør ikke, hvad et demokrati kan forvente af sine folkevalgte repræsentanter: de taler ikke ubetinget sandt, de argumenterer ikke for deres synspunkter, de synes at mene, at der findes en politik uafhængigt af befolkningens interesser.

Anders Reinholdt, Per Torbensen, Carsten Munk, Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@ Thomas Krogh

Du må da være en tilfreds mand, som deler mening med flertallet. Lidt surere for os andre som øjner andre løsninger på opgaven. :(

Gorm Petersen

Wikipedia skriver:

"Aktuelt var flagskibet i en mediestrategi (A-pressen), som LO finansierede for at give den borgerlige presse et kvalificeret modspil."

GP:

Hvad blev der af det kvalificerede modspil til den borgerlige presse ?

Dagbladet Politiken følger VKR fordelingspolitisk.

Dagbladet Information er nødt til at tage hensyn til det “brune” overklasse-segment (hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage). De fornægter deres egen egoisme, og ofrer gerne arbejdsmandens velbefindende, hvis de kan få lidt finkultur til gengæld.

Disse Marie-Antoinette vælgere zapper mellem Radikale og Konservative (Hedegård fløjen).

De er ret godt beskrevet i Lars Olsens "Eliternes triumf".

Berlusconi har lært italienerne , at før der er presse-pluralisme, kan der ikke komme politisk pluralisme. Murdoch/Blair har givet englænderne samme lektie.

Hvornår lærer danskerne det ?.

Valget var meget tæt på at være et genvalg af VKO-regeringen, og som Goul Andersen sagde: “Det er enestående omstændighederne taget i betragtning. At samme regering har regeret med absolut flertal i 10 år, og i medierne reelt har kunnet undgå at få medskyld for krisen"

Man skal altså være særdeles gode venner med pressen, for at DET kan lade sig gøre.

Jeg tror ikke højskoleforstanderen har fattet, at pressen i dag er den eneste statsmagt.

Har han ikke undret sig over, hvad begreber som "medie-alderen" og "post-demokratiet" mon kan dække over ?

Gorm Petersen

Det er forfatningsstof det her.

På samme måde som en forfatning skal reducere sandsynligheden for at en lukket gruppe af officerer overtager magten (militærdiktatur), skal en forfatning reducere sandsynligheden for, at en lukket klub af chefredaktører overtager magten (demokratur).

Tony Blair påviste med sine fokus-grupper, at udsat for samme medieflade, vil forskellige fokus-grupper nå frem til samme holdninger som vælgerne, så længe medlemmerne er udvalgt, så de repræsenterer vælgerkorpset.

Meningsdannelsen styres således udelukkende af mediefladen, hvor redaktørerne frit kan prioritere og udvælge blandt et stort udbud af mulige historier.

Pressen skal lige så lidt være "fri" som militæret skal være "frit".

Begge institutioner er så betydelige magtapparater, at de under ingen omstændigheder må være fri, men skal være reguleret af en forfatning.

Højskolerne kunne gå foran med en ide-konkurrence om en ny grundlov.

En forfatning der erkender, at pressen - i lighed med militæret - er for magtfuld et apparat til at være frit.

Troels

Du må da være en tilfreds mand, som deler mening med flertallet. Lidt surere for os andre som øjner andre løsninger på opgaven. :(

Jeg er åben for andre forslag og idéer. Jeg siger ikke at vi har det perfekte system, men jeg har ikke umiddelbart set konkrete forslag som giver os en bedre model.

Gorm

En forfatning der erkender, at pressen - i lighed med militæret - er for magtfuld et apparat til at være frit.

Altså at du synes at Staten skal bestemme hvad vi må læse, høre og se?

Gorm Petersen

Jeg ved ikke hvordan det skal formuleres i en forfatning. Derfor ide-konkurrencen.

Jeg ved bare, at chefredaktørens udvælgelse og prioritering af nyheder siden A-pressen forsvandt, har kontrolleret meningsdannelsen så massivt, at der - hvis der kun var to muligheder på stemmesedlen lige så godt kunne have stået:

"Rigtigt" og "Forkert" ud for de to muligheder.

Ingen - absolut ingen - ville være i tvivl om, hvilken mulighed pressen betragtede som rigtig, og hvilken mulighed pressen betragtede som forkert.

Man kunne fortrykke stemmesedler for de næste 40 år - kun med teksterne "rigtigt" og "forkert".

Pressmonopolet ville sikre, at ingen var i tvivl om, hvad der mentes.

Gorm Petersen

Som en slags indspark:

Hvis det - trods alt - er bedre at staten bestemmer, hvem militæret må skyde, frem for at militæret SELV beslutter, hvem det vil skyde.

Er det så ikke tilsvarende - trods alt - bedre at staten bestemmer hvilke holdninger pressen må påtvinge folk, frem for at pressen SELV tiltager sig denne magt ?

Hvorfor skulle en lukket klub af chefredaktører være bedre mennesker end en lukket klub af officerer ?

Tony Blairs fokusgrupper viste jo netop, at nyhedsfladens sammensætning - altså redaktørernes valg - var den eneste styrende variabel i meningsdannelsen.

Gorm

Hvis det - trods alt - er bedre at staten bestemmer, hvem militæret må skyde, frem for at militæret SELV beslutter, hvem det vil skyde.

Retten til "at skyde" er ikke en menneskeret. Ytringsfrihed er.

Er det så ikke tilsvarende - trods alt - bedre at staten bestemmer hvilke holdninger pressen må påtvinge folk, frem for at pressen SELV tiltager sig denne magt ?

Det mente man jo også i Nazityskland, DDR og Stalin's Sovjet. Så lad den slags dikaturer om det.

Demokrati:

Jeg stemmer ikke på et parti, som var medvirkende til indførelsen af mørklægningsloven (punktum)

Gorm Petersen

Til TK:
Er det så ikke tilsvarende - trods alt - bedre at staten bestemmer hvilke holdninger pressen må påtvinge folk, frem for at pressen SELV tiltager sig denne magt ?

GP:
Er det så ikke tilsvarende - trods alt - bedre at demokratiet bestemmer hvilke holdninger pressen må påtvinge folk, frem for at Stalin SELV tiltager sig denne magt ?

kan du se min pointe ?

Hvis TV2's politiske redaktør Ulla Østergård (gift med VK-spindoktor Peter Arnfeldt) pludselig tog navneforandring til Stalin, burde det vel ikke få dig til at ændre holdning.

Medmindre selvfølgelig du tror på numerologi.

Jeg antager implicit, at staten er under demokratisk kontrol, mens pressemonopolet er en selvbestaltet magtfaktor.

Man kan ikke både sige, at man tror på demokratiet, og samtidigt betragte "staten" som sin fjende.

Anders Reinholdt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Gorm

Er det så ikke tilsvarende - trods alt - bedre at staten bestemmer hvilke holdninger pressen må påtvinge folk, frem for at pressen SELV tiltager sig denne magt ?

Selvfølgelig ikke. Enhver - også pressen - har ret til at ytre hvad den vil. Hvis du ikke kan lide pressen kan du starte din egne avis, blog eller debatforum. Hvis du ikke bryder dig om f.eks. Berlingske's eller Børsen's syn på verden kan du få masser af alternative syn på DR, Information, Arbejderen, Modkraft og tusindevis af blogs, websites, netmedier og andet herhjemme, og millioner udenfor landets grænser.

Gorm Petersen

Til TK:

Du skulle prøve at følge "Mennesker og medier" i P1.

Almindelige mennesker ser TV2 - de kommer ikke i nærheden af de medier du nævner. De påvirker derfor ikke meningsdannelsen på mindste måde.

End ikke DR2 gider de se.

Når man måler på mediernes evne til at påvirke meningsdannelsen synes TV2 at have størst indflydelse.

DR1 bedømmes umiddelbart som mest troværdige hvis man spørger folk direkte, men DR1 skal være politisk neutrale, så banen overlades i realiteten til TV2 og dermed VK's spindoktor.

DR1 kan ikke på samme måde som TV2 sætte en dagsorden, og bevæge vælgerne hen til en bestemt holdning.

Da A-pressen forsvandt, mistede centrum-venstre kontakten til almindelige mennesker.

Der ligger ikke længere noget Aktuelt side om side med DF's Ekstrabladet og VK's BT i kantiner og grill-barer.

Hvis ikke tillidsmændene op til sidste valg havde stemt dørklokker til den helt store guldmedalje, var VKO blevet genvalgt.

Flemming Scheel Andersen

Gorm Petersen

Jeg synes også en overgang at TV2 var voldsomt useriøs, men jeg må sige at DR i flere tilfælde har overhalet nedenom

Gorm

Der ligger ikke længere noget Aktuelt side om side med DF's Ekstrabladet og VK's BT i kantiner og grill-barer.

EB er mindst lige så venstresnoet som orienteret mod DF. Den er populistisk på tvært af politik.

Aktuelt døde fordi det var blevet en elendig avis. Politisk og intellektuelt nåede den ikke Information til haserne, kulturelt var det en bleg skygge af Politiken og dens håndtering af tungt udenlandsk stof var aldrig i nærheden af f.eks. JP's. At have en avis hvis eneste eksistensberettigelse var at være fagbevægelsens og S' talerør var - og er - dødfødt.

Men mediebilledet har jo ændret sig. Nettet giver alle mulighed for at komme til orde - hvad flere og flere da også gør - og det er jo i sig selv en enorm fordel. Udnyt det i stedet for at klynke over at folk ikke gider læse venstrefløjens aviser.

Gorm Petersen

Kære TK:

Årsagerne er jeg enige i. Hvis en bestemt interessent (f.ex. højrefløjen) sidder på mere end 2/3 af markedet, kan den frit definere hvad "seriøs" vil sige.

Det viste sig i midtvesten, hvor Fox News havde så stor dominans, at folk simpelthen ikke troede på andre medier - selv når de kunne bevise deres påstande.

Jeg anerkender også Italiens Berlusconi for hans mediemæssige dygtighed. Også i Italien står det frit for enhver at starte en konkurrerende medie.

Det samme gælder i Putins Rusland. Og på den globale boldgade står det enhver frit for, at tage kampen op mod Rupert Murdoch.

Men hvordan redder vi demokratiet ?

Kan vi gøre det uden at erkende at mediemonopolet, (for det foreligger de-facto) er en magtfaktor på linie med militæret og derfor må reguleres af en forfatning og ikke af "kræfternes fri spil", fordi disse "kræfter" hurtigt får navne som Putin, Berlusconi Arnfeldt/Østergård o.s.v.

Murdoch skal i venners lag have pralet med, at kunne vælte en regering i mange vestlige lande. Er det mon kun pral ?

M.h.t. fremtiden. Over halvdelen af vælgerne bruger ikke de nye medier - du ved - det demografiske problem - der er for mange gamle - også i vælgerkorpset.

Vi skal finde en løsning der virker inden for en tidshorisont kortere end 15-20 år.

Anders Reinholdt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Der er ingen tvivl om at pressens enøjede observans er et problem, hvilket også aflæses i dens mangel på villighed til at udfylde rollen som vagthund.
Men derfra og så til at politikerne begynder at tage deres ansvar alvorligt er der mange andre grundlæggende ting der skal ændres.
Det politiske liv opfattes næsten som selvkørende, hvor behovet og respekten for vælgerne en strikt begrænset af valgaftenens ende.
Derefter skilles vælgernes og politikernes virkelighed, for først at mødes næste gang politikerne behøver vælgernes deltagelse.
Vel har vi repræsentativt demokrati, men det kræver en hukommelse af politikerne, der rækker mere end til egen lomme og respekt for det hverv de har fået.

Gorm

Det viste sig i midtvesten, hvor Fox News havde så stor dominans, at folk simpelthen ikke troede på andre medier - selv når de kunne bevise deres påstande.

Af de amerikanere jeg kender i midtvesten er der ikke én der udelukkende eller blot primært får sin viden fra Fox.

Men hvordan redder vi demokratiet ?

Ved at sikre ytringsfriheden og glemme alle totalitære idéer om at lade Staten regulere pressen eller trykke- eller ytringsfriheden mere end det sker i dag.

Vi skal finde en løsning der virker inden for en tidshorisont kortere end 15-20 år.

Udgiv en avis til dem så, i stedet for at klynke over at folk foretrækker andre medier end dig.

Gorm Petersen

Kære TK:

De eneste aktører, der har penge nok til at tage kampen op mod Murdoch og Berlusconi, har ingen interesse i at gøre det.

Kapitalisme vil aldrig kunne forenes med demokrati, fordi kapitalen erobrer magten over pressen, og derigennem kontrollen over meningsdannelsen.

Enten må magthaverne acceptere, at deres mulighed for at konvertere kapital til magt begrænses af tidssvarende forfatninger, der tager højde, at folk ikke længere mødes i forsamlingshuse, men får deres oplysninger via medierne.

Eller også må vi konfiskere kapitalen.

Ganske som mange kapitalister har accepteret, at de ikke må bruge deres penge til private hære, som direkte tager magt over samfundet, vil de også kunne lære at acceptere, at de ikke må bruge deres penge til via medier, at erobre kontrollen over meningsdannelsen.

Politisk pluralisme er meningsløs uden presse-pluralisme.

Som en retssag hvor den ene parts advokat (pressen) skal fremføre begge parters synspunkter for vælgerne.

Ingen ved deres fulde fem ville deltage i en sådan retssag !

Gorm

De eneste aktører, der har penge nok til at tage kampen op mod Murdoch og Berlusconi, har ingen interesse i at gøre det.

Du lever i en forældet verden. Det gamle mediebillede siger ikke meget om hvordan folk skaffer sig informationer nu - det sker gennem nettet, gennem deltagelse i debatfora, sociale og politiske netværk og meget andet. Væn dig til at folk mener noget andet end dig og følger andre medier end du gør. Hvis ikke du selv kan se at din totalitære idé om statskontrol af ytringer er dødfødt kan jeg nok ikke hjælpe dig mere. Men det vil verden vise dig.

Sorry.

GP

Du får aldrig den person der er inden i Thomas Krogh til at forholde sig til virkelighedens verden - han kender altid nogen i Midtvesten der er anderledes. Thomas Krogh er en "bot" for højrefløjen.

Lars Dahl, Bill Atkins, Holger Madsen og Gorm Petersen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Kære TK:

Jeg kan kun læse dit indlæg som om du erklærer dig enig i den påstand du refererer - nemlig:

"De eneste aktører, der har penge nok til at tage kampen op mod Murdoch og Berlusconi, har ingen interesse i at gøre det.."

Eftersom din tekst intetsteds argumenterer imod, at det skulle forholde sig sådan.

I hvert fald ikke mere end jeg ville argumentere imod at to plus to giver fire, hvis jeg henviste til, at allerede de gamle egyptere vidste, at to plus to giver 4.

Før man stemmer ja til en udemokratisk magtkoncentration, f.ex. kapitalens magt over pressen, skal man altid huske at forestille sig, at det var ens værste fjende, der var chef for den.

Her er Putin et godt eksempel.

Noget der kan forvirre gamle koldkrigere er, at Putin er den nye Berlusconi. Den Putin, der gang på gang provokerer de gamle Mac Carty wannabees (ingen nævnt, ingen glemt) ved at bruge koldkrigs-retorik fra tid til anden.

Flemming Scheel Andersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Niels Mosbak

Du får aldrig den person der er inden i Thomas Krogh til at forholde sig til virkelighedens verden - han kender altid nogen i Midtvesten der er anderledes. Thomas Krogh er en "bot" for højrefløjen.

Så at det at du tilsyneladende ikke har nosser til at mande dig op til andet end at kommentere min person, et udtryk for enighed eller uenighed i Gorm's oplæg til at pålægge ytringsfriheden i landet samme regulering som militæret?

Gorm

Eftersom din tekst intetsteds argumenterer imod, at det skulle forholde sig sådan.

Læs én gang mere. Det er ikke raketvidenskab at udlede hvad jeg synes som din våde stalinistiske ytrings-kontrol drøm....

Thomas Krogh du lirer den forældede gamle remse af: Demokratiet og ytringsfriheden sikres gennem deltagelse i debatfora, sociale og politiske netværk og meget andet.

Du kan intet steds i det fasttømrede privat kapitalistiske pseudodemokrati konstatere bare en enkelt politisk strømning, som er skabt af de nye muligheder for informationsindhentning og debat på nettet. Derimod kan du se at en række udenoms parlamentariske protestaktioner i Sydeuropa og Mellemøsten bliver udråbt til at være skabt af informationsnetværk for alternative grupperinger - men sådanne informationsnetværk rækker tilbage til længe inden internettet. Det er der intet nyt i. Derimod oprettes og fastholdes der til stadighed kapitalistisk dominerede propagandacentraler som FOX-news, Murdochs og andres imperier, Aljazeera m.m.fl. for at fodre den falske bevidsthed om klassefællesskab med de rigeste og deres regimer. Det er sgu da dig Thomas Krogh, der - som sædvanligt og helt uden evidens - påstår, at det gamle mediebillede, er blevet fornyet.

Mediebilledet er måske gået hen og blevet socialt indstillet overfor de arbejds- og besiddelsesløse, samt de der knokler et helt liv til en elendig løn? Du lever i en fantasi Thomas.

Vi er til stadighed nød til at fastholde vores solidaritet uden om de kommercielle kanaler, og bekæmpe det kapitalistiske systems overgreb på de lavestlønnede og deres levevilkår. Intet nyt fra Vestefronten Thomas.

Flemming Scheel Andersen

Det burde være åbenlyst for alle, at hvis vort demokrati overhovedet skal have en chance for at fungere, så er en fri og nuanceret presse nødvendig.

Det må være lige så klart for alle at det kan vort nuværende mediebillede ikke levere.....langt fra endda.

I enhver politisk kamp må der i et demokrati være plads til en lille smule tvivl om egen ideologis fortræffelighed og eneste mulighed for at få denne afprøvet, tilpasset eller forkastet er at de politiske modstandere har lige muligheder for at komme til orde.
Ellers virker systemet simpelt hen ikke og visse politiske grene får overmagten, uden at fejlskuddene bliver beskåret, hvilket giver misvækst i form af magtfuldkommenhed, når der ikke er nogen reel modstand over for "den nødvendige politik".
Ligesom nu faktisk.

Enhver kan se at en videreførsel og udvidelse af den førte politik, fører tile mere end een krudttønde.

Gorm Petersen

TK:
Læs én gang mere. Det er ikke raketvidenskab at udlede hvad jeg synes som din våde stalinistiske ytrings-kontrol drøm....

GP:
Det har jeg gjort. Jeg kan stadig ikke se nogen sammenhæng mellem den påstand du ønsker at falficere:

"De eneste aktører, der har penge nok til at tage kampen op mod Murdoch og Berlusconi, har ingen interesse i at gøre det.."

Og noget som helst af de du har sagt i denne tråd for at falcificere påstanden.

Prøv at google begrebet "logik".

Sider