Kronik

Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?

Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om
Den danske økonomi stimuleres bedre med offentlige investeringer end med skattelettelser, mener tidligere overvismand Niels Kærgård.

Malte Kristiansen

26. juli 2013

Økonomernes analyser tager ofte udgangspunkt i et ideelt samfund med fuldt fleksible priser, hvor lønningerne går op, hvis der er mangel på arbejdskraft, og ned, hvis der er arbejdsløshed. I et sådant samfund kan arbejdsløshed aldrig blive det store problem, da arbejdsløsheden kun vil være forbigående. Der kan dog stadig være arbejdsløshed, da der altid er virksomheder, der er i tilbagegang og fyrer folk, og andre, der vokser og ansætter folk. Selv med nogenlunde ligevægt mellem antal job og folk i arbejdsstyrken kan der være en gruppe af ledige, der er fyret og endnu ikke har fundet et nyt job.

De nuværende arbejdsløshedstal i Danmark er imidlertid klart over, hvad der kan skyldes en sådan naturlig tilpasning. Vi har en bruttoledighed, dvs. arbejdssøgende, der enten får offentlig overførselsindkomst eller er i aktivering, på omkring 150.000, og hvis man også medtager arbejdssøgende uden offentlig forsørgelse, f.eks. fordi ægtefællen tjener for meget til, at vedkommende kan få kontanthjælp, får man den såkaldte AKU-ledighed på godt 210.000. Vi har altså i øjeblikket en klart højere ledighed, end hvad der kan forklares ved løbende tilpasninger. En sådan høj ledighed kan have to fundamentalt forskellige årsager – hvad økonomer kalder henholdsvis keynesiansk og klassisk arbejdsløshed.

Hvilken type arbejdsløshed?

Klassisk arbejdsløshed fremkommer, når de eksisterende priser og lønninger gør produktionen urentabel, og virksomhederne derfor ansætter for få. Med de herskende priser er det i og for sig muligt at sælge flere varer, men det er ikke profitabelt at producere dem – i hvert fald ikke i det pågældende land.

Keynesiansk arbejdsløshed er et helt andet fænomen. Her er det rentabelt at producere til de herskende priser og lønninger, men der er ingen efterspørgsel efter varerne. Problemet, der holder produktionen og dermed beskæftigelsen nede, er manglende afsætning.

I praksis kan arbejdsløshed normalt ikke klassificeres som rent keynesiansk eller rent klassisk, men i mange situationer kan man dog se, hvad der er dominerende. Når byggeriet er gået i stå efter 2008, er det ikke, fordi det pludselig er blevet urentabelt at producere typehuse, men fordi der ikke er nogen afsætning. Modsat, når vi ikke længere har syersker i Danmark, er det ikke, fordi efterspørgslen efter tøj er faldet bort, men fordi det med de herskende priser er uprofitabelt at producere tøj i Danmark.

Lønsænkning forværrer

Hvis man skal bekæmpe arbejdsløshed, er kuren ganske forskellig, alt efter hvilken type arbejdsløshed der er tale om. Det nytter f.eks. ikke at øge efterspørgslen, hvis den lokale produktion er urentabel; det kommer der hverken flere job eller en lavere arbejdsløshed ud af.

Ændringer i lønnen har helt forskellig effekt på en keynesiansk og en klassisk ledighed. Hvis arbejdsløsheden er klassisk, vil en lønsænkning mindske omkostningerne og gøre mere produktion rentabel og derved øge beskæftigelsen. Er arbejdsløsheden derimod keynesiansk, kan en lønsænkning forværre situationen, for den sænker lønmodtagernes købekraft og dermed efterspørgslen efter forbrugsgoder; der kan sælges endnu mindre, og produktionen går yderligere ned.

Meget tyder på, at den danske arbejdsløshed efter 2008 i høj grad er keynesiansk. Vi har sat omkring 180.000 job til i en kort periode fra 2008 til 2011, og om end de danske lønstigninger i 00’erne var noget større, og produktivitetsstigningerne noget mindre end vore konkurrenters, har der ikke været tale om pludselige hop i perioden.

Misforstået kur

Det er derfor vanskeligt at se, at dansk produktion pludselig skulle være blevet meget mindre rentabel. Aktiekurserne (i hvert fald for de store børsnoterede produktionsselskaber i C20) er også tilbage på det niveau, de var før krisen – her er der ingen tegn på en åbenbar profitklemme. En langt mere nærliggende forklaring er et dramatisk fald i den private efterspørgsel som følge af mere pessimistiske fremtidsforventninger hos forbrugerne forårsaget af den internationale krise og en begyndende usikkerhed om de fremtidige beskæftigelses- og pensionsmuligheder.

En række af de indgreb, der er foretaget, og mange debatindlæg forudsætter imidlertid, at arbejdsløsheden er af klassisk type. Sænkede selskabsskatter, lavere energipriser osv. øger profitabiliteten, men ikke i særlig grad efterspørgslen. På sigt kan lavere omkostninger forbedre konkurrenceevnen og dermed øge eksportefterspørgslen, men det er en langsigtet og indirekte effekt. Udsagn som ’vi må grundlæggende gøre det mere attraktivt at producere, investere og arbejde’ synes klart baseret på en formodning om, at arbejdsløsheden først og fremmest er klassisk, og det er der som nævnt meget lidt, der tyder på.

Indenlandsk eller udenlandsk?

Det mest effektive middel imod den aktuelle arbejdsløshed synes derfor at være en stimulering af efterspørgslen. Det kan gøres med øgede offentlige udgifter eller sænkede skatter. Staten kan selv efterspørge flere varer, eller den kan sætte skatterne ned og regne med, at forbrugerne så vil bruge skattelettelserne til at købe varer for. Det mest effektive er øgede offentlige udgifter, da det øger efterspørgslen direkte. Ved lavere skatter kan man omvendt aldrig være sikker på, at forbrugerne faktisk bruger de ekstra penge. Specielt hvis de velstillede får skattelettelserne, kan en betydelig del af dem blive sparet op, og det stimulerer ikke efterspørgslen.

For en lille åben økonomi som den danske er der imidlertid det problem, at en betydelig del af efterspørgselsstimuleringen retter sig mod udenlandske varer. Stimuleres det danske forbrug, køber vi ikke kun dansk producerede varer, men i høj grad også f.eks. udenlandske biler, franske oste og italiensk rødvin. Dermed stimuleres importen i stedet for den danske produktion og beskæftigelse. Danmark kan derfor vanskeligt stimulere efterspørgslen, hvis nabolandene holder igen. En fornuftig dansk politik i den aktuelle situation består derfor dels i at stimulere egen økonomi og dels (og måske navnlig) i at støtte de kræfter i EU, der går ind for en mere efterspørgselsstimulerende politik.

Det er værd at bemærke, at offentlige udgifter også i den forbindelse er et bedre instrument end skatterne, fordi skatterne virker via privatforbruget, og privatforbruget har et væsentligt højere importindhold end de offentlige udgifter.

Job via offentlige investeringer

Men er stimulering af efterspørgslen ikke kun en kortsigtet løsning, der ikke løser de strukturelle problemer? Vi har ganske vist strukturelle problemer med en velfærdsstat, der er under pres på grund af globaliseringen og en aldrende befolkning, men det akutte problem er, jf. ovenfor, mangel på job forårsaget af en for lav efterspørgsel.

Og det må ikke glemmes, at arbejdsløsheden ikke kun har kortsigtede virkninger. En høj arbejdsløshed bevirker, at en del mennesker ikke får den jobtræning, de ellers ville have fået. Deres produktivitet bliver derfor – også når de engang i fremtiden kommer i beskæftigelse – lavere. Nogen bliver endda helt udstødt af arbejdsmarkedet og overført til førtidspension, tidlig pensionering eller en tilværelse som hjemmegående. Langvarig arbejdsløshed betyder derfor også, at den fremtidige arbejdsstyrke bliver mindre.

Selv hvis man ser helt bort fra de sociale og psykiske omkostninger ved arbejdsløshed og alene ser på de økonomiske effekter, er det altså ikke fornuftigt ensidigt at koncentrere sig om de langsigtede problemer. Det er helt afgørende så hurtigt som muligt at få gang i efterspørgslen.

Gennemføres sådanne udgiftsstigninger i form af offentlige investeringer i f.eks. istandsættelse af skoler, fremskyndning af hospitalsbyggeri og trafikinvesteringer, vil de ikke nødvendigvis øge den offentlige sektors størrelse på langt sigt.

Investeringerne kan måske endda være med til at holde de fremtidige offentlige udgifter nede, idet der så er mindre behov for investeringer i de kommende perioder og samtidig måske mulighed for en billigere og mere rationel drift.

Begrænsningerne i de offentlige udgifter i den nuværende situation bliver derimod let skadelig for den økonomiske udvikling – både på kort og lang sigt.

 

Niels Kærgård er fhv. overvismand og professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Morten Lind
  • Jarl Artild
  • Henrik Klausen
  • Martin Christian Dylla
  • Torben K L Jensen
  • n n
  • Thorbjørn Thiesen
  • Bo Isaksen
  • Henrik Brøndum
  • Jens Falkesgaard
Ervin Lazar, Morten Lind, Jarl Artild, Henrik Klausen, Martin Christian Dylla, Torben K L Jensen, n n, Thorbjørn Thiesen, Bo Isaksen, Henrik Brøndum og Jens Falkesgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Tak for en klar gennemgang af forskellen på den ene og den anden slags arbejdsløshed.

Er der mon ikke også en 3. slags arbejdsløshed at operere med:
Den arbejdsløshed, som ikke kan opløses fordi produktionen er blevet så maskinelt effektiv og efterspørgslen på markedet er mættet,
og derfor må betyde nedsat arbejdstid eller basisløn eller en anden langtidsløsning på et problem, som ikke kan løses på traditionel vis.

Søren 2 Jensen, Anders Reinholdt, Henning Pedersen, Eddie Pier, Toke Andersen, peter fonnesbech, Moh Abu Khassin , Verner Nielsen, Ervin Lazar, Pia Nielsen, Morten Lind, Jack Køhler, Lykke Johansen, Henrik Klausen, John Victor Lorck, Katrine Visby, Leif Højgaard, Torben K L Jensen, Jan S. Larsen, Elisabeth Andersen, n n, Peter Nielsen, Janus Agerbo, Kim Houmøller, erik mørk thomsen, Jens Falkesgaard, Tue Romanow, Dennis Berg, Henrik Juell-Sundbye, Jan Kønig, lars abildgaard, Leo Nygaard, HC Grau Nielsen, Britta Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

vi har et historisk højt anlægs budget indenfor det offentlige

Men det er jo ingenlunde sikkert at alle afledte jobs går til danskere og godt det samme idet man allerede nenfor visse brancher ser begyndende flaskhals problemer. Som kunne presse lønnen op, heldigvis har vi arbejdskraftens frit bevægelighed.

Men de er lidt trist, at en proffesor slet ikke vil se på de konkurrencemæssige parameter for at drive virksomhed i DK. Lønninger og afgifter. Seneste eksempel er tomatavler som invester i Sverige istedet for DK.

Jeg som forbruger er da bedøvende ligeglad om tomater kommer fra Sverige, DK eller Spanien. Skal ikke tale med dem.

Men for DK er det en katastrofe

Mekaniseringen og effektiviseringen af arbejdslivet har foregået i hundreder af år, i hvert fald siden dampmaskinens opfindelse. I dette tidsrum er det også mere eller mindre permanent blevet forudsagt at effektiviseringen ville skabe vedvarende arbejdsløshed. Men det har aldrig holdt stik; man har altid - somme tider efter en vis forsinkelse - fundet nye beskæftigelsesmuligheder til arbejdsstyrken. Udbuddet skaber sin egen efterspørgsel, som det hedder. Der skabes nye job for at opfylde nye ønsker som man ikke tidligere havde drømt om kunne opfyldes.

Lise Lotte Rahbek

Poul Schou

Der udføres sørme også meget unyttigt papirskubberarbejde. Og der bliver mere og mere af det.
Hvis det eneste værktøj, man har,
er en hammer,
så ligner alting søm.

Søren 2 Jensen, Alan Strandbygaard, Eddie Pier, Søren Blaabjerg, Henrik Christensen, Per Andersen, Moh Abu Khassin , Pia Nielsen, Morten Lind, Jack Køhler, Nic Pedersen, Leif Højgaard, Peter Nielsen, Elisabeth Andersen, n n, Janus Agerbo, Dennis Berg, Tue Romanow, Jan Kønig, Lene Christensen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek,

"Der udføres sørme også meget unyttigt papirskubberarbejde."

Det er meget tænkeligt at du har ret i det udsagn; men det ændrer nu ikke ved den grundlæggende pointe: Mekaniseringen har indtil nu ikke skabt en vedvarende trend i arbejdsløsheden. Derimod bliver der produceret mere og mere, og - trods det spild der sikkert finder sted sine steder - også produkter og tjenesteydelser af større nytte for os.

Per Andersen, Morten Lind, Henrik Klausen og Jakob Kristensen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Poul Schou: ved ikke, om det forholder sig sådan. Lige nu ser vi i hvert fald den tendens, at der massefyres (tit og ofte til trods for gode regnskaber og overskud i virksomhederne!).

Men hvis det endelig skal være, så kan jeg kun bifalde dit udsagn: '... man har altid - somme tider efter en vis forsinkelse - fundet nye beskæftigelsesmuligheder til arbejdsstyrken.'

Fx plejesektoren kunne være en god aftager for folk, der blev ledige. Det kræver så bare, at disse mennesker også aflønnes betydeligt bedre.

Morten Lind, Jack Køhler og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Artiklen giver et meget fint overblik over sondringen mellem keneysiansk og klassisk arbejdsløshed. Jeg føler den passende kan suppleres med en oversigt over de mekanismer, der så kan nedbringe arbejdsløsheden.

Øget produktion. Forudsætter man en uændret produktivitet, vil der alt andet lige blive brug for flere arbejdere, hvis produktionen skal øges. Der er dog problemer ved dette, idet stigende råvarepriser gør det sværere at gøre en stigende produktion rentabel. Ligeledes gør klimakrisen, og den tiltagende mange på råstoffer og energi, at vi ikke i vesten kan forsvare at bruge endnu mere end vi gør i dag.

Mindre produktivitet. Skal der produceres det samme, men med en lavere produktivitet, er der brug for flere til at producere det. Imidlertid er det næppe realistisk at tro, at vi kan vende den teknologiske udvikling.

Mere uproduktiv beskæftigelse. Beskæftigelse er ikke nødvendigvis det samme som produktivt arbejde. Er der ikke plads til mere produktion, kan den overskydende arbejdskraft samles op i uproduktive stillinger, for eksempel som bureaukrater, indenfor salg, markedsføring og reklame eller som ledere. Vi har dog allerede rigeligt med uproduktive stillinger at financiere. Desuden kommer det hurtigt til at virke som arbejde for arbejdets egen skyld, hvilket er vanvittigt.

Reduceret arbejdsstyrke. Hvis der er færre til at konkurrere om de jobs der er, vil arbejdsløsheden alt andet lige falde. En mindre arbejdsstyrke kan opstå på flere forskellige måder. Man kan sænke pensionsalderen, lave bedre orlovs-ordninger, eller forlænge uddannelses-tiden. Desværre peger de politiske vinde i dag i den stik modsatte retning, idet man aktivt forsøger at øge arbejdsstyrken, og dermed skaber mere arbejdsløshed.
En mere sinister måde at reducere arbejdsstyrken på, er ved rent fysisk at formindske antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder; enten gennem øget dødelighed, krig eller folkemord.
En anden lusket måde at formindske arbejdsstyrken på, er ved at skjule antallet af reelt ledige, gennem forskellige statistiske fiksfakserier. For eksempel når man ikke regner dem, der slet ikke har ret til nogen ydelse, med i ledigheden.

Arbejdsdeling. Hvis alle arbejder mindre, og der stadig skal produceres det samme, er der brug for flere arbejdere. Dette kan ses som en måde at sænke produktiviteten på, uden det ender i molbo-arbejde og maskinstormeri. En løsning med arbejdsdeling vil være ganske fornuftig, idet den ikke kræver øget produktion (hvilket vi ikke har ressourcer til). Samtidig vil arbejdsdeling forbedre den paradoksale situation, hvor en stor del af befolkningen arbejder meget mere end de har godt af, mens andre slet ikke har mulighed for at arbejde. Med en omfattende arbejdsdelings-ordning, vil alle have mulighed for at være en produktiv del af samfundet, samtidig med at flertallet vil få et hårdt tiltrængt pusterum.
Arbejdsdeling vil naturligvis betyde at nogen må gå ned i løn, men samtidig sparer man på overførselsindkomster, aktivering og lignende, hvilket kan bruges på at sænke skatter og afgifter. Kombinerer man dette med en mere rimelig beskatning af store indkomster og formuer, behøver almindelige danskere ikke opleve noget indtægtstab som følge af arbejdsdelingen.

Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Toke Andersen, peter fonnesbech, Niels Duus Nielsen, Morten Lind, Jack Køhler, Jarl Artild, Katrine Visby, Niels P Sønderskov, randi christiansen, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, Michael Borregaard, Jens Falkesgaard, Dennis Berg, Henrik Juell-Sundbye, Jan Kønig, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, HC Grau Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Britta Hansen: Ja, beskæftigelsessituationen lige nu er ikke den bedste - som kronikken nærmere redegør for. Men den del af ledigheden der er konjunkturbetinget - eller skyldes svigtende efterspørgsel, som Kærgård redegør for - må forventes at forsvinde igen på et tidspunkt.
I hvilke brancher beskæftigelsen vil finde sted, vil i høj grad også afhænge af hvor efterspørgslen er. Man kan forestille sig at plejebranchen vil være en vækstbranche fremover pga. det stigende antal ældre; men det forudsætter privat og/eller offentlig betalingsvilje på området i forhold til andre områder.

Karsten Aaen, Morten Lind, Kristian Rikard, Jakob Kristensen og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

En glimrende gennemgang af problemet i den førte nedskæringspolitiks konsekvenser, med udgangspunkt i det bestående.

"For en lille åben økonomi som den danske"

Djævlen gemmer sig i detaljen og i ovennævnte gemmer sig, udover udsagnet om at en øget efterspørgsel af udenlandske varer, også arbejdskraftens fri bevægelighed og fri kapitaloverførsel til udlandet, som de to rigtig store "syndere" i ønsket om at værne og beskytte danske økonomi.

Oveni disse udefra bestemmende, men selvvalgte piner, skal så de hjemlige politiske realiteter indflettes.
De er så sådan at selvom man ved det er forkert det man påstår omkring landets konkurrence evne og skattetryk, så er det her der politisk sættes ind med de dyre indgreb, fordi det er her det er muligt at vise "politisk mod og handlekraft".

At det så virker dårligt eller imod hensigten er mindre vigtigt for de "ansvarlige politikere", af forskellig observans.

Det triste i budskabet er at det ingen perspektiver giver, at udgangspunktet er det bestående.
Dette var kun sandt i en statisk verden.

På et tidspunkt, bliver de selvvalgte pinsler fra udlandet for store og værktøjer til beskyttelse af dansk økonomi vil blive taget i brug og den politiske "mode" vil vende sig væk fra liberalismens velsignelser, som vel kun de rigtigt frelste og mest forbenede traditionelle økonomer endnu har troen på.

Morten Lind, Jarl Artild, Henrik Klausen, Dennis Berg, lars abildgaard, HC Grau Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rasmus Kongshøj

Jeg anbefaler især dine forslag til at reducere arbejdsstyrken. Jeg er sikker på, at de vil vinde genklang blandt visse elementer i politikerkasten.

Flemming Scheel Andersen

Rasmus Kongshøj

En glimrende gennemgang du har lavet 26. juli, 2013 - 10:45

En enkelt ting "Mindre produktivitet."

Min gamle traver om meget længere levetider på forbrugsvarer gennem meget voldsommere krav til garanti og dermed kvalitet, vil nedsætte produktiviteten på kvantiteten voldsomt og flytte målet til kvaliteten.
Med krav om modulopbygning og bagudkompatibilitet vil antallet af ingeniørtimer stige voldsomt, udviklingsarbejde og forsøg vil være langt mere væsentligt i en "holdbarhedskultur" end i et "køb og smid væk samfund".
Alt dette vil flytte produktiviteten fra kvantiteten til kvaliteten og vidensdelen af produktionen.
Det vil medføre at vedligeholdelsesdelen i varens levetid forøges og vægtes højere end produktionspris og råvarepris.
Det vil medføre at lønningerne til produktionen er mindre væsentlig end nu.
Og at arbejdspladser og udvikling bedst placeres , der hvor den største arbejdsopgave med vedligeholdelse er.

Mængden af overflødige dimser og duppeditter der er produceret, fordi man kan vil blive reduceret og overtaget af "rigtige" produkter, der også formodes anvendelige i en længere periode.

Karsten Aaen, Toke Andersen, Morten Lind, randi christiansen, Elisabeth Andersen, Dennis Berg, Henrik Juell-Sundbye, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for en fornuftig gennemgang både af Niels Kærgård og andre indlæg.
Her bare en lille bemærkning til Niels Kærgård bemærkning eller måske mere ønske om et større privatforbrug. - Er den manglende lyst til at forbruge ikke et udslag af at det danske sikkerhedsnet er blevet meget stormasked så mange er mere bange for at falde ud når/hvis ledigheden opstår.

Derudover hvad med at genindfører produkter der kan repareres og ikke "bare" skal smides ud . Det vil give mange lokale håndværkere o.a. en beskæftigelsesmulighed og spare samfundet for meget affald og misbrug af vore resurser osv.
Bare en anden muligheder.

Karsten Aaen, Eddie Pier, randi christiansen, Elisabeth Andersen, Flemming Scheel Andersen, Dennis Berg og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Britta.
Dvs. din "løsning" på arbejdsløshed er flere ansatte i den offentlige sektor til højere lønninger. Kan kun spørge, hvem skal betale ??.

Vi har allerede idag et underskud på statsbudette på 50 mia, hvor er genialiteten i at gøre dette større ??

Dorthe

Kunden er konge. Kunden og kunden alene afgør hvilke produkter som produceres.
Men det er da en sød tanke, hvem siger det evt. ville være danske håndværkere ??

Steffen Gliese

Forbløffende konklusion, når du alligevel er på vej i hængekøjen, Michael Pedersen - det var da en bedre idé at komme i gang med penslen.

Jesper Wendt

Jamen, det samme kunne man da gøre hele vejen rundt, men hvorfor så ikke flytte til polen?

Kongshøjs sidste mulighed "Arbejdsdeling" er naturligvis den rigtige.
Men en række spørgsmål melder sig :
- Dele med hvem. Nødvendigt med en prop i hullet, hvor østfolk kryber ind.
- Lønmodtagernes hoved tal ændres. Løn og skat osv, som Kongshøj beskriver det.
- Hvem sidder med nøglen til den låste dør.
Politikerne ? Nej, viljen og modet mangler. De vil aldrig fortælle danskerne om "nedturen".
Befolkningen ? Ja og nej. Ikke alle er lige solidariske, hvis der er udsigt til lidt mindre på indtægtssiden.
Fagforeninger og arbejdsgivere ? Ja, de har nøglen, og derfor alligevel indirekte politikerne, som er offentlige arbejdsgivere. Der er fordele at hente for alle parter.

Supplere vi samtidig med Basisindkomst, er den hjemme.
Kom så i gang med den treparts forhandling og inddrag den fjerde - EU

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Ervin Lazar, Morten Lind og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Jeg savner en analyse af hvor mange østarbejdere der bliver ansat ved offentligt byggeri og en kommentar til, at der ikke er nogen ledige bygningsingeniører.

I mit området bygges der p.t. rækkehuse og byggematerialet leveres fra udlandet med lastbiler der har litauiske nummerplader.

Der kan videre gøres meget mere ved den danske konkurrenceevne. De danske energiafgifter er højere end de svenske, hvilket i sig selv hæmmer beskæftigelsen i Danmark. Tilsvarende er den danske effektive danske selskabsskat højere end den finske og svenske og i de sidste 10-15 år er den danske lønkurrenceevne år efter år blevet forringet med 15-20 %. Ligeledes kan man se på punktafgifter som den danske chokoladeafgift og slik som man ikke har i Sverige og Tyskland og som begrænser forbrugernes disponible indkomst.

Så der kan og skal gøres meget mere ved de danske skatter og afgifter der pålægges erhvervene og forbrugerne.

Man kan også se på niveauet for kontanthjælp der lægger en bund for minimumslønnen på arbejdsmarkedet j.f. eksemplet med det fynske gartneri der nu vil investere i Sverige hvor minimumslønnen er 100 kroner mod den danske på ca. 130.

Mads Kjærgård

Problemet er vel, at man ikke kan føre ekspansiv finanspolitik under hensyn til Finanspagten. Dvs. øger man anlægsudgifterne hos fx kommunerne, så må man fyre nogle et andet sted og så er man jo lige vidt! Da man fx vedtog håndværkerordningen, så blev den som bekendt finansieret ved at man fyrede offentligt ansatte, og alt andet lige så kan en 50 årig specialkonsulent eller lærer jo ikke gå ud og lægge tag på eller bygge carporte. Det kræver i hvert fald en del omskoling! Man kan så anlægge det synspunkt, at man får flere i arbejde for pengene, men det ændrer jo ved at man så og sige betaler arbejdsplader, med andre arbejdspladser. Løsningen kunne være, sådan som jeg ser det, at folk gik ned i tid og man fordelte det arbejde der er, på en bedre måde. Man kunne også begynde at føre en boligpolitik, som sikrede folk en billig bolig, således, at de havde råd til at arbejde for mindre, dertil kunne man lægge en mere ambitiøs plan for billig offentlig transport, fjerne momsen på sunde fødevarer etc. Man kunne i det hele taget begynde at nytænke, men desværre lader det til, at tankegangen hos mange personer lige den i midten af 1800 tallet. Det skal være økonomi der styrer alt, har du mange kan du få og har du ingen, så kan du gå!

Karsten Aaen, Eddie Pier, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Jan Kønig, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

"Hvordan bekæmpes arbejdsløshed? Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik."

Passer ikke, for magthaverne er det store (uudtalte) sprøgsmål, hvordan skabes arbejdsløshed? (= løntryk, working poor og koncentration af magten).

Morten Lind, Henrik Klausen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Poul Schou skriver:
"Mekaniseringen og effektiviseringen af arbejdslivet har foregået i hundreder af år, i hvert fald siden dampmaskinens opfindelse. I dette tidsrum er det også mere eller mindre permanent blevet forudsagt at effektiviseringen ville skabe vedvarende arbejdsløshed."

Opfindelsen af Forbrugerismen modvirkede arbejdsløshedsudviklingen som resulterede af industrialismen. Dette er et verdensomspændende aktiveringssystem med produktion af ligegyldigheder for produktionens (og profittens) egen skyld.
Sunes du dét var et intelligent svar på den arbejdsløshed, som industrialiseringen skabte?

Nu bliver det endnu værre: Robotter bliver bedre og bedre og snart vil de kunne overtage alt manuelt arbejde. Samtidig udvikles kunstig intelligens, og vil snart begynde at æde i service-sektoren.

Men vi kunne starte med at afskaffe forbrugerismen og dermed nedsætte aktiviteten til det nødvendige niveau, istedet for det frådsniveau vi er på nu, og hvis eneste formål er at forhindre "radikalisering" af befolkningen (som kapitalisterne mente at mere fritid ville resultere i). Så kunne vi samtidig løse de andre kæmpe problemer, som vi står overfor, hvor især klimakrisen tårner sig nådesløst op over dem alle.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Morten Lind, randi christiansen, lars abildgaard, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Forbrugerisme+planlagt forældelse.

Anders Reinholdt, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mads

Man kan hvad man vil.

I et land med 750000 offfenttligt ansatte, så vælter det vist ikke systemet ved at skille sig af med nogle.

God ide med boligpolitikken. Ritts 5000/måned plan var ikke så ringe. Evt. via ekspropation af jord. Nytænkningen ville blandt andet skattefrihed for indkomster f.eks. 80 i timen for fuldtidsjob i kombination med et 2 lags akasse system. Så kunne der skabes jobs istedet for eksport af job. Men uha, så ville uligheden jo stige. Det går virkelig ikke. Så hellere mennesker i arbejdsløshedkøen.

Derudover så mener jeg helt seriøst, det er muligt at leve sund med de nuværende fødevarepriser. Billig offentlig transport, hvad er det ??. Binde endnu flere penge i halen på DSB eller forhøje de i forvejen tårnhøje afgifter på biler og brændstof ??

Idag er den amerikanske officielle arbejdsløshed på 7.6%, men det anslås, at den rigtige arbejdsløshed ligger på 22-24%.

Sminkning af statistikker til at skjule problemer synes at være at foretrække frem for at løse dem.

Torben Arendal, Karsten Aaen, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Peter Nielsen, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Per Nielsen skriver:
"
Britta.
Dvs. din "løsning" på arbejdsløshed er flere ansatte i den offentlige sektor til højere lønninger. Kan kun spørge, hvem skal betale ??.

Vi har allerede idag et underskud på statsbudette på 50 mia, hvor er genialiteten i at gøre dette større ??"

Per Nielsen, du ved godt, at husholdningsøkonomi og makroøkonomi ikke er det samme? Hvis ikke, så må du lige læse op på mikro- og makroøkonomi, for det virker til, at begreberne sejler for dig.

Staten kunne være på 100% hvis vi ville.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nygaard:
Vi skal ud af EU, så kan vi selv bestemme, hvordan vi sammensætter vores samfund. Så længe vi er i EU, er vi fastlåst.

Torben Arendal, Anders Reinholdt, Henrik Klausen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Dennis Berg

Den amerikanske arbejdsløshedsstatistik omfatter heller ikke de mange mennesker, som har begået kriminalitet,
fodi de ikke havde midler at leve for,
og derfor sidder i spjældet, hvor en stor del andre amerikanere er afhængige af, at der hele tiden er trafik ind og ud. For ellers mister de også deres arbejde og indkomst og må blive kriminelle og blive indsat i et fængsel, hvor nogle andre er beskæftigede med.. Jaja, vi har forstået

de er skøre de amerikanere.

Ervin Lazar, Simon Olmo Larsen, Elisabeth Andersen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Rahbek:
Helt enig.
Det er gået så meget over gevind med det privatiserede fængselssystem, at dette lobbyer for hårdere straffe og strengere love, så flere kan ryge bag tremmer. Der har også været eksempler på dommere, som har samarbejdet med fængselssystemet og med vilje sendt folk bag tremmer.

Kapitalismen i en nøddeskal.

Torben Arendal, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Ligemeget, hvordan man end vender og drejer nytænkningen af skatteberegningerne, fradrag- og afgiftssystemet, så vil der nogle som enten vil komme til, at betale mere eller mindre for andre.

Fokus må være på, at skabe større lighed og mindre ulighed. Det skal gøres rentabelt, at ansætte dansk arbejdskraft uden, at det går ud over reallønnen for de lavestlønnede.

Hvordan, har jeg desværre ikke en løsning til.

Kristoffer Larsen

Aktiekurserne (i hvert fald for de store børsnoterede produktionsselskaber i C20) er også tilbage på det niveau, de var før krisen – her er der ingen tegn på en åbenbar profitklemme.

Mig bekendt har de fleste C20 selskaber størstedelen af deres omsætnigen udenfor Danmark. Det gælder Novo, Mærsk eller Carlsberg.

Kristoffer Larsen

Dennis Berg

Per Nielsen, du ved godt, at husholdningsøkonomi og makroøkonomi ikke er det samme? Hvis ikke, så må du lige læse op på mikro- og makroøkonomi, for det virker til, at begreberne sejler for dig.

Staten kunne være på 100% hvis vi ville.

Men nu vil de fleste danskere have forbrugsmuligheder, så de kan købe en bil. rejse og have frihed. Danmark er ikke Nordkorea, så Per Nielsen har ret.

Kristoffer Larsen

Kristoffer:
Hvad har dit udsagn at gøre med makroøkonomi?

Det var en bemærkning til din kommentar til Per Nielsen, men du kan måske ikke overskue dine indlæg?

Kristoffer Larsen

Omkring gartnerisagen. Udover de højere afgifter på energi i Danmark, så betyder en højere mindsteløn også, at det bedre kan betale sig at producere tomater i Sverige

Mindstelønnen pr. måned, hvor der tages højde for
forskelle i den aftalte arbejdstid, varierer således ganske
meget mellem de fem lande. Den direkte løn til
en person på mindsteløn er 8.000 kr. højere i Danmark
sammenlignet med Storbritannien og 5-6.000 kr. højere
end i Holland og Tyskland. Mindstelønnen ligger
ca. 1.500 kr. over Sverige, jf. figur 2.15.

http://www.da.dk/bilag/Arbejdsmarkedsrapport%202012_Kapitel%202.pdf

Side 84. Så ikke alene bliver der ansat i Sverige, mens der er ledige ufaglærte i Danmark, heraf en del på kontanthjælp.

Det betyder også højere skatter på danske husholdninger og virksomheder som igen skader konkurrenceevnen og efterspørgslen.

Kristoffer:
Det du beskriver, er langt inde i den økonomiske skov, og beskriver et lille udsnit af det race-to-the-bottom, som hele verden er involveret i. Hvis du vil forstå tingene, må du op på et niveau, hvor du kan se skoven, og ikke bare træerne.

Morten Lind og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er som om, det slet ikke går op for økonomer, at udvikling betyder forandring. Når det i 100 er gået fremad med mekaniseringen, og det ikke har ført til mindre behov for arbejdskraft, lader det sig ikke sammenligne med en tid, hvor allround-produktionsapparatet i form af computeren er kommet til. Afledte behov vil ikke føre til mere arbejdskraftbehov, men til omprogrammering af et eksisterende produktionsapparat til at imødekomme ikke ny, men ændret efterspørgsel.
Og ikke alene erstatter maskinerne menneskelig arbejdskraft - de vil også kunne fremstille i arbejdsgange, mennesker ikke kan pga. fysisk begrænsning, hurtigere, mere fejlfrit m.m.
Tænk f.eks. på elementer til husbyggeri, hvor alle installationer i forvejen er støbt ind i færdige, hele vægge, for at tage et letforståeligt eksempel.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Mærkning, af den andel der går til produktionslandet på varen - det ville give lidt lys over 'spekulanterne'.

En lidt mere defensiv model, end toldmure. Lad forbrugerne dømme dem, det kunne måske flytte noget af produktionen. Samtidig, er det måske politisk muligt.

Michael Borregaard

Skal man sammenligne skattelettelser med noget, kan det sammenlignes med offentlige investeringer, og her viser beregninger, at offentlige investeringer, er tre- til syv gange så effektive som skattelettelser til at bekæmpe arbejdsløshed. Det er dette Niels Kærgaard pointerer.

Ved skattelettelser skal pengene først igennem de private husholdninger, og her kan de både ende under hovedpuden eller blive brugt på udlandsrejser og andet, der ikke hjælper dansk økonomi. Keynes råd kan i øvrigt samles i en enkelt sætning: ’Look after unemployment, and the budget will look after itself’. Det er dette Niels Kærgaard pointerer. Dog uden at komme ind på denne sætning.

Skal man sammenligne skattelettelserne med noget, så er ophævelsen af fattigdomsydelserne - herunder de af regeringens reformer - pendanten til skattelettelser, for de ekstra kroner, der går til denne gruppe vil omsættes til forbrug eller til afbetaling på gæld, skattelettelser vil få den modsatte effekt, hvorfor skattelettelserne hverken vil påvirke bolig-, uddannelses- eller sundhedsområdet mærkbart.

Skal man med få ord beskrive tiden før finanskrisen, herunder perioden 2004-08, vil titlen for Danmark være, uansvarlig finanspolitik - dette vil jeg ikke komme nærmere ind på. Men skal man beskrive tiden efter, vil titlen være. Forkert kur, specielt i EU. Her kan vi tage Grækenland som eksempel. Den multiplikatoreffekt man i IMF havde påregnet er ramt forkert med 300 procent. Man antog, at multiplikatoren ville være omkring 0,5. Det vil sige, at hver euro skåret i de statslige budgetter ville betyde en mindre vækst i økonomien på 50 cent. IMF's nye estimat er imidlertid, at det reelle niveau snarere er omkring 1,5, sådan at nedskæringer ville slå igennem med 150% i den samlede økonomi. En nedskæring på en milliard vil således betyde et fald i væksten på halvanden milliard.

En forklaring på fadæsen kan være, at multiplikatorens størrelse afhænger af konjunkturerne: I gode tider modvirkes offentlige besparelsers effekt på BNP af eksport og af en faldende rentes effekt på privat forbrug og investeringer. Men i en krise som den nuværende, hvor efterspørgsel – også på eksportmarkederne – er helt utilstrækkelig og en rente, der allerede er omkring nul, er disse udglattende faktorer meget mindre eller helt væk.

Dertil kommer, at multiplikatoren er beregnet for et enkelt land, og når flere skærer hårdt ned på samme tid, ’smitter’ landene hinanden og trækker hinanden længere ned. At den dynamiske virkelighed viser sit ansigt er endvidere uddybet i artiklen: ”Growth Forecast Errors and Fiscal Multipliers” fra IMF januar 2013. I artiklen står kort, at man ”i betydelig grad har undervurderet stigning i arbejdsløshed og fald i privatforbrug og investering, der hang sammen med den finansielle opstramning, det vil sige multiplikatorereffekten.

Allerede I Oktober 2012 ’World Economics Outlook’ erkendte IMF, at fonden og andre rådgivende organisationer ’systematisk’ har undervurderet sparepolitikkens negative konsekvenser. Det britiske National Institute for Economic and Social Research (NIESR) nåede en lignende konklusion i sin analyse af samme problemstilling. I et notat fra den 1. november 2012 fastslår NIESR, at Europas stigende arbejdsløshed i 2011 og 2012 skyldes den førte sparepolitik snarere end selve den økonomiske lavkonjunktur! Og instituttet gør opmærksom på, at den kraftige multiplikatoreffekt betyder, at besparelserne ikke engang har formået at reducere den offentlige gæld i procent af BNP, fordi brøkens tæller og nævner påvirker hinanden i en ond cirkel.

Mere end tre fjerdele af pengene fra EU og Valutafondens hjælpepakker er gået til banker og rige investorer, således konstaterer Attac Østrig. I en ny rapport har organisationen kortlagt i hvis lommer de 207 milliarder euro, som Trojkaen har lånt Grækenland, er endt. Rapporten punkterer myten om, at de såkaldte ’hjælpepakker’ er til gavn for den græske befolkning. I Rapporten står følgende. Det er alarmerende, at de, der er ansvarlige for Trojkaen og EFSF, knap dokumenterer, hvordan de forvalter offentlige midler. Det er en skandale, at EU-kommissionen offentliggør hundredvis af sider rapporter, men undlader at fortælle, hvor pengene ender.

Attac's rapport konkluderer, at 77 procent af pengene enten er gået til banker eller til investorer, der har sat penge i de (dengang) højt forrentede græske statsobligationer. Kun 43 milliarder euro (22 procent) er gået til at styrke den græske statskasse. I Grækenland er de dobbeltramt, hjælpepakkerne har ikke styrket den græske statskasse væsentligt, og en nedskæring på en milliard vil ifølge IMFs` egne beregninger betyde et fald i væksten på halvanden milliard. Konklusion: Forkert kur. For når flere skærer hårdt ned på samme tid på de offentlige udgifter, ’smitter’ landene hinanden og trækker hinanden længere ned.

Karsten Aaen, Morten Lind, Henrik Klausen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Dennis Berg, det er ikke særligt smart af dig at rette på Per Nielsen når du igen og igen gentager fraser fra Enhedslistens partiprogram.

Det nytter ikke, at man i Danmark har en så høj kontanthjælp, at det ikke kan betale sig at tage at job til 100 kroner i timen.

Den danske stat og politikerne har ganske enkelt skabt store dele af den manglende beskæftigelse igennem høje overførselsindkomster og tilsvarende skatter og afgifter.

Dennis.

Whatever.
Tomatavleren er jo himmelråbende godt eksempel den globale verden og vel og mærket taler vi ikke om et land fjernt fra DK.

Jeg er kunde og jeg er pisseligelgad med natiopnale hensyn. Om nok så mange danskere går arbejdsløse og nok så mange beskæringer af velfærdsnarkoen. Det er mig pisseligegyldigt, nåt jeg køber ind og eller investerer mine penge.

Jeg er kunde og jeg er tro mod mig selv ikke mod velfærdsnarko samfundet. Så kan du og andre naivister hyle fra nu af og til helvede fryser til.

Mon ikke det for alle havde været smartere om en slageriarbejder fik en løn på 125 og havde et job istedet for 200 også er arbejdsløs ??

Der står ingen steder skrevet at alle skal have det "gode" liv

Steffen Gliese

Jamen, hvis man er stå tilfreds med andre lande, må man jo flytte derhen i stedet for at udøve femtekolonnevirksomhed her, Per Nielsen.

Anders Reinholdt, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Iøvrigt går jeg ud fra, at du er klar over, at svin eksporteres til slagtning i Tyskland (en lille del af svinene, vel at mærke), fordi afregningsprisen er 27 kr. højere, hvilket jo må undre, da danske slagterier jo er ejet af danske landmænd.

Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Iøvrigt er det jo en ren skrivebordsøvelse, den gode professor foretager - som om alle jobs kan varetages af alle. Det hverken kan eller skal de - og en hel del jobs bør vi heldigvis også så hurtigt som muligt kunne udfase: de nedslidende, sundhedsfarlige og fysisk anstrengende.

Anders Reinholdt, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Leif Højgaard, Lise Lotte Rahbek og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og selvfølgelig er det målet med indretningen af samfundet, Per Nielsen, at alle skal have et godt liv.

Anders Reinholdt, Morten Lind, Henrik Klausen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

femtekolonnevirksomhed

Du mener dem, der har tilladt stor indvandring til Danmark og dermed grundlagt årsagen til både kriminalitet og ledighed, samt forringet levestandard og som nu mener, at danskerne bare skal æde muslimernes halalkød når de er indlagt på sygehuset?

Kristoffer Larsen

Det er delvist et politisk valg om man ønsker lavere lønninger i bunden. Ihvertfald er der en stor ledighed blandt de ufaglærte og tilsyneladende ikke den store viden om den gruppe der har mistet deres dagpenge. Skyldes det manglende kvalifikationer og hvor mange af dem er kommet i arbejde.

Uden tvivl skyldes en stor del af ledigheden den forringede lønkonkurrenceevne i nullerne sammenkoblet med boligboblen og det deraf følgende svage indenlandske forbrug, men endnu flere fremrykkede offentlige investeringer bringer ikke nødvendigvis de ledige danskere i arbejder og det forbedrer heller ikke vækstmulighederne for danske eksportvirksomheder som kunne trække det indenlandske forbrug og efterspørgsel op.

Steffen Gliese

Først skal vi vel gøre os klart, hvad der er sket med Danmark. Sagen er jo den - som nogle af os kan huske, da vi er gamle nok, lad os undskylde årsungen Per Nielsen - at Danmark har haft denne anderledes indretning af samfundet i mere end 50 år, men at det først var med 00ernes markedsindoktrinering, at vi blev underlagt værdier, der gælder omkring os.
Vi var aldrig specielt materialistiske, men blev det, fordi vi blev bildt ind, at vores boliger steg så voldsomt i værdi, hvilket dog udelukkende baserede sig på, at det var muligt at låne til lav rente og med skatterabat, som en motor. Kommercialiseringen af internettet og dettes udbredelse havde selvfølgelig også en konsekvens, fordi meget, vi hidtil ikke havde kendt eksistensen af eller begæret, pludselig fremstod for vore øjne, der var så store som indianernes ved synet af glasperler.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Morten Lind, Henrik Klausen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En meget stor del af arbejdsløsheden, Kristoffer Larsen, skyldes også, at akademiske jobfunktioner nedlægges i det offentlige, selvom det såkaldte videnssamfund skulle gøre deres ekspertise endnu væsentligere nu end på noget tidspunkt før.

Karsten Aaen, Morten Lind og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Dennis : "Men vi kunne starte med at afskaffe forbrugerismen...."
Super , men hvordan ? Du kunne lige så godt foreslå at male månen grøn.

Min vision (du kan jo godt lide visioner) er løsningen :
Økonomien lægges om fra skat på arbejde til NATURSKAT. Min egen fællesbetegnelse på skat den fælles jord og resurseafgift. Førstnævnte bestemmer Danmark selv. Sidstnævnte er straks vanskeligere. Vi ser jo problemerne med grænsehandel pga relativt små prisforskelle.
Dette kræver, som ved indvandret arbejdskraft, særaftale med EU eller udmeldelse, ud fra den betragtning at EU nok ikke er med på dette før om 25 år, når man er pisket til det..

Følgen vil være, at forbrugerne betaler til bekæmpelse af klimaforringelserne.
Dem der forbruger mest, betaler mest og dem der fråser, betaler meget.
Dem, der ønsker et lavt leveniveau, bestemmer selv, at deres skat er tilsvarende lav.
Varer der transporteres langt, bliver dyrest. Vareproduktion med højt energiforbrug og forurening koster mest.
Trafikafgifter omlægges til afgift på kørsel. En bil der står stille forbruger og forurener ikke.
Og mange andre virkninger af en sådan revolution.

Og vi beholder det, vi selv skaber - vores løn, vores hus(ikke skat), virksomhedernes overskud.

Dette indlæg set sammen med mit indlæg 13.23 giver en samlet politik, til gavn for et fredeligere og sundere Danmark.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Morten Lind og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Poul Schou

Den kom du let om ved!!

Du glemmer at den nuværende vestlige rigdom har baggrund i den Britisk generede imperialisme som var på sit højdepunkt fra ca. 1800 til 1 verdenskrig. I runde tal

I den periode kunne det betale sig at rationalisere, men efterfølgende vil mætningspunktet være nået med det resultat til følge at der vil være overflødig arbejdskraft. Det er herefter en politiks beslutning om de "udstødte" skal indlemmes på den ene eller det andet vilkår.

Set positivt, kunne man forestille sig en basisindkomst der kunne give anledning til at en en stor del af danskerne kunne uddanne og ikke mindst danne sig,

Det vil give mening.

At forsætte at dit spor, vil til sidst kunne resultere i at kun robotejerne havde stemmeret.

Er det dit ønske ?

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Dennis Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider