Kronik

Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?

Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om
Den danske økonomi stimuleres bedre med offentlige investeringer end med skattelettelser, mener tidligere overvismand Niels Kærgård.

Malte Kristiansen

26. juli 2013

Økonomernes analyser tager ofte udgangspunkt i et ideelt samfund med fuldt fleksible priser, hvor lønningerne går op, hvis der er mangel på arbejdskraft, og ned, hvis der er arbejdsløshed. I et sådant samfund kan arbejdsløshed aldrig blive det store problem, da arbejdsløsheden kun vil være forbigående. Der kan dog stadig være arbejdsløshed, da der altid er virksomheder, der er i tilbagegang og fyrer folk, og andre, der vokser og ansætter folk. Selv med nogenlunde ligevægt mellem antal job og folk i arbejdsstyrken kan der være en gruppe af ledige, der er fyret og endnu ikke har fundet et nyt job.

De nuværende arbejdsløshedstal i Danmark er imidlertid klart over, hvad der kan skyldes en sådan naturlig tilpasning. Vi har en bruttoledighed, dvs. arbejdssøgende, der enten får offentlig overførselsindkomst eller er i aktivering, på omkring 150.000, og hvis man også medtager arbejdssøgende uden offentlig forsørgelse, f.eks. fordi ægtefællen tjener for meget til, at vedkommende kan få kontanthjælp, får man den såkaldte AKU-ledighed på godt 210.000. Vi har altså i øjeblikket en klart højere ledighed, end hvad der kan forklares ved løbende tilpasninger. En sådan høj ledighed kan have to fundamentalt forskellige årsager – hvad økonomer kalder henholdsvis keynesiansk og klassisk arbejdsløshed.

Hvilken type arbejdsløshed?

Klassisk arbejdsløshed fremkommer, når de eksisterende priser og lønninger gør produktionen urentabel, og virksomhederne derfor ansætter for få. Med de herskende priser er det i og for sig muligt at sælge flere varer, men det er ikke profitabelt at producere dem – i hvert fald ikke i det pågældende land.

Keynesiansk arbejdsløshed er et helt andet fænomen. Her er det rentabelt at producere til de herskende priser og lønninger, men der er ingen efterspørgsel efter varerne. Problemet, der holder produktionen og dermed beskæftigelsen nede, er manglende afsætning.

I praksis kan arbejdsløshed normalt ikke klassificeres som rent keynesiansk eller rent klassisk, men i mange situationer kan man dog se, hvad der er dominerende. Når byggeriet er gået i stå efter 2008, er det ikke, fordi det pludselig er blevet urentabelt at producere typehuse, men fordi der ikke er nogen afsætning. Modsat, når vi ikke længere har syersker i Danmark, er det ikke, fordi efterspørgslen efter tøj er faldet bort, men fordi det med de herskende priser er uprofitabelt at producere tøj i Danmark.

Lønsænkning forværrer

Hvis man skal bekæmpe arbejdsløshed, er kuren ganske forskellig, alt efter hvilken type arbejdsløshed der er tale om. Det nytter f.eks. ikke at øge efterspørgslen, hvis den lokale produktion er urentabel; det kommer der hverken flere job eller en lavere arbejdsløshed ud af.

Ændringer i lønnen har helt forskellig effekt på en keynesiansk og en klassisk ledighed. Hvis arbejdsløsheden er klassisk, vil en lønsænkning mindske omkostningerne og gøre mere produktion rentabel og derved øge beskæftigelsen. Er arbejdsløsheden derimod keynesiansk, kan en lønsænkning forværre situationen, for den sænker lønmodtagernes købekraft og dermed efterspørgslen efter forbrugsgoder; der kan sælges endnu mindre, og produktionen går yderligere ned.

Meget tyder på, at den danske arbejdsløshed efter 2008 i høj grad er keynesiansk. Vi har sat omkring 180.000 job til i en kort periode fra 2008 til 2011, og om end de danske lønstigninger i 00’erne var noget større, og produktivitetsstigningerne noget mindre end vore konkurrenters, har der ikke været tale om pludselige hop i perioden.

Misforstået kur

Det er derfor vanskeligt at se, at dansk produktion pludselig skulle være blevet meget mindre rentabel. Aktiekurserne (i hvert fald for de store børsnoterede produktionsselskaber i C20) er også tilbage på det niveau, de var før krisen – her er der ingen tegn på en åbenbar profitklemme. En langt mere nærliggende forklaring er et dramatisk fald i den private efterspørgsel som følge af mere pessimistiske fremtidsforventninger hos forbrugerne forårsaget af den internationale krise og en begyndende usikkerhed om de fremtidige beskæftigelses- og pensionsmuligheder.

En række af de indgreb, der er foretaget, og mange debatindlæg forudsætter imidlertid, at arbejdsløsheden er af klassisk type. Sænkede selskabsskatter, lavere energipriser osv. øger profitabiliteten, men ikke i særlig grad efterspørgslen. På sigt kan lavere omkostninger forbedre konkurrenceevnen og dermed øge eksportefterspørgslen, men det er en langsigtet og indirekte effekt. Udsagn som ’vi må grundlæggende gøre det mere attraktivt at producere, investere og arbejde’ synes klart baseret på en formodning om, at arbejdsløsheden først og fremmest er klassisk, og det er der som nævnt meget lidt, der tyder på.

Indenlandsk eller udenlandsk?

Det mest effektive middel imod den aktuelle arbejdsløshed synes derfor at være en stimulering af efterspørgslen. Det kan gøres med øgede offentlige udgifter eller sænkede skatter. Staten kan selv efterspørge flere varer, eller den kan sætte skatterne ned og regne med, at forbrugerne så vil bruge skattelettelserne til at købe varer for. Det mest effektive er øgede offentlige udgifter, da det øger efterspørgslen direkte. Ved lavere skatter kan man omvendt aldrig være sikker på, at forbrugerne faktisk bruger de ekstra penge. Specielt hvis de velstillede får skattelettelserne, kan en betydelig del af dem blive sparet op, og det stimulerer ikke efterspørgslen.

For en lille åben økonomi som den danske er der imidlertid det problem, at en betydelig del af efterspørgselsstimuleringen retter sig mod udenlandske varer. Stimuleres det danske forbrug, køber vi ikke kun dansk producerede varer, men i høj grad også f.eks. udenlandske biler, franske oste og italiensk rødvin. Dermed stimuleres importen i stedet for den danske produktion og beskæftigelse. Danmark kan derfor vanskeligt stimulere efterspørgslen, hvis nabolandene holder igen. En fornuftig dansk politik i den aktuelle situation består derfor dels i at stimulere egen økonomi og dels (og måske navnlig) i at støtte de kræfter i EU, der går ind for en mere efterspørgselsstimulerende politik.

Det er værd at bemærke, at offentlige udgifter også i den forbindelse er et bedre instrument end skatterne, fordi skatterne virker via privatforbruget, og privatforbruget har et væsentligt højere importindhold end de offentlige udgifter.

Job via offentlige investeringer

Men er stimulering af efterspørgslen ikke kun en kortsigtet løsning, der ikke løser de strukturelle problemer? Vi har ganske vist strukturelle problemer med en velfærdsstat, der er under pres på grund af globaliseringen og en aldrende befolkning, men det akutte problem er, jf. ovenfor, mangel på job forårsaget af en for lav efterspørgsel.

Og det må ikke glemmes, at arbejdsløsheden ikke kun har kortsigtede virkninger. En høj arbejdsløshed bevirker, at en del mennesker ikke får den jobtræning, de ellers ville have fået. Deres produktivitet bliver derfor – også når de engang i fremtiden kommer i beskæftigelse – lavere. Nogen bliver endda helt udstødt af arbejdsmarkedet og overført til førtidspension, tidlig pensionering eller en tilværelse som hjemmegående. Langvarig arbejdsløshed betyder derfor også, at den fremtidige arbejdsstyrke bliver mindre.

Selv hvis man ser helt bort fra de sociale og psykiske omkostninger ved arbejdsløshed og alene ser på de økonomiske effekter, er det altså ikke fornuftigt ensidigt at koncentrere sig om de langsigtede problemer. Det er helt afgørende så hurtigt som muligt at få gang i efterspørgslen.

Gennemføres sådanne udgiftsstigninger i form af offentlige investeringer i f.eks. istandsættelse af skoler, fremskyndning af hospitalsbyggeri og trafikinvesteringer, vil de ikke nødvendigvis øge den offentlige sektors størrelse på langt sigt.

Investeringerne kan måske endda være med til at holde de fremtidige offentlige udgifter nede, idet der så er mindre behov for investeringer i de kommende perioder og samtidig måske mulighed for en billigere og mere rationel drift.

Begrænsningerne i de offentlige udgifter i den nuværende situation bliver derimod let skadelig for den økonomiske udvikling – både på kort og lang sigt.

 

Niels Kærgård er fhv. overvismand og professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Morten Lind
  • Jarl Artild
  • Henrik Klausen
  • Martin Christian Dylla
  • Torben K L Jensen
  • n n
  • Thorbjørn Thiesen
  • Bo Isaksen
  • Henrik Brøndum
  • Jens Falkesgaard
Ervin Lazar, Morten Lind, Jarl Artild, Henrik Klausen, Martin Christian Dylla, Torben K L Jensen, n n, Thorbjørn Thiesen, Bo Isaksen, Henrik Brøndum og Jens Falkesgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Michael Pedersen, det er et helt gængs argument, som blev hældt ud over alle, der var i opposition til 00ernes depravation.

n n, Morten Lind og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

at akademiske jobfunktioner nedlægges i det offentlige, selvom det såkaldte videnssamfund skulle gøre deres ekspertise endnu væsentligere nu end på noget tidspunkt før

??

Kristoffer Larsen

Per Nielsen

Mon ikke det for alle havde været smartere om en slageriarbejder fik en løn på 125 og havde et job istedet for 200 også er arbejdsløs ??

Men nu er ledigheden i Danmark heller ikke større end den og findes primært hos de ufaglærte og de 125 dækker jo ikke omkostningerne i form af slid og tidlig pension.

Østarbejdere kan heller ikke leve for 125 kroner i timen hvis de skal bo permanent i Danmark.

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/07/26/110456.htm

Anders Reinholdt, Karsten Aaen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

En ting tages slet ikke op.

For politikerne på The Dark Side og en del af virksomhedernes side, mener man der skal være en vis arbejdsløshed, alene for at holde lønnen nede, så den mørke side af samfundet kan stoppe mere i egne lommer, enhver økonom ved jeg har ret i dette.

Sagen er bare at det vil være mere menneskeligt og rent faktisk også mere økonomisk at alle arbejder.
Første påstand kan kun få være i tvivl om.
Anden påstand af den simple grund at vi ikke bliver ramt af livsstils sygdomme lige så nemt, når vi er aktive, derfor vil hospitaler og læger være nødvendige i væsentligt større omfang, foruden det at vi vil få mindre kriminalitet når alle arbejder.

Løsningen kunne være noget i retning af et endnu mere fleksibelt arbejdsmarked, selv om vi har noget af det bedste i den retning her på kloden.
Metoden, kan opbygges ved at alle arbejder med offentlige opgaver og alt det mere upopulære arbejde, simpelthen deles imellem os, efter samfundets behov. Politikeren skal altså ikke kunne frasige sig rengøring, men påtage sig det hvis der er et behov - naturligvis til samme løn som andre ville have fået.

Alle de besparelser der på de måder opnås, kan passende anvendes til at hæve lønnen for alle, men naturligvis især for lavtlønnede.

n n, Morten Lind, Michael Borregaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Larsen og Nielsen:
Den får ikke for lidt på det liberalistiske propaganda-klaver. Hvad med at tænke selv?

n n, Jens Kofoed og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Nygaard skriver:
"Dennis : "Men vi kunne starte med at afskaffe forbrugerismen...."
Super , men hvordan ? Du kunne lige så godt foreslå at male månen grøn."

Den blev vedtaget med et pennestrøg, så kan den vel også afskaffes igen?

Og det er ikke et ringe forslag du stiller.
Man kunne kombinere det med en skat, som fremmer kvalitetsvarer, som holder længe, så man derved kommer Planlagt Forældelse til livs. Det vil også nedsætte brug-og-smid-væk-forbruget gevaldigt.
Så er spørgsmålet hvordan man kommer den mode-drevne Planlagte Forældelse til livs...

Anders Reinholdt, Morten Lind og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Artiklen er skrevet i en forståelses ramme som henvender sig til de rettroende (kapitalisterne).

Det er jeg da ligeglad med.

Arbejdsløshedens årsager er sikkert meget kompleks sådan som man vælger at skrue samfundet sammen idag, på godt og ondt.

De tiltagende kriser og omfanget af dem burde få alle også de velhavende til at reflektere over om det fortsat er den rette kurs vi er på.

Man kan vel med nogen rimelighed antage at forbrugssamfundet som vi kender det, er ved vejs ende, selv om ikke alle erkender det.

Bare på information gives der dagligt gode bud på hvilken vej der burde betrædes for igen at skabe fornuftig balance i folkets levevilkår.

Jeg kan da lige tage et par stykker:

1) Decentralt samfund. (Det er det bedste leo N.)
2) Producere mere efter folkets behov og bytte restvarer med andre varer.
3) Etablere skoler som ser den enkeltes muligheder og skaber rammen for den udvikling som den enkelte gerne vil have, så vi får selvstændigt tænkende individer.
4) Etablere forskning og videnscentre. ( Grøn miljø - Grøn Energi ) mm.
5) Sikre at alle kan deltage i vores samfund, uanset alder.
6) Reducere befolknings til væksten.
7) Flyt arbejdet ud hvor folk bor.

Tjaaa det så lidt af det og jeg er hverken socialist, kommunist eller liberal.

Morten Lind, Michael Borregaard, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Roosevelt og kapitalisterne vedtog at fortsætte med konsumerisme istedet for at sætte arbejdstiden ned.
Man var bange for at befolkningen ville blive radikaliseret af for megen fritid.

@ John Vedsegaard

"...et endnu mere fleksibelt arbejdsmarked, selv om vi har noget af det bedste i den retning her på kloden."

Det må da karakteriseres som et postulat, og en grundløs påstand, at Danmark skulle have ét af de bedste fleksible arbejdsmarkeder i verden.

Tværtimod, så er det gået stærkt ned af bakke de seneste år både, hvad angår arbejdsmarkedsmæssigt, økonomimæssig, miljømæssigt og den enkeltes levevilkår.

Det såkaldte ”fleksible arbejdsmarked ” er en terminologi som er udtænkt af teoretikere og managementkonsulenter som en falsk signalværdi der intet med virkeligheden at gøre. Det skulle da lige være de ansatte på chef gangene som nyder godt af dette begreb. Fleksibilitet vil altid, og KUN være, på virksomhedens præmisser og interesser.

Karsten Aaen, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det såkaldte ”fleksible arbejdsmarked” står i skærende kontrast til, at postuleret 700.000 danskere skulle skifte job hvert år - hvilket jeg absolut ikke tror på - og uafhængigt af konjunkturerne, når virksomheder efterspørger specifikke uddannelser, der matcher til jobbeskrivelsen.

Det siger jo sig selv, at Danmark langt fra et det "fleksible arbejdsmarked” som politikerne gerne vil have, at det skal lyde som om.

randi christiansen

Hvilket samfund ønsker vi : et samarbejdssamfund eller eet, hvor der konkurreres om overlevelsesressourcer?

Eks.: en virksomhed hvor alle konkurrerer mod alle vil kollapse - hvis det overordnede mål er klart formuleret, vil de svageste ifht falde fra - selvom det overordnede mål er klart defineret, vil det kollapse, hvis ikke alle faktorer er indregnet. Kan alle faktorer indregnes? Nej, og derfor er det mest hensigtsmæssigt på alle parametre at vælge et inkluderende samarbejdssamfund på biotopens præmisser. Pt voldtages og misbruges planetens ressourcer og administreres efterfølgende af asociale typer qua algoritmebørser og kriminelle netværk. At tillade dem med de længste pensionatsarme at sætte dagsordenen er ikke alene meget dumt, det er
også meget grimt - og meget svært at ændre. Vi kan begynde hver især i vore lokalmiljøer mv og dertil håbe, at ærlige politikere sammen med os vil arbejde for miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed.

Karsten Aaen, Michael Borregaard, Steffen Gliese og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Katrine Visby

Arbejdsløsheden vil hele tiden svinge i forhold til udbud og efterspørgsel. Det ved vi, for det har snart foregået sådan i mange år.
Det kan ikke komme bag på nogen, at vi bliver ved med at have arbejdsløshed, når vi lever efter den samme kapitalistiske model, og så forventer noget nyt.

Keynes bliver tit nævnt, også blandt politikerne. Det er åbenbart en yndet teoretiker mange bruger. Men er det nok altid at kigge på Keynes teorier?

Hvad om vi prøver at finde på en helt ny økonomisk model, En solid og sikker model, der ikke kan forårsage arbejdsløshed i et samfund.
En helheds-orienteret struktur, der indbefatter balance, bæredygtighed og hensyn til naturens ressourcer.

Men vil de grådige og magtsyge i virkeligheden være interesseret i at afgive besiddelser og egenrådig magt for en større balance i samfundet?

Og er det ikke de selv samme økonomer og magthavere, der sidder på toppen af magt-pyramiden, der ønsker at bevare status quo?

Jørn Petersen, Sten Victor og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Dennis Berg - 20:03, jeg må nok give Leo Nygaard ret. Det var Truman og ikke Roosevelt der underskrev Marshall-planen...

Steffen Gliese

Det er ikke arbejdsløsheden, men det alt for meget unødvendige arbejde, vi skal bekæmpe.

Jeg havde et link på det for nogle år siden og smed det nogle gange her. Jeg skal nok prøve at grave det frem igen, men har ikke tid lige nu - det er trods alt fredag aften :)

Peter.

Hvis det er 5 kolonne vrksomhed at ville sikre en velfærdsstat fremover, så er jeg skyldig.

Kristoffer

Pervers racisme bør overlades til DF, V og K.
Det har ingen steder hjemme i en sober debat. Halalkød skader da vist ingen.

Lad være med at blande kriminalitet og ledighed automatisk sammen med flygtninge/indvandrer. Det er klamt og useriøst

Kristoffer.

Naturligvis kan man leve af 125 i timen. Det er et spørgsmål om, at sætte tæring efter næring.

Løn har aldrig skulle dække slitage og pension.

Dennis.
Jeg tænker selv, hvad med dig

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Så er vi der igen
Skal vi starte med de 60 kr. denne gang, eller vil du denne gang vedgå at du heller ikke aner om man kan leve af 125kr. i timen, fordi det gør du heller ikke selv, Per.
Og det er der, hvor du vækker min personlige afsky.
Du vil hele tiden fratage andre, der er mindre heldige end du selv noget, alene for at du selv kan få det bedre (slippe billigere i skat), under dække af at du vil det bedste for dem.
I virkeligheden aner du ikke en skid om hvilke levevilkår du byder disse mennesker, hverken med 60 kr. eller 125 kr og du er bedøvende ligeglad, for det er ikke din dagsorden.
Om din dagsorden er at gavne denne tilsyneladende sejlivede og meget standhaftige, næsten dumstædige "Per Nielsen" tvivler jeg på, eller om du blot tjener din herre viljeløst, det ved jeg ikke, men jeg synes ikke mere du skal hykle et ønske om at hjælpe andre, når du hele tiden ønsker dårligere forhold for andre, der i forvejen har det ringere end du selv.
Det virker falsk og i strid med de moralske begreber vi ønsker at bygge vort samfund på.

At du samtidig med at du ønsker at beskære det offentlige for alle andre, for at bedre din egen situation, kan få dig selv til at våse i en grad, så det er aldeles grinagtigt, gør ikke dine forsøg kønnere:

"Løn har aldrig skulle dække slitage og pension. "

Hvad skulle dog eller dække slitage og pension, hvis ikke løn??
Mage til vås skal man dog lede i årevis for at finde.

Karsten Aaen, n n, Jens Kofoed og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Arbejdsløshed FINDES ikke som problem!

Det er en tilstand, som efterstræbes i weekender, ferier og for heldigt stillede hele tiden.
Der er til enhver tid arbejde nok!
Men ingen lever af arbejde. Man lever af arbejdets produkt minus omkostninger ved arbejdet. Jo mindre arbejde for et givent mere produkt des bedre.

Som problem findes kun madløshed, husløshed og pengeløshed, hvilket igen gør det vanskeligt at betale for varer og arbejde, som man gerne ville have.

Beskæftigelse er ikke nødvendigvis arbejde. Lønnede "papirskubbere" m.fl., hvis virke ingen ville købe for egne midler, er således nok beskæftigede, men de arbejder ikke.

Deres lønsum fragår imidlertid mængden af penge, som ellers ville være brugt på reelt efterspurgte varer eller ydelser (arbejde).

Så hvis man vil bekæmpe "arbejdsløshed" er konklusionen nærliggende i vort samfund.
(dog næppe for de tomt beskæftigede lønmodtagere i alle lag, som jo sikkert nødig undværer hyren)

Søren Blaabjerg, n n, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Michael Pedersen

Det er helt korrekt Michael Pedersen og det man skal lægge mærke til her er, at der ikke er en eneste af de der kun tjener de 125 kr. der anbefaler eller lovpriser den , som noget at stile hen imod at andre skulle nøjes med.
Ligeledes at det heller ikke er dem, der mener at landets problemer kan løses med at andre går længere ned i løn.

Denne usmagelige snagen i andres lommer, der er tyndere end ens egen velspækkede tegnedreng, er en hobby der ofte er de bedrestilledes, som har lånt sig til en større levefod end deres udmærkede løn giver baggrund for.
De rigtigt rige har ikke behov for denne snagen i andres indkomster, men har endog overskud at dele ud af.
Derfor er det symptomatisk at de der selv har bragt sig i uføre ved ikke at kunne styre egen gæld, har travlt med at andre skal være sparsommelige.
F.eks. den tidligere borgerlige statsminister, hvis boliglån jo umuliggjorde at han kunne gå ind for indgreb overfor overbelåning af fast ejendom, fordi det ville ramme ham selv.
Men efterlønnere, syge og ledige, deres forhold kunne jo så rammes i stedet.

Men var det rigtig adresse??

Karsten Aaen, n n, Lise Lotte Rahbek, Michael Borregaard, Dennis Berg, Jørn Petersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg skal hermed komme med en ret så personlig indrømmelse - og det er helt seriøst.

Undertegnede, er udelukkende grunden til, hvorfor det (u)menneskelige og horrible nedrivningsprojekt af to asbest- og PCB befyldte daginstitutioner blev stoppet i Glostrup Kommune, som skulle have været udført af 20 kontanthjælpsmodtagere, som man kunne læse om i medierne d. 24. juli.

Jeg gik til 3F, BehandlOsordentligt.dk, og andre medier for at få stoppet Glostrup Kommunes fascistiske udnyttelse af ledige kontanthjælpsmodtagere – som lige så godt kunne have været udført på ordinære ansættelses vilkår.

Men Glostrup Kommune havde et budgetmæssigt problem, og fandt snildt (troede de) en nem løsning, at kontanthjælpsmodtagere kunne gøre arbejdet, og derved ved spare Glostrup Kommune 750.000.- på deres budget.

Hold da kæft, hvor det fryder mig som ”lille David” at vinde over store ”Goliat”.

Karsten Aaen, Søren Blaabjerg, n n, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Michael Borregaard, Steffen Gliese, Vivi Rindom, Henrik Klausen, Dennis Berg, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ok, efter megen møje fik jeg gravet linket frem fra en gammel backup af mine favoritter fra tre år siden :)
Jeg tog så fejl angående hvilken præsident det var (det var fra en fejlbehæftet hukommelse og det er altså længe siden jeg læste det), og det viser sig at det var Hoover og ikke Roosevelt.
http://www.zcommunications.org/we-can-produce-less-and-consume-more-by-d...

"The mistake in economic thinking is hardly surprising since there was a direct link between production and consumption during more than 99% of human history. In pre-capitalist societies, if people wanted more, they produced more of what they wanted. This characterized the first few centuries of capitalism.

But between WWI and WWII, something happened that could only be considered a problem within the capitalist mode of production: Industry had the ability to produce enough to satisfy everyone’s basic needs. The first capitalists to realize this were aghast.

Jeffrey Kaplan chronicles their dismay at the discovery “that the industrial capacity for turning out goods seemed to be increasing at a pace greater than people’s sense that they needed them.” [3] Though a tiny handful of business leaders thought that America should switch to a four hour workday, most concluded that such leisure could breed radicalism and that a failure to increase production would threaten profits.

In 1929 President Herbert Hoover’s Committee on Recent Economic Changes announced the growing corporate consensus that capitalism could best survive by creating artificial needs. The Committee gleefully announced that “Economically we have a boundless field before us; that there are new wants which will make way endlessly for newer wants, as fast as they are satisfied.” [4]"

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Bill Atkins og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Flemming - ufatteligt at den mand kan være et realistisk bud på næste statsminister - han er utvivlsomt ikke den eneste med urent trav - de andre er bare bedre til at sno sig

randi christiansen

Dennis - og nu sidder vi i suppedasen fordi psykopaterne har fået lov at dominere.

Eksproprier gælden og aflever den til de rette ejere : ågerkarlene og de asociale profitskurke

.. og det naturligvis var det med direkte henvisning til de juridiske overtrædelser i lovgivning. At andre (eksperter) i medierne, så har taget kredit, der er mere ment som en større gennemslagskraft.

Personligt (og ikke mindst for de andre ledige) har jeg det bare SÅ GODT, at "lille mig" via medierne kunne stoppe en kommunes sindssyge udnyttelse af ledige - som lige så godt kunne have været udført på ordnære vilkår.

Et stærkt og understregende bevis for, at det godt kan betale sig, at slå i bordet, skrive, klage, gøre oprør mod myndigheder og Regeringen.

Jeg har i hvert tilfælde fået bekræftet, at min kamp mod systemet er værd at kæmpe for.
Min "lille" sejr", giver mig bare mere energi til, at kæmpe for de mennesker, som ikke har det samme overskud som jeg har.

Karsten Aaen, n n, Michael Borregaard, Steffen Gliese, Henrik Klausen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Klausen

Hrm hrm, for at vende tilbage til artiklen, så har forfatteren ret i, at offentligt forbrug er langt bedre til at modvirke 'keynesiansk' arbejdsløshed end skattelettelser. Problemet er imidlertid, at EU ikke tillader nogle af delene. Det er en af grundene til, at det går så dårligt i EU.

En anden grund, som er yderst vigtig, og som Niels Kærgård ikke får med, er at lønninger er 'klistrede' - dvs. de falder næsten ikke eller meget langsomt, selv om der er lav efterspørgsel på arbejdskraft.

Den typiske mekanisme, der afbøder dette, er justering af valutakurserne efter handelsbalancerne. Med andre ord vil et handelsunderskud føre til en lavere valutaværdi (fordi valuta er en vare, hvis pris primært afhænger af udbud og efterspørgsel). Den lavere valutaværdi sænker lønningernes relative værdi overfor udlandet, og presto! Problemet er løst, jf. Island.

Men de lande, der er med i euroen, kan ikke dette, for de har netop opgivet deres egen valuta. Så de må vente på den 'naturlige' nedgang i lønningerne, som jo kun kommer gennem arbejdsløshed, dvs. manglende efterspørgsel.

Det er en perfekt storm, de høje herrer i Bruxelles har fået lavet...

Karsten Aaen, Jens Kofoed, randi christiansen, Michael Borregaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Lad os bare sætte kroner og ører på, det kan vi sagtens forstå endnu??

Flemming

Hvor mange kender du, som anbefaler lønnedgang til sig selv ????

Men det ændrer jo ikke på, at vi som land har nogle giga udfordring grundet vores lønniveau ikke mindst i "lavt" løns området og indenfor industrien.

Krisoffer. Er børn en menneskeret ???

god pointe med fattigdoms græsne

Jasper Jacobsen

@Poul Schou, i dit første indlæg omkring mekanisering tror jeg du overser hvad "eksponentielt voksende teknologier" betyder for et arbejdsmarked. Det er ganske rigtigt at overgangen fra landbrug til industri og dernæst fra industri til service erhverv i essensen var betingede af mekaniseringer: Først mejetærskeren og traktorer, dernæst computerens indtog i detailhandelen m.m. Inditl nu har der været nye sektorer, der kunne absorbere den fortrængte arbejdskraft, men netop ved eksponentielt voksende teknologier vil det sansynligvis ikke vare ved. Arbejdsmarkedet har hidtil kunne omstille sig på 50 år, 30 år, men hvad når omstillingstiderne bliver 10 år, 5 år? Er det noget de klassiske markedsmekanismer kan håndtere?

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen

Jeg antager nu nok, at du forstår betydningen af deciler. Du svarede ikke på mit spørgsmål.

Per Nielsen

Nej, det er ikke en menneskeret, at få børn, men det er trods alt 2013 og vi lever ikke i Dickens London.

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Der findes faktisk eksempler på mennesker, der opnår at få nok inden de ligger med munden fuld af jord.

Men du har da ret i at det er de færreste der anbefaler deres egen lønnedgang, det er altid de andre der skal betale.

For mig står det så mere ulækkert, når det er de bedrestillede der anbefaler de dårligere stilledes lønnedgang, især når man påstår at ville gøre dem en tjeneste ved det.
Og de er altid frygteligt kloge på hvor let tilværelsen måtte være at leve på den brøkdel, som de selv kæmper med kreditorerne for at undgå selv at komme ned på.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen, n n, Dennis Berg og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Eller er jeg nok klog nok til at regne ud, hvad næsthøjeste decil sådan omtrent dækker, men jeg mener faktisk at alle meget bedre kender danske kroner.

Jeg forstår ikke din uvilje overfor de kroner og ører du får udbetalt??

Du får ikke udbetalt deciler ??

Men jeg kan forstå at dette pæne beløb, som jo giver dig mulighed for at leve ret godt, investere og måske endda spekulere, spare op til pension og dårligere tider, IKKE gør din ekspertise ret stor indenfor det lønsegment du udtaler dig om??

Det ville jo nok sætte din indkomst mere i relief af at bruge de samme kroner og ører i timen, som du jo brugte da du fremhævede 100 kr. som værende over fattigdomsgrænsen og let for alle at regne ud at dit erfaringsgrundlag nok begrænser sig en smule??

Min indtægt ligger nogle få tusinde over de 177, som du finder så glimrende, hvilket de faktisk er for mit vedkommende, dels p.g.a. beskedne udgifter, dels p.g.a. lang og grundig forberedelse.
Men jeg skal hilse dig at sige, at yngre mennesker på en sådan indkomst, som fulde deltagere i samfundet, som familiestiftere, eller til at fortsætte den hidtidige stabilitet som boliggældskulturen har repræsenteret, det kan du glemme alt om.

En yngre underklasse, der skal ernære sig på eller i nærheden af fattigdomsgrænsen vil derimod være en gæld samfundet kommer til at betale dyrt for senere, når denne inddrives og vil betyde ændringer man skal være ret kold for at ønske sig.
Eller tilhøre et lønsegment der forlader den synkende skude, når den gæld til man har til samfundet og de ringere stillede skal indfris.

randi christiansen

Nemlig Flemming - det er temmelig ubegribeligt, hvor snævert et perspektiv visse anlægger på egen habitat. Det er trods alt ikke længere 'det vilde vestens' junglelov, der gælder - i så fald langt mere skjult og langt mere rådden og derfor livsvigtig at få afsløret og ryddet op i. Her har venstrefløjen desværre ligget intellektuelt underdrejet og er stadig langt ind i tidligere arbejderklassepartier lammet af nyliberalisternes nysprog om 'ret og pligt'.

Det er så radikal nytænkning, der er brug for, at akademia tydeligvis vægrer sig. Preben Wilhjelm, Jørgen Steen Nielsen m.fl. har gjort en god
systemkritisk og løsningsorienteret indsats, men primære fokus er stadig på 'vækst' ikke på 'hvordan vækst' - man kunne mistænke, at det skyldes,
at de, som pt kontrollerer ressourcerne, ikke vil afgive magt og privilegier.

Klassekampen er ikke slut. Det lykkedes midlertidigt at lukke munden på
arbejderklassen med smuler fra de riges bord, fordi der var brug for dem i
den nye verdens produktion - nu, hvor vækstparadigmet er stærkt
udfordret, sidder de uformuende igen yderst på brædtet - og
klasseforrædere knævrer om 'ret og pligt', mens de hiver eksorbitante
hyrer og frynsegoder hjem til sig selv og deres børn. Hyklere, småtskårne,
småtkørende og lyssky personager og tankegange gennemsyrer en
tiltagende rådvild, magtesløs og inkompetent forvaltning.

Vi borgere må insistere på en solidarisk og hensigtsmæssig
ressourceforvaltning baseret på en helhedsorienteret analyse af
årsagssammenhænge og en forståelse af, hvad miljø- og socioøkonomisk bæredygtighed vil sige - og ikke mindst en forståelse for vigtigheden af dens gennemførelse.

En Plan for Planeten inden finansverdenen og algoritmebørserne lægger den øde eller lykkes med eutanasi og arbejdslejre til de fattige.

Karsten Aaen, Katrine Visby, Jasper Jacobsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Flemming Scheel Andersen hvor har jeg skrevet, at en voksen person og måske med barn og familie kan leve for en timeløn på 100 kroner?

Jeg skrev netop, at det ville give en disponible indkomst der blot var 1.000 kroner over fattigdomsgrænsen.

Flemming Scheel Andersen

Kristoffer Larsen

Jeg opfattede dit indlæg 27. juli, 2013 - 01:02 , som en tilkendegivelse af at 100kr. i timen var over fattigdomsgrænsen og derfor til at leve af.
Det gjorde Per Nielsen også 27. juli, 2013 - 04:37.

Intet vil gøre mig mere glad end, hvis jeg skulle have taget fejl, hvilket jeg i så fald vil undskylde på det kraftigste.

Jeg synes der er rigeligt med velbjergede der tilsyneladende er vildt misundelige på de laveste indkomster, formodentligt p.g.a. manglende indhold i eget liv, lede ved tidsforbruget til at opretholde en levefod over formåen, gældsbyrden eller hvad ved jeg og derfor synes at et liv uden store økonomiske muligheder og sorger over fejlslagne investeringer med mere fritid måtte være lykken?? Hvad ved jeg??

Oscar Ibrahim

Hvis jeg nu siger, at John Maynard Keynes og multiplikatoreffekten er løsningen til arbejdsløsheden, hvad siger i så?

Den klassiske skole (monetaristerne) siger, at de frie markedskræfter og den frie konkurrence kan løse arbejdsløshedsproblemet på kort tid. Det skulle så vise sig, at de tog fejl, hvilket man så med Depressionen i 30’erne som medførte en enorm arbejdsløshed som varede i en længere periode. I USA blev denne krise nemlig i høj grad løst med Franklin D. Roosewelts genopretningspakke som skulle stimulerer økonomien i USA. Den gik under navnet New Deal. Denne pakke bestod af en række finanspolitiske tiltag som var inspireret af den keyesianske skole. John Maynard Keynes mente, at årsagen til at der er arbejdsløshed er pga. en manglende efterspørgsel. Og da netop krise og arbejdsløshed er noget mange private forbruger mærker, må denne efterspørgsel komme fra staten. Staten kunne på denne måde f.eks. sætte et anlægsarbejde i gang som ville medfører, at man sætter gang i produktionen hos nogle virksomheder da man har behov for materiale. Desuden har man også behov for arbejdere. Når man så har bygget anlægget færdigt og arbejderne har fået deres løn og virksomhederne er blevet betalt for det materiale som de har produceret, vil arbejdsløsheden stille og roligt forsvinde, da denne effekt også kaldet multiplikatoreffekt hurtigt vil sprede sig som ringe i vandet. Arbejderne vil f.eks. være tilbøjelig til at handle ind hos et supermarked, hvilket vil sætte gang i væksten hos supermarkedet osv. osv.

Skal vi gøre som John Maynard Keynes (verdens bedste økonom gennem tiderne i mine øjne) ville ha' gjort, eller skal vi lytte til idioterne fra højre fløjen og indføre en masse skattelettelser som ikke vil løse krisen, men derimod forværre den?

randi christiansen

Udfordringen består i, at økonomien agerer i et lukket system hvis faktorer og interaktion ikke er fastlagt. Dog synes vigtige parametre at blive overset i visse toneangivende kredse, fx 'det ubekendte x' og mere konkret kan nævnes at mainstreamøkonomer i aktuelle modeller ikke medregner bankverdenens produkter - ydetst besynderligt. Generelt anlægges et alt for snævert beregningsgrundlag, og efterfølgende slår man ud med armene og beklager, at det ikke gik som præsten prædikede. Metoden, der kommer nærmest det nødvendige helhedsperspektiv, er økologisk økonomi, permakultur, cyklisk økonomi, 'vugge til krukke', men det forudsætter en analyse af og et opgør med nuværende ressourceadministration og magtfordeling. Det synes der ikke at være interesse for hverken hos de, der besidder magten, eller hos folkets politiske repræsentanter - bortset fra Enhedslisten, som står temmelig
alene i arbejdet med at gennemskue og levere en ædruelig magtanalyse og med at kommunikere og implementere ifht de indsigter, som må konkluderes på grundlag af analyseresultatet.

randi christiansen

Ibrahim - multiplikatoreffekten er jo ikke en evighedsmaskine - vi er nødt til at se på de helt grundlæggende systemer i et optimalt helhedsperspektiv - og derefter beslutte om vi ønsker et inkluderende samarbejdssamfund eller et junglelovssamfund med indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcerne. Og huske at et hus i splid med sig selv er et svagt hus

Ja - nu sidder vi kønt i den

Vi kan ikke mindske arbejdsløsheden ved at give skattelettelser, ændring af overførselsindkomster osv., da det blot vil gå til udenlandsk forbrug eller opsparing, pga. den manglende forbrugertillid.

Offentlige investeringer har den bedste effekt på arbejdsløsheden, men udhules af EU politik om fri bevægelighed og konvergenskravene.

Lønningerne må ikke sænkes, da vi så ikke vil kunne købe de producerede produkter. Ligeledes må lønningerne ikke stige pga. konkurrenceevnen. Hvis lønningerne holdes på et stabilt niveau eller sænkes, så kan stigende forbrugerpriser presse privatøkonomien og dermed levestandarden i den enkelte familie (working poor)

Arbejdsløshed som et resultat af ”afskaffelse” førtidspension og stigende pensionsalder. Trykker lønningerne og kan dermed bidrage med en bedre konkurrenceevne. Dette vil dog kun virke, hvis der som følge af ændringerne i prisen på virksomhedens produkt skabes en stigende efterspørgsel.

Arbejdsløshed kan også være en konsekvens af ”os selv”. Forbrugeren går i sidste instans ofte efter billige produkter Dette ved producenten, som derfor ønsker at effektivisere produktionen. Dette betyder udflytning af arbejdspladser pga. løn, miljøafgifter, skat og et mindre bureaukratisk system.

Arbejdsløshed som en konsekvens af ønsket om en høj pension. Pensionsselskaberne, der forvalter danskerne pensionsmilliarder, forventes at sørge for et rimeligt afkast til medlemmer. Dette betyder investeringer i virksomheder der evt. vælger udflytning, nedgang i løn, flugt fra miljøafgifter, skat osv., da disse giver det bedste afkast.

På grund af en stigende udvikling af produktionsapparatet producerer virksomhederne for mange produkter i forhold til afsætningsmuligheder.

Ressourceomkostningerne til produktionen er stigende, og derfor er lønningerne det eneste sted, hvor der kan spares(fokus på miljø og genanvendelse – tak). Problemet er, at grøn energi stadig koster for meget i etablering, i forhold til konventionel energiproduktion. Dette betyder, at vi må lave mere energi, end der er behov for i de fleste af døgnets timer, blot for at sikre os, at der er nok energi til de to-fire timer, hvor der skal bruges ekstra meget energi. Jeg ser dog gerne denne investering, men økonomisk rationelt er den ikke.

Da arbejdsløshed ikke altid er selvvalgt, kan basisindkomst/borgerløn være en løsning. Denne ide ville gøre op med alle typer af overførselsindkomster, bureaukratiske vurderingsinstanser osv.. Dette kan føre til besparelser, et mere humant sikkerhedsnet med et stigende forbrug til følge. Dette kræver dog at befolkning har tillid til systemet og accepterer en evt. nedgang i overførselsindkomst, og at nogle mennesker måske ikke ønsker at arbejde og derfor lever på det vedtagne eksistensminimum.

Arbejdsløshed kan mindskes ved at nedsætte den ugentlige arbejdstid for den enkelte.
F.eks. vil 37/2 =18,8 timer kunne betyde at to personer kommer i arbejde, men også en nedgang i indkomst – Her vil en supplering med borgerløn, der gives til alle danskere måske være en mulighed for modvirke nedgang i den valgte livsstil. Ellers bliver ideen hurtigt forkastet af familien med børn, hund, bil og hus(gæld).

Konjunktur bestemt ejendomsskat, der giver mulighed for staten at ”tjene” på højkonjunkturer og bruge dem under lavkonjunktur. Kræver tilbageholdenhed i forhold til populistiske løsninger i de gode tider(syv gode år og syv dårlige).
Flydende valutakurs, som løsning på arbejdsløshed.

Løsninger er der nok af, men hvilke er de ”rigtige”?

Karsten Aaen, Peter Ravn Mikkelsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Man kunne jo starte med at behandle sydommen i stedet for alle de symptomer den giver.

Det syge i at den fortjeneste der genereres her i landet, kan flyttes hvorhen i verden man måtte ønske det, hvis der er udsigt til den mindste lille bitte smule merforfjeneste i forhold til udsigten til fortjeneste her, og den skade denne mangel af gen investering af fortjenesten i det samfund der har muliggjort den, må da være åbenbar for alle undtagen de allemest grådige og uhensigtsmæssige.

Denne trafik medfører jo at vort samfund, dets strukturer og dets mål, hele tiden er i konkurrence med sig selv.
Ikke om at opnå en ønskelig effekt eller tilstand, som f.eks. bæredygtig produktion af fødevarer, hvis det var befolkningens ønske, men om en landbrugsproduktion der er så billig at finansieringen af den kan fortsætte og kapitalen ikke hellere vil producere palmeolie eller tigerrejer i skidtvand.

Det fratager os fuldstændig muligheden for at føre en alternativ politik på de fleste områder og desuden at de er demokratisk valgte, fordi beslutningerne ikke afhænger af om de ønskes, men om de kan finansieres af mennesker med helt andre mål end befolkningens.

Arbejdskraftens fri bevægelighed, har så ført denne kamp om beslutninger helt ind på vore dørtrin.

Man kunne jo gøre det meget mere vanskeligt at føre kapital ud af landet, og være medbestemmende til hvilket formål.
Den fri bevægelighed for arbejdskraft er kun til skade for befolkningen når markedet er i mangel efter arbejdskraft og kun til gavn for samme til stadighed hungrende fortjenestesyge erhvervs finanssektor.

Nic Pedersen

"Kræver tilbageholdenhed i forhold til populistiske løsninger i de gode tider(syv gode år og syv dårlige)."

Netop det er desværre netop vulgærkeynesianernes og vort politiske systems store achilleshæl!

Sider