Kronik

Hvordan bekæmpes arbejdsløshed?

Det er det store spørgsmål i dansk og europæisk økonomisk politik. Men for at svare fornuftigt på det spørgsmål må man først forstå, hvorfor vi har arbejdsløshed og dermed hvilken type, der er tale om
Den danske økonomi stimuleres bedre med offentlige investeringer end med skattelettelser, mener tidligere overvismand Niels Kærgård.

Malte Kristiansen

26. juli 2013

Økonomernes analyser tager ofte udgangspunkt i et ideelt samfund med fuldt fleksible priser, hvor lønningerne går op, hvis der er mangel på arbejdskraft, og ned, hvis der er arbejdsløshed. I et sådant samfund kan arbejdsløshed aldrig blive det store problem, da arbejdsløsheden kun vil være forbigående. Der kan dog stadig være arbejdsløshed, da der altid er virksomheder, der er i tilbagegang og fyrer folk, og andre, der vokser og ansætter folk. Selv med nogenlunde ligevægt mellem antal job og folk i arbejdsstyrken kan der være en gruppe af ledige, der er fyret og endnu ikke har fundet et nyt job.

De nuværende arbejdsløshedstal i Danmark er imidlertid klart over, hvad der kan skyldes en sådan naturlig tilpasning. Vi har en bruttoledighed, dvs. arbejdssøgende, der enten får offentlig overførselsindkomst eller er i aktivering, på omkring 150.000, og hvis man også medtager arbejdssøgende uden offentlig forsørgelse, f.eks. fordi ægtefællen tjener for meget til, at vedkommende kan få kontanthjælp, får man den såkaldte AKU-ledighed på godt 210.000. Vi har altså i øjeblikket en klart højere ledighed, end hvad der kan forklares ved løbende tilpasninger. En sådan høj ledighed kan have to fundamentalt forskellige årsager – hvad økonomer kalder henholdsvis keynesiansk og klassisk arbejdsløshed.

Hvilken type arbejdsløshed?

Klassisk arbejdsløshed fremkommer, når de eksisterende priser og lønninger gør produktionen urentabel, og virksomhederne derfor ansætter for få. Med de herskende priser er det i og for sig muligt at sælge flere varer, men det er ikke profitabelt at producere dem – i hvert fald ikke i det pågældende land.

Keynesiansk arbejdsløshed er et helt andet fænomen. Her er det rentabelt at producere til de herskende priser og lønninger, men der er ingen efterspørgsel efter varerne. Problemet, der holder produktionen og dermed beskæftigelsen nede, er manglende afsætning.

I praksis kan arbejdsløshed normalt ikke klassificeres som rent keynesiansk eller rent klassisk, men i mange situationer kan man dog se, hvad der er dominerende. Når byggeriet er gået i stå efter 2008, er det ikke, fordi det pludselig er blevet urentabelt at producere typehuse, men fordi der ikke er nogen afsætning. Modsat, når vi ikke længere har syersker i Danmark, er det ikke, fordi efterspørgslen efter tøj er faldet bort, men fordi det med de herskende priser er uprofitabelt at producere tøj i Danmark.

Lønsænkning forværrer

Hvis man skal bekæmpe arbejdsløshed, er kuren ganske forskellig, alt efter hvilken type arbejdsløshed der er tale om. Det nytter f.eks. ikke at øge efterspørgslen, hvis den lokale produktion er urentabel; det kommer der hverken flere job eller en lavere arbejdsløshed ud af.

Ændringer i lønnen har helt forskellig effekt på en keynesiansk og en klassisk ledighed. Hvis arbejdsløsheden er klassisk, vil en lønsænkning mindske omkostningerne og gøre mere produktion rentabel og derved øge beskæftigelsen. Er arbejdsløsheden derimod keynesiansk, kan en lønsænkning forværre situationen, for den sænker lønmodtagernes købekraft og dermed efterspørgslen efter forbrugsgoder; der kan sælges endnu mindre, og produktionen går yderligere ned.

Meget tyder på, at den danske arbejdsløshed efter 2008 i høj grad er keynesiansk. Vi har sat omkring 180.000 job til i en kort periode fra 2008 til 2011, og om end de danske lønstigninger i 00’erne var noget større, og produktivitetsstigningerne noget mindre end vore konkurrenters, har der ikke været tale om pludselige hop i perioden.

Misforstået kur

Det er derfor vanskeligt at se, at dansk produktion pludselig skulle være blevet meget mindre rentabel. Aktiekurserne (i hvert fald for de store børsnoterede produktionsselskaber i C20) er også tilbage på det niveau, de var før krisen – her er der ingen tegn på en åbenbar profitklemme. En langt mere nærliggende forklaring er et dramatisk fald i den private efterspørgsel som følge af mere pessimistiske fremtidsforventninger hos forbrugerne forårsaget af den internationale krise og en begyndende usikkerhed om de fremtidige beskæftigelses- og pensionsmuligheder.

En række af de indgreb, der er foretaget, og mange debatindlæg forudsætter imidlertid, at arbejdsløsheden er af klassisk type. Sænkede selskabsskatter, lavere energipriser osv. øger profitabiliteten, men ikke i særlig grad efterspørgslen. På sigt kan lavere omkostninger forbedre konkurrenceevnen og dermed øge eksportefterspørgslen, men det er en langsigtet og indirekte effekt. Udsagn som ’vi må grundlæggende gøre det mere attraktivt at producere, investere og arbejde’ synes klart baseret på en formodning om, at arbejdsløsheden først og fremmest er klassisk, og det er der som nævnt meget lidt, der tyder på.

Indenlandsk eller udenlandsk?

Det mest effektive middel imod den aktuelle arbejdsløshed synes derfor at være en stimulering af efterspørgslen. Det kan gøres med øgede offentlige udgifter eller sænkede skatter. Staten kan selv efterspørge flere varer, eller den kan sætte skatterne ned og regne med, at forbrugerne så vil bruge skattelettelserne til at købe varer for. Det mest effektive er øgede offentlige udgifter, da det øger efterspørgslen direkte. Ved lavere skatter kan man omvendt aldrig være sikker på, at forbrugerne faktisk bruger de ekstra penge. Specielt hvis de velstillede får skattelettelserne, kan en betydelig del af dem blive sparet op, og det stimulerer ikke efterspørgslen.

For en lille åben økonomi som den danske er der imidlertid det problem, at en betydelig del af efterspørgselsstimuleringen retter sig mod udenlandske varer. Stimuleres det danske forbrug, køber vi ikke kun dansk producerede varer, men i høj grad også f.eks. udenlandske biler, franske oste og italiensk rødvin. Dermed stimuleres importen i stedet for den danske produktion og beskæftigelse. Danmark kan derfor vanskeligt stimulere efterspørgslen, hvis nabolandene holder igen. En fornuftig dansk politik i den aktuelle situation består derfor dels i at stimulere egen økonomi og dels (og måske navnlig) i at støtte de kræfter i EU, der går ind for en mere efterspørgselsstimulerende politik.

Det er værd at bemærke, at offentlige udgifter også i den forbindelse er et bedre instrument end skatterne, fordi skatterne virker via privatforbruget, og privatforbruget har et væsentligt højere importindhold end de offentlige udgifter.

Job via offentlige investeringer

Men er stimulering af efterspørgslen ikke kun en kortsigtet løsning, der ikke løser de strukturelle problemer? Vi har ganske vist strukturelle problemer med en velfærdsstat, der er under pres på grund af globaliseringen og en aldrende befolkning, men det akutte problem er, jf. ovenfor, mangel på job forårsaget af en for lav efterspørgsel.

Og det må ikke glemmes, at arbejdsløsheden ikke kun har kortsigtede virkninger. En høj arbejdsløshed bevirker, at en del mennesker ikke får den jobtræning, de ellers ville have fået. Deres produktivitet bliver derfor – også når de engang i fremtiden kommer i beskæftigelse – lavere. Nogen bliver endda helt udstødt af arbejdsmarkedet og overført til førtidspension, tidlig pensionering eller en tilværelse som hjemmegående. Langvarig arbejdsløshed betyder derfor også, at den fremtidige arbejdsstyrke bliver mindre.

Selv hvis man ser helt bort fra de sociale og psykiske omkostninger ved arbejdsløshed og alene ser på de økonomiske effekter, er det altså ikke fornuftigt ensidigt at koncentrere sig om de langsigtede problemer. Det er helt afgørende så hurtigt som muligt at få gang i efterspørgslen.

Gennemføres sådanne udgiftsstigninger i form af offentlige investeringer i f.eks. istandsættelse af skoler, fremskyndning af hospitalsbyggeri og trafikinvesteringer, vil de ikke nødvendigvis øge den offentlige sektors størrelse på langt sigt.

Investeringerne kan måske endda være med til at holde de fremtidige offentlige udgifter nede, idet der så er mindre behov for investeringer i de kommende perioder og samtidig måske mulighed for en billigere og mere rationel drift.

Begrænsningerne i de offentlige udgifter i den nuværende situation bliver derimod let skadelig for den økonomiske udvikling – både på kort og lang sigt.

 

Niels Kærgård er fhv. overvismand og professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Morten Lind
  • Jarl Artild
  • Henrik Klausen
  • Martin Christian Dylla
  • Torben K L Jensen
  • n n
  • Thorbjørn Thiesen
  • Bo Isaksen
  • Henrik Brøndum
  • Jens Falkesgaard
Ervin Lazar, Morten Lind, Jarl Artild, Henrik Klausen, Martin Christian Dylla, Torben K L Jensen, n n, Thorbjørn Thiesen, Bo Isaksen, Henrik Brøndum og Jens Falkesgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Hvem ejer hvad og hvorfor

Det er da fx udmærket at tale om tobakkens skadevirkninger ( hvilket truer tobaksindustrien og vil medføre ændrede pengebevægelser ) men når man ikke taler så meget om miljøgifte, mangler det for bæredygtige forandringer nødvendige helhedsperspektiv.
Den sociale arv er heller ikke noget, man gør ret meget andet ved end at nævne problematiken i festtaler.
To eksempler på at magten ikke udfordres i tilstrækkelig grad - og multinationale selskaber kan således fortsætte deres rovdrift på og
misbrug af fællesskabets ressourcer - tjæresand, grønlandske mineraler
mv - og politikere halser efter med utilstrækkelige lappeløsninger i stedet
for i tanke, ord og handling at insistere på et globalt samarbejde om miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed - så den reelle og skjulte magt ikke får lov at fortsætte deres regime.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Flemming

Jeg mangler stadig dine forslag, til hvordan vi skal løse udfordringerne med arbejdspladser so flytter ud til f.eks. Sverige, Tyskland, Polen, den arbejdskraft som er meget mobil i Europa. Kort sagt få skyklapperne og forhold dig til problemstillingerne istedet at fremkomme med den ene afvisning efter den anden af andres forslag.

Der er vist meget få "velbjergede" som ikke gerne så at såkaldte lavtlønnede fik en meget større løn.

Men så enkel er verden jo ikke.

Lille bitte ubetydelige DK er IKKE alene og kunden er et troløst bæst.

Du ved næppe ret meget.

Ingen har vel påstået at livet skulle være nemt og hvad er iøvrigt nemt ??

Sten Victor

En god Guerillakrig tager man ikke fejl af.

Mere af den slags.

Fordelen er at en "enmandshær" er operativ fra dag 1, og skal ikke spørge partiledelsen.

Oscar.

Vi har et historisk højt offentligt investeringsniveau og det kan på sin vis være fint.

MEN !!!. Der er ingen garanti for danske jobs, vi er med i EU.
Seneste eksempel er bygning af motorvej i Sønder jylland. Vel og mærket on time and on budget

Desuden vil en større og større del af danske arbejders penge gå til udenlandske varer, godt nok købt i DK, men bestemt også hos Fleegaard.

Derudover, så ser man allrede nu tegn på flaskehalsproblemer, som ville kunne presse lønningerne op.

Forhåbentlig kommer der udenlandsk arbejdskraft nok til, at dette ikke sker.

Oscar Ibrahim

Venstre og resten af højre fløjen ville med garanti foreslå skattelettelser, fordi de mener at det vil stimulere den private efterspørgsel, fordi man vil få "udbetalt mere". For mig at se er det ren 'idelogi snak'. Hvad nu, hvis man vælger at sparer sine penge op i stedet for at bruge dem med det vuns. Kan dette scenarie ikke også forekomme. Og så er der også en hel anden ting. Hvis vi nu antager at højre fløjen har ret og, at skattelettelser vil stimulere den private efterspørgsel, hvad vil der så typisk blive efterspurgt efter af danske privat forbruger: Dansk producerede varer eller Kinesisk producere varer? Jeg vil nok mene at Kinesisk producerede varer og vil en efterspørgsel af kinesisk producerede vare medvirke til, at der skabes danske arbejdspladser? NEJ!
Staten derimod. De vil nok være med tilbøjelig til, investere i dansk produceret varer og materialer når de f.eks. sætter et anlægsarbejde igang og så starter multiplikatoreffekten så småt.

Vi kan dog også gøre noget helt andet. Højrefløjen mener, at når der er arbejdsløshed, så må det betyde at lønningerne er for høje. Så skal vi bekæmpe arbejdsløsheden så skal vi bare sænke vores lønkrav markant således så vi tjener lige så meget som kineserne eller mindre. Men er der nogen i Danmark som er interesseret i at leve samme liv som kineserne? Meget lav løn, mange timers arbejde uden ferie, ingen velfærdsstat som sikkerhedsnet og ingen gratis behandlinger på hospitaler og ingen gratis uddannelser?
Personligt at jeg ikke tilhænger af sådan et liv.

Mht. det indre marked i EU, så SKAL Danmark forhandle nogle nye forbehold med EU. Vi har ikke råd til at bevare vores velfærdsstat, hvis der kommer en masse fra de øst europæiske lande og totalt udkonkurrere danskerne på løn fronten. Det vil bare medføre en kæmpe arbejdsløshed som kan medføre til, at velfærdsstaten får både et finansierings- og omkostnings problem. Det samme gælder iøvrigt de unge fra de krise ramte syd-europæiske lande (Spanien, Portugal, Grækenland og Cypern) som kan få SU i Danmark, hvis de bare har været i landet i en kort periode. Det har vi heller ikke råd til.

Og så har vil heller ikke råd til flere store fejl fra Christiansborg. Det kom frem for nyligt, at den danske statskasse har gået glip af ca. 130 millarder siden 2003 grundet den nordsø-aftale som vk-regeringen (hvem ellers?) indgik med blandt andre Mærsk i 2003, på trods af flere eksperter advarede regeringen om at indgå aftalen.

#DetNyeDanmark#Arbejdsløshed#HvordanBekpæmperViSammenArbejdsløsheden

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Mange har foreslået masser af ting jeg umiddelbart kan gå ind for, jeg selv har også bidraget, så hvis du ikke var så parlyseret af dine egne spare og fattiggørelseskurs kunne du sagtens have set og deltaget i en fornuftig dialog allerede nu.

Men til et lille bitte eks. så er det helt tydeligt at staten må gå ind nu eller senere for at angive en lovbestemt en mindsteløn, for alle lønmodtagere arbejdende her i landet.
Alle kan se at mere og mere EU dræner fagbevægelsen for tidligere indflydelse (hvilket også var hensigten) og hvad man end måtte mene har ingen interesse at lønningerne skal på Vietnam-niveau før det sker og samfundet smadres yderligere.

Nu vil du som vanligt svare at du er tilhænger af overenskomstaftaler, fordi det er en opportun indstilling at tage, hvis man i virkeligheden ikke ønsker problemerne løst, men gerne ser dem vokse før indgrebet kommer.
Dette vil løse en del af vort arbejdsmarkedsproblemer, men der er masser af andre ting at tage fat på, colbortagekørsel i vognmandsbrancen, sikkerhed i byggebrancen, håbløse arbejdsforhold i landbruget, hvor løsningerne ligger lige for og en tilbageførsel af forholdene til dette århundrede ville afhjælpe problemerne.
Dette vil du med garanti heller ikke anerkende.

Man kunne jo også forestille sig at man ophævede den fri forhandlingsret.

Ens løn til alle.

Også overlægen, kommunaldirektøren, dept. chefen etc..

Der findes ikke noget sagligt argument for at bestemte samfundsgrupper pr. automatik har lov at stikke hånden dybere i fælleskassen end andre.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Man kunne også forestille sig, at i hvert fald kommunaldirektøren og dept. chefen m.fl. blev fyret på stedet uden nogen form for goder ud over A-kasse.
Hvis nok borgere så savnede deres ydelser, kunne evt. nyansættelse genforhandles.

Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og n n anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Sejt Lang, du er den eneste anden udover mig selv, der har markedsført synspunktet om ens løn til alle. Hvad ville statsministeren gøre uden rengøringshjælp? Hvad ville vi alle gøre uden rengøringsmedarbejdere? Ja, det ser vi jo nu på fx hospitalerne, hvor skidtet trives og gør folk syge, fordi der ikke investeres i denne livsvigtige aktivitet - men istedet vælges en underbetalt, ringeagtet, opslidende og underbemandet sektor, fordi hvad - de velbjergede skal have skattelettelser til forbrug? Som efterfølgende menes at sætte gang i omsætningen? At være god til at samle medfører tydeligvis ikke som en selvfølge, at man er god til at sprede. Dynamiske effekter? Komplet ukontrollabel og uansvarlig fejlstyring af fællesskabets ressourcer. Vor Frue bevar os vel for en omgang asocial Ebberød bank!

Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, n n, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
alexander andersen

Igen igen.
Værsgo her er løsningen:
Juster på arbejdsugens længde i stedet for antallet af arbejdsløse.
Alting effektiviseres i uhørt tempo og arbejdsugen har heddet 37 timer siden '89.

Og til dem der altid forherliger sverige; levestandarden er lavere, arbejdsløsheden højere.

Og ja, de rige er rigere derovre og bilerne billigere. Meeeen livet består af mere end penge.

randi christiansen, Steffen Gliese og Thomas Aniss anbefalede denne kommentar

Det er så sjovt, når forskellige mennesker vil have socialistiske og eller kommunistiske tilstande på lønområdet.

ens løn og alle det sammen værd.

Bla.bla.
Kære naivister og utopister kom nu ind i den virkelige verden.

Flemming
Lad os antage en lovbestemt mindsteløn, det ville så alt andet lige betyde at de som er over denne løn med et slag kan nedsættes i løn fra dag 1. De som pt. er under vil selvfølgelig klappe i deres hænder. Indtil har hele fagbevægelsen også slået korsets tegn, hver gang snakken er på lovbesteme lønninger. Samtidig med lovbestemte lønninger så skal fagbevægelsens ret til blokader jo også fjernes

Carbitage er en mindre udfordring, men det skal naturligvis tages hånd om. Sikkerhed er langt hen ad vejen at overholde loven. Derudover så bør det sikres at mafia organisationer som silladsarbejdernes landsklub, som virker ved vold og terror ophæves ved lov.

Hvad er håbsløse arbejdsforhold i landbruget ??

Charlotte Dyremose argumenterede den 16. august 2006 for skattelettelser og lønforskel.

Argumentationen var følgende:

Den vellønnede ingeniør skulle få råd til at ansætte en hushjælp og dermed hjælpe de svageste ud på arbejdsmarkedet, så fx ingeniøren ville få mere lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, fordi han så kunne bruge en del af sin løn på at ansætte folk!

Et sådant system vil fremelske yderligere et klasseskel, nemlig skellet mellem "Fint" arbejde og "Ikke fint" arbejde.

Altså en utopi om at genskabe "Upstairs and Downstairs".

Gå nu til bekendelse Per Nielsen og indrøm at det er din hemmelige drøm.

Karsten Aaen, Katrine Visby og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Arbejdsmarkedspolitikkn bør tage (mindst) følgende hovedpunkter seriøst i betragtning::

Miljø-og ressourceproblematikken,. der går i stik modsat retning af ønskerne om fortsat vækst.
(Kvalificeret) arbejdskraft skal altid ses som en potentielt værdiskabende ressource og aldrig som et problem.
Problematikken omkring arbejsløshed er derfor mere end noget andet et fordelingsproblem. Både indkomster og arbejdsbelastning bør være langt mere ligeligt fordelt end i øjeblikket, og det samme gælder jobtrygheden. .

At se det som et problem, at der eventuelt forbigående eller mere eller mindre permanent ikke er brug for så meget arbejde at få i klassisk forstand (indenfor visse fagområder) på grund af automatisering eller skiftende behov og prioriteringer er en grundlæggende fejl.

Det er en myte, at folk i almindelighed elsker at arbejde (selv om der da findes på enhver måde attraktive ønskejobs). Tvært imod er fri tid altovervejende et stort og trivselsskabende gode, forudsat at den nødvendige i ndtjening til opretholdelse af en rimelig levestandard er akceptabel.

Det som det gælder om er derfor:

1. Maksimal fleksibilitet i uddannelsessystemet (koblet til et permanent videre- og efteruddannelsessystem), så man dels som arbejdstager arbejdsmæssigt ubesværet kan tilpasse sig behovet for arbejdskraft, dels som arbejdsgiver let kan finde veluddannede folk til de stillinger, der objektivt set er brug for.

2. Gradvis reduktion af normalarbejdstiden.

3. Derudover kunne man forestille sig en generel job- eller uddannelsesgaranti, således at fællesskabet opretter en jobbank, der kan fungere som bagstopper på arbejdsmarkedet. Dermed vil ingen arbejdsduelige længere være afhængige af overførselsindkomster. Dette skal ikke forstås sådan, at der for at udfylde de eventuelle huller oprettes en mængde sekundære arbejdsplaser i offentligt regi (a la de med rette udskældte såkaldte "nyttejobs"), men således at man kan vælge at indgå i et korps af "vikarer", der efter behov kan hyres af de højstbydende i kortere eller længere perioder, det være sig offentlige eller private virksomheder.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

At en mindsteløn skulle være lovbestemt og ikke en del af overenskomsten, ændrer ingen af de forbehold du nævner. Det er kun din sædvanlige modstand per refleks.

Den mindre udfordring i den ødelagt vognmandsbrance du så hånligt omtaler den som, har udgjort et levebrød for 15 000 chauffører tidligere, men skidt med det nu??

Sikkerhed og kurser herom burde selvfølgeligt være et krav til arbejdere på byggepladserne og ikke "bare" trække på skuldrene og henvise til loven, en indstilling til andres problemer der ikke er dækkende for andet end udstilling af egne mangler.

Din barnlige indstilling til de fagforeninger, der har medvirket til at du nu lever fedt og skider i din egen rede, så stanken er umådelig, er lige så virkelighedsfjern som dine økonomiske teorier.

Og jeg kan forstå at landbruget heller ikke er inden for din erfaringssum, hvorfor du ikke skal udtale dig om arbejdsforholdene der, når du ikke kan bruge andres erfaringer.

Som forventet ingen indvendinger imod det nødvendige i en lovbestemt mindsteløn, men en masse indvendinger imod alt hvad der kan krybe og gå der evt. KUNNE have en anden politisk observans end din egen, næsten som en gammel svovlprædikant med eder og forbandelser.
Du sætter dit eget og debattens niveau meget lavt.

Fleming

sender dig en venlig tanke, når jeg skal ned og handle dejligt billig Thaivarer, børnetøj, sodavand, øl, kød i Flensborg, dametøj i Berlin. Nå ja og selvfølgelig når pengene bliver betalt til KRIFA og det faglige hus. Når jeg handler i netto og købe udenlandske madvarer

ER du helt sikker på at de 15000 jobs du omtaler alle er forsvundet grundet ulovlig carbotage vedr. indenrigskørsel ???

Rigtig mange jobs er forsvundet på eksportkørsel, men sådan er globaliseringen altså. Det lærer du sikkert også en dag. Syerskerne fra Midtjylland er også væk, mange it arbejdspladser, slagteriarbejdspladser. Kapitalen og kunderne er troløse.

Du kæmper bare videre sammen med andre på Information for at udviklingen bliver drejet baglæns, så fortsætter jeg med at bruge de muligheder globaliseringen tilbyder.

Min rede er min rede og du har sikkert din. Jeg og mine gør hvad vi kan, med hvad vi har. Så må du jo gøre det samme.

Karsten Aaen

Har ikke tid til den helt store kommentar nu, men må jeg ikke anbefale dokumentaren Lönesänkerne på SVT 2 torsdag den 1.08. 2013 kl. 20.00 . Programmet handler om dette her: "Allt mindre av det växande välståndet kommer vanliga människor till del. Det har pågått i trettio år. Hur blev politikerna så överens om att göra näringslivet rikare på löntagarnas bekostna". Og om at lønningerne er gået ned til fordel for vinsterne (altså profitten) i firmaerne.

Mest fordi porgrammet også indeholder interviews med økonomer som mener at lønsænkining forværrer situationen, netop fordi efterspørgslen efter varerne stagnerer - eller går helt i stå. Pga. de ting som Niels Kærgaard fremfører.

n n, randi christiansen, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Takker for dine venlige tanker, husk dem når du går med alle andre ned i løn p.g.a. manglende indsigt og solidaritet.

Grethe Preisler

Per meget begavet - han købe sine dametrusser i Berlin. Dem han købe kan i Thailand er alt for små til Pers popo.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Hvis samfundet ikke kan imødekomme eller kompensere selvforsørgelsesretten, så er det på tide at revidere den private ejendomsret.

Anders Reinholdt og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Grethe.

Klog kommentar.
Jeg globalist og jeg er kunde og dermed konge.

Flemming.
Jeg er allerede gået med ned alene pga. inflationen. Har en helt klar forventning om reelle nul løsninger på lønfronten de kommende år.

Udgiftstigningerne må så finansieres af besparelser. Mere effektive indkøb af mad og forbrugsvarer.

randi christiansen

Per Nielsen - 'ens løn og alle det samme værd' - hvad ville du gøre uden fx rengøring? I dit hjem, det offentlige rum og institutioner, din arbejdsplads? Du ville bogstavelig talt være på skideren. Er det så en klog disposition på alle måder > løn, arbejdsforhold og status at nedvurdere dette livsvigtige arbejde? Er det ikke gået op for dig at vi - som art - besidder de nødvendige egenskaber til selv at beslutte præmissen, for hvorledes vi ønsker at forholde os til/interagere med os selv, hinanden og biotopen. Det er kun et spørgsmål om viden og vilje. Heldigvis forstår flere, at vi stadig mangler at samle 'de vises sten' op, selvom den ligger lige for vores fødder i form af et praktisk og HELHEDSORIENTERET syn på 'butikken' > Planeten A/S. Indbyrdes kamp om overlevelsesressourcer i stedet for samarbejde kunne ikke være en dårligere forretning - at forstå og agere på den indsigt forudsætter naturligvis, at man evner mere end det snævreste og korteste perspektiv. Det har altid været kunstnerens og tænkerens udfordring at formidle det store perspektiv - forstå at jo flere relevante parametre du indregner i forretningsplanen, jo bedre drift og holdbarhed. Vi er stadig flere, der er så ufattelig træt af at lide under unødvendige systemfejl - du Per og ligesindede fungerer som en renselses prøvesten i formulerings-og formidlingsprocessen, og hvis man skal anskue dette forhold positivt, må man takke jer for det - beklager, at vi indimellem blir lidt trætte her ved tasterne.

n n, Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Per Nielsen er den ultimative shopper, programmeret til: 'laveste pris = køb' og som sådan er han som mindst 85% af verdens forbrugere, og et klart bevis på at problemet med manglende miljøbevidsthed og samfundssind ikke kan løses via troen på en kollektiv erkendelse. Løsningen er en statsopgave.

randi christiansen

Bill - kollektiv erkendelse og statslig styring er tæt forbundet, er to sider af samme mønt. Med internettet har verdens folk en hidtil uset mulighed for kommunikation og bevidsthedsudvidelse - udfordringen er at formulere og formidle 'det gyldne snit' for samfundsdesign, så samarbejde kan opnås. Systemfejl må identificeres > hvem, hvad, hvor og udbedres.

Bankdrift med integreret spekulationssektor potentielt understøttet af fællesskabet med efterfølgende eksorbitant indtjening til samme sektor men uden passende godtgørelse til fællesskabet for dettes sikkerhedsstillelse, er den rene molbohistorie - borgerne bedrages og holdes for nar, og hvorfor genindføres ikke GlassSegal? En banksektor, hvis produkter ikke indregnes i de økonomiske modeller, som politikerne anlægger - hvad skal vi kalde det? Skabslobbyisme? Snablen i fællesskassen? Og så blot for at føje spot til skade stigmatiseres, forulempes og fattiggøres de arbejdsmarkedsmarginaliserede i et system, som er eksponentielt fejlbehæftet.

@randi: kollektiv erkendelse og statslig styring er tæt forbundet

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, da demokratiet bør være drivkraften, men den stressede reklameprogrammerede forbruger, der skal klare alle dagens indkøb på tre kvarter, tænker ikke alternativt hen over indkøbskurven. Vi er nød til at lave kollektive informerende kampagner for at få forbrugerne til at forstå hvorfor vareudvalget og priserne skal statsdirigeres - hvis vi skal transformeres til kloge bevidste og hensynsfulde forbrugere, og demokratiet skal have tid til at påvirke vores bevidsthed. Anti-forbrugsreklame.

Og Bankdrift? Den er nationaliseret længe inden en regering tør binde an med ovenstående.

Claus Jensen

jeg skal ned og handle dejligt billig Thaivarer, børnetøj, sodavand, øl, kød i Flensborg, dametøj i Berlin.

Per Nielsen:

Nu er man nødt til at spørge igen, hvad er det for "Thaivarer", du snakker om, der åbenbart ikke omfatter børne- og dametøj og formentligt heller ikke sodavand?

Det må være noget helt specielt, siden det er turen for hele familien værd.

Claus.

Skræddersyet tøj blande, børnetøj, som mærkelig nok er billigere end i Tyskland.
Så næst gang ikke så meget børnetøj i Tyskland. en bare roligt pengene skal nok blive kanaliseret til udlandet

Ferien er hovedformålet. Vi skal jo holde forbruget igang, altså det udenlandske.

Varerne kommer oveni hatten herunder billig restaurant besøg hver aften.
Nice.

Sparer gerne i DK for at kunne forbruge i Thailand.

Bill. Forkert. Pris ifht. kvalitet.
Har også købt habitter og skjorter i DK i år.´Hvis pris og kvalitet hænger sammen, så køber jeg. Men jeg afgører sammenhlngen IKKE smagsdommere.

Randi.
Internette er det ultima´tive indkøbssted. Så kam man springe fordyrende mellemled so f.eks danske rejseselskaber over ved køb af ferie

Jeg rakker på ingen måde ned på rengøring,min kone gør selv rent i ny og næ ved siden af sit almindelige job. Men at tro, at udbud og efterspørgsel ikke skulle virke på arbejdsmarkedet, så er man sgu da dummere end vådt bølgepap.

Det er sgu noget nemmere at finde kvalificeret rengørings personale ikke mindst blandt øst arbejdere end det er at finde overlæger

Per, jeg tænkte nok du ville opgraderes fra ultimativ shopper til homo consumericus af 1. grad, dvs. If antal vare > 1: matrix: sammenlign pris og kvalitet: then "Køb".

Det er super provokerende det du skriver, det er så tær og hår krøller :-)

Claus Jensen

Ferien er hovedformålet. Vi skal jo holde forbruget igang, altså det udenlandske.

Nå, det var alligevel rart at høre. Der er altså noget der går forud for det rene forbrug, selvom ferie i sig selv også er en slags forbrug.

Duet kan så kun være et plus i din bog, at når du går til skrædderen på Phuket, så støtter du ikke bare den lokale mafia (politiet), som trofast kører rundt og samler beskyttelsespenge ind hver dag, selvom opklaringsprocent til mordrate måske ikke er værd at skrive om på feriekortet. De gør deres bedste, ligesom politikerne, der regulerer de finansielle institutioner derhjemme.

Men det bedste er nok, at du støtter den halvlegale arbejdskrafts frie bevægelse fra vest og nord (Burma, Nepal). De forkælede thailandske arbejdere på Phuket har jo formået at presse mindstelønnen op på næsten 1500 kr. om måneden, og det er naturligvis total urimeligt at forlange, de erhversdrivende i et af sydøstasiens mest lukrative turistområder skal finde sig i det.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Per, Så lige en fransk udsendelse om hvordan Samsung i Sydkorea gavner beskæftigelsen ved at "programmere" en forældelse ind i deres produkter, idet de placerer markedets billigste kondensatorer lige op ad de glohede processorer i deres dyre fladskærms tv. Det betyder at du for at bevare opgraderingen til homo consumericus af 1. grad må have en erfaringsdatabase tilknyttet dit indkøbsprogram. Du bliver snart så avanceret at du også kan begynde at tage samfundshensyn med i dine indkøbsvurderinger.

Anders Reinholdt og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Bill Atkins:

Forudsiger du forbrugerchips, der er så avancerede, at de kan kalkulere med eksternaliteter?

Nu er den (den kapitalistiske) verden for alvor af lave.
:

@Per Lang (26. juli kl. 17.09):

Der er sikkert mange medvirkende årsager til den vestlige (og efterhånden også globale) rigdom, men produktivitetsfremskridt som følge af forskning, udvikling og undervisning vil jeg anse for at være den mest grundlæggende.

Jeg har i øvrigt ret svært ved at følge din tankegang. Tilsyneladende skriver du at situationen har ændret sig afgørende efter 1. verdenskrig, hvor et "mætningspunkt" blev nået. Hvis det var tilfældet, skulle vi så have set en stigende trend i ledigheden som følge af de sidste 95 års effektiviseringer, men det har vi jo ikke gjort.

Jeg kan desuden ikke se at det der diskuteres i denne tråd, har noget at gøre med at begrænse stemmeretten.

@Jasper Jacobsen: Jeg kan ikke se hvorfor den eksponentielle økonomiske produktivitetsvækst skulle forhindre at udbuddet skaber sin egen efterspørgsel. Som vel bekendt har vi haft omtrent eksponentiel vækst de sidste to hundrede år, og vi har endnu ikke set nogen strukturel tendens til stigende ledigheds-trend.

Claus Jensen, jeg vil tro risikoen for afsløring af bevidst snyd er for stor, mens "dumhed" jo altid kan undskyldes...

...men jeg har da en ting jeg skal have på det rene inden jeg køber en erstatning for det fjernsyn der fire dage efter 2 årsdagen pludselig ændrede kulør og nogle gang starter op med stribet skærm - og af principielle grunde nægter jeg at købe en specialforsikring.

Claus Jensen

Bill Atkins:

Javel, det forstås. Det med forbrugerchippen var heller ikke møntet på dit fjernsyn, men Per Nielsens database, som du mente kunne blive avanceret nok til, at han begyndte at tage hensyn til andet end sig selv.

Men historien om fjernsynet, som generelt nok har noget på sig, selvom det skulle vise sig, at dit uheld var hændeligt, er jo et udmærket svar til Poul Schous anden paragraf lige ovenfor.

Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Tænk hvis vi lærte at dele det arbejde, der er.....

Tænk hvis vi lærte at passe bedre på jordens ressourcer...

Tænk hvis vi mødte vore medmennesker uden fordomme...

Tænk hvis vi ikke stigmatiserede mennesker, som var uheldige...

Tænk....

Måske er første skridt at sikre et tilbud til alle børnefamilier om at de kan gå på frivillig deltid med supplerende dagpenge. Det vil give bedre børneliv, mindre stress og flere jobs til de arbejdsløse. Omkostningerne vil være minimale for samfundet!

Kristian Rikard

Poul Schou.
Jeg er helt enig i det første, men jeg læser Jasper Jacobsen lidt anderledes. Ihukommende de sidste mange års prædiken om forandringsvillighed, synes jeg godt man kan overveje produktionsfaktorernes indhold og indbyrdes relationer?

Steffen Gliese

Poul Schou, problemet er det åbenlyse - men nok ikke for en økonom - at der har været vækst i den type luksusstillinger, der reelt er den rene spåmandskunst, simpelthen for at muliggøre en fordeling på "arbejdsmarkedet" af den ganske rigtigt opståede velstand.
Men igen overses det, at verden ikke er statisk: når det ikke kun er i den vestlige verden, produkterne fremstilles - med den trods alt begrænsede mængde arbejdskraft, der er tale om her - men også Asien, Sydamerika og Afrika tager fat på at løse egne forsyningsproblemer - så bliver der i kraft af effektivitetens udbredelse verden over mindre arbejde, også i kraft af den vidundermaskine, der ligesom konstant unddrager sig analyse: computeren. Bare tænk på et banalt område som HK-arbejde, som er stærkt på vej til at forsvinde, på samme måde som husmoderafløseren gjorde det, da husholdningsmaskinerne gjorde deres indtog.
Og lad os nu også bare holde fast i, at økonomien muligvis afspejler bevægelserne, mens det er virketrangen og hittepåsomheden, de sociale og psykologiske behov, der fører til fremskridt.

Thomas Aniss

Efter min mening er arbejdsloeshed et selvskabt problem som naturligvis bekaempes ved ikke at skabe problemet i foerste omgang....

Lilli

Hvis man ønsker at være på deltid, så er det vel "blot'" at uddanne sig indenfor typiske sektorer, som tibyder sådanne stillinger.

Har meget svært ved se hvorfor staten skal give yderligere tilskud til børnefamilier. I forvejen gives der tilskud til pasning samt børnefamlieydelse

Hvis en "normal" børnefamilie med 2 voksne ønsker deltid, så har de forhåbentlig indrettet deres økonomi herefter.

Men det er da en meget sød tanke

Søren Jensen.
Hvordan vil du gerne have ændret fordelingspolitiken ??

topskat på 100% fra 250000, 100% virksomhedsbeskatning, fordobling af overførselsindkomsterne

Kristian Rikard: Jeg ved ikke helt hvor du vil hen? Forandringsvillighed har godt nok været et mantra i mange år, men mener du at det er en trussel mod vores arbejdsmarked?

Peter Hansen: "...så bliver der i kraft af effektivitetens udbredelse verden over mindre arbejde, også i kraft af den vidundermaskine, der ligesom konstant unddrager sig analyse: computeren"

Jeg synes ikke at denne påstand bliver rigtigere af at gentage den, og det gør heller ingen forskel at inddrage andre lande. Ja, computeren gør helt sikkert visse konkrete stillinger overflødige. Det gjorde dampmaskinen også, og det har alle former for effektivisteringer og nye opfindelser gjort i hundredevis af år. Tænk på alle de arbejdsløse vævere der blev resultatet af tekstilindustriens mekanisering i sin tid. Tænk på alle de landmænd der er forsvundet; tænk på typograferne - et erhverv der blev fuldstændig udraderet af den tekniske udvikling. Tænk på de dygtige flintesmede i sin tid - en gang et livsnødvendigt erhverv. Men vi har altså ikke i titusindvis af arbejdsløse vævere, flintesmede, landmænd og typografer i arbejdsløshedskøerne i dag. Nutidens arbejdsstyrke er uddannet i andre erhverv. Blandt andet er der adskillige tusinde i IT-branchen, et erhverv der er skabt af computerne. Den mekanisme du nævner med HK'ere hvis job bliver overflødiggjort, har vi set igen og igen og igen gennem historien, men den har aldrig medført en vedvarende stigning i ledigheden, og jeg kan ikke se nogen grund til at den skulle gøre det nu. Selvom det selvfølgelig ikke er rart for de konkrete personer hvis job det går ud over, og som skal overveje omskoling mv.

"det er virketrangen og hittepåsomheden, de sociale og psykologiske behov, der fører til fremskridt."

Det udsagn er jeg vist ikke uenig i; økonomisk vækst ville dårligt kunne finde sted uden virketrang og "hittepåsomhed", og sociale og psykologiske behov er i høj grad det der motiverer folks adfærd, inklusive deres økonomiske aktiviteter. Det er et grundlæggende element i mikroøkonomisk teori - hvor man plejer at kalde det folks præferencer.

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge er det mest effektive middel i situationen, og dagpengeperioden bør derfor gøres permanent. Det er den afledte konklusion af overvismandens ord:

Det mest effektive middel imod den aktuelle arbejdsløshed synes derfor at være en stimulering af efterspørgslen. Det kan gøres med øgede offentlige udgifter eller sænkede skatter.... Det er værd at bemærke, at offentlige udgifter også i den forbindelse er et bedre instrument end skatterne, fordi skatterne virker via privatforbruget, og privatforbruget har et væsentligt højere importindhold end de offentlige udgifter.

Det er altså 'importindholdet' der er vigtigt, og ingen offentlig udgift har lavere importindhold end dagpengeydelsen - dagpengemodtagere må end ikke rejse ud af landet og deres forbrug retter sig mod basisvare og fødevare, som er af stor indenlandsk oprindelse, og samtidig kan folk blive boende i deres billige ejerbolig.

Selv Milton Friedman siger at forventningerne til indkomsten i fremtiden - 'den permanente indkomst' - er altafgørende for folks forbrugsbeslutninger... altså at de ikke holder på pengene til dårligere tider.

Enhedslisten forfægter igen igen den mest ansvarlige økonomiske politik på Christiansborg.

Poul Schou

"Jeg har i øvrigt ret svært ved at følge din tankegang. Tilsyneladende skriver du at..... "

Lad mig lige erindre dig om at kolonitiden var på tilbagetog allerede ved 1. verdenskrigs begyndelse, og at, bortset fra bobleøkonomien som fik Wall Street til at knække, så er en stor del af økonomien i det 20. århundrede såkaldt krigs økonomi.

Roosevelt satte som bekendt ind med støtte for at redde USA og herhjemme så Kanslergadeforliget dagens lys. I mellemkrigsårene var det Marshall hjælpen der var bærende.

I en kort periode i 60'erne hvor kvinder kom på arbejdsmarkedet var der lidt opgang i beskæftigelsen, men allerede med oliekrisen i 73, begyndte den diskurs der senere blev til efterlønsordningen.

Så din påstand om øget beskæftigelse holder ikke.

I øvrigt fjernedes en mænge arbejdespladser - nemlig hjemmets - da kvinderne kom på arbejdsmarkedet.

I parantes bemærket, skulle de nu lave det samme arbejde - men kom til at betale skat af indkomsten.

"I mellemkrigsårene var det Marshall"

Hvilket selvfølgelig er noget vrøvl:

I efterkrigsårene var det Marshall...

Sorry

Erik Lang,

du spreder dig vidt, og jeg har stadig lidt svært ved at se hvordan dine historiske observationer skulle stride imod min påstand: Den teknologiske udvikling har ikke givet anledning til en trendmæssig stigning i ledigheden. Det er ret nemt at se hvis man kigger på ledighedsstatistikker at ledigheden IKKE er steget historisk. I rigtig mange år har ledigheden ligget mellem 5 og 10 pct. I nogle ret dårlige perioder har den været højere, f.eks. i depressionen i 30'erne og i nogle år omkring 1990, og i nogle meget gode perioder har den været lavere, f.eks. i 60'erne og i nogle få år i 00'erne, men så den vendt tilbage til et "normalniveau". Skulle effektivisering og ledighed hænge sammen, skulle vi have set en permanent STIGENDE procentvis ledighed siden dampmaskinen og jernbanens indtog i 1800-tallet. Og det er ret oplagt at det ikke er sket. Vi ser bølgebevægelser i arbejdsløsheden over tid, men ingen systematisk opadgående tendens. Heller ikke siden computerne begyndte at blive almindeligt anvendt - hvilket var i 1990'erne - har vi set en stigende trendmæssig ledighed. Tværtimod er ledigheden i dag noget lavere end for 20 år siden.
Kolonitid, Marshall-hjælp og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet ændrer ikke ved den kendsgerning.

"Så din påstand om øget beskæftigelse holder ikke".

Nu handler min påstand her primært om (procentvis) ledighed og ikke beskæftigelse, men kigger du på statistikkerne, er beskæftigelsen i Danmark p.t. også langt højere end i 1972. Så jeg kan heller ikke på det punkt forstå hvad din uenighed går ud på.

Alan Strandbygaard

Vi kan tale om hvordan vi afskaffer arbejdsløsheden til evig tid. Det vil ALDRIG ske.

Den borgerlige blok skal nok sørge behændigt for at der altid vil være en passende gruppe ledige til at afbalancere arbejdsmarkedet.

Det er den klassiske økonomiske interesse: For få ledige betyder højere lønninger. For mange ledige betyder for store offfentlige udgifter.

Men det er prisværdigt at nogen faktisk tager det alvorligt og forsøger at belyse det, og måske endda komme det til livs.

De eneste der formår at afskaffe arbejdsløsheden effektivt er de socialistiske partier der vil anvende statsmagt og lov til at gennemføre det.

Så længe 'de frie markedsmekanismer' i kapitalismen eksisterer vil vi aldrig komme af med arbejdsløsheden. Det er på tide at det bliver almen basisviden.

Flemming Scheel Andersen, n n, Claus Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Sider