Interview

’Iværksættere er essentielle for vores samfund’

Iværksætteri skaber de job, vores samfund har brug for, siger direktør for Dansk Iværksætter Forening
8. juli 2013

Udfordringen i vores samfund i øjeblikket er jobskabelse, og der spiller entreprenørskab en afgørende faktor. Iværksætteri er værktøj og nøglen til at skabe vækst og job i Danmark. Både for folk med en lang uddannelse og folk med en kort uddannelse,« siger direktør for Dansk Iværksætter Forening, Jakob Engel-Schmidt.

»Alle eksisterende virksomheder i dag er startet som iværksættervirksomheder. Og vores markedsøkonomi, som har været motor for det kæmpestore velfærdsløft, vi har oplevet siden 2. Verdenskrig, har været baseret på, at folk har startet noget. Entreprenørskab er en præmis i vores samfund, som vi er nødt til at give endnu mere opmærksomhed, end vi gør i dag,« slår Jakob Engel-Schmidt fast – f.eks. bør vi undervise skoleelever i iværksætteri:

»Jeg mener, at iværksætteri bør være obligatorisk på skoleskemaet som en integreret del af undervisningen – ligesom dansk, samfundsfag og matematik. Og jeg mener, at det skal være sådan, at en langt større del af danskerne har mod på at skabe deres eget job, når de er færdig med at tage en uddannelse,« siger Jakob Engel-Schmidt.

– Vil der ikke være nogle, der tabes i svinget?

»Den præmis accepterer jeg ikke, for det hænger ikke sammen. Entreprenørskab og iværksætteri er naturligvis ikke for alle, ligesom alle ikke kan blive lærere eller sosu-assistenter. Iværksættere er en essentiel del af vores samfund og den udvikling, vi går igennem. Uden iværksættere får vi et mindre innovativt samfund og taber velfærd. Dybest set er iværksætteriet grundlaget for, at vi kan bevare vores velfærd herhjemme, og debatten burde i stedet handle om, hvordan vi accelererer jobskabelsen, så alle danskere har noget meningsfuldt at give sig til.«

- Hvad får ikkeiværksættere ud af, at nogle i samfundet er iværksættere?

»De får et arbejde, og de får mulighed for at købe produkter og servicer, som er både billigere og bedre end dem, der er på markedet i dag.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu