Kommentar

Kan økonomi og demokrati overhovedet forenes?

Eller er vores politiske klasse uhjælpeligt i lommen på ’markederne’?
Debat
9. juli 2013

Den tyske oplysningsmand og skribent Jürgen Habermas anbefalede i bl.a. Information 19. november 2011 de politikere, »som (...) drømmer sig tilbage til et korrekt justeret, men upolitisk og selvregulerende økonomisk samfund, at læse, hvad Wolfgang Streeck« dengang skrev i et essay i New Left Review.

»Her undersøger direktøren for det socialvidenskabelige Max Planck-institut i Köln, hvorfor den gældsmekanisme, som i dag forårsager ulidelige omkostninger, siden 1980’erne har afløst den dengang på lignende måde utålelige inflationsmekanisme«.

I lørdags i SoMMERTIDER her i bladet blev Wolfgang Streeck selv for alvor introduceret under overskriften: ’Den demokratiske kapitalisme lever på lånt tid – men med eurokrisen er finansmarkederne på vej til at sejre over demokratiet’.

Habermas’ anbefaling af Streeck var dengang motiveret »af vore politiske eliters hovedløse reaktion på Papandreous (Grækenlands daværende premierminister, red.) oprindelige plan om at overlade det til det græske folk selv at træffe valget mellem pest og kolera. Hvad skulle bedre kunne afsløre den dramatiske situation – at vores politiske klasse er i lommen på ’markederne’ – end den massive opstandelse, der meldte sig hos chefpersonalet i EU og i Den Internationale Valutafond over de uregerlige kolleger fra Athen? De vigtigste aktører på EU- og eurokrisens scene, som siden 2008 har danset efter finansindustriens pibe, pustede sig nu oprørte op over for en medspiller, der vovede at løfte sløret for deres marionetkarakter«.

Femdobbelt krise

I dag har vi efter Wolfgang Streecks opfattelse en tredobbelt krise: En realøkonomisk krise, en bankkrise og en gældskrise, »fordi de vestlige stater på lånt – eller med Streecks ord ’købt’ – tid har forsøgt at dække over grundlæggende uligheder og manglende omfordeling med stadig større statslige lån, der i sidste ende kun kommer private investorer til gavn«.

Og så kunne Streeck i øvrigt passende have tilføjet klima- og den øvrige miljøødelæggelseskrise som fjerde og ’ressourceknaphedskrisen’ som den femte krise.

Der er altså grunde nok til at konkludere med både Habermas og Streeck, at »den aktuelle krise ikke blot er en økonomisk krise, den er i lige så høj grad en demokratisk krise.« Fordi »finansmarkederne i stigende grad tilraner sig magten over de demokratiske institutioner«.

Økonomisk Demokrati

Når Vestens erklærede demokratier nu i den grad underordner sig (hvad enten regeringerne kalder sig blå eller røde) det globale kapitalistiske markeds pengeinteresser for at undgå kapitalflugt, arbejdsløshed og statsbankerot – når vores politiske klasser synes uhjælpeligt i lommen på de kapitalistiske ’markeder’ – rejses spørgsmålet, hvilken økonomi (og hvilket marked) kan da overhovedet forenes med sandt demokrati?

»Vi var faktisk godt på vej mod en langt større demokratisering af erhvervslivet i 70’erne,« svarer Informations-læser Peter Hansen i web-tråden efter Streeck-interviewet, »hvis Venstre og Socialdemokratiet var blevet enige, ville vi i dag have haft Økonomisk Demokrati, men det strandede desværre på strukturelle uenigheder: fonde eller personligt udbytte, som sædvanlig. ... Klassekompromisset blev jo i Danmark pensionsfondene og deres delvise opkøb af danske virksomheder, men det er jo også for længst gået ad Pommern til, fordi den stabile investering i egne arbejdspladser – sikret gennem fondenes indflydelse som aktionærer – er blevet erstattet af det samme hysteriske spekulationscirkus, som det kendes fra private investorer«.

Suppleret af Claus Jensen samme sted efter Esben Bøgh Sørensens Informations-kronik »Det repræsentative system er i krise« (4. juli):

»Det er ved demokratisk deltagelse på arbejdspladsen (og uddannelsesinstitutionerne, men det følger automatisk), at det virkelige demokrati og demokratiske sindelag fødes. Hvad hjælper det, at man kan stemme og protestere og hyle i kor, som en kommentator her har udtrykt det, når halvdelen af vores liv foregår i en sfære, der ligger uden for det repræsentative demokratis rækkevidde pr. stiltiende definition? (...) Der kan bestemmes alt muligt på regeringsplan, der kan reguleres og gøres ved, men det er stadig bestyrelsen, der tager beslutningerne i firmaet – og det endda i den personlige friheds navn. Enhver arbejder, der ikke står alene, og enhver med ideer og midler til at iværksætte kan starte revolutionen i morgen ved at bestemme sig for at skabe en reelt demokratisk arbejdsplads, hvilket er det effektive svar på al kapitalismens irrationalitet, miljøproblemer, outsourcing, kommodificering osv. Og også et svar på den politiske apati, der findes i det repræsentative demokrati. Det seneste initiativ på området, Workers’ Self-Directed Enterprise, voksede til dels ud af Occupy Wall Street-bevægelsen i USA, og den ideologiske leder er Richard Wolff, en marxistisk professor i økonomi, som må være bekendt for de fleste. Med andre ord findes der allerede international støtte, ideologisk såvel som praktisk, til enhver, som er interesseret«.

Ja, hvad med Økonomisk Demokrati (andelsorganisering, kooperation) for at redde det politiske demokrati?

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Richard Wolffs forelæsninger ligger ude på utube og er bestemt værd at se og høre. Han er en meget konkret mand, som meget levende forklarer kapitalismens udvikling i dens konkrete og historiske kontekst. Snyd ikke dig selv for en virkelig god forklaring: http://rdwolff.com/

Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Claus Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Muliggør livets dybt irrationelle natur overhovedet et demokrati, der kan reagere fornuftigt på rationelt, det vil sige, videnskabeligt, funderede advarsler? Jeg tror det ikke.

Ulf Timmermann

"Demokratiet" har gjort os til "tiggere ved vores egen dør". Det havde fortjent en bedre skæbne, men det blev altså dets slutfacit.

John Fredsted

Jeg burde måske små-korrigere mig selv med følgende tilføjelse: Demokratiet kan reagere fornuftigt på videnskabelige advarsler, men kun, ser det ud til, hvis det ikke fordrer, at livet skal indskrænke/begrænse sig selv. Et eksempel herpå er udfasningen af CFC-gasserne for at redde ozonlaget. Dette kunne lade sig gøre, fordi der teknologisk var alternativer til CFC-gasserne. Noget tilsvarende gør sig ikke gældende i forbindelse med for eksempel klimatruslen, selvom der er rigtig mange teknologioptimister, der bilder sig således ind. Jeg kan ikke formelt bevise det, men jeg er ganske sikker på, at der ikke findes nogen teknologi, der kan erstatte den energiintensitet, som fossilt brændstof har stillet til rådighed for os. Og derfor kan man heller ikke tøjle udslippet af drivhusgasser, medmindre man begrænser forbruget, hvilket livets irrationalitet netop, er jeg overbevist om, umuliggør.

Uden at kunne se det nødvendige i at komme med alenlange langhårede analyser - man kan bare følge med i verdens skæve gang via de involverede operatørers ageren og rekapitulere aktuelle historiske tildragelser - er de tilstrækkeligt oplysende svar på de to banale spørgsmål i overskriften - nej og ja ...

Steffen Gliese

Det er et stort fremskridt, at økonomien ikke ses som demokratiets grundlag.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Mennesket er ikke kun fornuftigt, derfor kan demokratiet heller ikke forventes kun at være fornuftigt. Mennesket har brug for sine følelser også, faktisk er følelsen for naturen mindst lige så vigtig som fornuften.

Med hensyn til det makroøkonomierne tror jeg godt demokratiet kan tage magten tilbage, men det skal starte i nationalstaterne, og euroen må gå i opløsning, og EU i det hele taget bringes tilbage til et simpelt fælles marked. Noget af det, finansmarkederne frygter mest for tiden, er at USA og EU holder op med at understøtte dem. FED i USA har antydet, at de vil indstille pengeudpumpningsprogrammet (opkøb af egne statsobligationer), og ECB vil heller ikke i det uendelig holde den ekstremt lave rente og hjælp til banker. Disse forlydender får straks aktiemarkederne til at gå i svingninger, hvad? - skal skatteyderne nu ikke længere forgylde os? Men den dag, enkeltstaterne tager demokratisk stilling til, at de ikke vil forgylde finanskapitalen længere, er det muligt at generobre magten.

Rasmus Kongshøj, Peter Ole Kvint, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Peter Hansen:

"Det er et stort fremskridt, at økonomien ikke ses som demokratiets grundlag."

Mmjaah; men vi ska´ nu ha´ bragt orden i den alligevel.

Steffen Gliese

Bragt orden i det, Jens Thaarup Nyberg, går jeg ud fra, du mener. :-)

Nic Pedersen

"Det er et stort fremskridt, at økonomien ikke ses som demokratiets grundlag."

Nej!
Økonomien er helt basalt ALLE styre- og livsformers grundlag.
Det forstår selv dyr instinktivt, men mennesker dårligt intellektuelt. Og artens tilstedeværelse her på planeten vil nok blive relativt kortvarig af selvsamme grund.

Steffen Gliese

Jeg tror bre, Nic Pedersen, at vi er uenige om definitioner.

Gorm Petersen

Danmark er et indskrænket monarki - vi foregiver ikke at være et demokrati.

Men mange andre lande påstår at være demokratier, mens de rettere kunne betegnes som "indskrænkede demokratier". Det er økonomerne, der bestemmer over demokratiet.

Hvilke vælgere ville turde sætte kryds ved noget, økonomerne siger, ikke vil kunne fungere ?

Jeg tror ikke engang det er 10%.

Men den egentlige magthaver er pressemonopolet. Det er monopolet der bestemmer, hvilke økonomer der er troværdige.

Under en fri presse, ville folk blive mindet om, hvor tit økonomerne tager fejl - og så ville de ikke tro dem over en dørtærskel.

Men vi har ikke nogen fri presse, og derfor kan økonomerne frit bestemme, hvem der bedst motiveres med stok, og hvem der skal have gulerod.

Uden at skulle forklare sig.

Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, økonomi er et slidt ord. Hvem ved snart, hvad det står for? Vi kender den klassiske definition: husholdning, eller fra ordbogen - "via latin fra græsk oikonomia, af oikos 'hus, husstand, leveområde' og afledning af nomos 'lov, regel' ", altså regler for husstandsførelse, der selvfølgelig kan overføres på makrotilstanden, hvilket demokratiet må forholde sig til. Problemer er, at demokratiet har mistet styringen af egen husholdning. Jeg vil ikke sige, at økonomien er demokratiets grundlag, det er bare ét af de emner, det skal håndtere.

Claus Jensen

Nic Pedersen:

Det er nu dog sådan, at man kan vælge mellem at lade samfundet tjene markedet og mennesket tjene produktionen, eller at lade markedet tjene samfundet og produktionen tjene mennesket.

Med kapitalisme har man valgt det første, med demokrati har man valgt det andet.

Nic Pedersen

Peter Hansen

Ja, det er muligt, så lad mig forsøge på en grunddefinition:

Enhver aktivitet, som ikke resulterer i større udbytte end aktivitetens udførelse kræver er destruktiv.
Jo større udbytte af enhver aktivitet/ressource jo bedre.
Hvis ressourceforbrug overstiger ressourceindvinding dør man.
Og det kan man bare ikke ønske, drømme eller stemme sig ud af.

Jeg kunne ønske mig større kundskab i græsk og latin, men jeg tror ikke, at forstavelsen øko i økonomi, økologi, økosystem osv. er nogen tilfældighed.

MKN er lidt inde på det, så han eller andre sprogkyndige kan muligvis bidrage?

Michael Kongstad Nielsen

Nic P, er det ikke energiregnskabet, du er inde på? Altså, hvis man i aktiviteten ikke får mere energi ud af det, end det, man putter ind, taber man. Men den tanke og det regnskab holder ikke i det nuværende komplicerede liv, hvor alting i sidste instans kan tørres af på udefinerbare statskassers udefinerbare gæld.

Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Oikos betyder hus, nomos betyder lov. Det hører med i billedet, at de græske samfund kun i begrænset omfang lagde nomos, altså lovgivning, til grund for familielivet, undtagen særlige områder, som vedrørte mandens ret over kvinden, fremmedes ophold etc. Oikonomia i græsk forstand havde derfor meget lidt med økonomi i vores forstand at gøre, staten regulerede i høj grad fordelingen af værdierne offentligt: kød via ofringer og derpå følgende lodtrækning, udgifterne til afholdelse af kult ved lodtrækning mellem de rige, og det samme vedrørende udrustningen af de krigsskibe, der var basis for magten. Deltagelse i Folkeforsamlingen og -domstolen blev honoreret, og det blev overværelse af teaterforestillingerne i forbindelse med de religiøse fester også, henad vejen. Det handlede om at muliggøre borgernes deltagelse i det, der ikke var oikonomia, nemlig politike, det vedrørende bystaten.

Nic Pedersen

MKN

Jo, det er det lige netop, for det er økonomi i sin allermest basale, gennemgående og ufravigelige form og princip!
Det kan forvirrende påfund som penge, gæld og statskasser nemlig ikke ændre.
(hvor meget (vi) økonomer m.fl. end prøver at bortforklare og komplicere)

Michael Kongstad Nielsen

Ok Peter H, jeg tror nu hurtigt ordet får en mange dobbelt flerhedet betydning, da det ment kan omfatte meget mere end det helt konkrete omkring hus og hjem. Og da husets indkomst fra første færd var afhængig af naturens liv, og menneskets samliv med det, måtte økonomi hurtigt blive opfattet som en sammenhæng med naturen. Og for at få et frugtbart samliv med naturen, måtte man også dengang tage hensyn til den. Alle guderne og ofringerne og de religiøse forestillinger var givet kombineret med snusfornuft og overleveret erfaring, samt konkret erhvervet ditto. Så også dengang var det at være menneske koblet til naturbevarelse, og til at indgå i et større "økonomisk" system, der gik ud over boligen og husets krav.

Mener i øvrigt, at hus er det samme indoeuropæiske ord som oikos, hvis man leder længe nok (jf. italiensk "casa")

Michael Kongstad Nielsen

Anden linje: ment = nemt.

Nic Pedersen

Ja, netop.

Det er også denne flerhedede betydning, som jeg godt ville vide lidt mere om sådan rent sprogligt.

Claus Jensen

Hehe…

Inden vi fortaber os helt i det flygtige forhold mellem signifiant og signifié, og uden at fremsætte nogen påstand om privilegeret adgang til Peter Hansens tanker, da han nedfældede stridens æble på disse sider, så lad os forholde os til konteksten, som er at man sætter demokratiet ud af kraft for økonomiens skyld.

På den måde siger man jo til befolkningen, at økonomien, denne fundamentalt udemokratiske størrelse, er selve demokratiets grundlag, på ganske samme vis som man fortæller os, at det er nødvendigt permanent at suspendere vores frihed for at forsvare den. Først skal vi tage os af økonomien hedder det, og når den er på plads, kan demokratiet følge som en evt. luksus.

Nic Pedersen er vel enig i, at dette billede er fordrejet, og at demokratiet kan praktiseres samtidig med, at det umiddelbare økonomiske input-output energiregnskab forfølges?

Claus Jensen

Hehe…

Inden vi fortaber os helt i det flygtige forhold mellem signifiant og signifié, og uden at fremsætte nogen påstand om privilegeret adgang til Peter Hansens tanker, da han nedfældede stridens æble på disse sider, så lad os forholde os til konteksten, som er at man sætter demokratiet ud af kraft for økonomiens skyld.

På den måde siger man jo til befolkningen, at økonomien, denne fundamentalt udemokratiske størrelse, er selve demokratiets grundlag, på ganske samme vis som man fortæller os, at det er nødvendigt permanent at suspendere vores frihed for at forsvare den. Først skal vi tage os af økonomien hedder det, og når den er på plads, kan demokratiet følge som en evt. luksus.

Nic Pedersen er vel enig i, at dette billede er fordrejet, og at demokratiet kan praktiseres samtidig med, at det umiddelbare økonomiske input-output energiregnskab forfølges?

Claus Jensen

Hehe…

Inden vi fortaber os helt i det flygtige forhold mellem signifiant og signifié, og uden at fremsætte nogen påstand om privilegeret adgang til Peter Hansens tanker, da han nedfældede stridens æble på disse sider, så lad os forholde os til konteksten, som er at man sætter demokratiet ud af kraft for økonomiens skyld.

På den måde siger man jo til befolkningen, at økonomien, denne fundamentalt udemokratiske størrelse, er selve demokratiets grundlag, på ganske samme vis som man fortæller os, at det er nødvendigt permanent at suspendere vores frihed for at forsvare den. Først skal vi tage os af økonomien hedder det, og når den er på plads, kan demokratiet følge som en evt. luksus.

Nic Pedersen er vel enig i, at dette billede er fordrejet, og at demokratiet kan praktiseres samtidig med, at det umiddelbare økonomiske input-output energiregnskab forfølges?

Kristian Rikard

Uanset hvor kedeligt dobbeltbogholderi er, så er det svært at lave et Nationalregnskab uden dette hjælpemiddel..

Michael Kongstad Nielsen

Økonomien er ikke en fundamentalt udemokratisk størrelse. Økonomien har altid været til debat, og er det stadig. Ingen naturlove her.

Claus Jensen

Michael Kongstad Nielsen:

Du har ret, jeg skulle have præciseret det nuværende økonomiske system, som også er et politisk system. Uden at ville åbne for endnu en betydningsdiskussion må økonomi som sådan vel være ademokratisk om noget.

Og undskyld gentagelserne foroven, jeg var nødt til at finde ud af, hvordan man sætter den rigtige streg på dette udenlandske keyboard.

Nic Pedersen

Både og....
Man kan sætte til debat, hvor en vandledning skal gå, men ikke hvorvidt vand løber nedad.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, jeg fornemmer godt hvor flere af debattørerne vil hen, uden al ville derhen alligevel. Altså at økonomien står over alt det andet. Hvad den ikke gør, men det foregives, og så retter folk ind og ydmyger sig, forventes det.

Nic P., jo vand løber nedad, men hvad skal vandet bruges til, af hvem, og til hvem skal rettighederne deles ud? Der kommer økonomien ind i billedet, såvel som juraen. DJØF-erne står parat.

Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

"Altså at økonomien står over alt det andet"

Nej, tværtimod.

Den er vandet, hvorpå alt det vi kan stemme og diskutere om flyder. Ikke omvendt.
Og den forståelse er netop DJØFere m.fl. meget skyldige i at forvride.

Man kan såmænd se et meget nærværende eksempel i denne tid i Egypten.
Der er det reelle problem ikke, om de har demokrati eller kalifat eller genindfører Farao eller, hvad de nu finder på.
Problemet er først og fremmest, at de ikke laver mad nok og heller ikke andet, som de kan bytte for mad nok. Det er økonomi i sin reneste form. Og det overtrumfer alt, hvad der hører ind under politik osv.

Flemming Scheel Andersen

Demokratiet udhules i takt med vore skiftende regeringers ulyst til, ja næsten angst for, at regere.
Regere, d.v.s. sætte rammerne for hvordan vi alle bør og ikke mindst skal argere indenfor, og hvilke aktiviteter der er uønsket.

Når vore politikere stilles overfor vanskeligheder med at få forholdsvis simple problemstillinger i økonomien til at fungere, skyldes det oftest tidligere demokratiske beslutninger, der opfattes som uafvendelige naturlove og ikke som det de er:
"Beslutninger, der gælder indtil de findes modne til udskiftninger"

Evnen til at skelne imellem kontinuitet og stabilitet , kontra videreudvikling og beslutningsændring er kendt af alle selvstændige og erhvervsfolk og et svært balancepunkt, men hvis f.eks. man har gjort det vanvittigt nemt at flytte overskuddet fra penge tjent her i landet alle andre stader hen, hvor profitmaksimering er større, så er man sgu i konkurrence med sig selv.
En sådan dumhed burde være til at overse, hvis ikke politikernes egne interesser i EUs lønninger skyggede for alle væsentlige afgørelser.
Så er det vist sagt, så det kan fattes??

Flemming Scheel Andersen

Egypternes problemer er fundamentalt de samme som vore, blot af en mere alvorlig karatér og med mere fatale følger.
Deres magthavere har også travlt med andre gøremål end netop regere.

Derfor er deres økonomi ikke indrettet efter at fungere mest hensigtsmæssigt, men at sikre en vis tålelig funktion for befolkningen, med div. afledningsmanøvrer og vildførelser som middel, for at sikre deres magthavere forgyldes.

Sådan lidt ligesom vores eget system??

Nic Pedersen

Ja, men næppe af de politikere, som vi har siddende. Det mangler de helt fundamentalt forudsætninger for.
Ekstrabladet i dag er helt undtagelsesvis værd at kigge i, i den forbindelse.

Flemming Scheel Andersen

Nic

Mon du tænker på den manglende erhvervserfaring??

Politikernes pseudounivers fungerer som en evighedsmaskine, dels fordi deres interesser og mål ikke er de samme som deres vælgere, dels fordi de kun ved at sørge for ikke at løse opgaverne i deres job, kan sikre at kunne spille samme rolle i hele deres "erhvervskarriere".
Dermed kan de bilde deres "kunder", vælgerne ind at der forsat er brug for netop deres indsats, for at løse "kundernes" problemer( som politikerne i virkeligheden ofte har skabt)

Kristian Rikard

Man skal være langt ude, hvis man skriver badmintontræner eller avisbud :-)

Nic Pedersen

Nå I har også set det, kan jeg forstå. Ja, det ville være komisk, hvis det ikke var så tragisk..:-/

Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Men nogle er jo politikere og skal tage sig af fordelingspolitikken og en masse andre svære ting. Så må vi andre jo prøve at rette op på skaderne, så godt vi formår!

Flemming Scheel Andersen

Fordeling af de rigdomme vi alle i en eller anden udstrækning skal være, er eller har været med til at skabe, service, udvikle eller give frikvarter for, kan ikke siges at være en skade, men derimod en fundamental nødvendighed for næste overskud.

Nic Pedersen

Ja, der var en eller anden franskmand, der opfandt en maskine til sådan noget omkring 1789....man kan nok finde tegningerne et sted.

Kristian Rikard

Det er politikerne der får hovedet klippet af - ikke økonomerne!

At de tilstrækkeligt oplysende svar på de to banale spørgsmål i overskriften er - nej og ja – skulle enhver med bare en lille smule kend skab til den seneste tids tildragelser inden for ”Big Data branchen” – ”Big Sister” – afsløre, at hverken demokratiet eller økonomien – hvor det sidstnævnte altid har gebærdet sig hinsides enhver demokratisk kontrol - åbenbart respekteres, når det kommer til stykket – derfor er debatter som denne også totalt underordnet denne overordnede udenlandske magt – fokus skulle nærmere rettes mod disse nye trusler, som nu truer både demokratiet og økonomien – denne kusine ”ower there” uden nævneværdig demokratisk legitimitet – så hvad ved vores folkevalgte og hvad agter de at gøre ved det – hvis de da har nogen som helst kendskab til dette alvorlige paradigmeskift i venskabet mellem alliancepartnere – eller til en afveksling bare prøver på at tage vores demokratiske rettigheder alvorligt …

Nic Pedersen

Det er et spørgsmål om instruktion af maskinoperatør og andre medarbejdere. Men det vil være et godt sted at starte.

Det er vigtigt at erkende økonomiens diktatur, og indse at 'det repræsentative demokrati' er blevet erstattet af 'den korporative stat' og denne stats blinde samarbejde med 'det autokratiske aktie-diktatur'. Problemet er at en stor del af os har pantsat vores alderdom i dette i aktiediktatur og verden regeres derfor af lige dele gerontokrati og plutokrati. Heroverfor står ungdommens krav om et værdigt liv før døden.

Claus Jensen

Mondragon, vistnok verdens største kooperativ, siger at ingen anden har formået at kopiere deres forretningsmodel med samme succes, fordi der eksisterer en helt særlig egalitær tradition i deres område af Baskerlandet.

Om det er hele sandheden om Mondragon kan diskuteres, men pointen er klar nok, vi skal (gen)trænes som sociale individer gennem mange mindre eksperimenter for at få en sådan økonomisk og social form til at fungere.

Der er dog hjælp og incitament at hente i kapitalismens åbenlyse falliterklæring. Krisen har slået dørene på vid gab, hvad der før var esoterisk viden om finanskapitalens råd forbeholdt rebelske akademikere og systemkritikere er nu almindeligt kendt, og 1 % vs 99 %. er blevet et mainstrem slogan for en nyopvågnet klassebevidsthed både i medierne og de små hjem.

Gorm Petersen

Under en fri presse ville et interview kunne foregå således.

Den fri journalists replikker vises med F, mens økonomens replikker vises med Ø.

F: Hvorfor tror i, at de rige bedst motiveres med gulerod, mens de fattige bedst motiveres med stok.

Ø: Det viser den økonomiske litteratur.

F: Har der nogensinde været gjort forsøg med, hvordan de rige reagerer på stok i samme kontekst, hvor det undersøges, hvordan de fattige reagerer på gulerod ?

Ø: Ingen kommentar.

Steffen Gliese

En ny politisk liste i opposition med de ideologisk inficerede partier (prøv at lytte til Bramsen fra Socialdemokratiet nu påberåbe sig dem, der står op og går på arbejde hver dag, hvor lavt og populistisk kan det blive), kan næsten kun være en afskaffelse af New Public Management til fordel for reel kvalitet. Et sådant parti ville jeg stemme på.

Problemet ved etablering af kooperationer og andelsselskaber mv. er at slummens unge, dagarbejderne, gadesælgerne, de besiddelsesløse og de langtidsarbejdsløse unge ikke bliver løftet ud af deres elendighed, medmindre at Staten er den drivende kraft, gennem topbeskatning og spredning af ejendomsretten. Ca. 2 milliarder mennesker lever enten i by- eller landslum uden sanitet og elektricitet, og de figurerer overhovedet ikke i storkapitalens trickle down effekt. Men de ser hver dag hvordan vi lever.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror ikke, at kooperation, andelsorganisering eller ØD kan "redde det politiske demokrati", som Ejvind Larsen slutter. Disse organiseringer kan dog bidrage, men det væsentligste bidrag må dog komme fra de statslige demokratier selv. For uden love, ingen regulering. Og hvis den frit svævende finanskapital ikke tøjles og reguleres af staterne, vil den fortsætte sit dominerende spil, og ingen kooperation eller andelsbevægelse kan hamle op med så stærke kræfter.

Steffen Gliese

Ideen med andelsorganisering i dag må være, at det er forskellige bidrag til etableringen, den enkelte kommer med - og først og fremmest må det være den enkeltes arbejdskraft.

Nic Pedersen

Ja, jo mere styring fra nationaløkonomer jo bedre. Bare se hvor godt det går i Nordkorea.

Sider