Kronik

Kejseren har jo intet tøj på

En efter en faldt støtterne bort, og tilbage stod en præsident uden magt og værdighed. Han blev straffet for at ignorere sine kritikere og bryde sine løfter. Folket fandt sig ikke i det, og generalerne fandt sig ikke i, at Mursi ikke kunne skabe ro – derfor måtte han afsættes
En demonstrant står på taget af en bil og fejrer, at Mohamed Mursi er afsat som præsident. Efter fire dages protester brød militæret ind.

Jonathan Kalan

6. juli 2013

Så har Egyptens generaler gjort det igen. De fyrede præsident Hosni Mubarak for to år siden. Nu har de sendt præsident Mursi samme vej. Ud i mørket, hvor en fængselscelle venter. Både Mubarak og Mursi kunne have undgået at blive kuppet, hvis de havde lyttet til deres kritikere og ikke blot havde taget vare på deres egne snævre interesser. Som topleder er det en god ide at lægge øret til jorden og lytte til, hvad der foregår ude i samfundet. Både Mubarak og Mursi ignorerede vredesråbene fra millioner af egyptere i Kairos gader. Men generalerne lyttede – og handlede. Exit Mursi!

Den nu styrtede egyptiske præsident Mohammed Mursi får rig lejlighed til at gruble over, hvad der gik galt for ham. Han steg lodret op fra Det Muslimske Broderskabs rækker og vandt præsidentposten ved valget for et år siden. Og nu er han brutalt fjernet fra magtens tinde og arresteret. Han kan se frem til en fængselsdom for at have forbrudt sig på to afgørende punkter. Han afsatte den militære topchef general Tantawi i 2012, og han afsatte rigsadvokaten. To forhold, der vil blive straffet som kup mod statsøvrigheden. Og det kan selv en præsident – især en styrtet præsident – stilles til regnskab for.

Overhørte alle advarsler

Lige siden militærkuppet mod Mursi denne uge - og det var et militærkup – har vi fra flere sider hørt det synspunkt, at militæret ikke kan tillade sig at afsætte en demokratisk valgt præsident. Vestlige ledere spiller den samme melodi.

Selvfølgelig ser det ikke pænt ud at kuppe en præsident, der blev valgt af et flertal. Men som det er blevet fremført af Mursis kritikere: ’Kejseren har jo intet tøj på!’ Mursi stod til sidst alene og rådvild. Han var så isoleret fra samtlige instanser hele vejen rundt, at han reelt ikke kunne regere mere. Demokratiske regler valgte han at ignorere. Ligesom han ignorerede sine egne løfter til befolkningen. Hybris var en af de anklager, han fik i nakken. Det førte til en nervekrig. Til sidst havde han ikke blot hærledelsen imod sig, men også justitsvæsnet, medierne, selv monarkierne i Den arabiske Golf – og allervigtigst: 17 millioner egyptere i Kairos gader.

Egypten er ikke et demokrati, fordi man har afholdt nogle frie valg. Der skal meget mere til. F.eks. at bekæmpe korruption, skabe respekt for de juridiske myndigheder, for menneskerettigheder og for ligestilling mellem mænd og kvinder. Den virkelig fatale fejltagelse var, at Mursi glemte løfterne om at skabe økonomisk fremgang, et hovedkrav ved revolutionen for to år siden. Demokrati er en sårbar størrelse, det skal forsigtigt næres for at blomstre og udvikle sig. Mursi overhørte alle advarsler.

I stedet var det voldsomt provokerende, at Broderskabet energisk arbejdede på at gøre Egypten til en islamisk stat. Man behøver ikke være den store Egypten-kender for at vide, at store dele af den egyptiske befolkning er stærkt allergiske over for tvangsislamisering og sharialove.

Mursi, en stikirenddreng

I april mødte jeg i Kairo den berømte egyptiske forfatter Alaa al-Aswany, der bl.a. har skrevet romanen Yacoubians Hus. Aswany er en ivrig samfundsdebattør, der ikke lægger skjul på sin kritik af Mursi-regeringen. Det var en dybt skuffet Aswany, jeg mødte:

»Skællet er faldet fra mine øjne,« sagde Aswany. »Først mente jeg, at Mursi i det mindste skulle have en chance for at bevise, hvad han kunne udrette. Men hurtigt fandt vi ud af, at han var en marionetdukke, der blev ført af andre i Det Muslimske Broderskab.«

Aswany havde en kort overgang troet på, at Mursi var demokrat: »I dag ser jeg det anderledes,« sagde han. »De muslimske brødre handler som fascister. Det er en fejltagelse, at vi har valgt dem til at lede landet. Der er ingen undskyldninger for en person, der lader folk dræbe. Det er præcis, hvad Mursi lader ske i Kairos gader. Mubarak sidder i fængsel, fordi han var ansvarlig for forbrydelserne mod demonstranterne under Tahrir-oprøret. Men disse fyre i dag, de går fri for straf. Jeg vil gå så vidt som at kalde gruppen omkring Mursi for gangstere. Det er ren Al Capone, som i gangsternes Chicago. På et tidspunkt bliver denne bande fjernet fra magten. Hvornår det sker, ved vi ikke.«

De ord faldt i april i år, godt to måneder senere er Mohamed Mursi ført ud af præsidentpaladset af soldater, der har arresteret ham.

For Aswany var Mursi mere marionet end diktator:: »Man giver Mursi for megen ære ved at kalde ham for diktator. Mursi er en stikirenddreng for de muslimske brødre, intet andet. Vi drømmer ikke om at ønske os Hosni Mubarak tilbage. Men i det mindste sørgede Mubarak for at give folk fornemmelsen af, at staten var der for at beskytte dem. I dag står vi, som var vi nøgne, og må finde os i at blive gennembanket af Mursis bander. Vi lavede ikke oprør for at få dette voldsregime. Det bliver nødvendigt at lave et nyt oprør,« lød det profetisk fra Alaa al-Aswany, som i den forgangne uge har været at finde blandt de jublende millioner, der sammen med oppositionsbevægelsen Tamarod bragte Mursi til fald.

Det er voldsomme beskyldninger fra den vennesæle succesforfatter, hvis bøger er læst over hele verden.

Det islamiske brand er ødelagt

Nedsmeltningen af det islamiske Mursi-regime kunne antageligt have været undgået, hvis Mursi havde inddraget en bredere kreds af samarbejdspartnere. Nu er det for sent. Den arresterede præsident er midlertidigt erstattet af en af sine kritikere, formanden for forfatningsdomstolen, Adly Mansour.

Aktiemarkedet reagerede øjeblikkeligt med en kraftig stigning på over 10 procent. Den omstridte forfatning er suspenderet. Adly Mansour skal hurtigst muligt skabe fælles fodslag i det splittede samfund og bane vejen for et hurtigt præsidentvalg og parlamentsvalg samtidig med, at en verdslig forfatning udarbejdes.

Det islamiske ’brand’ er ødelagt for lang tid fremover. Det skyldes bl.a. Mursis brudte løfter fra 2012: »Giv mig tre måneder, og jeg skaber en annahda (renæssance, red.),« lovede han.

Kongemager og kongemorder

Det interessante bliver at se, hvorvidt den midlertidige præsident Mansour viser sig at være bydreng for generalerne. Han sagde, da han torsdag aflagde ed på forfatningen, at han vil arbejde for at skabe national forsoning, og at han forventede, at Det Muslimske Broderskabs millioner af tilhængere vil deltage aktivt i det kommende valg og placere sig konstruktivt i det nye parlament.

Det er næppe de ledende medlemmer af Broderskabet, som vi i dag kender, der kommer på tale. Hæren har nemlig ladet de 300 højst rangerende medlemmer arrestere – de vil blive sigtet for medansvar for overgreb og drab på oppositionens folk i Kairos gader.

Når man kalder den egyptiske hær for ’kingmaker’, er det, fordi generaljuntaens accept er afgørende for at kåre den næste ’konge’. Hæren er det egyptiske samfunds rygrad, det har det været siden Nassers revolution i 1952. Hæren har enorme privilegier, og de seneste måneders voldsomme uro sender ligesom oprøret i 2011 et entydigt varsel til hærens ledelse: Hvis Mursi ikke kan skabe ro, så skal han udskiftes! Det lyder simpelt, og det er simpelt. Derfor handlede hærjuntaen hurtigt, da den afsatte Mubarak i 2011 efter 18 dages folkerejsning. Nu har den gjort det igen. Ikke for selv at skulle bestyre magten. Men fordi den ikke ville finde sig i præsident Mursis utilladelige sammenblanding af religion og statsledelse.

Så hvad var mere nærliggende for en ’kingmaker’ end også at fuldføre opgaven som kongemorder?

Exit Mursi!

 

Jens Nauntofte er journalist, forfatter og udenrigskommentator

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Villumsen
  • Per Jongberg
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Lone Christensen
  • HC Grau Nielsen
Lars Villumsen, Per Jongberg, Robert Ørsted-Jensen, Lone Christensen og HC Grau Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Har landene og befolkningerne nord for Middelhavet en rolle?
Hvis ikke på anden måde så ved at gøre os det klart hvem vi kan og vil, og hvem vi knapt så godt kan eller vil, samarbejde med.

Henrik Klausen

Hvis det bliver borgerkrig a la Algeriet, får vi se, om Nauntofte bliver ved med at være så skråsikker på kuppets velsignelser.

Citat: 'Man behøver ikke være den store Egypten-kender for at vide, at store dele af den egyptiske befolkning er stærkt allergiske over for tvangsislamisering og sharialove'.

Hvordan stemmer det med, at iflg. en Pew undersøgelse i 2012 ville 60% af egypterne have, at regeringen skulle 'stricly follow the Quran' og andre 32% at principperne og værdierne i islam skulle følges? Selvfølgelig stemmer det ikke.

Flertallet af vælgere i Egypten stemte for Broderskabet, fordi de troede at Broderskabet kunne forbedre de sociale og økonomiske forhold, og sekundært fordi disse vælgere er tro muslimer. Istedet er forholdene blevet endnu mere utålelige. Det åbne spørgsmål er stadig, om der er flest Mursi tilhængere eller modstandere i befolkningen.

Selvom hæren kan skabe ro, er det spørgsmålet om det er tilstrækkeligt til at udenlandske investeringer og turister vender tilbage, hvilket er helt afgørende for om de socio-økonomiske forhold kan forbedres. I modsat fald vil de fortsætte med at forværres, om end økonomiske lån fra Qatar og Saudi Arabien vil lette en smule.

Benjamin Bach

@Ole Olesen
Flertallet af vælgere i Egypten stemte for Broderskabet

Nej, det gjorde de ikke, de fik 38% ved parlamentsvalget. Ellers har du ret, og især Broderskabets partinavn "Freedom and Justice Party" fortæller en del om brudte løfter. Det første løfte, de brød, er AFAIK, at de sagde de ikke ville gå efter præsidentposten. Hvorefter de opstillede flere kandidater. Herefter fuldte alle løftebrudene ang. samarbejder med oppositionen, men her er skylden nok mere tosidig.

Nic Pedersen

Det efterlader STADIG en "stor del allergikere", som altså bare ikke ville finde sig i hverken Broderskabet eller Salafisterne!
(hvilket man egentlig godt kan forstå)

Og sådan blev det så foreløbig. "Bazaren er lukket"

Sabine Behrmann

Jeg vil gerne gøre d'herrer opmærksom på, at de fleste muslimer er lige så uvidende om, hvad det der med "strictly follow the Qur'an" indebærer, som de fleste folkekirkemedlemmer er mht. indholdet af biblen.

@ Sabine Behrmann

Jeg undrer mig over, at du med den udtalelse fornærmer over 1 milliard muslimer. Det var vel ikke meningen?

Nic Pedersen

Sabine Behrmann

"Jeg vil gerne gøre d'herrer opmærksom på, at de fleste muslimer er lige så uvidende om, hvad det der med "strictly follow the Qur'an" indebærer, som de fleste folkekirkemedlemmer er mht. indholdet af biblen."

Det er uden tvivl korrekt, men de skiderikker som mener verden skal indrettes efter deres forestilling om deres hellige skrifts påbud ER bare pissebelastende!
(og her er nogen så lidt mere fremme i skoene end andre i vore dage!)
Hans Kirk m. fl. ville ret sikkert have bifaldet det nylige "kup" i Egypten!

Benjamin Bach

@Ole Olsen
Salafisterne har ikke stemt for "Freedom & Justice Party" -- tværtimod har de været med til at vælte det. Dem kan man ikke smide i samme kategori.

@ Benjamin Bach

Min pointe gør på at i alt fald 70% af egypterne stemte på to islamiske partier. At disse to partier så ikke kan blive enige, er en anden sag. Begges problem er, at salafisterne er delvis finansieret af Saudi Arabien, som frygter at Broderskabet via filial skal blive en trussel mod Saudi (= kongefamilien). Er der noget Egypten har brug for nu, er det en økonomisk indsprøjtning fra Saudi, som ikke kom igennem under Broderskabet.