Kommentar

Klimapåvirkning bør veje tungere i offentlige udbud

Det offentlige køber ind for beløb, der er store nok til at skubbe markedet i en bæredygtig retning. Så hvorfor ikke stille klimakrav i selve udbuddet, så vi sikrer klimavenlige løsninger?
10. juli 2013

Ideen er indlysende rigtig og langt fra ny. Ikke desto mindre vandt Concito Deloittes’ idé-battle om ’Danmarks bedste grønne idé’ på årets Folkemøde med vores forslag om at lade klimapåvirkning veje meget tungere som udvalgskriterium i offentlige udbud. Den store opbakning til ideen fra såvel klimakommissær Connie Hedegaard, klimaminister Martin Lidegaard (R) og det tilstedeværende publikum gav blod på tanden. Det er blevet tid til at slå et nyt slag for fremme af klimavenlig innovation gennem offentlige indkøb.

Modvirke markedsfejl

Den offentlige sektor køber årligt ind for et beløb svarende til 15 procent af Danmarks BNP. Det er en meget stor købekraft, som med fordel kan bruges til at skubbe markedet i en bæredygtig retning.

Regeringen anerkendte allerede i regeringsgrundlaget, at der er et stort potentiale i at anvende den offentlige efterspørgsel til at fremme innovationen i både det offentlige og det private erhvervsliv. På den baggrund ville regeringen fremlægge en strategi for intelligent offentligt indkøb på tværs af ministerier og myndighedsniveauer, men den er desværre ikke kommet endnu, selv om der er hårdt brug for den.

Gennem mere intelligente offentlige indkøb kan vi nemlig få mere offentlig velfærd for de samme penge og samtidig fremme udviklingen af grønne, klimavenlige produkter og serviceydelser i det private erhvervsliv. Det bekræftes af en ny analyse fra Rådet for Offentligt-Privat Samarbejde, som peger på, at den offentlige sektor igennem sin efterspørgsel på innovative løsninger kan modvirke effekterne af markedsfejl, som begrænser innovationen, og skabe en kritisk masse i efterspørgslen, som giver virksomhederne incitamenter til at udvikle nye løsninger. Dermed kan kommuner og andre offentlige institutioner være med til at sikre udviklingen af innovative løsninger, som afhjælper store samfundsudfordringer som klimaudfordringen.

Laveste pris er uintelligent

Der er grundlæggende to forskellige måder at stille klimakrav på i forbindelse med offentlige udbud:

Det mest almindelige er at stille klimarelaterede krav i udbudsspecifikationerne. Eksempelvis krav om, at et nybyggeri skal være lavenergiklasse 2020, eller at gadebelysning skal være LED-belysning. Hvis denne fremgangsmåde effektivt skal minimere projektets klimapåvirkning, kræver det imidlertid, at udbudsgiveren har rigtigt godt styr på de relevante standarder og certificeringsordninger samt indsigt i klimapåvirkningen fra både produktion og brug af den pågældende vare og er på forkant med den teknologiske udvikling på området. Dette kan være en stor udfordring for mange udbudsgivere, og fremgangsmåden indebærer en risiko for, at man bare gør, som man plejer.

Alternativt kan udbudsgiveren derfor lade klimapåvirkningen og omkostningen i hele projektets livscyklus indgå i tildelingskriterierne – og dermed lade det være op til tilbudsgiverne at konkurrere om den mest klimaeffektive og totaløkonomisk bedste løsning. Forudsat at klimapåvirkningen vægtes højt i tildelingskriterierne – eksempelvis med 30-50 procent – vil denne slags ’funktionsudbud’ i højere grad åbne op for innovation og nye løsninger på klimaudfordringerne. Derudover kan udbudsgiveren lade projektets samlede CO2-fodaftryk i hele dets livscyklus indgå som et tildelingskriterium, og lade det være op til tilbudsgiverne at konkurrere om den optimale løsning og dokumentere den samlede klimapåvirkning.

Udfordringen med denne fremgangsmåde er, at udbudsgiver skal være i stand til at vurdere, om der er hold i tilbudsgivers beregninger af klimapåvirkningen. Dette kræver grundig rådgivning og evt. også vejledning eller regler for, hvordan man beregner den samlede klimapåvirkning af alt lige fra store anlægsprojekter til kantinemad på rådhuset.

Uanset hvilken fremgangsmåde man vælger, bør regeringens kommende strategi for intelligent offentligt indkøb sikre, at den samlede klimapåvirkning vejer meget tungere i offentlige udbud, end den gør i dag. Alene at bruge den laveste pris som tildelingskriterium er decideret uintelligent i forhold til både økonomi, kvalitet og klimapåvirkning og bør være en saga blot.

Thomas Færgeman og Michael Minter er hhv. direktør og kommunikationschef i den grønne tænketank Concito

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

De korte svar må være, at økonomi vejer tungere end miljøhensyn og mulige klimahensyn, og klimadebat bare er en blanding af leg og markedsføring. Det ses i mange sammenhænge.

Der er ikke nogen modsætning mellem "økonomi" og "miljøhensyn og mulige klimahensyn". Økonomi handler om at få størst mulig gavn af vores knappe resurser, og her indgår hensyn til miljøet selvfølgelig også i enhver fornuftig prioritering.

Derimod kan der selvfølgelig være en modsætning mellem at allokere resurser til miljøet og allokere de samme resurser til andre formål der også påvirker vores velfærd. Resurserne kan kun bruges én gang, hvad enten det er arbejdskraft, kapitalapparat eller naturresurser vi taler om. Netop derfor skal der prioriteres, så det gælder om at opveje de samlede fordele og ulemper ved eksempelvis miljøtiltag fornuftigt.

Børge Rahbech Jensen

I Danmark indgår hensyn til miljø el. klima tilsyneladende kun i prioriteringer i det omfang, der kan påregnes økonomisk overskud. I andre sammenhænge har de to hensyn lavere prioritering end hensyn til arbejdspladser og statens finanser. Det antydes bl.a. af, at tilskud til vedvarende energi fortrinsvis gives til energiformer, Danmark eksporterer, lange tidshorisonter på energiforlig og mdernisering af jernbanenet samt det forhold, at bekymring om arbejdspladser jævnligt krydres med argumenter for, at klimaforandringer ikke er menneskeskabte.

Så ja, der skal prioriteres, men intet tyder på dansk interesse for selv at give miljøhensyn høj prioritet. I stedet jubles fra dansk side over, at Barack Obamas fokus på klimaforandringer kan give ordrer til danske virksomheder. Det var kort tid efter, en lov om støtte til solceller blev ændret for anden gang, fordi den kunne udnyttes på måder, som ikke var hensigten, og som kunne påføre staten større udgifter end forudset. I det tilfælde vejede hensynet til statens finanser tydeligvis tungere end hensynet til vedvarende energi.

"I Danmark indgår hensyn til miljø el. klima tilsyneladende kun i prioriteringer i det omfang, der kan påregnes økonomisk overskud".

Jeg tror nu der kan gives mange eksempler på miljøreguleringer herhjemme, ikke mindst i forhold til erhvervslivet, som er blevet gennemført selvom de har begrænset erhvervslivets indtjeningsevne og dermed overskud. Men det er selvfølgelig legitimt nok at mene at det ikke er sket i tilstrækkelig grad, og at man bør gå endnu videre. Man skal blot gøre sig omkostningerne klart, og så må befolkningen og de politikere de vælger, jo vurdere HVOR langt man ønsker at gå.

Steffen Gliese

De danske erfaringer er vist, at erhvervslivet skal presses af statens krav, før de foretager de investeringer og de produktudviklinger, der i sidste ende viser sig at give dem et fortrin på de internationale markeder.

Peter Hansen,

ja, man hører somme tider det synspunkt du giver udtryk for: At det i virkeligheden er til fordel for erhvervslivet selv, også ud fra en snæver bundlinje-betragtning, at blive pålagt skrappe miljømæssige og andre krav. Der er dog ikke meget der tyder på at det i almindelighed er rigtigt.
Virksomheder forsøger normalt at tjene så mange penge som muligt; og hvis de ser en økonomisk interesse i at satse f.eks. på miljøudstyr og miljøvenlig produktion, skal de også nok finde ud af at gøre det helt frivilligt. At det skulle være en økonomisk fordel for erhvervslivet generelt at blive pålagt at producere på en anden måde end virksomhederne selv ønsker at producere, holder kun hvis man tror at virksomhederne er systematisk dumme og ikke i stand til at regne ud hvad der er mest profitabelt for dem, mens myndighederne til gengæld bedre end virksomhederne selv kan regne ud hvordan virksomhederne bedst tjener penge. Og det er ikke særlig sandsynligt.

Børge Rahbech Jensen

Poul Schou,

"Jeg tror nu der kan gives mange eksempler på miljøreguleringer herhjemme, ikke mindst i forhold til erhvervslivet, som er blevet gennemført selvom de har begrænset erhvervslivets indtjeningsevne og dermed overskud. "

Sandsynligvis, men nu skrev jeg intet om erhvervslivets indtjeningsevne. De fleste miljøreguleringer, jeg lige kan komme i tanker om, bidrog positivt til statens finanser.

(Off-topic: Jeg er spændt på, om mine tags virker.)

Børge Rahbech Jensen

Poul Schou,

"Virksomheder forsøger normalt at tjene så mange penge som muligt; "

Nogle virksomheder gør. Min opfattelse er, at det er meget udbredt i Danmark, men ikke nødvendigvis i samme grad i andre lande.
Fx. kan jeg ikke finde meget om indtjening på www.virgin.com, selvom Richard Branson har en pæn formue. Det nærmeste er vist et råd om at tage chancen, hvis man har en interesse, man kan leve af.

Børge Rahbech:

"Sandsynligvis, men nu skrev jeg intet om erhvervslivets indtjeningsevne. De fleste miljøreguleringer, jeg lige kan komme i tanker om, bidrog positivt til statens finanser. "

OK - men du nævner dog hensynet til arbejdspladser som et andet tungtvejende kriterium i den danske miljøpolitik, og det hænger sammen med erhvervslivets vilkår og indtjeningsevne.
Der findes miljøreguleringer af forskellig slags. Miljøafgifter specielt giver selvfølgelig et bidrag til statskassen; salg af omsættelige kvoter går det samme, mens uddeling af gratiskvoter ikke hjælper de offentlige finanser. Nok så vigtigt er der i dansk miljølovgivning i tidens løb foretaget masser af administrative reguleringer, forbud og påbud, der begrænser erhvervslivet, men ikke giver det offentlige flere penge. F.eks. en række tiltag på landbrugsområdet, for bare at nævne en enkelt branche.

Schou:
Hvis du tror, at moderne økonomi har noget som helst at gøre med at "få mest gavn af vores knappe ressourcer", så er du dybt, dybt naiv.
Har du hørt om forbrugersamfundet og det dertilhørende planlagte forældelse? Opfindelser sat i søen kun for at skabe forbrug, med kun eet mål: Profit.

Din påstand kan nærmest karakteriseres som pervers i lyset af virkeligheden.

Jeg anbefaler dig filmen "The Light Bulb Conspiracy", som du kan se her:
http://topdocumentaryfilms.com/light-bulb-conspiracy/

"Planned Obsolescence is the deliberate shortening of product life spans to guarantee consumer demand.

As a magazine for advertisers succinctly puts it: The article that refuses to wear out is a tragedy of business – and a tragedy for the modern growth society which relies on an ever-accelerating cycle of production, consumption and throwing away."

Dennis Berg,

du udtrykker dig ganske bombastisk. Det er vel nu engang din personlige stil; men det bliver dine påstande ikke mere rigtige eller troværdige af.

Økonomi er en videnskab, og den beskæftiger sig i meget høj grad med anvendelsen af knappe resurser. Det vil du muligvis benægte, men det gør nu ikke udsagnet mindre alment accepteret. Lad mig citere begyndelsen af opslagsordet fra Den Store Danske Encyklopædi:

"økonomi, (af øko- og -nomi), videnskaben om anvendelse af knappe resurser til opfyldelse af menneskelige behov."

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%9...

Det som jeg gætter på at du egentlig mener, er at private virksomheder altovervejende har ét formål: At tjene så mange penge som muligt, altså at profitmaksimere. Det er vi ikke uenige om. Det var sådan set set det samme jeg allerede nævnte i min kommentar kl. 14.14. Og økonomisk teori handler bl.a. om at beskrive konsekvenserne af sådan en adfærd og de omstændigheder hvor den vil føre til udfald som er hensigtsmæssige også set fra et bredere samfundsmæssigt udgangspunkt, og de omstændigheder hvor den fører til mindre hensigtsmæssige udfald (typisk hvis der er markedsfejl tilstede).

Børge Rahbech Jensen

"Det som jeg gætter på at du egentlig mener, er at private virksomheder altovervejende har ét formål: At tjene så mange penge som muligt, altså at profitmaksimere. "

Det er en sandhed med modifikationer, som blev formuleret af bl.a. Karl Marx.
Et andet muligt mål er profitoptimering. Yderligere opfatter økonomiske teorier mig bekendt kun få aspekter af virksomhedsdrift. Derfor er økonomer ikke nødvendigvis gode erhvervsledere. Inden for virksomhedsledelse defineres virksomheders formål ofte som opfyldelse af kunders behov.

Schou:
Er økonomi en videnskab? Ahaaaah.... det kan du vel godt kalde det, men det er en "blød" videnskab, som ligger i humaniora, det er ikke en hård en, som fysik eller matematik, hvor man ofte kan meget tæt på sætte to streger under facittet.

Det vil økonomer gerne have alle os andre til at tro, så man med økonomiske argumenter kan banke sin ideologi igennem.

Hvis man spørger økonomer om et enkelt spørgsmål - "Vil det gøre det sværere for folk at få arbejde, hvis man hæver minimumslønnen?" - så vil 40% være enige, mens 40% vil være uenige. En sådan diskrepans finder du nok ikke i ret mange andre videnskaber, og slet ikke de hårde.

Økonomi er politik, og der er ikke noget endeligt facit. Det er et spørgsmål om, hvordan man vil indrette samfundet.

"Uanset ordet "økonomi"'s oprindelige definition, så har det ikke ret meget at gøre med dagens virkelighed."

Nu er det sådan set den moderne betydning af ordet som encyklopædien gengiver - ikke den oprindelige betydning, der har noget med husholdning at gøre.

Hvorfor holder du fast i at argumentere på et fundamentalistisk niveau, istedet for at tage stilling til min argumentation?
Du kan vel tænke selv?

Jacob Svendsen

Jeg arbejder på en skole, hvor eleverne får mad de fleste dage i ugen - primært økologisk. De ansatte i køkkenet fortæller, at Kbh Kommune har en indkøbsaftale med visse firmaer, en aftale, der gør at det i forvejen skrabede budget trues alvorligt, når varerne her kan koste helt op til tre-fire gange så meget som andre firmaer. Er det tegn på intelligens? Vil man økologi - og altså bæredygtighed - giver det da ingen mening at have disse aftaler, der kun øger indtjening til de få, og begrænser de, der vil naturen og næste generation det bedste? Eller er der bare for mange ansatte bag skriveborde et sted i systemet? Der burde rulle nogen hoveder. Fin artikel i øvrigt, og lur mig, om det nogensinde sker, at de store institutioner tænker sammenhængende, holistisk - det går ualmindelig langsomt med at implementere fornuft, der ellers kan indses af selv tungnemme. Måske er det fordi der er en helt anden dagsorden, uforståelig for pøbelen?

Dennis Berg,

"Hvorfor holder du fast i at argumentere på et fundamentalistisk niveau, istedet for at tage stilling til min argumentation?
Du kan vel tænke selv?"

Det ved jeg ikke hvad du mener med. Du kom brat ind i denne diskussion som jeg førte med nogle andre personer, med en temmelig aggressivt formuleret påstand om at jeg ikke aner hvad økonomi er for noget. Så gør jeg dig opmærksom på at det er dig der tilsyneladende er ude af trit med den almindeligt anerkendte opfattelse af begrebet. Jeg synes ikke der er grund til at sige så meget mere. Du har så vidt jeg kan se, ikke kommet med et eneste argument for at encyklopædien skulle vrøvle.

"påstand"?
Du har intet gjort for at tilbagevise min argumentation, og indtil det sker, så står den altså. Tværtimod har jeg flere gange underbygget den med konkrete fakta.

Dennis,

Jeg tror ikke det fører så meget videre at fortsætte med at gentage os selv. Det ser ud til at vi snakker forbi hinanden. Hav det godt.

Problemet er bare, at når du ikke engang har styr på (eller ønsker at forstille det?) økonomi på det mest basale niveau, hvor troværdig er du så ellers i debatter om økonomi?
Derfor har mine indlæg relation til dine andre debatter her.

Problemet i relation til dette emne er, at din påstand:
"Der er ikke nogen modsætning mellem "økonomi" og "miljøhensyn og mulige klimahensyn". Økonomi handler om at få størst mulig gavn af vores knappe resurser, og her indgår hensyn til miljøet selvfølgelig også i enhver fornuftig prioritering."

Står i skarp kontrast til virkeligheden, hvor vi er igang med at destruere kloden fuldstændigt uhæmmet og med hovedet under armen. Hvis det ikke var så tragisk, ville jeg have skreget af grin over din påstand.

Toke Andersen

Ja, naturligvis!
Men det vi burde gøre, det vi egentlig burde have gjort for længst, er nogle økonomiske, samfundsmæssige, sundhedsmæssige konsekvensberegninger af vores forbrug af alle tilladte resurser.
Det er ikke let, men hvornår har "det er ikke let" været en acceptabel undskyldning for at udelade noget som helst ?

Fx ville selv en konservativ beregning af de reelle samfunds/miljø/sundhedsudgifter i forbindelse med afbrænding af fosiler til transport, tvinge prisen på en liter benzin eller diesel op på det mindst det tredobbelte af det nuværende helt ufatteligt lave niveau. Det ville ikke være urimeligt hvis en liter benz kostede 40 kr, hvoraf de 37 så er ren afgift.

Faktisk er der meget få resurser, hvis nogen overhovedet?, hvor vi har fuldt overblik over konsekvenserne af fortsat forbrug. Og derfor også meget få resurser, hvis nogen overhovedet, der er prissat rimeligt.
Det er svært at overvurdere de negative konsekvenser af denne problematik. i særdeleshed i lyset af vores samfunds totale knæfald for et marked der har vist sig fuldstændigt ude af stand til at sætte en rimelig pris på noget som helst.

Christian Holm

1) Jeg fristes til at spørge: Hvad er "klimavenlighed" ?

Hvis staten skal til at købe mere "moralsk" ind, hvad jeg ikke afviser kan være en god idé, så synes jeg at det skal udpensles hvor meget vi så får for den mér-pris.

Hvor meget vil det enkelte skift i leverandør-preference levere i fravær af opvarmning (angivet i antal temp-grader).

Mit bedste bud vil være at de fleste vil blive overraskede over hvor dyrt den slags er. Hvor lidt man får for pengene.

Så kan vi jo holde det op imod hvor meget samme beløb kunne gøre nytte på andre områder.

Det ville kunne danne ramme om en god debat synes jeg.

Ellers véd vi jo ikke hvad vi køber.

/C