Kommentar

Har kvinderne glemt at være mødre?

I Danmark og i Vesten generelt føder kvinderne for få børn. Årsagen er blandt andet en kultur, der er præget af selvrealisering og forbrugerisme. Skal vi have børnetallet op, må kvinder som mænd genopdage deres forældreroller
23. juli 2013

For nogle uger siden kunne Danmarks Statistik meddele, at 2013 tegner til at blive det børnefattigste år herhjemme i dette århundrede. Vurderet ud fra årets første kvartal kan det samlede fødselstal i år lande nede på cirka 55.000 mod normalt omkring 64.000.

Set i et endnu videre perspektiv står det faktisk ret galt til med moderskabet i Danmark og de øvrige vestlige lande samt de lande, der har importeret den vestlige livsform.

Moderskabet er i krise! Lad os her kort opsummere:

For få og for sent

1) Fødselsraten har i flere årtier ligget under reproduktionsniveauet, således at befolkningerne i Vesten ikke kan reproducere sig selv, og befolkningstallet går tilbage. Og underbefolkning er et lige så stort problem som overbefolkning. I løbet af de næste 20-30 år vil arbejdsstyrken ganske enkelt ikke være stor nok til at finansiere velfærdssamfundet. Den økonomiske og finansielle krise skyldes for en stor del det lave børnetal. Det er ingen tilfældighed, at Grækenland, Italien og Spanien alle har en meget lav fødselsrate – den ligger på mellem 1,3 og 1,4 – og samtidig kæmper med gæld og kreditgivning fra EU. Hovedproblemet er, at den massive offentlige gæld, som disse lande har optaget, er sket ud fra en forventet potentiel købekraft og skattebetaling fra fremtidige generationer. Men disse børn blev bare aldrig født.

(2) Kvinder udsætter deres fødsler til langt over det tidspunkt, hvor kvindekroppen er mest velegnet til at tage imod et barn. I 1965 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 22,7 år, i dag er den 29,1 år. Først da mener kvinden og hendes omgivelser, at uddannelsen er tilstrækkelig færdig, karrieren startet, eller at parret har købt eget hus.

Men kvinden må da være klar over, at når hun er blevet frugtbar som 13-årig og først vælger at få et barn som 35-årig, undertrykker hun hele sit reproduktive system gennem samfulde 22 år. Der er tale om en biologisk set dybt unaturlig tilstand.

Udsættelsen af fødsler kan føre til ufrugtbarhed, som kan være en stor psykisk belastning. Og kvinder, der debuterer sent som mødre, eller som ikke får børn, har også større risiko for at udvikle brystkræft. Hvis danske kvinder får deres første barn som 18-årig og et barn mere inden 25-års-alderen, vil vi kun se halvt så mange tilfælde af brystkræft, som vi har i dag. Hvis danskerne fulgte dette råd, ville det sige, at omkring 2.000 kvinder hvert år kunne undgå at få brystkræft, og at omkring 700 dødsfald ville blive sparet.

(3) Stadig flere kvinder beslutter sig for ikke at få børn overhovedet. Og af de kvinder, som får børn, vælger mange i dag kun at få et enkelt barn. Søskende lader til at være out. Etbarnsfamilien er ved at overhale tobarnsfamilien som den mest udbredte familietype – ja, det er allerede tilfældet i England og USA. Forskningsresultater bekræfter, at børn har bedst af at vokse op mellem søskende, og at enebørn kan have sværere ved at indgå i et harmonisk samspil med andre børn i børnehaven eller skolen.

Aborter har konsekvenser

(4) Adskillelsen af sex og forplantning er blevet konsekvent gennemført ved hjælp af p-pillen og reagensglasbefrugtning (IVF). IVF har åbnet for anvendelser, der ligger langt uden for det elementære ønske om at få et barn. Og p-pillen indeholder et af de allermest potente stoffer til at forurene ferskvandsmiljøet og fejludvikle kønsorganerne hos fisk. Samme stof (ethinyløstradiol) er sandsynligvis også medvirkende til misdannelse af drengefostres kønsorganer og til den dalende fertilitet, som tydeligt kan konstateres i Danmark og andre vestlige lande.

(5) Antallet af aborter fortsætter på højt niveau. I modsætning til, hvad Sundhedsstyrelsen angiver i sit informationsmateriale, har provokeret abort både fysiske og psykiske konsekvenser hos et stort mindretal af kvinder. F.eks. har de senere års forskning vist, at en eller flere aborter øger risikoen for en for tidlig fødsel. Dertil kommer, at stadig flere fostre og fosteranlæg i dag bliver frasorteret –også selv om de kun vil få mindre handicaps eller skavanker eller blot har en vis sandsynlighed for at få dem.

(6) Der er sket en markant stigning i antallet af småbørnsmødre, der bruger størstedelen af dagtimerne på deres arbejde og karriere frem for at passe deres børn. Og det på trods af, at dette arbejde ofte påfører dem en betydelig stresspåvirkning.

Genopdag forældrerollen

(7) Mødrenes forøgede engagement på arbejdsmarkedet har også ført til, at stadig flere børn bliver udsat for alvorlige stressbelastninger, idet selv feminister har erkendt, at der ikke har været nogen andre til at overtage mødrenes plads i hjemmet, mens børnene er små. Gennem årtier har børn tilbragt stadig mindre tid sammen med mødrene og er i stedet blevet overladt til daginstitutioner. De er også i højere grad blevet udsat for forældrenes skilsmisse, og mange flere børn vokser op hos en singlemor uden daglig kontakt til deres far. Denne udvikling er bestemt ikke optimal for børn, og en række psykiske lidelser i stærk stigning, såsom ADHD, må ses i denne sammenhæng.

Ansvaret for denne udvikling er dog ikke kvindernes, men må placeres hos en kultur, der er præget af massiv forbrugerisme, selvrealisering, velfærdsstatsideologi og afsporing af kærligheden. Vi bør i stedet satse på en beskeden og økologisk livsstil med familien som bærende grundlag, en genopdagelse af kvinden som mor og af manden som far – til gavn for fødselstallet, for miljøet og for det fysiske og psykiske vel hos såvel kvinder som børn.

Niels Arbøl er lektor i biologi og forfatter til ’Det moderløse samfund’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
  • ulrik mortensen
Kristian Rikard og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Næh.
Danske kvinder er belæste og oplyste.
De har en hjerne og en vilje, som ikke er underlagt biologiens påståede krav om mangfolddiggørelse.
Nogle kvinder er med overbefolkningsproblematikken, hvis vi formår at se ud over Danmarks grænser.
Nogle kvinder vælger at lade være at få børn i en verden, hvor en biolog tordner op om at kvinder er dumme og ikke biologisk styrede nok til hans teoriers opfyldelse.
Kvinder er ikke fødemaskiner.
Og nej, vi vil ikke leve i små økologiske nøjsomme familier, hvor vi er afhængige af at have en mand ved hånden.
Der HAR vi været.

Mange kvinder og mænd vælger enten at begrænse avlen eller helt lade være at tro, at deres gener er en nødvendig ingrediens for fremtidens udvikling.
Lev med det.

Sascha Olinsson, Susanne Flydtkjær, Dana Hansen, Inger Sundsvald, Birthe Gawinski og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Kan kun erklære mig 100% enig med Lise Lotte Rahbek.

Samt en tilføjelse:

Det har altid undret mig dybt, at når biologerne kommer på banen for at fortælle kvinderne, hvad de *burde* gøre, sker det i krisetider. Det være, hvad det være vil - men de slutter alle som én af med at lobhudle den agrare kernefamilie som idealkonstruktionen. Konstruktion er det eneste rette ord i denne sammenhæng, eftersom kernefamilien er en lige så moderne konstruktion som mange af de ting Niels Arbøl ikke bryder sig om.

Agrarsamfund er først og fremmest klansamfund. Man er flok, før man er kernefamilie. Det kræver en landsby at opdrage et barn - og så videre.

Det eneste man får ud af at flytte byernes kernefamilier ud i 'små nøjsomme økologiske enheder' er yderligere atomisering af et i forvejen splittet samfund. Og DET er en underskudsforretning, sådan rent biologisk.

Egentlig skuffende, at en biolog kan rive en minimaldel af et økosystem ud og glemme resten - hvorefter han åbenbart forventer at hans læsere er blinde for alle udeladelserne?

Sascha Olinsson, Susanne Flydtkjær, Lise Lotte Rahbek og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Til kvinderne ovenfor: Hvem skal så forsørge os når vi gamle, når vi nu får for få børn?

Kristian Rikard

Det virker på mig, som om de to første bloggere har valgt, at se verden meget ud fra
et "feministisk" synspunkt, som jeg egentligt godt forstår, men slet ikke mener giver nogen mening i sammenhæng med artiklen af Niels Arbøl. Arbøl er biolog og jeg er demograf.
Men vi er nok enige om, at mennesket er en dyreart blandt mange andre. Og vi er biologisk underlagt de samme basale forhold som isbjørne, bjeggeder og mus. Nok er vi kløgtigere end de øvrige dyrearter, men træerne vokser ikke ind i himlen af den grund. Vi har endnu ikke magt over døden og kun i mindre grad fertiliteten. Den er så at sige summmen af en masse enkeltindividers beslutninger, og al empiri
viser, at vi ikke kan påvirke den nævneværdigt.
Men det er og bliver et faktum, at den endogene del af den danske befolkning begynder at falde numerisk om ca. 10 år. Og følgevirkningerne bliver til at tage og føle på Dana Hansen!

Grethe Preisler

@)Dana Hansen,

Cand scient et art. i biologi og religion Niels Arbøls anathema mod de danske kvinders brug af prævention og adgang til fri abort er nok ikke upåvirket af, at han for godt en halv snes år siden konverterede til katolicismen (Moderkirken), da Folkekirken blev ham lidt for rummelig. Hvis det havde stået til romerkirkens dignitarer, ville den slags jo aldrig være blevet tilladt, og Thit Jensen var blevet brændt på bålet i tide, som den heks, hun var.

Men nu fik Arbøl da med Gud og debatredaktørens hjælp reklameret lidt for sit seneste opus "Det moderløse samfund" i dagbladet Information, og fred være med det. Det er jo kun agurketid en gang om året ;-)

Erik Nissen, Birthe Gawinski, Inger Sundsvald, Jørn Vilvig, Vibeke Rasmussen, Kristian Rikard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Egentligt ikke andet end, at den europæiske "race" vil være uddød om 200-300 år. Betyder noget? Ja og nej! Men det er dog værd at overveje!

Kristian Rikard

Lise Lotte Rahbek,
Det ved jeg heller ikke så nøje, men jeg bruger de samme fremskrivningsmodeller som jeg og DS har brugt i ca. 50 (hvis ikke 100) år. Og i modsætning til andre makroøkonomiske fremskrivninger, plejer de at holde vand.

Lise Lotte Rahbek

Tjah, Kristian Rikard, jeg er ikke så velbevandret i statistiske modeller.

Til gengæld forudsiger jeg,
på egen regning ,
at klimaforandringer og mangel på brændstoffer får en hel del at sige for fremtidens Danmark og befolkningsudviklingen her og andre steder.
Og at de biologiske teorier og forskning vil opleve et par paradigmeskift indenfor de næste 200 år og måske ikke vil have andet end et videnskabshistoriske skuldertræk til overs for både artiklen og vores kommentarer.
Hvis der altså ER noget 'Danmark' eller biologisk forskningspotentiale.

Så fint nok, at Arbøl er fortrydelig over, at kvinder ikke føder børn når og i det omfang han synes det betimeligt, og forsøger at kalde dem til orden.
Jeg finder det ærlig talt lidt.. patetisk.

Dana Hansen, Sascha Olinsson og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Susanne Flydtkjær

Tja....hvis vi blot er en dyreart så er løsningen på problemet (den manglende arbejdsstyrke i følge Arbøl) jo givet i helt sin egen logik. Industrialiseret produktion af arbejdsstyrke. Rugefabrikker, børnehuse og arbejdsstyrkeopdrætsstalde. Det behøver vi hverken familie, "rigtige kvinder" der realiserer sig gennem moderskabet til. For så vidt behøves der jo slet ikke mænd i den produktion. Og uden mænd, så forsvinder halvdelen af forsørgelsesproblemet jo sådan set også.

Inger Sundsvald, Vibeke Rasmussen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Susanne Flydtkjær,
Der er ingen der siger, at vi blot en dyreart, vi er også også tænkende selvstændige ivdivider med følelser og hele molevitten - det er det, der gør demografi så spændende.

Sascha Olinsson

Arbøl når lige i den allersidste paragraf at nævne ham der faderen...I ved nok- den anden og ligeså vigtige halvdel af et forældrepar?!

Peter Ole Kvint

"Vesten ikke kan reproducere sig selv". Her misser du en vigtig pointe. Det er ikke bare Vesten men Også Kina, Indien, Japan og selv Thailand, som har problemer med at føde børn nok.
Den traditionelle kvinderolle i de fleste samfund er at være en slave. Dette er ikke særligt attraktivt, så derfor foretrækker de fleste kvinder at leve, som mænd hvis de har muligheden for dette.
Der finde dog mange små samfund hvor det er fint at være mor og kvinde. Det skyldes at kvinderne har nær kontakt med deres følelser og kan kontrollere dem.
Det vil sige at det mandsdomineret samfund er noget kvinderne selv har skabt, igennem opdagelse af deres døtre, og ved at kvinder er onde ved hinanden.

Den eneste redning for civilisationen er at børneopdragelse lægges an på at give piger kontakt og kontrol med deres følelser. Men dette vil de snæversynede danske politikker aldrig gå med til.
http://www.flickr.com/photos/28361002@N07/8706190892/in/photostream/

Demografisk krise? Skal vi have børnetallet op? Og citat: Vi bør i stedet satse på en beskeden og økologisk livsstil med familien som bærende grundlag, en genopdagelse af kvinden som mor og af manden som far – til gavn for fødselstallet, for miljøet og for det fysiske og psykiske vel hos såvel kvinder som børn. Citat slut. Men jeg finder, at der bør anlægges en helt anden synsvinkel på disse skriverier, som er kommenteret i en bagsideleder på dagens (25. juli) Information. Måske skal man anlægge den synsvinkel, at moderskabet instinktivt reagerer mod en forældet opfattelse, når artens overlevelse er truet. Det er nok lidt naivt, men sikkert er det, at den demografiske krise ikke består i, at der er for få mennesker på kloden. Det er nok omvendt. Og derfor er den demografiske krise også en medvirkende årsag til en økologisk krise. Flere mennesker på kloden betyder en øget og vedvarende overbelastning (især med en vestlig levestandard) af det økologisk system og det vil medføre dette systems sammenbrud og dermed true artens (menneskets) fortsatte eksistens - sådan helt basalt. Det kan der nok ikke sættes spørgsmålstegn ved. Jorden er ét økosystem og der kan formentlig heller ikke sættes spørgsmålstegn ved, at menneskearten truer alle - også sit eget basale - økosystemer på denne klode. Færre børnefødsler kan således være en aldeles positiv ting, idet presset på naturgrundlaget formindskes. Rent økonomisk må det være til at håndtere, selvom der ikke i de herskende økonomiske paradigmer indgår overvejelser om håndteringen af en økonomiske situation, hvor befolkningstallet er faldende. Men det må kunne ordnes, hvis der er bare lidt visdom, fantasi og teknologi til rådighed, og mon ikke det er tilfældet. I stedet for at beklage sig over manglende børnefødsler, skulle man hellere glæde sig over, at det henad vejen kan føre til, at befolkningstallet langsomt falder til et niveau, der er mere bæredygtigt. Det kan givetvis fremhjælpes gøres ved kloge og fremadrettede overvejelser - og givetvis også uden de store problemer i forhold til de relationer, der vil være mellem generationerne - og som jo i sagens natur vil være anderledes end i dag. Det kræver et opgør med de herskende økonomiske modeller, en bedre fordeling af ressourcerne og meget, meget bedre forhold for børnene. At forestille sig, at befolkningen skal vokse gennem at øge antallet af børnefødsler og kombinere dette med en 'beskeden og økologisk' livsstil er jo ganske naivt. Selv med et sådant mål for øje er der altså grænser for, hvor mange mennesker kloden kan bære.

Samfundet er ved at undergå en forandring og kønsdebatten er blevet overskriften hvorunder vi har noget håndgribeligt at forholde os til og diskutere. Kønsdebatten er dog bare en lille brik i et stort netværk af moderne tendenser. Hvorfor ikke tage udgangspunkt i samfundets/ verdens nuværende tilstand og løse de problemer der nu må komme med de valg vi allerede har truffet. At gå tilbage til gamle vante konstruktioner, som halvdelen af Danmarks befolkning finder låsende og tilmed diskriminerende, vil være ufatteligt stupidt.
”Ældrebyrden”, som VI så nedladende kalder den ældre voksende generation, er tilsyneladende dem der kommer til at veje tungt på samfundets økonomiske vægtskål i den negative retning. Dette er et område jeg finder langt mere relevant at diskutere når vi snakker om ’familie konstruktioner’. Hvor er de ældre blevet af i samfundet og i vores moderne familie? Hvorfor skal de fjernes helt fra arbejdsmarkedet hvis de gerne stadig vil og kan tilføre noget til samfundet? Hvorfor er det danske arbejdsmarked i det heltaget så lukket og gammeldags i dets struktur? Hvorfor er det ikke ligeså nemt som at få barsel, at gå på deltid for at passe sin gamle mor eller far, hjemme i eget hjem?
Ensomhed blandt ældre er et voksende problem, ikke mindst blandt ældre med anden etnisk baggrund. Jeg syntes vi skal ændre vores syn på denne gruppe og give dem en plads på arbejdsmarkedet og i vores ’moderne familie konstruktion’, lade vær med at se det at blive gammel som en byrde men derimod se disse mennesker i deres livs efterår som en voksende resurse, vi ikke har fundet ud af at udnytte til dets fulde potentiale endnu.