Læsning må læres aktivt, ikke passivt

Pædagogers støtte til læsning er afgørende for social lighed, da læsefærdigheder er centrale for livschancerne. Gør vi intet, er det primært akademikerbørn, der vinder
31. juli 2013

Kære pædagoger. Dette er en advarsel mod at blive gidsler i læseeksperters uenigheder. Kjeld Kjertmanns kommentar 25. juli i Information er et skjult læsepædagogisk angreb på hovedfjenden, der mener, at læsning tilegnes ved det alfabetiske bogstav-lyd-princip. Kjeld Kjertmann selv hylder 60’er-principper fra en svunden tid, om at ’læsning skal nok komme af sig selv’, hvis bare børnene ser de samme ord igen og igen.

Som mangeårig dansk- og læseunderviser på VUC er det min erfaring, at de elever, der ikke fik den rigtige læsestart, netop er de samme elever, som taber i uddannelsesspillet – og dermed taber livschancerne.

Statistikker fra socialforskningsinstituttet taler deres tydelige sprog om sammenhængen mellem levevilkår og livschancer, og forfatter og journalist Lars Olsen har i flere bøger på en overbevisende måde påvist, at børn af læse- og studievante forældre vinder i uddannelses- og job kapløbet. Taberne er de børn, hvis forældre ikke kan støtte og hjælpe dem med læsning og skrivning.

Læsning er et både-og

Jeg har blandet mig i den læsepolitiske debat i de senere år, fordi det er så oprørende som voksenunderviser at være vidne til de teoretiske kamphaners fægterier på den læsepolitiske slagmark.

Stop det.

Kjeld Kjertmann og hans modstandere ved jo udmærket godt, at læsning er en kompliceret proces, som indebærer en mangefacetteret undervisning, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte elev.

Det er derfor direkte dumt og politiserende af Kjeld Kjertmann at give forenklede råd til pædagogerne. Man kan ikke nøjes med at skrive ordet ’saks’ på en skuffe og så tro, at barnet af sig selv kommer frem til bogstaverne. Det er ganske enkelt mod bedrevidende, når Kjeld Kjertmann påstår dette. For vi ved i dag, at barnet skal have voksne, som tager hånd om førlæsningsbevidstheden. Det fremgår med al tydelighed, når man sammenligner levevilkår og livschancer for forskellige samfundsgrupper, at forældre med stærk læse- og uddannelsesbaggrund kan hjælpe og støtte deres børn til god uddannelse.

Vi skal som samfund række børnene en læsevenlig hånd og dermed give dem alle en mulighed for at blive bevidste om skriftsproget – inden de skal undervises i læsning i skolen.

Det betyder ikke mindre tid og rum for leg og sansning i det pædagogiske arbejde i børnehaverne. For man kan få megen kreativitet ud af at lave rim og sange med bogstavet s; a kan indgå i sjove tegninger; k er en skæg lyd at sige; og s kan ligne en slange. Der står s-a-k-s, ligesom der står saks på skuffen med sakse.

Forældet teoretisk kampplads

Den ene fløj af kamphaner på den læseteoretiske slagmark vil hævde – med Kjeld Kjertmann – at man skal fokusere på det meningsgivende hele ord og selve meningen med ordet på bekostning af at dele ordet op i enkelte bogstaver.

Den anden fløj afviser derimod helt, at man kan lære at læse uden at fokusere på det alfabetiske bogstavlyd-princip, ja, man går her endda så vidt som til at mene, at man helt skal se bort fra det meningsbærende princip og udelukkende forholde sig til læsning på en rent teknisk måde.

Men man kan og skal ikke gøre læsetilegnelse til et enten eller på en teoretisk kamplads. For man lærer ikke automatisk at læse ved at anskue læseprocessen helhedsorienteret ej heller ved at afkode enkeltbogstaverne og ord på en teknisk måde.

Min pointe er, at denne kamp om teoretiske positioner er helt ude af takt med virkeligheden. For der er et samspil mellem den komplicerede og mangesidige læseudvikling og den pædagogiske udfordring, der ligger i at tage afsæt i det enkelte barns psykiske, sociale og kulturelle situation – på en nuanceret måde.

Kjeld Kjertmann kan ikke med nogen som helst ret og rimelighed fastholde et forsimplet 60’er-læsesyn: Daglige møder med skriftbilleder – barnet opdager bogstavernes gentagelse – barnet vil foranledige samtaler med de voksne – nu er barnet selv kommet frem til bogstaverne. Det kan kun opfattes sådan, at Kjeld Kjertmann som en anden tidligere kamphane endnu en gang vil forsøge at udfordre sine modstandere på en teoretisk kampplads.

Lærke Grandjean er P.D. i voksen- og ordblindeundervisning og cand.pæd.stud. ved Aarhus Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu