Kronik

’Den Lille Prins’ beriger os stadig med sin livsvisdom

70 år efter dens udgivelse kan ’Den Lille Prins’ fortsat få hjerter til at smelte, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin enkelhed en almenmenneskelig appel: Det er ikke karriere, dyre ting eller luksuriøse rejser, der tæller, men derimod nærhed og kærlighed
’ Den lille prins’ lærer os, at det er følelserne frem for intellektet, der er det vigtigste i tilværelsen. Illustration fra bogen

’ Den lille prins’ lærer os, at det er følelserne frem for intellektet, der er det vigtigste i tilværelsen. Illustration fra bogen

31. juli 2013

I år er det 70 år siden, Den Lille Prins af Antoine de Saint-Exupéry blev udgivet for første gang. Forfatteren var sammen med sin kone flygtet fra det af tyskerne besatte Frankrig og havde slået sig ned i New York, hvor bogen så dagens lys i april 1943.

Saint-Exupéry vendte imidlertid tilbage til kampen mod Nazityskland få uger efter, hvor han sluttede sig til modstandsbevægelsen i Nordafrika, og en lille måned før Paris blev befriet i slutningen af august 1944, omkom han under en rekognosceringsflyvning mellem Korsika og det franske fastland. Hverken han selv eller maskinen blev fundet dengang, hvilket gav næring til romantiske myter om, at han nok var taget til den lille prins’ asteroide, B-612, for at være sammen med sin lille ven og dennes elskede rose.

I 1998 fandt en lokal fisker i havet ud for Marseille et sølvarmbånd med Saint-Exupérys data, og to år senere fandt en dykker dele af et Lockheed P-38 Lightning-fly spredt over et stort areal i nærheden af, hvor man havde fundet armbåndet. Patrick Grandjean, chef for Kulturministeriet i Frankrig, bekræftede i 2004, at disse rester stammede fra dét fly, som Saint-Exupéry havde fløjet den 31. juli 1944.

Kun hjertet ser rigtigt

Hvordan kan det så være, at en simpel ’børnebog’ som Den Lille Prins har fået en så global succes, som det har været tilfældet i de 70 år, der efterhånden er gået?

Mon ikke det skyldes, at det er lykkedes for Saint-Exupéry at almengøre væsentlige momenter i et menneskes liv (i alle menneskers liv) gennem en bevidst naiv og særdeles poetisk stil med tilhørende illustrationer samt med et enkelt vokabularium og med en handling, som alle kan følge med i uden at anstrenge sig overvældende meget? Det vigtige budskab i Den Lille Prins er udtrykt sådan på originalsproget:

»On ne voit bien qu’avec le cœur. L’essentiel est invisible pour les yeux.«

Dette betyder i al sin enkelhed, at man kun ser rigtigt med hjertet, og at det væsentlige ikke kan ses med øjnene. Fik I den? Det er følelserne og ikke intellektet, der tæller mest her i tilværelsen!

Skulle man lige citere én gang mere, står der også i Den Lille Prins:

»Du bliver for altid ansvarlig for dét, som du har gjort tamt. Du er ansvarlig for din rose.«

Også dette budskab kunne nok være til gavn for mange moderne mennesker, der i den travle hverdags manglende intimitet og i den endnu mere travle ’laden som om’-tilværelse har glemt, at et menneske har brug for ro og refleksion til at udvikle nærheden og kærligheden, ikke til hele kloden, men til den og de nærmeste, hvor det giver mening at have et intimt forhold. Det udtrykker Saint-Exupéry netop meget smukt, når han siger, at du, hin enkelte, for evigt bliver ansvarlig for dét, du har gjort tamt, og at du er ansvarlig for din rose, hvor ’rose’ kan være en metafor for ’din elskede’ eller ’din kærlighed’.

Det skjulte får

Den Lille Prins begynder med, at fortælleren betror sin læser, at han som seksårig lavede et sandt mesterværk af en tegning, der forestillede en boaslange i færd med at fordøje en elefant. Imidlertid kunne vi voksne, som så tegningen, blot se en hat, fordi vores voksenfantasi var og er begrænset. Behøver jeg at sige, at den seksårige opgav sin tegnekarriere og tog sig noget fornuftigt til?

Senere møder vi ham i Sahara-ørkenen, hvor han er nødlandet med sin flyvemaskine, og først seks år efter dette uheld begynder han at fortælle sin historie om den lille prins, som pludselig dukker op og beder piloten om at tegne et får. Det lykkes ikke rigtigt, før fortælleren utålmodigt tegner en primitiv kasse med tre huller.

Denne tegning vækker den lille prins’ udelte begejstring, og han siger, at fåret inde i kassen er faldet i søvn. Nu er det så fortælleren, der er blevet voksen, og den lille prins, der repræsenterer dét barnlige stadium, som fortælleren for længst har forladt, men som han stadig kan erindre.

At forstå sin rose

Den lille prins kommer fra en asteroide, B-612, hvor alt er såre småt, »næsten ikke større end et hus«. Den lille prins er draget bort fra sin asteroide, fordi han ikke kunne forstå sin rose, der evig og altid beklagede sig over snart det ene, snart det andet, men udelukkende for at få den lille prins’ opmærksomhed.

På sin vej til Jorden opholder den lille prins sig på forskellige småplaneter befolket af skøre mennesker, som kun går op i materielle ting, og den lille prins undrer sig mere og mere over, hvad det er, der tæller for mennesker.

I Sahara-ørkenen møder den lille prins ud over piloten bl.a. en ræv, som han skal tæmme, for at de kan blive venner, og en slange, der vil kunne hjælpe den lille prins med at vende tilbage til sit udgangspunkt.

I løbet af sin ’dannelsesrejse’ går det mere og mere op for den lille prins, at han har forladt noget, han aldrig skulle have forladt, men tværtimod have hæget om og forstået signalerne fra den rose, han tilsyneladende aldrig kunne gøre tilpas.

Den lille prins forstår, at rosens kapriciøse væremåde var et udslag af kærlighed til ham, og derfor beslutter han sig for – koste, hvad det koste vil – at vende tilbage til den og reparere dét, han i sin uvidenhed havde gjort forkert.

Han entrerer således med slangen, der er i besiddelse af »noget godt gift«, og til piloten/fortælleren siger han beskyttende, at denne ikke skal være bange, for dét, der vil ligge i sandet, er blot en gammel skal, et tomt hylster, og at han, den lille prins, selv vil være at finde på B-612 sammen med sin elskede rose.

Det vigtige i livet er at bevare sin autenticitet og sin integritet samt være i stand til at kunne og turde elske. Det vigtige er altså ikke at gøre karriere eller at være noget eller nogen i materialistiske menneskers øjne.

Da den lille prins får øje på den føromtalte ræv, vil han gerne have, at de skal lege sammen, fordi han er så ked af det, men ræven siger, at det ikke kan lade sig gøre, før den lille prins har tæmmet ham.

Desværre forstår den lille prins ikke betydningen af ordet ’tæmme’, hvorfor ræven oversætter det til »skabe bånd«, idet den siger: »Jeg er for dig blot en ræv ligesom 100.000 andre ræve. Men hvis du gør mig tam, vil vi få brug for hinanden. Du vil være noget særligt for mig, og jeg vil være noget særligt for dig.«

Dette får den lille prins til at reflektere, idet han godt kan se sammenhængen med dét, han har forladt: »Der er en blomst (…) Jeg tror, at den har tæmmet mig.«

Luk det lille barn ud

Den lille prins er nu moden til at vende hjem til sin rose på asteroide B-612, for først nu forstår han, hvad han var uvidende om, da han rejste fra det hele.

Saint-Exupéry formår at holde et spejl op for os, så vi efter at have moret os over disse ubeskriveligt latterlige tåbeligheder, som indbyggerne på de planeter, den lille prins besøger, udviser, pludselig bliver klar over, at det var vore egne svagheder og mangler, vi grinede ad.

Man kan ikke hurtig nok efter en så ubehagelig selverkendelse gå i gang med at eftersøge sit indre barn, så man måske i lidt større omfang kan komme til at ligne den lille prins noget mere og turde vise glæde og kærlighed over for dem, man er forbundet med!

Vi læsere sidder tilbage med en klump i halsen, når den lille prins tålmodigt siger til piloten/fortælleren, at han (den lille prins) ikke kan tage sin krop med sig på den lange rejse tilbage til sin elskede, men forladte rose: »Den er for tung.«

Ja, klumpen er der, fordi vi så gerne ville tro på, at den lille prins har ret, men da han selv (som en anden Jesus på korset, der i angst og fortvivlelse siger: »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?«) begynder at græde, forstår vi, at et håb om noget ikke nødvendigvis er det samme som en vished om noget.

Vi ville så gerne, at den lille prins måtte vende tilbage til sin elskede rose, men med vores intellekt kan vi ikke begribe, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, selv om vi med vore følelser måske nok tror på, håber på, at det kan lade sig gøre: »Det væsentlige er usynligt for øjnene,« som ræven sagde!

Per Lund-Rasmussen er lektor, cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Christian De Thurah
  • anja Sømod
  • lars abildgaard
  • Morten Kjeldgaard
  • Stig Bøg
Kurt Nielsen, Christian De Thurah, anja Sømod , lars abildgaard, Morten Kjeldgaard og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Er der også jægere på den planet, du kommer fra?
Nej, sagde prinsen.
Og høns? - fortsatte ræven ivrigt.
Heller ikke - svarede prinsen.
Intet er fuldkomment, sukkede ræven.

Kurt Nielsen, Niels Mosbak, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jesper Bjørk

Kære Per Lund-Rasmussen

Smukt skrevet, men…
Jeg har det meget svært med følgende citat: ”Den lille prins’ lærer os, at det er følelserne frem for intellektet, der er det vigtigste i tilværelsen”.

Den lille Prins fortæller os netop, at det ikke er følelserne og intellektet der er det vigtigste i den enkeltes verden og liv her på jorden, men at det vigtigste der i mod er, at turde kæmpe og få kontrol over patos og logos, for derved at finde den tilstand som er kærlighed og nærværd, i bogen symboliseret med en rose, der er et kristent symbol for netop kærlighed og Jesus Kristus.

Tænker stadig med gru tilbage på den tid, da bogen var pligtlæsning i fransk og eksamensstof i det matematiske gymnasium ...

Mads Kjærgård

Ha ha, havde den Lille Prins været skrevet til dagens verden, så havde han ikke været prins men børmægler og så havde han solgt sin planet, rosen, ræven og det hele til den højstbydende og derefter optrådt i et danseprogram og så blevet politiker for LA! Bogen er smuk, men i forhold til vort samfund håbløst anakronistisk! De værdier er for længst skyllet ud med badevandet!

Jesper Bjørk

@ Mads - "De værdier er for længst skyllet ud med badevandet!" - nej, du har ikke ret, det handler ikke om hele samfundet, men om de 10% der tør.

Maj-Britt Kent Hansen

Man kan godt undre sig over den ærefrygt, der er forbundet med denne bog. Husker selv, at jeg fik den forærende i begyndelsen af 70'erne og ikke fandt den spor interessant, men et ikon var den jo, så man kunne ikke betvivle dens berettigelse.

Måske er jeg efterhånden blevet gammel nok til læse børnebøger - så vil gøre forsøget igen.

Kurt Nielsen, Stig Bøg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jan, du kan læse den i fraktaler, og se om der skulle være liv i den.
Måske der kravler en tissemyre ud af den?

Jeg var forelsket i den person der gav mig den, så min vurdering er fuld af chokolade.

Hvilket minder mig om, Jan - der var en matematiker der kreerede et program der reelt fungerede som et spil, hvor brikker måtte flyttes efter nogle få bestemte regler.

Da han kom tilbage og så hvad det genererede, var han målløs - brikkerne havde skabt livsformer - det vrimlede med arter.

"Pas på den bog, Jan, man ved aldrig!"

Jeg læste bogen(på dansk) da jeg boede i Frankrig for mange år siden. Dengang følte jeg, at den også indeholdt noget af den franske folkesjæl, som jeg elsker højt.

Bogen holder stadig, og er iøvrigt oversat til næsten "alle" verdens sprog.

jens peter hansen

Tja vi læste såmænd et par sider i fransk da jeg underviste i 9.klasse. Jeg synes nu at tegningerne som kan ses med både hjerte og øjne allerbedst giver stemningen i den lille prins' verden. Og så lige den her: Tu deviens responsable pour toujours de ce que tu as apprivoisé.

Den Lille Prins er en" børnebog" skrevet for et 100% voksent publikum - det er en pragtfuld bog.

(Peter Plys og Alice i Eventyrland er egentlig også en "børnebøger" skrevet for 100% voksne mennesker.)

Søren Geckler

Voksne mennesker skulle hellere læse hans voksenbøger. Terre des Hommes (Blæsten, Sandet og Stjernerne) kan især anbefales, men alle hans flyverbøger er fremragende. Den Lille Prins er sød og poetisk, men dens livsvisdom er på niveau med Forrest Gump.

Jeanette Schou

Jeg har altid undret mig over at kvinder i den lille prins' univers ikke har nogen funktion. De er roser i glasklokker. På alle planeterne han besøger er der hankønsvæsner, der passer biksen. Det kan godt være forfatteren er en stor humanist, men han er altså fra en anden tid. Vi skal vist nok være glade for at den ikke er pensum længere

Katrine Visby

Det er fordi de største ting i livet kan beskrives meget simpelt - med et barns umiddelbarhed.
Når der begynder at blive fyldt flere og flere komplicerede ord på, fjerner vi os mere og mere fra sandheden og meningsfyldtheden.

Det er i hjertet svaret ligger.

Grethe Preisler

@)Jeanette Schou: "På alle planeterne han besøger er der hankønsvæsener, der passer biksen."

Det synes jeg kun vi skal være smigrede over, Jeanette. I betragtning af at alle dem, den lille prins aflægger visit hos på sin vej mod planeten Jorden, er skingrende skøre.

Anders Sørensen

Gad vide, hvor succesrig lortet havde været, hvis det havde været betitlet Den Store Prins.

Og ja, det ER lort. Det er triviallitteratur i poetisk forklædning, en uendelig søgt leflen for barnet i os alle.

Maj-Britt Kent Hansen

Så fandt jeg den på hylden. En lille tynd bog. Det huskede jeg nok. Men at den var sat med SÅ små typer! Så er det altså en børnebog.

Jeanette Schou

@Grethe Preisler
jamen, kvinder kan jo altså også være skøre - og dermed sjove ..., men prøv at sætte ordet kæreste eller endda kone ind istedet for rose - så er der gys på første række ;-)
Min svigermor læste op af den til vores bryllup, og det var fint - indtil vi kom frem til det med, at jeg skulle vandes hver dag.

Alexander Jørgensen

Det er det bedste jeg nogen sinde har læst, det er så smukt, og den måde du perspektivere til samfundet på er fantastisk !!!!!